Nyheder

mandag, 03 juni 2019 / Udgivet i Indien, Nyheder
Aktion Børnehjælp Indien valg

Af Christine Michelsen

Den største demokratiske begivenhed i menneskets historie. Hele 900 millioner mennesker havde mulighed for at afgive deres stemme til det netop afsluttede valg i Indien. Det svarer til næsten hver ottende person på Jorden. Men hvordan afholder man sådan en gigantisk begivenhed? Hvad var det egentlig, inderne skulle stemme om? Og hvad blev så resultatet?

 

1 million valgsteder

Det er noget af en mundfuld at skulle gennemføre et så stort valg som det indiske på under seks uger. I Indien findes endda en meget demokratisk lov, som siger at alle har ret til en stemmeboks inden for 2 km. Det betyder, at der har skullet oprettes omkring 1 million valgsteder over hele landet – fra de små øer i Nicobarerne til landsbyerne højt oppe i Himalaya.

Mange i Indien bor så afsides, at der måtte benyttes kameler eller elefanter for at få stemmeboksen frem, mens det andre steder kun er muligt at nå frem efter flere dage til fods. Nogle valgsteder har endda kun én vælger tilknyttet. Dybt inde i nationalparken Gir i delstaten Gujarat bor en enkelt mand i et tempel omringet af løver, leoparder og kobraslanger, langt væk fra den nærmeste by. Men en lov er en lov, og derfor har manden selvfølgelig fået en stemmeboks – bragt frem til fods af fem valgtilforordnede, så hver en stemme kan tælles med.

I et land som Indien, hvor korruption er et stort problem, er det vigtigt at undgå valgsnyd. Derfor bliver alle, der har stemt, malet med lilla blæk på den venstre pegefingernegl. Blækprikken bliver siddende i flere uger indtil neglen er groet ud, og der skal derfor drastiske metoder til, hvis nogen skal kunne snyde og stemme mere end en gang. På de sociale medier blev billeder af fingernegle med blækprikker brugt som bevis på, at man havde stemt og som opfordring til andre om at udnytte deres demokratiske ret.

 

Et nyt Indien?

Men hvad er det så egentlig de mange stemmeberettigede indere skulle stemme om? Valget, der skulle fordele de 543 pladser i det indiske underhus Lok Sabha, stod primært mellem den siddende premierminister Narendra Modi fra partiet Bharatiya Janata Party (BJP) og oppositionslederen Rahul Gandhi fra Kongrespartiet. Ved sidste valg i 2014 stormede Modi og hans parti frem og fik et overvældende flertal, mens Kongrespartiet, som siden uafhængigheden har siddet på magten størstedelen af tiden, led et historisk nederlag.

Mange indere er vilde med Modi, der har profileret sig som en karismatisk fortaler for det ”ægte” hinduistiske Indien. Modi og hans støtter er en del af en hindunational bevægelse, som vil omdanne Indien til en ”hindunation” med kun én religion og kultur. Kritikere anklager Modi og BJP for at have splittet nationen og skabt splid mellem Inderne på baggrund af religion. Kongrespartiet har derimod siden uafhængigheden fulgt Indiens første premierminister Jawarhlal Nehrus vision om en sekulær og inkluderende nation. Derfor blev valget også af mange set som et valg mellem tolerance af kulturel mangfoldighed og en stærk, religiøst funderet national identitet.

 

Uindfriede valgløfter

Økonomien har også fyldt meget i valget. Indien er et land i stor udvikling, men mens økonomien vokser, gør befolkningen det samme, og fattigdom er fortsat virkeligheden for rigtig mange indere. Selv om Modis regering de sidste fem år har gennemført reformer målrettet de svageste, har Modi ikke levet op til sine mange løfter om økonomisk vækst fra sidste valg.

Størstedelen af Indiens befolkningen bor stadig på landet, hvor mange er fattige bønder eller daglejere. Efter flere år med tørke, oversvømmelser og dårlig høst har millioner af indere i landområderne mistet deres levebrød, og mange efterspørger en hjælpende hånd fra regeringen.

Krisen på landet får mange til at migrere til byerne, men her er det ikke nødvendigvis nemmere at tjene til dagen og vejen. Arbejdsløshed er et stort problem i Indien. Ved sidste valg, lovede Modi og BJP at skabe millioner af nye jobs, men virkeligheden er, at arbejdsløsheden fortsat stiger, og nu er på sit højeste i 45 år. Trods Modis fortsatte popularitet følte mange vælgere både på landet og i byerne således at regeringen ikke havde kunnet indfri sine løfter. Da valget blev udskrevet, var det derfor svært at forudsige resultatet.

 

Og vinderen er…

Efter næsten seks ugers intens valgkamp er de godt 600 millioner stemmer nu talt op, og Narendra Modi og BJP har igen fået en overvældende sejr. I parlamentet har BJP fået 303 mandater, hvilket giver partiet et klart flertal, mens Kongrespartiet kun har fået 52 mandater. Eksperter siger, at inderne især har stemt på personen Modi frem for på partiet, fordi han opfattes som en karismatisk leder og beskytter af nationen, på trods af regeringens utilfredsstillende økonomiske præstation de sidste fem år. Om Modi og BJP de næste fem år vil kunne realisere løfterne om økonomisk vækst og hjælpe de fattige op i den voksende middelklasse, vil tiden vise.

Aktion Børnehjælp følger spændt den politiske og økonomiske udvikling i Indien, mens vi fortsætter med at arbejde for at sikre marginaliserede befolkningsgruppers rettigheder og mulighed for et bedre liv.

 

mandag, 03 juni 2019 / Udgivet i Indien, Nyheder, Sundhed
Aktion Børnehjælp Indien Yoga

Af Christine Michelsen

Den 21. Juni er det international yogadag, og i den anledning ser vi her nærmere på den ældgamle indiske tradition. Yoga er populært som aldrig før. Om man er vaskeægte ”yogi” eller tager et hold i fitnesscenteret i ny og næ, så er vi mange, som har stiftet bekendtskab med de mange kropsvridende yogastillinger. Men yoga er meget mere end en god måde at få motion på. Faktisk opstodyoga i Indien for flere tusinde år siden og er en af verdens ældste spirituelle praksisser.

 

Balance i krop og sind

De seneste årtier er yoga i Vesten blevet reduceret til de forskellige øvelser og stillinger kaldet asanaer, som er en del af Hatha-yoga. Men Hatha er blot en af mange former for yoga og i yogaens ”grundbog” Yoga Sutras – en samling af aforismer skrevet omkring år 400 e.v.t. – handler kun tre af de 196 sutras om asanaer. I virkeligheden er øvelserne kun en forberedelsesproces, så kroppen kan rumme mere energi. Yogaprocessen starter med kroppen, så vejrtrækningen, så sindet og til sidst det indre selv.

Derfor er det heller ikke helt rigtigt, når yoga beskrives som en træningsform, hvis formål er mental og fysisk sundhed. Målet med yoga er langt mere vidtrækkende. Ordet ”yoga” kommer fra Sanskrit og betyder ”at forene” som symbol på foreningen af krop og bevidsthed. Ifølge de ældgamle yogaskrifter, kan man ved at dyrke yoga forene sin individuelle bevidsthed med den ”universelle bevidsthed” og på den måde opnå total frigørelse gennem en perfekt harmoni mellem krop og sind, menneske og natur.
Den ”ægte” yoga

Yoga har rødder i hinduismen og udgør for mange en vigtig del af det at være praktiserende hindu. I hinduismen er målet med yoga at opnå frihed fra genfødslens cyklus og blive én med Gud. Den hinduistiske yoga har hele otte faser. Først er der de etiske retningslinjer, såsom ikke at gøre skade på andre, så de religiøse ritualer og de fysiske udfoldelser i asanaerne. Dernæst er der meditationen med vejrtrækningskontrol, tilbagetrækningen af sanserne, koncentration, meditation og til sidst samadhi – tilstanden lige før den endelige frigørelse fra reinkarnationen, hvor den fulde erkendelse opnås.

Mens nogen mener at yoga hører til Indien og hinduismen, er mange andre i stedet af den opfattelse, at yoga er en universel metode til at opnå indre velvære og selverkendelse, og at den kan dyrkes af alle uanset religion eller nationalitet.

 

En yogadag for alle

I 2015 erklærede FN d. 21. juni for International Yogadag på opfordring fra den indiske premierminister Narendra Modi. I sin tale til FN’s generalforsamling i 2014 konstaterede Modi:

Yoga er en uvurderlig gave fra Indiens ældgamle traditioner. Det handler ikke om motion, men om at opdage følelsen af enhed med dig selv, verden og naturen.”

Modi argumenterede endda for, at yoga kan hjælpe os i kampen mod klimaforandringer.

Så lige meget om man er hindu eller ej, kan yogaen altså bruges til at forbedre ens fysiske, mentale og spirituelle velvære og med at blive mere forbundet med verden. Dét højere formål er måske værd at tænke over, næste gang du laver en solhilsen til yogatimen.

 

 

Indien Aktion børnehjælp kvinder

Af Carmen Robrahn

I maj måned fejrer vi to vigtige mærkedage – arbejdernes internationale kampdag og mors dag. Disse dage fejres verden over, og Indien er ingen undtagelse. Lad os derfor sætte kvinderne i fokus, ved at hylde indisk kvindeligt entreprenørskab, der med kløgt og innovative løsninger arbejder mod bedre vilkår for kvinder på arbejdsmarkedet.

 

En faldende kvindelig arbejdsstyrke

Arbejdernes internationale kampdag, også kendt som Labour Day, blev for første gang blev fejret i Chennai d. 1. maj 1923. Det er derfor en populær mærkedag, og med verdens andenstørste arbejdsstyrke, berører dagen mange mennesker.

Men når vi snakker om kvinder og den indiske arbejdsstyrke, er det ikke til at komme udenom elefanten i rummet: Den indiske kvindelige arbejdsdeltagelse er nemlig en af de laveste i verden, og i 2018 havde blot 26% af voksne indiske kvinder lønnet arbejde. Derudover ligger kvindernes lønninger, ifølge Oxfam India, alarmerende lavt, med en lønforskel mellem mænd og kvinder på 34%, trods samme stilling og kvalifikationer.

 

Sikkerhed skaber bedre arbejdsmuligheder

Dårlig sikkerhed for kvinder hindrer fri bevægelighed og dermed også deres arbejdsmuligheder. Det er derfor en absolut nødvendighed at gøre de indiske byer sikrere for kvinder at færdes i. Med dette for øje, har teamet bag virksomheden SafetiPin udarbejdet en række innovative teknologiløsninger, med formål at gøre Indiens byer sikrere, både for kvinder og for den almene befolkning. Siden 2013 har SafetiPin været aktive i over 30 indiske byer, hvor de har indsamlet data med formål at forbedre byplanlægning, -vedligeholdelse og -sikkerhed.

Kalpana Viswanath, medstifter og administrerende direktør for SafetiPin, arbejder for sikrere byer og bedre vilkår for kvinder i Indien. Hun forklarer i et interview med UN Women:

“We know that a lack safety has a lot of implications on women’s and girls’ lives. It affects their education, ability to work, what kind of jobs they take, leisure, etc., so safety is a very central concern that we want to address” – Kalpana Viswanath, UN Women 2019

SafetiPin har udviklet en række apps baseret på crowdsourcing, der gør det muligt for alle at hjælpe til med indrapportering og informationsdeling for at sikre tryggere færdsel i byrummet for kvinder. På nuværende tidspunkt har SafetiPin tre aktive apps: SafetiPin, SatetiPinTrack og SafetiPin Nite, der alle tilbyder brugbare sikkerhedsinformationer og -værktøjer til brugeren.

 

NGO’ers bærer et stort ansvar

Det er utroligt vigtigt, at NGO’er bidrager til at forbedre kvinders arbejds- og uddannelsesmuligheder, for at komme den skæve arbejdsfordeling til livs i Indien. En af de helt store årsager til, at vi ser denne skævvridning, er den store andel børneægteskaber i Indien, der ifølge ActionAid udgør 33% af alle børneægteskaber i verden. Tidligt ægteskab leder nemlig både til forringede uddannelsesmuligheder og tidligt moderskab, hvilket således også forringer kvindernes chancer på arbejdsmarkedet.

 

Hos Aktion Børnehjælp arbejder vi dagligt for at komme disse problemer til livs sammen med vores samarbejdspartnere i Indien, blandt andet gennem vores projekt Sammenhold om børns rettigheder, som du kan læse mere om her.

 

 

Indien aktion børnehjælp

Af Vanessa Raben Alberg

Onsdag den 1.maj 2019 fejrede vi Arbejdernes Internationale Kampdag.
Der blev holdt taler, viftet med røde faner, festet i parker rundt om i landet, udvist solidaritet og holdt en halv eller hel fridag.

Kampdagen over dem alle

Den 1. maj blev dagen, hvor arbejdernes fik deres kampdag. Fra slut 1800-tallet til omkring 1920 var det, de kæmpede for 1. maj “otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers hvile”. Fælledparken i København blev stedet, hvor de mødtes for at holde taler, vifte med røde faner og samles i solidaritet, og selv den dag i dag danner den rammerne for arbejdernes kamp for bedre arbejdsvilkår. Det handlede ligeledes om kroppens grænser og om mere tid til børnene, da flere og flere kvinder blev tvunget på arbejdsmarkedet. Men tiden har ændret sig – de fleste arbejde 8 timer om dagen, der er vuggestuer og børnehaver, og der er masser af fagforeninger. Men hvad med lande som Indien – har de råd til ‘kun’ at arbejde 8 timer og hvad med børnene?

 

Kan 1.maj ses hos ‘Familier Bekæmper Fejlernæring’?

Landsbybeboerne i Orissa fejrer ikke 1.maj, vifter ikke med røde faner på markerne eller mødes til skålfester, men nogle af de værdier fra kampdagen, kan godt overføres til vores nuværende projekt ‘familier bekæmper fejlernæring’. Projektet indeholder udover dets hoved formål – at bekæmpe fejlernæring og forbedre udnyttelsen af markerne, og gøre dyrkelsen bæredygtig – så ser vi bl.a. solidaritet. De mødes løbende i grupper, skal hjælpe og støtte hinanden gennem hele processen. De arbejder mere end 8 timer om dagen, og kvinderne ses også ude i markerne, da det ofte er et familieforetagende, og der er behov for alle hænder. ‘Familier bekæmper fejlernæring’ er et skridt i en udvikling, hvor landsbybeboerne vil kunne arbejde mere effektivt og udnytte jorden bedre. Læring og viden er det, som de kæmper for, og som vi støtter op om, så godt vi kan.

 

Der vil løbende komme ny viden hjem fra vores partnere i Indien, og vi kæmper videre for landsbybeboeres sundhed, velvære og bæredygtigheden.

 

 

 

 

 

 

TOP