Indisk karry opskrift

Af Nanna Capion

Påsken er lige om hjørnet, og det er den internationale sundhedsdag også.
Vil du tilføje noget sundt og smagfuldt til den kommende påskefrokost, så kast dig ud i denne indiske karryopskrift!

Opskrift til 2 personer:

  • 1 fed hvidløg
  • 1 lille rødløg
  • Et halvt blomkål
  • 2-3 kartofler
  • Et halvt æble
  • 1 ds. kikærter
  • 1 ds. kokosmælk
  • 1 tsk. revet ingefær
  • 1 tsk. garam masala
  • 1 tsk. stærk karry
  • 1 tsk. Spidskommen
  • ½ tsk. tørret chili
  • ½ tsk. tørret koriander
  • Pyntes med lidt yoghurt, frisk koriander el. mynte, citron el. lime og serveres med naanbrød

 

Fremgangsmåde:

  1. Svits løg og hvidløg.
  2. Tilsæt ingefær, chili, koriander, spidskommen, garam masala, karry og rør det hele godt sammen.
  3. Tilsæt kartofler og blomkål skåret i mindre tern.
  4. Rør det sammen og tilsæt lidt vand og dåsen med kokosmælk og lad det simre i 20-25 min.
  5. Tilsæt kikærter og små æbletern og lad det simre videre i 10 min. Tilsæt eventuelt lidt citron eller lime til retten.
  6. Pynt med yoghurt og eventuelt frisk koriander, mynte og lime.
  7. Serveres med naanbrød.

 

Velbekomme!

 

  

Blomkålsfritter med raita

  • 1 blomkålshoved

Marinade

  • 5 spsk. yoghurt naturel
  • 2 tsk. Graham Marsala
  • 1 tsk. chilipulver
  • 1 ½ tsk. gurkemeje
  • Saften af ½ citron
  • 1 tsk. Sennepsfrø
  • ½ tsk. gul karry
  • 2 fed hvidløg
  • 2 cm revet ingefær
  • Salt og peber efter smag

Raita

  • Yoghurt
  • ½ agurk i tynde skiver
  • 2 spsk. hakket mynte
  • 1 tsk. ristet spidskommen
  1. Bland alle ingredienserne til marinaden.
  2. Del blomkålshovedet op i små buketter.
  3. Bland blomkålsblomsterne og marinaden i en plastikpose, og miks grundigt. Lad blomkålshovederne marinerede i min. 30 minutter, men gerne natten over.
  4. Tænd ovnen på 200 grader, eller 180 varmluft. Spred blomkålsblomsterne jævnt ud over en bageplade, og bag i 40 minutter. Vend blomkålshovederne engang i mellem så de bages jævnt.
  5. Bland imens alle ingredienserne til raitaen i en skål.
  6. Server straks blomkålshovederne er færdigbagte.

Chai er en spicy varm drik, der med masser af indiske krydderier giver point på sundhedskontoen. Den bliver drukket hele dagen og af hele familien i Indien, her kan du dog finde en lidt mere børnevenlig udgave. Nyd den med familien.

 

 

OPSKRIFT

  • 3 hele stjerneanis
  • 4 hele kanelstænger
  • 10 hele kardemommekapsler
  • 2 tsk. hele nelliker
  • 2 sorte peberkorn
  • 2 breve med sort te
  • 4 dl vand
  • 3 dl kokosmælk til teen
  • Honning til smag
  • Kokosmælk til flødeskum
  • 2 kanelstænger til pynt

 

 

  • Stil din kokosmælk på køl i minimum en time før du går i gang med opskriften.
  • Kombiner vand, 4 hele kanelstænger, kardemomme, nelliker, stjerneanis, peberkorn og sort te i en gryde eller kasserolle. Lad det koge op, og lad derefter småsimre i 30 minutter, eller til teen har nået den ønskede styrke.
  • Lav i mens kokosflødeskummen. Skil forsigtigt den fede kokoscreme fra, og kom den over i en skål. Pas på med at du ikke får kokosvandet med, da det ødelægger konsistensen. Pisk luftig, og stil på køl til du skal bruge den.
  • Tilsæt 3 dl kokosmælk til teen under omrøring. Lad simre i 10 minutter mens du rører rundt, og smag til med honning.
  • Sigt din te over i to glas. Tilføj flødeskummet, og drys evt. med kanelsukker. Pynt med stjerne anis eller kanelstænger.