Af Anja Nielsen, programleder 

Mens vi i Danmark er ved at vende tilbage til dagligdagen, er smitten på sit højeste i Indien. Den 16. juli rundede Indien én million registrerede smittede. Knap to uger efter, den 29. juli, er tallet steget til 1,5 millionIndien har pr31. juli registreret 35.747 døde. 

Dags dato er fordoblingsraten på kun 21 dageog Indien har indtaget en trist rekord, som det land med den hurtigste smittespredning i verden. Det betyder, at stigningen i antallet af smittede nu er eksponentiel, og at COVID-19 nu er begyndt at sprede sig til landområderne, hvor den indtil nu har været begrænset. Det betyder også, at udsigterne til at få virussen under kontrol er lange, og mange eksperter frygter, at det først sker ved en vaccine eller flokimmunitet. 

Tiltag rammer de fattige

Med omkring 50.000 nye tilfælde om dagen på landsplan kæmper de indiske delstater for at finde løsninger til at inddæmme og stoppe spredningen lokalt. Udgangsforbud om aftenen og natten, begrænsede åbningstider for fødevarebutikker, aflysning af festivaler, begrænsning af transportmidler samt lukning af delstats- og distriktsgrænser er blot nogle af de forskellige tiltagder indføres i håb om at få bugt med smittespredningen 

De mange tiltag har store konsekvenser for Indiens befolkning. Ikke mindst den fattigste del af befolkningen, herunder de 450 millioner mennesker, der arbejder i den uformelle sektorDe er afhængige af at finde arbejde som daglejeregadesælgere eller lignende for at kunne brødføde deres familier. Størstedelen mistede deres indtægtsgrundlag, da den indiske regering lukkede landet ned i martsog de fortsatte restriktioner begrænser deres mulighed for at tjene penge. Den støtte, de får fra det offentlige, er langt fra nok til at kompensere for tabet, og mange må nøjes med 1-2 måltider om dagen  nu på 5. måned. 

I nogle af de romalandsbyer, vi arbejder ier de ramt ekstra hårdt af coronakrisen. Romaerne er én af Indiens allerfattigste befolkningsgrupper, som i forvejen lever fra dag til dag. De fleste lever af at rejse til de større byer og sælge ting på de store markeder og til festivaler, men med forsamlingsforbuddet og social distancing er mulighederne meget få, og mange er flyttet hjem til landsbyen uden nogen udsigt til arbejde. Det har lagt yderligere pres på familierne, der nu har flere munde at mætteog ingen indtjening. Flere og flere familier sulter og frygter for fremtidenVores samarbejdspartner CECOWOR har mødtes med familierne og fortæller, at flere er begyndt at spise snegle for ikke at sulte. Se videoklip fra vores partner her.

Lokale vagthunde i Sydindien 

Den nuværende situation har sat mange af vores planlagte aktiviteter i Indien på pause. Men arbejdet er ikke stoppet. Sammen med vores samarbejdspartnere arbejder vi i stedet for at finde løsninger på, hvordan vi kan udnytte vores tilstedeværelse til at hjælpe i den nuværende situation.  

Sydindien klæder vores samarbejdspartnere landsbyrådene på, så de kan overvåge, hvorvidt lokalbefolkningen også får den hjælp fra regeringen, som de er blevet lovet, og om den uddeles uden diskrimination. Det gør de blandt andet ved at kontrollere de lokale lærings- og sundhedscentresom står for uddeling af madrationer og daglige middagsmåltider til børn i alderen 0-5 år. Derudover har landsbyrådene sikret, at børnefamilierne i en række landsbyer uden et lærings- og sundhedscenterogså får adgang til madrationerder svarer til det daglige middagsmåltid. 

Vores samarbejdspartner i Orissa udnytter sin lokalradio til at oplyse om COVID-19, og om hvordan man kan bidrage til at mindske smittespredningen. Vores fadderskabspartnere uddeler nødhjælp til de hårdest ramte familier. 

Har du lyst til at støtte en familie med mad, så send et valgfrit beløb via MobilePay til 92188 med teksten MAD. For 30 kroner kan vi give en familie mad til en hel dag. Se flere muligheder for donation her.

 

Af Anja Nielsen, programleder 

Mens Danmark lukker mere og mere op, er nedlukningen i Indien blev forlænget til måneden ud, og antallet af smittede er på sit højeste med over 8000 nye registrerede smittede om dagen. 

Den 2. maj blev nedlukningen forlænget for tredje gang. Samtidig blev landet opdelt i zoner: røde zoner, med betydelig risiko for spredning af COVID-19; grønne zoner, med ingen registrerede smittede i tre uger; orange zoner, som ligger imellem de to. Graden af restriktionerne og nedlukningen varierer, alt efter hvilken zone man befinder sig i. Bortset fra børnehjemmet på Indiens sydspids, der befinder sig i en orange zone, befinder alle vores projekter og samarbejdspartnere sig i røde zoner. Her har genåbningen lange og usikre udsigter. 

Usikkerhed skaber frygt 

Vores samarbejdspartner CECOWOR, som arbejder i en af de hårdest ramte stater, fortæller:  

“Antallet af smittede stiger hver dag. Et privat universitet tæt på vores kontor er blevet omdannet til COVID-19-isolationscenter. Næsten alle gader i byen er lukket af, og regeringen er begyndt at lukke af for de omkringliggende landsbyer, så indbyggerne ikke kan forlade dem.”

De høje smittetal, nye restriktioner og usikkerheden omkring fremtiden skaber frygt og angst blandt befolkningen. De afsidesliggende områder er ofte karakteriseret af et utilstrækkeligt sundhedsvæsen, og mange frygterhvad der vil ske, hvis de bliver smittet. 

Mange mistede deres arbejde og indkomst fra den ene dag til den anden, da landet lukkede ned i marts. Hjælpen fra staten har været begrænset og langt fra nok til at kunne brødføde familierne. Mange har solgt eller pantsat alt, hvad de havde af værdi, brugt opsparingen og optaget lån for at kunne brødføde familien. Forlængelse af nedlukningen skaber frygt for, om familien kan overleve krisen. 

Nødhjælp og oplysning 

Sammen med vores samarbejdspartnere i Indien har vi arbejdet på løsninger for at kunne hjælpe de hårdest ramte familier gennem uddeling af nødhjælpspakker med fødevarer og hygiejneartikler samt oplysning om coronavirussen, forholdsregler og retningslinjer. Vores samarbejdspartnere har sideløbende knoklet for at mobilisere ekstra hjælp fra myndighederne, lokale organisationer og private. De har også udnyttet deres status og samarbejde med myndighederne til at advokere på vegne af de udsatte familier under krisen. Landsbykomitéerne etableret under børnerettighedsprojektet har under krisen udnyttet deres viden til at netværke med relevante myndigheder for adgang til madrationer og sanitetsartikler deres landsby. I vores ernærings- og fødevaresikkerhedsprojekt har de nye køkkenhaver betydet alverden for de familier, der trods tab af arbejde og indkomst har haft adgang til friske grøntsager. 

Har du lyst til at støtte en familie med mad, så send et valgfrit beløb til 92188 med teksten MAD. Se flere muligheder for donation her.

 

Af Christine Michelsen

I delstaten Orissa er vi i fuld gang med projektet Familier Bekæmper Fejlernæring, som skal forbedre ernæringstilstanden i 10 landsbyer. Men da den indiske regering i marts indførte lockdown i hele landet, måtte mange af projektets aktiviteter sættes på pause. Det har dog ikke stoppet ildsjælene i vores partnerorganisation ARM, som i stedet fokuserer deres indsats på at oplyse landsbyboerne om, hvordan man bedst begrænser smitten. Metoden? En lokalradio med navnet ‘Radio Smile’.  

Landsbybeboerne må på grund af udgangsforbud ikke forlade deres hjem mere end højst nødvendigt, og det er derfor svært at få adgang til den nødvendige information. Men nu kan de gennem ARM’s radiokanal Radio Smile hver dag få seneste nyt om virussen og regeringens tiltag. Nogle af informationerne bliver endda formidlet gennem musik og digte – noget som spreder glæde blandt lytterne i en svær tid.

For at sikre at ingen landsbyboere går glip af de vigtige oplysninger om virussen og hvilke forholdsregler, man bør tage, besøger ARM også familierne i en dør-til-dør-kampagne og kører rundt til landsbyerne i en vogn med en mikrofon, hvorfra de leverer information, så hele landsbyen kan høre det.  

Større adgang til sæbe 

Som vi ved, er det at vaske hænder grundigt og hyppigt en af de mest effektive måder at begrænse coronasmitten på. Desværre mangler mange af beboerne i projektlandsbyerne viden om basal hygiejne og adgang til sæbe. Derfor har vi sammen med ARM flyttet midler fra projektet til indkøb af sæbe, som ARM nu uddeler til 3.000 familier, så alle kan beskytte sig mod virussen bedst muligt.   

For de landsbyboere, som er med i projektet, har lockdownen også haft alvorlige konsekvenser for muligheden for at brødføde deres familier. Mange arbejder som daglejere uden fast arbejde og lever derfor fra hånden til munden. Andre lever af at sælge afgrøder, som de gror på deres små jordstykker. Alle har de mistet deres indtægtskilder under lockdownen, hvor man kun må tage de mest nødvendige ture ud af huset, og markederne må holde lukket.  

Stadig brug for mad 

Heldigvis har mange af familierne i forbindelse med vores projekt etableret køkkenhaver, hvor de gror forskellige næringsrige grøntsager og på den måde kan sikre god ernæring til hele familien. Disse haver er endnu mere afgørende nu, hvor nogle af familierne kan have svært ved at skaffe mad på andre måder.  

Der er stadig mange familier i Indien uden samme adgang til hjælp til at klare sig gennem nedlukningen. Heldigvis du kan hjælpe! For kun 30 kroner kan du forsøge en familie på seks personer med mad til en hel dag. Send beløbet via MobilePay med teksten ‘MAD’ til 92188. Læs også om vores andre støttemuligheder her.

Vi takker for din hjælp i en særlig svær tid.

 

Af Therese Mortensen

14. april annoncerede Indiens premierminister, at den nationale lockdown for at mindske spredningen af COVID-19 fortsætter til 16. maj. Lockdownen har både kortsigtede og langsigtede konsekvenser for Indiens økonomi og ikke mindst for de befolkningsgrupper, hvis levebrød afhænger af at kunne komme ud hver dag. 

Romaerne er særligt udsatte 

Saahi er en dem, hvis tre børn sulter under denne krise. Hun plejede at brødføde sin familie ved at sælge halskæder på gaden. Hendes mand lider af nyresvigt og kan ikke arbejde. Det kan hun heller ikke selv nu. Saahi støtter i princippet en lockdown, da hun mener, at det er nødvendigt for at stoppe coronavirussens spredning. “Men alle ser os som potentielle bærere af virussen, så de siger, at vi skal blive hjemme, og de er ligeglade med, om vi dør af sult – de vil bare have, at vi ikke skal sprede sygdommen,” siger hun. “Der er en masse råd om at blive hjemme og vaske hænder, men hvordan skulle vi have råd til det?”

Når Saahi siger “os” og “vi”, refererer hun til roma-samfundene. De er vant til at blive diskrimineret af regeringens politik, fordi de lever en anden livsstil end det omkringliggende samfund. Romaerne rejser ofte i længere perioder for at sælge varer på markeder. Traditionelt var de også engagerede i at synge og fortælle spådomme fra dør til dør, men i nyere tid er deres primære indkomst at sælge ting som halskæder og sæber, som de til tider supplerer med mere traditionelle erhverv. At rejse rundt i landet for at sælge er essentielt for deres levebrød, men det kan de ikke under en lockdown, hvor al rejse mellem delstater er indstillet. De kan heller ikke erstatte rejserne med at sælge på markeder i deres lokalområde. “Vi kan ikke engang tigge,” siger Saahi.

Krisen kræver nødhjælp

Aktion Børnehjælp og vores samarbejdspartner CECOWOR plejer at arbejde med langsigtet udvikling i roma-områderne; CECOWOR kender roma-samfundene fra flere årtiers arbejde med dem. De har i samarbejde med Aktion Børnehjælp blandt andet drevet lektiecaféer og børnehaver specifikt for børn fra disse familier. I et nyt projekt arbejder vi på at sikre, at de lokale myndigheder inkluderer romaerne i deres implementering af obligatorisk og gratis uddannelse til alle børn mellem 6 og 14 år. Vi arbejder også på at ændre holdninger hos ikke-romaer for at mindske diskriminering på lang sigt.

Men i krisetider må langsigtede udviklingsprojekter på nogle punkter sættes på pause til fordel for nødhjælp. Lige nu er roma-folket i Tamil Nadu blandt de mange i Indien, hvis krise ikke er corona, men sult. CECOWOR er derfor nødsaget til at sætte det meste af deres normale arbejde på pause for at kunne give nødhjælpsrationer til romaerne og andre familier, der har mistet deres indkomst. CECOWOR’s tætte kontakt til de lokale myndigheder, som er bygget op gennem årtiers udviklingsarbejde i lokalområdet, er dog en stor fordel netop nu. Det betyder blandt andet, at CECOWOR har fået tilladelse til at være ude på trods af lockdownen netop for at distribuere mad, og at de arbejder sammen med, ikke kun parallelt med, myndighederne.

Sådan kan du give din støtte

For kun 30 kroner kan du give en familie som Saahis mad i én dag. Støt vores arbejde under coronakrisen ved at sende et valgfrit beløb via MobilePay med teksten MAD til 92188. Se flere muligheder for donation her.

Vi håber som Saahi og alle andre, at corona ikke for alvor tager fat i Indien. Vi arbejder med vores lokale partnere på at tale for, at regeringen vil sætte mere ind for at hjælpe de mest udsatte i denne tid. I mellemtiden er der brug for akut nødhjælp for at sikre, at roma-befolkningen ikke sulter under krisen.

 

Af Maiken Jørgensen

Da den indiske regering lukkede landet ned, opstod der panik blandt mange fattige familier, som risikerede at sulte. Derfor var det med jubel og lettelse, da vores partner CECOWOR for en uge siden delte mad ud til trængende indiske familier. Læs med her, og bliv klogere på, hvordan de indsamlede midler her i Danmark gav Pusphas familie i Indien fornyet håb under coronakrisen.

Puspha havde desperat brug for hjælp

Sammen med mange andre familier var Puspha mødt op til maduddelingen med sine to børn. For seks måneder siden var den lille familie blevet forladt af faren. De havde intet hørt fra ham siden og vidste ikke, hvor han befandt sig. Det havde i forvejen været svært for Puspha at skaffe nok penge til, at familien kunne spise sig mætte. Uden faren, som hidtil havde været familiens overhoved og forsørger, var mor Puspha derfor desperat og magtesløs. Da landet blev lukket ned på grund af coronavirus, vidste hun ikke, hvordan familien skulle klare sig. Under normale omstændigheder ville hun søge hjælp hos naboerne. De er gode til at låne ud til hinanden, når forsyningerne er ved at slippe op. Men med udgangsforbud og begrænset adgang til råvarer, var det ikke længere en mulighed.

Heldigvis reagerede vores partner CECOWOR hurtigt. De fik udarbejdet en liste, hvor de mest trængende kunne skrive sig op til at få mad. Puspha skrev sig straks på listen. Efter en uges ventetid, hvor vi i Danmark samlede ind til projektet, fik familierne i landsbyen godt nyt. Der var hjælp på vej.

Mad til 15-20 dage

For en uge siden ankom vores partner CECOWOR på ladet af store køretøjer fyldt med poser af råvarer. Puspha var mundlam. Der var ris, olie, dal og mel – hun vidste slet ikke, hvordan hun skulle bære sig ad med at fragte alle madvarerne hjem. Hun var så overvældet, at det var svært at få et ord over læben, men da hun kom til sig selv, fik alle omkring hende en stor tak, mange tak og mere tak. Situation gjorde det svært ikke at give et kram – men alle formåede at holde den nødvendige afstand.

Puspha har nu nok råvarer til familiens madlavning i 20 dage. Det betyder alt for hende under nedlukningen. Hun og de andre familier i hendes landsby i delstaten Tamil Nadu lever nemlig af at tage ind til de lokale markeder og festivaler, hvor de for eksempel sælger smykker og bytter ting med hinanden. De penge, de tjener, bruger de til at købe de billige madvarer fra markedets boder. Når de ikke har den mulighed, er det altafgørende, at der kommer hjælp udefra.

Fortsat behov for hjælp

Coronakrisen i Indien har endnu ikke vist sig fra sin værste side. Mange frygter især for, hvad der vil ske, hvis der kommer mange smittetilfælde i de fattige land- og slumområder, som i forvejen er præget af et utilstrækkeligt sundhedssystem, og hvor mange ikke har tilstrækkelig viden om basal hygiejne eller adgang til sæbe. Aktion Børnehjælps partnere er derfor allerede i gang med at uddanne de lokale i god hygiejne. Vi følger nøje udviklingen i Indien og fortsætter indsamlingen til både mad og hygiejneartikler, så vi kan hjælpe endnu flere familier som Pusphas.

For 30 kroner kan du give en familie som Pushas mad i én dag. Støt vores arbejde under coronakrisen ved at sende et valgfrit beløb via MobilePay med teksten MAD til 92188. Se flere muligheder for donationer her.