Nyheder

mandag, 30 marts 2020 / Udgivet i Indien, Nyheder

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær og Sabrina Øster

Kender du til den hinduistiske treenighed? Denne spiller en helt afgørende rolle i religionen, da treenigheden udgør verdens cirkulære gang. Guden Brahma er kendetegnet ved sin skaberkraft og Shiva for sin ødelæggelse. Vishnu, som er den sidste skikkelse i treenigheden, er opretholderen. Hans primære rolle er derfor at vedligeholde Dharma – verdensordenen – når denne er truet af ondskab og kaos.  

Lord Vishnu betyder “den der har forskellige former”. Navnet er meget passende eftersom, Vishnu optræder i hele ti inkarnationer. Hans mest kendte former er hans syvende og ottende inkarnation ved navn Rama og Krishna, der optræder i hinduismens urgamle tekster. 

Vishnu som Rama og Krishna 

Fortællingen Ramayana betyder “beretningen om Rama”.  Historien beretter om Ramahans kone Sita og dæmonkongen Ravana. En dag bliver Sita taget til fange af Ravana, hvorefter hun bringes til øen Lanka. Dette vækker stor vrede hos Rama, der vil gøre alt for at få sin kone tilbage. Rama samler sin hær og drager mod Lanka for at føre krig mod Ravana. På trods af udfordringer lykkes det ham at overvinde dæmonkongen og bringe sin kone tilbage i sikkerhed. Inden for hinduismen fremstår Rama og Sita som de ideelle kønsroller, og deres ægteskab symboliserer det ideelle ægteskab. 

En anden kendt beretning er inkarnationen Krishnader er vognstyrer og vejleder for helten Arjuna. En dag fortæller Krishna, at han er guden Vishnu, og han lærer Arjuna om vigtigheden af at følge de pligter, der hører til ens kaste. Flere fortællinger er også skrevet om Krishnas ungdom, hvor hans kærlighed til hyrdepigerne og deres dans er et tegn på forholdet mellem det hengivne menneske og dets guder. 

De otte mål og fire hænder

Vishnus egen ægtefælle er gudinden LakshmiHun afbildedes ofte stående i en lotusblomst mellem to elefanter og med guldmønter i hænderne. Lakshmi leder folk til deres mål, og inden for hinduismen bør alle bestræbe sig på at nå de otte mål; spirituel oplysning, mad, viden, ressourcer, reproduktion, velstand, tålmodighed og succesI de gamle hinduistiske skrifter siges det, at alle kvinder er de fysiske former af Lakshmi, og at ægteskabet mellem mand og kvinde symboliserer relationen mellem Lakshmi og Vishnu.   

Vishnu afbildes ofte med fire hænder. I den ene hånd holdes en diskus, der symboliserer Dharma med sin cyklus. I den anden hånd har han en konkylie, som symboliserer skabelsens oprindelse, og i sin tredje hånd bærer han et scepter, der symboliserer magt og viden. I den fjerde hånd afbilledes han ofte med en lotusblomst eller med en tom hånd i en oprejst position. Herudover ridder han på skuldrene af den mytologiske ørn Garuda, som er et symbol på solen og dens stråler.  

Ønsker du at vide mere om den hinduistiske treeninghed? Her kan du blive klogere på Brahma og Shiva.

mandag, 30 marts 2020 / Udgivet i Fødevaresikkerhed, Indien, Nyheder, Sundhed

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

I Indien estimeres hvert tredje barn til at være underernæret. Især de oprindelige folk og andre minoritetsgrupper er udfordret af underernæring. Det skyldes et lille indtag af nærende mad, dårlige sanitære forhold og begrænset adgang til basale sundhedsydelser. Fejl– og underernæring er et alvorligt problem, der er vigtig at bekæmpe, da det påvirker, hvordan børn udvikler og klarer sig i tilværelsen.

Stunting som indikator

Når antallet af fejl- og underernærede undersøges kan begrebet stunting være relevant. Det bruges til at beskrive grupper af børn, som er for lave i forhold til deres alder, og er anerkendt som en ganske præcis indikator af børns velvære og udviklingPå verdensplan har Indien mere end 3 ud af 10 af verdens samlede stunted børn. 

Stunting udgør en ond cirkel, som starter ved moderens ernæringsmæssige tilstand. De kvinder, som har været udsat for stunting som barn, har større risiko for selv at føde stunted spædbørn. Stunting kan altså nedarves gennem generationer.

I værste tilfælde kan stunting og andre former for underernæring føre til tidlig død. Underernæring menes at være årsagen til dødelighed blandt næsten halvdelen af børn globalt. Andre konsekvenser af stunting er underudvikling af hjernen, som fører til forringet mentale kundskaber og indlæringsvanskeligheder, der påvirker barnets præstation i skolen og senere i livet. På længere sigt forøges risikoen for ernæringsrelaterede sygdomme såsom diabetes også.

Cirklen kan brydes

Stunting blandt børn er en hærgende sundhedsskadende lidelse. Men inden for blot én generation kan cirklen af stunting blive brudt. Underernærede kvinder, som er vokset op med stunting, kan gennem omfattende forbedring af sundhed, ernæring og levevilkår før fødsel få børn, der er tæt på normal højde.

For at bekæmpe stunting er der brug for investering i børn og kvinders kost og ernæringspraksis. Aktion Børnehjælp samarbejder med partnerorganisationer om netop dette. I Orissa arbejder vi med at etablere køkkenhaver, hvor familier kan gro deres egne grøntsager samt modtage vejledning om sundhed og varieret kost. Projektet hedder Familier bekæmper fejlernæring, og herigennem forbedres familiernes sundhed dagligt.

Vær’ med til at fremme indiske familiers sundhed og levevilkår her. Det gør en kæmpe forskel! 

mandag, 30 marts 2020 / Udgivet i Indien, Nyheder, Sundhed

Af Sabrina Øster

Spicy Lamb Curry er en smagfuld og cremet indisk ret, der viser det indiske køkken fra sin bedste side med masser af smag og nuancer. Retten er nem at lave, men kræver lidt tålmodighed, da kødet skal ligge i marinade i minimum 6 timer, inden retten tilberedes. Mængden af chili kan justeres alt efter, hvor stærk retten skal være, da det autentiske indiske køkken er kendt for ikke at spare på indholdet af krydderier og chiliEn ting er sikkert: Smagsløgene bliver ikke skuffede, når denne ret serveres! 

Ingredienser for 4 personer 

  • 600 g lammekølle 
  • spsk. stødt kommen  
  • 2 spsk. stødt ingefær 
  • 1 spsk. stødt koriander   
  • 4 fed hvidløg 
  • ½ tsk. kanel 
  • 2 spsk. olivenolie  
  • 2 store løg  
  • 2 dl vand 
  • 3 spsk. paprika  
  • 1 dåse tomatpuré 
  • 1 tsk. stødt sennep 
  • 3 dl yoghurt naturel 
  • 1 chili 
  • salt  
  • peber 

Tilbehør: 

  • 3 dl ris 
  • Evt. hakkede mandler til pynt 
  • Evt. koriander til pynt 

Fremgangsmåde 

Hak hvidløgene fint og kom dem op i en stor skål sammen med stødt kommen, ingefær, koriander og kanel. Hak lammekødet i små, tynde skiver og bland det med de andre ingredienser i skålen. Dæk skålen til og kom den i køleskabet i minimum 6 timerForbered eventuelt denne del af retten aftenen før.  

Steg de marinerede lammeskiver på panden en rigelig mængde olie og tag dem af panden, når de er godt møre. Dæk lammeskiverne til mens resten forberedes. Hak løgene og chilien og steg dem på panden i ca. 2 minutterTilføj herefter vand, paprika, tomatpurésennep, salt og peber.  

Kom lammeskiverne tilbage i panden og kog retten op. Skru derefter ned for varmen og lad retten simre i ca. 1½ time, og indtil kødet er mørt. Tag panden af blusset og rør yoghurten sammen med retten.  

Server retten med ris og pynt eventuelt med hakkede mandler og friske koriander 

Velbekomme!  

torsdag, 05 marts 2020 / Udgivet i Børns rettigheder, Nyheder, Partnere, Uddannelse

Af Therese Boje Mortensen

I en landsby i det sydlige Indien kunne gymnasieelever for første gang vælge at studere i en engelsksproget skole. 36 af landsbyens elever valgte denne mulighed, men så begyndte rektor for skolen at kræve gebyrer. 

”Hvorfor skal vi betale gebyr?” spurgte flere forældre til eleverne undrende. ”Det er en ordre fra regeringen,” svarede rektor. På trods af begrænsede midler måtte forældrene betale. 

I et andet område i landsbyen blev der afholdt møde i byens ‘Village Association’  en helt ny gruppe, som består af børn, forældre og andre voksne. Gruppen er en del af Aktion Børnehjælps projekt ”Sammenhold om Børns Rettigheder”. Formålet med Village Associations er, at landsbyboere lærer, hvad børn i Indien har ret til ifølge lovgivningen, hvilke myndigheder der skal understøtte børnenes rettigheder, og hvordan man holder myndighederne ansvarlige.

Gruppen fik nys om, at der blev samlet penge ind af rektoren i den engelsksprogede skole – på trods af at det ikke er lovligt at kræve gebyr for gymnasieelever, der vælger denne retning. 

På eget initiativ besluttede gruppen derfor at gå i samlet trop til skolen iført de udleverede uniformer og ID-kort fra Aktion Børnehjælp (kan ses på billedet). De orange og røde uniformer og ID-kort var ikke oprindeligt en del af projektet, men landsbyboerne fortalte, at det ville give dem den nødvendige formalitet, respekt og autoritet i landsbyen og fik på den måde sat deres præg på projektet. På vej mod skolen var der flere lokale forbipasserende, der fulgte nysgerrigt med, og der opstod et stort optog. Gruppemedlemmerne bankede på rektors kontor.

”Du siger, at det var en regeringsordre at indsamle gebyrerVis os ordren,” lød det fra gruppen. “Vi samler ikke gebyrer,” benægtede rektor. Men gruppemedlemmerne vidste, at mange forældre allerede havde betalt. ”Så tager vi det til District education officer” (en højere uddannelsesmyndighed). Denne gang indrømmede rektor, at skolen havde indsamlet penge fra forældrene. ”Vi ville bruge pengene på at forbedre skolen,” sagde han. ”Men nej, der er ingen regeringsordre,” anerkendte han efterfølgende. Gruppemedlemmerne bad ham derfor betale til forældrene tilbage. Det gjorde skolen samme dag. 

Denne historie er én blandt mange som viser, hvordan Village Associations arbejder for børns rettigheder på landsbyniveau: gruppen tager konkrete, lokale sager op og løser dem i fællesskab. Som medlemmerne selv påpeger, opbygger de mod og selvsikkerhed af at være en del af projektet. Ved at lære om lovgivningen og myndighederne kan gruppen udfordre lokale autoriteter som en skolerektor, der ikke følger loven – noget de aldrig turde gøre førhen. 

TOP