fbpx

Nyheder

mandag, 08 februar 2021 / Udgivet i Nyheder

175 af årets dage har FN dedikeret til at markere specifikke begivenheder, hylde personer eller grupper og sætte fokus på bestemte emner. FN benytter blandt andet dagene til at skabe opmærksomhed omkring globale problemstillinger og til at skabe politisk velvilje til at løse dem. Læs med og bliv klogere på FN-dagene og deres bidrag til en positiv udvikling i verden.

Globus

Af Kasper Waale

FN-dagene er ikke per definition FN-påfund. Faktisk er flere af dagene blevet markeret, fejret eller afholdt inden organisationens grundlæggelse i 1945, og deer derefter blevet omfavnet af FN.

I 1950 vedtog FNs generalforsamling, at den 10. december fremover skulle være international menneskerettighedsdag. Siden da er 174 FN-dage gradvist blevet tilføjet til kalenderen.

Nogle datoer har flere FN-dage knyttet til sig. Fx er d. 21. marts både international dag for skov og træer, international dag mod racisme, international dag for poesi, international dag for den persiske højtid Nowruz og international dag for Downs syndrom.

Det er hovedsageligt FN’s medlemslande, der foreslår dagene, hvorefter organisationens generalforsamling beslutter. om de skal blåstemples.

Nogle FN-dage er dog proklameret af organisationens underinstanser såsom UNESCO, og bliver senere formelt adopteret af FN.

Hvad er formålet med FN-dagene?

FN forsøger at relatere dagenes temaer til organisationens arbejde for blandt andet fred og sikkerhed, bæredygtig udvikling og beskyttelsen af menneskerettigheder. Det vil sige, at de FN-dage, der ikke åbenlyst knytter sig til ovenstående arbejde, alligevel rummer en relevant vinkel.

Eksempelvis forklarer FN, at formålet med den internationale jazzdag er at skabe opmærksomhed om jazz som en forenende kraft, der bidrager til fred, enhed, samarbejde og dialog mellem mennesker.

FN bruger også dagene til at råbe stater op og opfordre dem til at være med til at løse globale problemer. Fx inviteres medlemslande jævnligt til at underskrive protokoller og erklæringer for at beskytte natur og rettigheder og bekæmpe uretfærdigheder på FN-dage. Dagene bruges altså ikke blot som anledninger til at sætte fokus på bestemte emner, men også til at skabe handling, som bidrager til positive forandringer.

FN-dagenes effekt

Man kan fristes til at tro, at FN-dagene blot er varm luft, men faktisk kan de i mange tilfælde føre til brugbare resultater. FN bruger dagene til at øge opmærksomheden og kendskabet til diverse emner, hvilket skaber grobund for, at positiv udvikling kan tilstræbes. Fx benytter skoler verden over FN-dagene til at undervise deres elever i dagenes emner, så eleverne fremover har indsigt og værktøjer til at tage handling.

Mange internationale dage markeres også ved arrangementer og initiativer verden over. Tilslutningen til disse arrangementer giver et indtryk af, hvor stor opbakningen er til dagene og til de mål og principper, der hører til dagene.

I konfliktplagede Sydsudan byttede hundredevis af soldater og politifolk deres våben ud med løbesko i anledning af den internationale dag for menneskerettigheder, mens der i andre lande var udstillinger eller afholdtes konkurrencer for at skabe opmærksomhed om kampen for at beskytte menneskerettighederne.

Dagene bruges også til at lægge politisk pres på stater for at bidrage til en positiv udvikling i verden, og i Aktion Børnehjælp forsøger vi også at gøre opmærksom på FN-dage, der sætter fokus på vigtige emner.

mandag, 18 januar 2021 / Udgivet i Partnere, Sanitet

Bedre sanitet giver bedre sundhed er et treårigt projekt, som vi sammen med vores indiske partner Alternative for Rural Movement (ARM) skulle være begyndt på i 2020. Men så kom corona.

Projektet skulle være startet i april 2020, men er blevet udskudt otte måneder og er nu gået i gang. Projektets målgruppe er 23.423 børn, kvinder og mænd fra i alt 5141 hjem, i 30 landsbyer

I Indien besørger ca. 40% af befolkningen i det fri. Det kan dog have vidtrækkende sundhedsskadelige konsekvenser for hele samfundet. Bedre sanitet giver bedre sundhed skal hjælpe med at forbedre sundheden i Balasore-distriktet i delstaten Orissa ved at standse besørgelse i det fri.

Læs mere om Bedre sanitet giver bedre sundhed.

mandag, 18 januar 2021 / Udgivet i Fødevaresikkerhed, Mad, Partnere

I projektet ‘Familier bekæmper fejlernæring” arbejder vi for at forbedre befolkningens fødevaresikkerhed og sikre den ernæringsmæssig sundhed i Balasore-distriktet i Orissa-staten, Indien. Men vi leverer hverken sække med mad eller dyre landbrugsmaskiner.

Vi støtter børnefamilierne, så de får mulighed for arbejde og producere sig selv ud af fattigdom og få nærende mad på bordet – både i dag og langt ud i fremtiden.

Her er tre nedslag på nogle af de største milepæle fra året, der er gået.

  • I år har vi etableret 3554 køkkenhaver. Gennem et år, hvor pandemien har gjort det endnu sværere for mange familier at skaffe mad nok, har køkkenhaverne hjulpet mange til alligevel at få sund og nærende mad til hele familien.
  • ARM har afholdt 62 træninger i landsbyerne, hvor næsten 1.000 landsbyboere har lært om ernæring og fået redskaber til at forbedre sundheden for deres familier.
  • Familierne har i alt fået 18 forskellige slags frø til deres køkkenhaver på tværs af årets 3 dyrkningssæsoner. Det er frø som tomat, bønner, spinat, gulerødder, agurk, chili og græskar. Træningen af landsbyboerne handler blandt andet om, hvor vigtigt det er at gro mange forskellige grøntsager for at få alle de forskellige vitaminer og næringsstoffer.

Familier bekæmper fejlernæring drives i samarbejde med vores indiske partner, Alternative for Rural Development (ARM). ARM har ekspertise indenfor fødevaresikkerhed via biologiske og innovative dyrkningsmetoder og arbejder også med uddannelse og sundhed. ARM driver et sundhedscenter i lokalområdet og oplyser via Community-Led Total Sanitation-metoden om bakterier og sygdomspredning.

Læs mere om Familier bekæmper fejlernæring.

mandag, 18 januar 2021 / Udgivet i Nyheder

COVID-19 gennemsyrede år 2020 med alverdens onder i Danmark og resten af verden. I anledning af årsskiftet har vi derfor bedt tre ansatte fra vores partnerorganisation CECOWOR fortælle, hvad de ønsker for det nye år.

Af Kasper Waale

Jeyaseelan er field officer i STCR-projektet, som kæmper for indiske børns rettigheder i det sydøstlige Indien. På trods af et trist år 2020 har han store ambitioner og drømme for 2021:

”Jeg ønsker at udvide STCR til samtlige panchayats (lokalstyrer) i både Gingee og Melmalayanur.”

Samtidig håber han, at CECOWOR får etableret lokale kontorer i førnævnte distrikter samt i Vallam. Drømmen om at udvide STCR-projektet stopper dog ikke her. Ligesom der nu ydes støtte til studerende op til 10. klasse, ønsker han: ”… at der ydes lignende støtte til studerende på videregående uddannelser gennem fadderskaber.”

Jeyaseelan giver også udtryk for, at man må få det bedste ud af de vilkår, der nu engang hersker i 2021:

”Da naturlige og unaturlige katastrofer (COVID-19) forekommer hele året rundt, er det vigtigt at implementere langsigtede løsninger for at imødekomme disse problemer.”

En mindre lønstigning er også på Jeyaseelans ønskeliste, da naturkatastrofer og COVID-19 restriktioner har været med til at øge priserne på varer og tjenester. Sidst men ikke mindst håber han, at CECOWORs sygdomsramte direktør bliver rask igen.

Sundt liv og bedre klima

Kotteeswari fra CECOWOR gør status på 2020 og præsenterer derefter et humant ønske for 2021:

”På grund af corona har 2020 været et år med store omkostninger for alle mennesker på jorden – både psykisk og økonomisk. Mit ønske for 2021 er et år uden sygdom og et sundt liv for alle.”

Han har også et andet ønske for kloden og dens skabninger:

“Jeg ønsker, at Jorden, i det mindste fra nu af, får et bedre klima, og at alt liv på Jorden kommer til at leve i trygge omgivelser.”

Kotteeswari ønsker også, at CECOWORs direktør kommer sig i det nye år, og på det mere personlige plan håber han at kunne få bygget sit eget hus i år.

Pas på verden

I tråd med Kotteswari ønsker Ravindran fra STCR også; ”… at samtlige mennesker i verden gør alt for at beskytte den”, og at CECOWORs personale og direktør enten opretholder eller får et godt helbred, så de; ”sammen kan skabe grobund for yderligere tiltag og idéer” i det nye år.

Ligesom Jeyaseelan har Ravindran også ambitioner, der relaterer til STCR projektet:

”For at forbedre børns velfærd og rettigheder og herigennem styrke den kommende generation skal der på landsby-, distrikt-, stat- og landsplan oprettes forskellige sammenslutninger (foreninger).”

Slutteligt giver han udtryk for, at det er vigtigt at alle gør brug af ansigtsmasker og håndsprit for at mindske spredningen af COVID-19.

Tusind tak til Jeyaseelan, Kotteeswari og Ravindran for at indvie os i deres ønsker, og for at kæmpe for børns rettigheder og velfærd. Lad os håbe på og arbejde for, at deres ønsker går i opfyldelse i år 2021!

TOP