Af Christine Michelsen

Den 21. Juni er det international yogadag, og i den anledning ser vi her nærmere på den ældgamle indiske tradition. Yoga er populært som aldrig før. Om man er vaskeægte ”yogi” eller tager et hold i fitnesscenteret i ny og næ, så er vi mange, som har stiftet bekendtskab med de mange kropsvridende yogastillinger. Men yoga er meget mere end en god måde at få motion på. Faktisk opstodyoga i Indien for flere tusinde år siden og er en af verdens ældste spirituelle praksisser.

Balance i krop og sind

De seneste årtier er yoga i Vesten blevet reduceret til de forskellige øvelser og stillinger kaldet asanaer, som er en del af Hatha-yoga. Men Hatha er blot en af mange former for yoga og i yogaens ”grundbog” Yoga Sutras – en samling af aforismer skrevet omkring år 400 e.v.t. – handler kun tre af de 196 sutras om asanaer. I virkeligheden er øvelserne kun en forberedelsesproces, så kroppen kan rumme mere energi. Yogaprocessen starter med kroppen, så vejrtrækningen, så sindet og til sidst det indre selv.

Derfor er det heller ikke helt rigtigt, når yoga beskrives som en træningsform, hvis formål er mental og fysisk sundhed. Målet med yoga er langt mere vidtrækkende. Ordet ”yoga” kommer fra Sanskrit og betyder ”at forene” som symbol på foreningen af krop og bevidsthed. Ifølge de ældgamle yogaskrifter, kan man ved at dyrke yoga forene sin individuelle bevidsthed med den ”universelle bevidsthed” og på den måde opnå total frigørelse gennem en perfekt harmoni mellem krop og sind, menneske og natur.
Den ”ægte” yoga

Yoga har rødder i hinduismen og udgør for mange en vigtig del af det at være praktiserende hindu. I hinduismen er målet med yoga at opnå frihed fra genfødslens cyklus og blive én med Gud. Den hinduistiske yoga har hele otte faser. Først er der de etiske retningslinjer, såsom ikke at gøre skade på andre, så de religiøse ritualer og de fysiske udfoldelser i asanaerne. Dernæst er der meditationen med vejrtrækningskontrol, tilbagetrækningen af sanserne, koncentration, meditation og til sidst samadhi – tilstanden lige før den endelige frigørelse fra reinkarnationen, hvor den fulde erkendelse opnås.

Mens nogen mener at yoga hører til Indien og hinduismen, er mange andre i stedet af den opfattelse, at yoga er en universel metode til at opnå indre velvære og selverkendelse, og at den kan dyrkes af alle uanset religion eller nationalitet.

En yogadag for alle

I 2015 erklærede FN d. 21. juni for International Yogadag på opfordring fra den indiske premierminister Narendra Modi. I sin tale til FN’s generalforsamling i 2014 konstaterede Modi:

”Yoga er en uvurderlig gave fra Indiens ældgamle traditioner. Det handler ikke om motion, men om at opdage følelsen af enhed med dig selv, verden og naturen.”

Modi argumenterede endda for, at yoga kan hjælpe os i kampen mod klimaforandringer.

Så lige meget om man er hindu eller ej, kan yogaen altså bruges til at forbedre ens fysiske, mentale og spirituelle velvære og med at blive mere forbundet med verden. Dét højere formål er måske værd at tænke over, næste gang du laver en solhilsen til yogatimen.