Børns rettigheder, Fødevaresikkerhed, Indien, Nyheder, Sundhed

Piger fanget i en ond cirkel

Aktion Børnehjælp Indien ernæring

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Vanessa Raben Alberg

I projektet Familier bekæmper fejlernæring har vi meget fokus på sundhed og ernæring heriblandt den rette balance af kost.

Landsbybeboerne i Orissa har meget lidt viden om netop disse emner, hvilket kan have store konsekvenser for piger, især når eller hvis de er/bliver gravide. Landsbybeboerne får undervisning om kostsammensætning, så de opnår forståelsen af vigtigheden af en sund og varieret kost, samt hvilke sygdomme kan blive undgået med den rette ernæring.

 

Piger er hårdt ramt

Den såkaldte ’onde cirkel’ er ekstra ond ved pigerne i Orissa. Kort fortalt er det en cirkel eller cyklus, der er bare kører rundt i den samme rille og med de samme faresignaler, og et mønster, der er svært at bryde. Mange af pigerne er underernærede og lider for eksempel af anæmi eller såkaldt blodmangel, som følge af mangel på sund og varieret kost.

Når de unge piger går hen og bliver gravide kan de ikke give det voksende foster den rette næring, da deres egen krop dårligt nok får det, som den har behov for. Nu går det også bare ud over fosteret. Barnet bliver højt sandsynlig født underernæret, og det vil være en kamp at få rettet op på det. Hvad værre er, så hvis det er et pigebarn, så vil det samme problem opstå år senere, når hun selv bliver gravid. Hun vil selv være underernæret, og hendes baby vil blive det samme, og så har vi en cyklus, der er næsten umulig at bryde.

 

Så når vi projektet fokuserer på sund og ernæring, kan det også gøre en stor forskel hos unge pigerne, der vil kunne opfostre sunde og velernærede børn, der kan få et liv uden følgesygdomme af underernæring. Pigerne og deres familier vil vide, hvordan den rette kost skal være, og jo sundere de selv er, jo sundere bliver deres baby, og cyklussen kan blive brudt.

Vi håber på gode resultater og historier fra Orissa i den kommende tid, så følg endelig med.