Aktion Børnehjælp Indien opskrift

AfSophie Amalie Eiholm Kjær

Denne indisk-inspirerede ret er bekvem og hurtigt lavet til de mere travle dage. Ofte kan man hurtigt komme i vildrede på jagten efter de mange krydderier m.m. der skal i indiske retter, men med denne servering kan du nemt integrere det indiske køkken derhjemme, da alle ingredienserne kan findes i et supermarked. Retten er både sund og lækker, så lav bare lidt ekstra til en af de kommende kolde, lange dage.

 

Ingredienser :

  • 1 spsk. olie – evt. kokosnødsolie – til stegning 
  • 1 løg 
  • 2 hvidløg 
  • 1 spsk. revet ingefær 
  • 1 tsk. gul karry pulver 
  • 1 dåse hakkede tomater 
  • Frisk spinat 
  • 1 dåse kokosmælk 
  • 400g kikærter evt. fra dåse

Fremgangsmåde :

  • Varm olien på en sauterpande og steg løgene til de er brune og blanke 
  • Tilføj hvidløg, ingefær, karry på panden. Lad det tække smag i 1-2 minutter 
  • Kom de hakkede tomater og kokosmælken i og sæt det i kog. 
  • Lad retten simre i 10-15 minutter og smag til med salt og peber 
  • Hak spinaten og rør den i retten sammen med kikærterne i 5 minutter 
  • Server retten sammen med basmatiris og/eller naan-brød 

Velbekomme!