Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

I Indien estimeres hvert tredje barn til at være underernæret. Især de oprindelige folk og andre minoritetsgrupper er udfordret af underernæring. Det skyldes et lille indtag af nærende mad, dårlige sanitære forhold og begrænset adgang til basale sundhedsydelser. Fejl– og underernæring er et alvorligt problem, der er vigtig at bekæmpe, da det påvirker, hvordan børn udvikler og klarer sig i tilværelsen.

Stunting som indikator

Når antallet af fejl- og underernærede undersøges kan begrebet stunting være relevant. Det bruges til at beskrive grupper af børn, som er for lave i forhold til deres alder, og er anerkendt som en ganske præcis indikator af børns velvære og udviklingPå verdensplan har Indien mere end 3 ud af 10 af verdens samlede stunted børn. 

Stunting udgør en ond cirkel, som starter ved moderens ernæringsmæssige tilstand. De kvinder, som har været udsat for stunting som barn, har større risiko for selv at føde stunted spædbørn. Stunting kan altså nedarves gennem generationer.

I værste tilfælde kan stunting og andre former for underernæring føre til tidlig død. Underernæring menes at være årsagen til dødelighed blandt næsten halvdelen af børn globalt. Andre konsekvenser af stunting er underudvikling af hjernen, som fører til forringet mentale kundskaber og indlæringsvanskeligheder, der påvirker barnets præstation i skolen og senere i livet. På længere sigt forøges risikoen for ernæringsrelaterede sygdomme såsom diabetes også.

Cirklen kan brydes

Stunting blandt børn er en hærgende sundhedsskadende lidelse. Men inden for blot én generation kan cirklen af stunting blive brudt. Underernærede kvinder, som er vokset op med stunting, kan gennem omfattende forbedring af sundhed, ernæring og levevilkår før fødsel få børn, der er tæt på normal højde.

For at bekæmpe stunting er der brug for investering i børn og kvinders kost og ernæringspraksis. Aktion Børnehjælp samarbejder med partnerorganisationer om netop dette. I Orissa arbejder vi med at etablere køkkenhaver, hvor familier kan gro deres egne grøntsager samt modtage vejledning om sundhed og varieret kost. Projektet hedder Familier bekæmper fejlernæring, og herigennem forbedres familiernes sundhed dagligt.

Vær’ med til at fremme indiske familiers sundhed og levevilkår her. Det gør en kæmpe forskel! 

Kampdagen over dem alle

Indien aktion børnehjælp

Af Vanessa Raben Alberg

Onsdag den 1.maj 2019 fejrede vi Arbejdernes Internationale Kampdag.
Der blev holdt taler, viftet med røde faner, festet i parker rundt om i landet, udvist solidaritet og holdt en halv eller hel fridag.

Kampdagen over dem alle

Den 1. maj blev dagen, hvor arbejdernes fik deres kampdag. Fra slut 1800-tallet til omkring 1920 var det, de kæmpede for 1. maj “otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers hvile”. Fælledparken i København blev stedet, hvor de mødtes for at holde taler, vifte med røde faner og samles i solidaritet, og selv den dag i dag danner den rammerne for arbejdernes kamp for bedre arbejdsvilkår. Det handlede ligeledes om kroppens grænser og om mere tid til børnene, da flere og flere kvinder blev tvunget på arbejdsmarkedet. Men tiden har ændret sig – de fleste arbejde 8 timer om dagen, der er vuggestuer og børnehaver, og der er masser af fagforeninger. Men hvad med lande som Indien – har de råd til ‘kun’ at arbejde 8 timer og hvad med børnene?

 

Kan 1.maj ses hos ‘Familier Bekæmper Fejlernæring’?

Landsbybeboerne i Orissa fejrer ikke 1.maj, vifter ikke med røde faner på markerne eller mødes til skålfester, men nogle af de værdier fra kampdagen, kan godt overføres til vores nuværende projekt ‘familier bekæmper fejlernæring’. Projektet indeholder udover dets hoved formål – at bekæmpe fejlernæring og forbedre udnyttelsen af markerne, og gøre dyrkelsen bæredygtig – så ser vi bl.a. solidaritet. De mødes løbende i grupper, skal hjælpe og støtte hinanden gennem hele processen. De arbejder mere end 8 timer om dagen, og kvinderne ses også ude i markerne, da det ofte er et familieforetagende, og der er behov for alle hænder. ‘Familier bekæmper fejlernæring’ er et skridt i en udvikling, hvor landsbybeboerne vil kunne arbejde mere effektivt og udnytte jorden bedre. Læring og viden er det, som de kæmper for, og som vi støtter op om, så godt vi kan.

 

Der vil løbende komme ny viden hjem fra vores partnere i Indien, og vi kæmper videre for landsbybeboeres sundhed, velvære og bæredygtigheden.