Indien aktion børnehjælp

Af Elin Mogensen

Forestil dig, at du tager til en lille indisk by med ca. 300.000 indbyggere. Herfra sigter du i retning af et bjergområde, og fire timer senere rammer du de første af 256 øde og isolerede landsbyer beboet af indiske stammefolk. Turen fortsætter, og lyden af kampesten der rammer bilens understel overdøves af de to indiske mænd, der griner på forsædet. To timer senere når du frem til en af de 7 mest afsides landsbyer i området.
De landsbyer har Aktion Børnehjælp gennem godt to år zoomet ind på gennem et samarbejde med den indiske organisation SEEDS. Projektet Children, Choices and Rights (CCR) sætter kort fortalt fokus på sundhed og udvikling blandt stammebørn og deres mødre. Nu nærmer projektet sig sin ende, og i den forbindelse var vi, Anja og Elin på et afsluttende projektbesøg i marts 2019.
Besøgets overordnede formål var at sikre en god afslutning af projektet med fokus på:
1. fuld forståelse af aktiviteter og initiativer SEEDS har implementeret.
2. indsamling af manglende data.
3. tiden efter projektafslutning inkl. afklaring af muligheder for eventuelt fremtidigt partnerskab.

 

Jagten efter detaljerne

I løbet af de sidste 2,5 år har repræsentanter fra Aktion Børnehjælp besøgt SEEDS to gange, og der har naturligvis været masser af kommunikation løbende. Aktion Børnehjælp har fortalt om hvad og hvordan, de har arbejdet med CCR-projektet. Alligevel var der et stort behov for at indsamle yderligere data, da Aktion Børnehjælp havde en fornemmelse af, at detaljer var gået tabt, når hovedpointer var blevet formuleret i rapporter, og over Skype. Derfor blev to af besøgets fem dage brugt ude i landsbyerne hos stammefolkene, hvor vi observerede undervisning i de etablerede før-skoler og interviewede alt fra traditionelle healers til nybagte mødre og stammeledere. På hver deres måde har de påvirket implementeringen af projektet, og alle havde de en holdning til CCR-projektet og processen. Vi fik yderligere interessant viden i kilometerlange baner i mødet med den eksterne evaluator, der få uger inden besøget havde evalueret projektet. Hun præsenterede sine resultater med klarhed og uden at lægge fingre imellem, og alle fire tilhørere fra SEEDS og Aktion Børnehjælp lyttede nysgerrigt, og evalueringen gav anledning til livlig diskussion.

 

Papir i lange baner

Foruden at rage til os af beretninger om SEEDS’ projektaktiviteter og informationer fra landsbyboere, brugte vi også meget tid på at indsamle manglende data. SEEDS har naturligvis sendt narrative rapporter og budgetter løbende, men af forskellige årsager var der en del mangler. I fællesskab blev dokumenter gravet frem og sorteret, og både proces og metode blev diskuteret i bund. Kaosset af papir føltes befriende, fordi vi i fællesskab kom i mål med at få overblik over, hvad SEEDS havde og manglede af dokumenter – og fik diskuteret, hvordan en bedre proces sikres fremadrettet. Anja og jeg var lettede og efterladt med en oplevelse af, at processen både før og under besøget har været lærerig for SEEDS.

 

Projektet når sin ende

Oprindeligt skulle projektet have sluttet 31. januar 2019, men vi fik mulighed for at forlænge det to måneder pga. forsinkelser i projektperioden og overskud i budgettet. Under besøget i marts forventede både SEEDS og vi, at projektet ville blive afsluttet ved månedens udløb. Dog viste det sig, da vi under besøget fik overblik over budgettet, at der var mulighed for at forlænge projektet yderligere to måneder til 30. juni 2019. I den periode skulle undervisningen på før-skolerne og dagligt kosttilskud til børn og mødre fortsætte som hidtil, og derudover blev det aftalt, at SEEDS skulle sætte hårdt ind på arbejdet med at få regeringen til at fortsætte og forankre projektet, som de ifølge lovgivningen har ansvar for. SEEDS kæmper fortsat og har håb og drømme for projektets og organisationens fremtid, men som det ser ud nu, har SEEDS desværre ikke økonomi til at fortsætte projektet i den form, det har haft hidtil. Til trods for manglende økonomiske midler har SEEDS på prisværdig vis en intention om at fortsætte deres rådgivende funktion i landsbyerne. Vi krydser fingre for, at lokale donorer indvilliger i at hjælpe til, da Aktion Børnehjælp ikke har mulighed for at forlænge projektet yderligere. Forhåbentlig kan SEEDS og Aktion Børnehjælp samarbejde om projekter igen en gang i fremtiden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Julia Samokhvalova, frivillig i projektet Choices, Childhood and Rights 

Der er lidt over 700 forskellige indfødte folkeslag, som udgør 8,6% af befolkningen i det multietniske Indien. Det er etniske grupper, der befinder sig udenfor det traditionelle indiske kastesystem og historisk set har været marginaliseret og dårligst stillet i samfundet. De indfødte folk er anerkendt i den indiske grundlov som Scheduled Tribes, og følge den indiske lov har de en række rettigheder, primært retten til land og selvbestemmelse og positiv særbehandling i forhold til adgang til uddannelse og job. I praksis bliver lovgivningen dog ikke fuldt, og der foregår stadig diskrimination og overgreb imod stammesamfundene, der siden kolonitiden er blevet presset væk fra deres leveområder.

Choices, Childhood and Rights

Aktion Børnehjælp samarbejder med den lille NGO SEEDS, der i over 20 år har arbejdet på at fremme udviklingen og advokere for rettigheder for de lokale stammefolk i den sydøstlige stat Andhra Pradesh. Det fælles projekt Choices, Childhood and Rights, der er ved at nå sin ende, omfatter 7 afsides landsbyer, der ligger fjernt fra storbyerne i et stort skovområde med klipper, dale og floder. De indfødte folk Koya og Konda Reddi har traditionelt levet af svedjebrug og jagt, men deres levevis bliver begrænset i dag, da naturområdet blev fredet som nationalpark i 2008, hvilket sætter nogen bestemte regler og krav til, hvordan skovområderne må ejes og benyttes. Ifølge den indiske skovstyrelse er privat ejendomsret forbudt i en fredet park, så landsbyboerne lever under konstant risiko for at blive tvunget væk fra deres leveområder. De bliver også chikaneret af lokale embedsmænd, der vil lease jordlodder fra dem for at producere salgbare afgrøder.

Under Aktion Børnehjælpes monitoreringsbesøg i juni 2018, fortæller SEEDS’ jurist om de mange retssager, der bliver rejst imod landsbyboerne og som altid bliver trukket i langdrag, uden at der kommer en egentlig afgørelse. Landsbyboerne har nemlig ikke dokumenter på, at de ejer deres jord, og myndighederne nægter at udstede sådanne dokumenter, da det vil betyde, at stammefolkene ikke vil kunne tvangsforflyttes, hvis det skulle blive nødvendigt.

Som en del af projektet har SEEDS påtaget sig den opgave at oplyse og forklare de indfødte folk om deres rettigheder, blandt andet deres ret til land og selvbestemmelse. De færreste af landsbyboerne har et uddannelsesniveau over grundskole, og SEEDS har arrangeret og faciliteret en række møder mellem landsbyboerne, deres jurist og repræsentanter fra de lokale myndigheder for at gøre stammefolkene bevidste og opmærksomme på deres rettigheder og krænkelser af disse. Landsbyboerne bliver oplært i lovgivning, hvilke rettigheder, de har, og hvordan de skal henvende sig til de lokale myndigheder.

Udover retten til land, fokuserer SEEDS også på retten til sundhed og uddannelse, som er en central del af FN’s menneskerettigheder. De indfødte folk omfattet af projektet bor langt væk fra både hospitaler og uddannelsesinstitutioner og er stort set afskåret fra byerne på grund af dårlig infrastruktur og skiftende vejrforhold. SEEDS tager især hånd om småbørn, gravide kvinder og ammende mødre som de mest udsatte hvad angår underernæring, dårlig hygiejne og mangel på vitaminer og mineraler. Ved at starte pre-schools i hver landsby har SEEDS opnået at samle børnene dagligt til klasseundervisning, aktiviteter, sunde vaner, leg og samvær med jævnaldrende børn, der skal sikre dem skoleparathed og en god start på livet. Alt vil i sidste ende styrke stammesamfundene, så de i fremtiden kan modstå krænkelser og lovbrud og kræve, at deres rettigheder bliver overholdt.

Du kan læse mere om projektet HER