Af Therese Mortensen

14. april annoncerede Indiens premierminister, at den nationale lockdown for at mindske spredningen af COVID-19 fortsætter til 16. maj. Lockdownen har både kortsigtede og langsigtede konsekvenser for Indiens økonomi og ikke mindst for de befolkningsgrupper, hvis levebrød afhænger af at kunne komme ud hver dag. 

Romaerne er særligt udsatte 

Saahi er en dem, hvis tre børn sulter under denne krise. Hun plejede at brødføde sin familie ved at sælge halskæder på gaden. Hendes mand lider af nyresvigt og kan ikke arbejde. Det kan hun heller ikke selv nu. Saahi støtter i princippet en lockdown, da hun mener, at det er nødvendigt for at stoppe coronavirussens spredning. “Men alle ser os som potentielle bærere af virussen, så de siger, at vi skal blive hjemme, og de er ligeglade med, om vi dør af sult – de vil bare have, at vi ikke skal sprede sygdommen,” siger hun. “Der er en masse råd om at blive hjemme og vaske hænder, men hvordan skulle vi have råd til det?”

Når Saahi siger “os” og “vi”, refererer hun til roma-samfundene. De er vant til at blive diskrimineret af regeringens politik, fordi de lever en anden livsstil end det omkringliggende samfund. Romaerne rejser ofte i længere perioder for at sælge varer på markeder. Traditionelt var de også engagerede i at synge og fortælle spådomme fra dør til dør, men i nyere tid er deres primære indkomst at sælge ting som halskæder og sæber, som de til tider supplerer med mere traditionelle erhverv. At rejse rundt i landet for at sælge er essentielt for deres levebrød, men det kan de ikke under en lockdown, hvor al rejse mellem delstater er indstillet. De kan heller ikke erstatte rejserne med at sælge på markeder i deres lokalområde. “Vi kan ikke engang tigge,” siger Saahi.

Krisen kræver nødhjælp

Aktion Børnehjælp og vores samarbejdspartner CECOWOR plejer at arbejde med langsigtet udvikling i roma-områderne; CECOWOR kender roma-samfundene fra flere årtiers arbejde med dem. De har i samarbejde med Aktion Børnehjælp blandt andet drevet lektiecaféer og børnehaver specifikt for børn fra disse familier. I et nyt projekt arbejder vi på at sikre, at de lokale myndigheder inkluderer romaerne i deres implementering af obligatorisk og gratis uddannelse til alle børn mellem 6 og 14 år. Vi arbejder også på at ændre holdninger hos ikke-romaer for at mindske diskriminering på lang sigt.

Men i krisetider må langsigtede udviklingsprojekter på nogle punkter sættes på pause til fordel for nødhjælp. Lige nu er roma-folket i Tamil Nadu blandt de mange i Indien, hvis krise ikke er corona, men sult. CECOWOR er derfor nødsaget til at sætte det meste af deres normale arbejde på pause for at kunne give nødhjælpsrationer til romaerne og andre familier, der har mistet deres indkomst. CECOWOR’s tætte kontakt til de lokale myndigheder, som er bygget op gennem årtiers udviklingsarbejde i lokalområdet, er dog en stor fordel netop nu. Det betyder blandt andet, at CECOWOR har fået tilladelse til at være ude på trods af lockdownen netop for at distribuere mad, og at de arbejder sammen med, ikke kun parallelt med, myndighederne.

Sådan kan du give din støtte

For kun 30 kroner kan du give en familie som Saahis mad i én dag. Støt vores arbejde under coronakrisen ved at sende et valgfrit beløb via MobilePay med teksten MAD til 92188. Se flere muligheder for donation her.

Vi håber som Saahi og alle andre, at corona ikke for alvor tager fat i Indien. Vi arbejder med vores lokale partnere på at tale for, at regeringen vil sætte mere ind for at hjælpe de mest udsatte i denne tid. I mellemtiden er der brug for akut nødhjælp for at sikre, at roma-befolkningen ikke sulter under krisen.

 

Af Maiken Jørgensen

Da den indiske regering lukkede landet ned, opstod der panik blandt mange fattige familier, som risikerede at sulte. Derfor var det med jubel og lettelse, da vores partner CECOWOR for en uge siden delte mad ud til trængende indiske familier. Læs med her, og bliv klogere på, hvordan de indsamlede midler her i Danmark gav Pusphas familie i Indien fornyet håb under coronakrisen.

Puspha havde desperat brug for hjælp

Sammen med mange andre familier var Puspha mødt op til maduddelingen med sine to børn. For seks måneder siden var den lille familie blevet forladt af faren. De havde intet hørt fra ham siden og vidste ikke, hvor han befandt sig. Det havde i forvejen været svært for Puspha at skaffe nok penge til, at familien kunne spise sig mætte. Uden faren, som hidtil havde været familiens overhoved og forsørger, var mor Puspha derfor desperat og magtesløs. Da landet blev lukket ned på grund af coronavirus, vidste hun ikke, hvordan familien skulle klare sig. Under normale omstændigheder ville hun søge hjælp hos naboerne. De er gode til at låne ud til hinanden, når forsyningerne er ved at slippe op. Men med udgangsforbud og begrænset adgang til råvarer, var det ikke længere en mulighed.

Heldigvis reagerede vores partner CECOWOR hurtigt. De fik udarbejdet en liste, hvor de mest trængende kunne skrive sig op til at få mad. Puspha skrev sig straks på listen. Efter en uges ventetid, hvor vi i Danmark samlede ind til projektet, fik familierne i landsbyen godt nyt. Der var hjælp på vej.

Mad til 15-20 dage

For en uge siden ankom vores partner CECOWOR på ladet af store køretøjer fyldt med poser af råvarer. Puspha var mundlam. Der var ris, olie, dal og mel – hun vidste slet ikke, hvordan hun skulle bære sig ad med at fragte alle madvarerne hjem. Hun var så overvældet, at det var svært at få et ord over læben, men da hun kom til sig selv, fik alle omkring hende en stor tak, mange tak og mere tak. Situation gjorde det svært ikke at give et kram – men alle formåede at holde den nødvendige afstand.

Puspha har nu nok råvarer til familiens madlavning i 20 dage. Det betyder alt for hende under nedlukningen. Hun og de andre familier i hendes landsby i delstaten Tamil Nadu lever nemlig af at tage ind til de lokale markeder og festivaler, hvor de for eksempel sælger smykker og bytter ting med hinanden. De penge, de tjener, bruger de til at købe de billige madvarer fra markedets boder. Når de ikke har den mulighed, er det altafgørende, at der kommer hjælp udefra.

Fortsat behov for hjælp

Coronakrisen i Indien har endnu ikke vist sig fra sin værste side. Mange frygter især for, hvad der vil ske, hvis der kommer mange smittetilfælde i de fattige land- og slumområder, som i forvejen er præget af et utilstrækkeligt sundhedssystem, og hvor mange ikke har tilstrækkelig viden om basal hygiejne eller adgang til sæbe. Aktion Børnehjælps partnere er derfor allerede i gang med at uddanne de lokale i god hygiejne. Vi følger nøje udviklingen i Indien og fortsætter indsamlingen til både mad og hygiejneartikler, så vi kan hjælpe endnu flere familier som Pusphas.

For 30 kroner kan du give en familie som Pushas mad i én dag. Støt vores arbejde under coronakrisen ved at sende et valgfrit beløb via MobilePay med teksten MAD til 92188. Se flere muligheder for donationer her.