Af Sophie Amalie Eiholm Kjær og Sabrina Øster

Kender du til den hinduistiske treenighed? Denne spiller en helt afgørende rolle i religionen, da treenigheden udgør verdens cirkulære gang. Guden Brahma er kendetegnet ved sin skaberkraft og Shiva for sin ødelæggelse. Vishnu, som er den sidste skikkelse i treenigheden, er opretholderen. Hans primære rolle er derfor at vedligeholde Dharma – verdensordenen – når denne er truet af ondskab og kaos.  

Lord Vishnu betyder “den der har forskellige former”. Navnet er meget passende eftersom, Vishnu optræder i hele ti inkarnationer. Hans mest kendte former er hans syvende og ottende inkarnation ved navn Rama og Krishna, der optræder i hinduismens urgamle tekster. 

Vishnu som Rama og Krishna 

Fortællingen Ramayana betyder “beretningen om Rama”.  Historien beretter om Ramahans kone Sita og dæmonkongen Ravana. En dag bliver Sita taget til fange af Ravana, hvorefter hun bringes til øen Lanka. Dette vækker stor vrede hos Rama, der vil gøre alt for at få sin kone tilbage. Rama samler sin hær og drager mod Lanka for at føre krig mod Ravana. På trods af udfordringer lykkes det ham at overvinde dæmonkongen og bringe sin kone tilbage i sikkerhed. Inden for hinduismen fremstår Rama og Sita som de ideelle kønsroller, og deres ægteskab symboliserer det ideelle ægteskab. 

En anden kendt beretning er inkarnationen Krishnader er vognstyrer og vejleder for helten Arjuna. En dag fortæller Krishna, at han er guden Vishnu, og han lærer Arjuna om vigtigheden af at følge de pligter, der hører til ens kaste. Flere fortællinger er også skrevet om Krishnas ungdom, hvor hans kærlighed til hyrdepigerne og deres dans er et tegn på forholdet mellem det hengivne menneske og dets guder. 

De otte mål og fire hænder

Vishnus egen ægtefælle er gudinden LakshmiHun afbildedes ofte stående i en lotusblomst mellem to elefanter og med guldmønter i hænderne. Lakshmi leder folk til deres mål, og inden for hinduismen bør alle bestræbe sig på at nå de otte mål; spirituel oplysning, mad, viden, ressourcer, reproduktion, velstand, tålmodighed og succesI de gamle hinduistiske skrifter siges det, at alle kvinder er de fysiske former af Lakshmi, og at ægteskabet mellem mand og kvinde symboliserer relationen mellem Lakshmi og Vishnu.   

Vishnu afbildes ofte med fire hænder. I den ene hånd holdes en diskus, der symboliserer Dharma med sin cyklus. I den anden hånd har han en konkylie, som symboliserer skabelsens oprindelse, og i sin tredje hånd bærer han et scepter, der symboliserer magt og viden. I den fjerde hånd afbilledes han ofte med en lotusblomst eller med en tom hånd i en oprejst position. Herudover ridder han på skuldrene af den mytologiske ørn Garuda, som er et symbol på solen og dens stråler.  

Ønsker du at vide mere om den hinduistiske treeninghed? Her kan du blive klogere på Brahma og Shiva.

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Hinduismen er den tredje største trosretning i verden og er den primære religion i Indien. 14% af verdens befolkning vedkender sig hinduismen, hvoraf 80% af dem bor i Indien. Disse tal udgør ca. 1 milliard mennesker  verdensplan. Hinduismen udpeger ikke en central og overordnet autoritet, der beretter den rigtige lære. I stedet beder hinduerne til forskellige guder, og da religionen rummer over 330 millioner guder, er der nok at vælge imellem. Med de mange guder kan det være svært at finde rundt i. Derfor koncentrerer vi os i denne artikel på én af de mest centrale – nemlig Lord Brahma. 

Brahma – Guden af skabelse 

Inden for hinduismen findes der tre guder, som tilsammen udgør en treenighed, også kaldet Trimūrti. På Sanskrit betyder Trimūrti de tre former, hvilket dannes af Lord Brahma, Skaberen, Lord Vishnu, Opretholderen og Lord Shiva, Ødelæggeren. Brahma skal dog ikke forveksles med Brahman, som er et hinduistisk koncept, der dækker over den absolutte og transcendente virkelighed, der ligger til grund for alt i universet. Dette defineres også som Verdensaltet. Dog anskuer mange også Brahma som en personificering af Brahman. 

Der er flere fortolkninger af Brahmas tilblivelse. En version går på, at Brahma er selvfødt ud af navlen på Vishnu. En anden lyder, at han er afkommet af Brahman og den kvindelige energi kendt som Maya. Med ønsket om at skabe universetkreerede Brahman vandet, hvor han lagde sine frø. Frøene forvandlede sig til et gyldent æg, hvorfra Brahma blev født. 

Lord Brahmas fire hoveder 

Brahma er typisk afbilledet med fire hoveder, hvor nogen mener at vedaerne, som er hinduismens helligste tekster, udspringer fra. Oprindeligt havde guden egentlig fem hoveder, men ifølge myten skar Shiva et hoved af og efterlod ham med blot de resterende fire.  

Historien fortæller, hvordan Brahma skabte verden og samtidig en smuk kvinde ved navn Satarupa. Grundet hendes skønhed muliggjorde han sig selv til at kunne beundre hende fra alle vinkler. Dermed gav Brahma sig selv fire hoveder, som pegede mod hvert verdenshjørne, men da Satarupa steg mod skyerne i væmmelse af Brahmas beundring, gav han sig selv et femte hoved, der gav ham blik mod himlen. Guden af ødelæggelse, Shiva, var vidne til Brahmas handlinger og følte forargelse, da han anså Satarupa som en datter af Brahma. Overbevist om at han måtte beskytte kvinden, skar Shiva det femte hoved af Brahma.  

Uden våben og mange templer 

Udover Brahmas fire hoveder er guden ofte skildret med fire arme, rødlig hud og langt hvidt skæg. Han bærer ikke noget våben – i modsætning til mange andre hinduistiske guder – men i stedet en ske, en bog (muligvis vedaerne), en bedekrans og en vandkande. Herudover sidder han på en lotusblomst og afbilledes ofte med en svane som køretøj, eller dét som på Sanskrit kaldes Vāhana, hviklet betyder det som bærer’.   

På trods af at Brahma udgør en tredjedel af den hinduistiske treenighed, er han langt fra lige så populær som Vishnu og Shiva. Brahma kan i højere grad findes i hellige tekster end i hjem og templer. Ligeledes er der ikke mange templer dedikeret til netop Brahma. 

Historien om Brahma er den 2. artikel i vores serie om hinduistiske guder. Læs med de kommende måneder, og udvid din viden om religionens største gudeskikkelser. Her kan du læse den første i serien om den tilbedte Lord Shiva.

Holi – farvernes festival

 Af Sabrina Øster 

Har du også undret dig over, hvor den globale farvefestival stammer fra? Holi er en hindufestival, der opstod i Indien for mange år siden, og fejres stadig flittigt både i og uden for Indiens grænserNavnet på festivalen og traditionerne varierer fra sted til sted, men fejringen af hinduismens guder, forårets opblomstring, håb, glæde og kærlighed er alle grundsten for den oprindelige festival. Holi afholdes på forskellige datoer hvert år, da den afhænger af Purnima (fuldmånedagen), som falder i midten af marts i den Gregorianske kalender. 2020 fejres festivalen den 9. og 10. marts.  

Lille Holi og Holika Dahan 

Holi forløber over to dage, hvor den første dag kaldes Holi-aftenen eller Lille HoliOm aftenen samles de lokale og tænder store bål for at fordrive det onde og vise taknemmelighed til ildguden Agni. Det sker gennem afbrænding af offergaver fra sæsonens høst. Asken fra bålene anses som hellig, og ved at smøre den på panden siges det, at man beskyttes mod onde kræfter.  

Ceremonien opstod ud fra legenden om dæmonkongen Hiranyakashyap. Kongen ønskede, at alle i kongedømmet skulle tilbede ham, men hans søn Prahlad valgte i stedet at ære guden Vishnu. Det gjorde kongen rasende, og han bad derfor sin søster Holika om at slå Prahlad ihjel ved at tage ham med ind i et stort bål. Bålet ville kun dræbe Prahlad, da Holika bar på en velsignelse, der gjorde hende immun over for ildens flammerI sidste ende bliver Prahlad dog frelst af selveste Vishnu grundet hans store hengivenhed til gudenHolika dør derimod på bålet, da hendes velsignelse kun beskytter hende, hvis hun træder alene ind i ilden. Derfor kaldes ceremonien Holika Dahanhvilket betyder afbrænding af dæmonen Holika 

Holidag og farvefesten  

Efter Holi-aftenen følger Holidaghvor mange fejrer det spirende forårs håb og fordrivelsen af det onde. På denne dag kan alle uanset alder, køn og status gå ud i gaderne og sprøjte vand og farver på dem de møder. Af samme årsag er festivalen kendt som en af de mest farverige. Ud over farvekampen byder dagen på musik, dans, sang og spil. Mange af byens kvinder tilbereder også forskellige lækkerier til dagen, som de byder venner og familie Nogle tilsætter yderligere rusmidlet Bhang, når de laver drinks for at intensivere stemningen og Holifestivalens ånd.  

Når dagens morskab i gaderne lakker mod enden, tager folk hjem for at hvile sig og skifte tøj, hvorefter de tilbringer resten af aftenen sobre i familiens selskab. Til aftenens sammenkomster mødes man om god mad og uddeler lykønskninger. Festivalen har nemlig også til hensigt at styrke relationer og lægge låg på tidligere konflikter, der eventuelt måtte være i familien. Selvom festivalen hovedsageligt fejres over to dage, slutter den først officielt ved ‘Ranga Panchami’, der betyder den 5. dag efter fuldmåne. Denne dag markerer derfor slutningen på farvernes fest.  

Er du interesseret i at vide mere om hinduistiske festivaler? Her kan du læse vores artikel om Chhath Puja, hvor solguden hyldes. 

Hinduismens guder: Lord Shiva

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Hinduismen rummer flere hundrede millioner af guder. Nogle af guderne har særlig betydning for mindre kredse i afgrænsede områder, mens andre tilbedes over hele Indien. Tre af de mest populære er Brahma, Vishnu og Shiva, der tilsammen danner grundlag for kosmos – i denne artikel får du indblik i Shiva, guden af ødelæggelse.

Guden af ødelæggelse

Shiva af et led i den hinduiske treenighed sammen med Brahma og Vishnu. Ved siden af Vishnu er han den højeste og vigtigste gud for mange millioner af troende. På sanskrit betyder Shiva, eller Siva, ’den venlige’.  Shiva er en kompleks og spændende figur. Han symboliserer godhed, mildhed og anses som beskytter, samtidig med at han har en mørkere side, der karakteriseres af dæmoniske og grusomme træk. Herudover er Shiva kendt som ’ødelæggeren i treenigheden, men anses også som en kilde til liv. Denne ødelæggelse, som Shiva associeres med, er ikke negativ. I hinduismen tror man på, at universet har en cyklus. Ved hver cyklus’ ende ødelægger Shiva universet, så det kan genskabes fra ny. Shiva forbindes derfor ofte med tid. Han bliver i nogle sammenhænge også anset som mester af dans. Dans er en vigtig kunst i Indien, og rytmen i dans kan sammenlignes med balancen i universet, som Shiva menes at sikre. 

Shiva, Parvati og Ganesh 

Shiva er gift med Parvati, som er en reinkarnation af Sati. Historien om gudeparret lyder, at Satis mor, guden Daksha, ikke godkendte ægteskabet og derfor arrangerede en ceremoni for alle guderne på nær Shiva. Som protest til dette sprang den oprevet Sati på bålet og ofrede sig selv. Da Shiva hørte om tragedien skabte han to dæmoner, der skulle hærge ceremonien og halshugge Daksha. De andre guder der var tilstede, bad ham om at stoppe ødelæggelsen og bringe Daksha tilbage. Daksha genopstod, men med et gedde-hoved. Sati blev med tiden reinkarneret som guden Parvati og giftede sig endnu engang med Shiva. Sammen har de sønnen Ganesh.

Hvordan afbilledes Shiva? 

Shiva afbilledes som en mand med blåt ansigt og ofte også en blå krop. I panden har han et ekstra øje, som repræsenterer visdom og indsigt. Det menes også, at øjet er en kilde til en utæmmet energi. Om halsen bærer Shiva en kobraslange som halskæde. Slangen, som er et af de farligste dyr, skildrer Shivas styrke og symboliserer hans evne til at ødelægge og forny. Treforken repræsenterer den hinduistiske treenighed. 

Herudover afbilledes Shiva ofte på et bjerg i en yoga-stilling med krydsede ben. Sammenlignet med andre guder er han klædt simpelt med et dyreskind og ofte med Parvati ved hans side. 

Festivallen Maha Shivarati 

Den 21. februar 2020 afholdes den årlige festival, Maha Shivarati, til ære for Lord Shiva. Navnet på festivalen kan oversættes til ’den store Shiva-nat’. Festivalen bliver fejret om natten, og mange hinduer overnatter et helligt sted, hvor de kan bede til Shiva. Det menes, at dem som faster og beder til Shiva på denne nat tilegner sig held og lykke i deres liv. Der findes mange legender om festivalen, og den anses som særligt speciel og givende for kvinder. Gifte kvinder beder for sundt helbred for deres sønner og mænd, mens ugifte kvinder beder efter en ægtefælle som Shiva, der betragtes som den ideelle mand. 

Denne artikel er den 1. artikel i en serie, hvor vi guider dig gennem junglen af (udvalgte) hinduistiske guder. Læs med i næste måned, hvor vi kigger nærmere  det andet led i den hinduistiske treenighed – Lord Brahma. Indtil da kan du genlæse artiklen om Shivas søn, Ganesh, her. 

 

Aktion børnehjælp Indien guder Chhath puja

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Chhath Puja er en antik hinduistisk festival som historisk hører til det indiske subkontinent og fejres oftest i staterne Bihar, Jharkhand, Odisha, Uttar Prdesh og Vestbengalen. Særligt i Bihar anses festivalen som en af de større og deltagerne begynder ofte på forberedelserne flere dage før. I år falder festivalen d. 2. november – blot 6 dage efter lysfestivalen Diwali og den sjette dag i den hinduistiske kalender, kartika. Faktisk har ordet ’Chhath’ rødder i tallet den ’sjette’.  

Festivalen bliver fejret med bøn og andre religiøse ritualer såsom puja (tilbedelse). Herudover bades der i Ganges-floden og som en del af fejringen fastes der også. Fejringen strækker sig over fire dage for at tilbede solguden, Surya, og søge hans velsignelse. Ligeledes er festivalen en tak til Surya for opretholdelsen af liv på jorden, sundhed og velstand. Ritualerne bliver primært udført af kvinder, men mænd ses også ofte bade i floden. 

 

De 4 dage af Chhath Puja 

Som sagt, bliver festivalen fejret over fire dage. Den første dag bliver kaldt ’Nahai Khai’ som bogstaveligt betyder ’bade og spise’. Her bades der i hellige floder, gerne Ganges, og vand fra floden tages med hjem til at lave mad som en ofring til solguden. På anden dagen, kaldt ’Kharna’, fastes der typisk et halvt døgn, hvor hverken mad eller vand indtages. Fasten afsluttes med puja og prasad, en mad ofring, til Surya. På den tredje dag faster man som dagen forinden og om aftenen har man ligeså en rituel ofring ved solnedgang. Den fjerde dag er anset som den mest gunstige efter et morgenritual er udført. Familien samles og tager til floden for at bede til solopgangen og når ritualet er ovre, bryder de deres faste med vand og ingefær med sukker. 

 

Hvorfor fejres festivalen? 

Chhath Puja er en af de ældste overlevende festivaler. Der er flere grunde til at fejre festivalen, og de har alle fodfæste i hinduistiske myter og traditioner. Mange anser festivalen for at være vigtig idet den er omtalt i antikke hinduistiske epos. I en af disse heltesagn udfører Draupadi, der er kone til Pandavaerne (fem anerkendte brødre), lignende ritualer som i dag og får sine ønsker opfyldt. 

Chhath puja er i bund og grund en natur-festival da de fleste af tingene brugt er naturlige og miljøvenlige. Frem for alt, er de mytiske ritualer fra festivalen med til at skabe mental ro og rense krop og sjæl.