Nyheder

Aktion Børnehjælp Køkkenhaver

Af Vanessa Raben Alberg

I foråret 2019 sendte vi en lille delegation til Indien for at lave et monitoreringsbesøg for projektet Familier bekæmper fejlernæring. Der er sket meget siden opstarten af projektet, og vi har fået nogle rigtig fine og brugbare resultater. Dem, der var afsted er kommet hjem med rørende og inspirerende oplevelser og fortællinger, så læs endelig med.

En udvikling der ikke er til at tage fejl af

De første køkkenhaver er blevet etableret og Mette Olsen, som har været med i projektet lige fra dets idéfase i 2015 fortæller,
”At høre hvordan en hel landsby igennem generationer har gået med den opfattelse, at de ikke kunne dyrke grøntsager på den sandede jord – og nu på grund af projektet er begyndt at dyrke grøntsager i ny anlagte køkkenhaver og se deres begejstring er simpelthen så rørende. ”

Mette bliver bakket op af Mathilde Nielsen, der siger,
“Det har gjort et stort indtryk på mig, at høre landsbyboerne fortælle om deres drømme om, at udvide køkkenhaverne, som de indtil for blot et halv år siden, ikke troede var mulige at anlægge! Det er rørende at se, hvor glade og stolte kvinderne er af deres køkkenhaverne. Det lyser ud af dem, når de viser afgrøderne frem.”

Som Mette udtaler, så fokuserer projektet en hel del på sundhed, og hvordan landsbybeboernes kost kan blive optimeret, så vi bl.a. får brudt den onde cirkel med underernærede børn. Ligeledes gælder det deres dyrkning af jorden, og der bliver nu i større grad benyttet organisk gødning i stedet for pesticider og kemiske fertiliser, hvilket er et skridt i den rigtige retningen ang. bæredygtighed. Cyklonen Fani, der hærgede i maj måned har også haft store konsekvenser for Orissa og ikke mindst køkkenhaverne, men landsbybeboerne har fået opbygget en ny tillid til dem selv omkring deres evne til at dyrke flere afgrøder, hvilket kan hjælpe dem videre efter Fanis ødelæggelser. Mette Olsen fortæller,

”Landsbybeboernes selvopfattelse har ændret sig betydeligt. Før så de sig kun som daglejere, men nu er de begyndt at anse sig selv som bønder. Noget de slet ikke troede de kunne mestre. Vi har i projektet fokuseret meget på sundhed, men at vi også kan være med til, at de vokser som mennesker og får opbygget selvtillid er fantastisk. ”

Dette var bare en lille fortælling i blandt mange, så følg endelig med de næste par måneder, da der vil komme flere spændende nyheder fra os om Orissa.

 

tirsdag, 06 august 2019 / Udgivet i Børns rettigheder, Indien, Nyheder, Uddannelse
Kvinder i Indien. Aktion Børnehjælp

 

 

 

                                                                                                               Af Carmen Robrahn

 

Indien fik sin uafhængighed i 1947, efter mange års kamp mod det britiske styre, og det fejres hvert år d. 15 august som national mærkedag. Dagen markerer Indiens uafhængighed fra det britiske styre i 1947, som følge af en frihedskamp, der kan dateres langt tilbage i tiden.

I denne artikel vil vi se nærmere på nogle få af de mange kvinder, hvis indsats i uafhængighedsbevægelsen fortjener at blive husket.

 

Rani Kittur Chennamma

Rani Kittur Chennamma Aktion BørnehjælpEn ganske nævneværdig kvinde er Kittur Chennamma (1778 – 1829), der var Rani (dronning) af Kittur i staten Karnataka. Som en af de første kvindelige herskere, der gjorde oprør mod det britiske styre, blev Chennamma en folkehelt og et symbol på uafhængighedsbevægelsen i Indien.

Som ganske ung modtog hun træning i ridning, sværdkamp og bueskydning, og hun blev kendt i sin landsby for sin tapperhed. Hun blev særligt kendt som frihedskæmperen, der ledte væbnede styrker mod det britiske Ostindiske kompagni i 1824, som reaktion på britisk annekteringspolitik i området. Chennamma sejrede stort over de britiske styrker i 1824, men blev tilfangetaget i 1829 og bragt til Bailhongal Fort, hvor hun mødte sit endelige.

Selvom hendes gravsted i dag er i ringe stand, blev der i 2007 rejst en statue i hendes minde i New Delhi, af den daværende indiske præsident Pratibha Patil – den første kvinde til at besidde posten.

 

Kasturba Gandhi

Når vi taler om den indiske uafhængighedsbevægelse, tænker de fleste nok på frihedskæmperen Mahatma Gandhi.

Aktion Børnehjælp KasturbaMen ved sin side kæmpede mange beundringsværdige kvinder, hvis indsats ikke skal gå ubemærket hen. En af disse var Mahatma Gandhis ægtefælle, Kasturba Gandhi (1869 – 1944). Hun var en passioneret social aktivist, der adskillige gange måtte udstå fængselsstraffe som følge. Hun var politisk aktiv i både Sydafrika og Indien, og tog del i Quit India-bevægelsen i 1942, der forlangte enden på det britiske styre i Indien. Kasturba Gandhi blev fængslet, og døde i 1944 under varetægt, som følge af dårligt helbred.

“I learned the lesson of non-violence from my wife” – Mahatma Gandhi

 

 

Bhikaiji Rustom Cama

En anden vigtig skikkelse i uafhængighedsbevægelsen var Bhikaiji Rustom Cama (1861 – 1936), der, inspireret af suffragette-bevægelsen, var stor fortaler for lighed mellem kønnene.

Bhikaiji Cama Aktion BørnehjælpHendes vision var et frit Indien, og hun viede derfor det meste af sit liv til at kæmpe for dette. I 1902 blev Cama sendt til England, hvor hun mødte en række personer med tilknytning til uafhængighedsbevægelsen. Efterfølgende fik hun at vide af myndighederne, at hendes tilbagevenden til Indien ville blive forhindret, medmindre hun underskrev en erklæring, hvor hun lovede ikke at deltage i nationalistiske aktiviteter. Dette nægtede hun, og flyttede i stedet til Paris, hvorfra hun distribuerede revolutionær litteratur til Indien, gennem den dengang franske koloni Pondicherry i Sydindien.

Camas passion for uafhængighed udmøntede sig blandt andet i hendes “Flag of Indian Independence”, der senere gav inspiration til Indiens nationalflag. Flaget repræsenterer både Hinduisme, Islam og Buddhisme og teksten i midten siger “Vande Mataram”, på engelsk “I bow to thee Mother”.

Cama levede i eksil i Europa indtil 1935, og først da hun blev dødeligt syg, tog hun imod ultimatummet givet til hende år tilbage, og vendte tilbage til Bombay i 1935, hvor hun døde 9 måneder senere.

 

 

 

 

mandag, 03 juni 2019 / Udgivet i Børns rettigheder, Indien, Nyheder, Uddannelse
Aktion Børnehjælp Indien skole

Af Anja Nielsen

Siden midt 90erne har Aktion Børnehjælp været med til at sikre at fattige og udsatte børn er kommet i skole og har fået muligheden for at skabe et bedre liv for dem selv og deres familie. Det har vi blandt andet gjort ved at støtte Idealskolen, Visdomsskolen og Drømmeskolen. Fra i år stopper Aktion Børnehjælp med at støtte skolerne, men vores arbejde for børn og unge fortsætter.

Skolerne har gjort og gør stadig en stor forskel for de flere tusinde børn, som har fået muligheden for at komme i skole. Skolerne har ikke blot givet børn fra fattige familier mulighed for at få en grundskoleuddannelse. De har også skabt en forståelse hos forældrene, af vigtigheden af uddannelse. Vores partnere har i tæt samarbejde med lærerne, sideløbende arbejdet på at gøre forældrene opmærksomme på hvorfor uddannelse er så vigtig, og hvorfor det ikke er nok med tre-fire år, så man lige akkurat lærer at læse og skrive. Det har betydet at endnu flere børn – både drenge og piger – er kommet i skole og har færdiggjort grundskolen.

 

Mere end blot bogstaver og tal

At gå i skole er mere end blot at lære at læse og skrive. Udover at følge det offentlige pensum, har alle tre skoler fokus på kreative fag som sang, dans, musik og kunst. Derudover har de fokus på børn og unges rettigheder, som eleverne lærer om gennem debatkonkurrencer, drama, og temadage, hvor forældrene inviteres. Vores lokale samarbejdspartnere, der driver skolen, ønsker at være mere end blot en skole, og at gøre en forskel i lokalsamfundet.

På Visdomsskolen har de haft særligt fokus på pigers ret til at gå i skole, blandt andet ved en årlig temadag for alle områdets elever og forældre med sang, dans og taler om rettigheder. Resultatet er tydeligt. Før blev størstedelen taget ud af skolen, når de nåede puberteten, men de seneste tre år er alle piger på skolen fortsat indtil afslutning af grundskolen.

På Drømmeskolen har man prøvet at tiltrække elever fra mange forskellige kaster og økonomiske baggrunde. Noget der ikke er nemt i området, hvor kasteskellene er tydelige. Men skolens gode ry har gjort at en del højkaster har valgt at indskrive deres børn på skolen, på trods af at de blandes med kasteløse. Resultatet er at skolen ingen problemer har med kastediskrimination og at de bedre bemidlede familier, samtidig bidrager økonomiske til skolens drift.

På Idealskolen, har man forsøgt at lave en model-skole, til inspiration for andre skoler. Vores partner har haft et tæt samarbejde med regeringen, som årligt sender lærere til Idealskolen for at observere undervisningen og blive inspireret til mere kreativ og interaktiv undervisning. Derudover har de lokale myndigheder meddelt at ARMs skole vil blive brugt som model til alle offentlige skoler i det under-distrikt, hvor skolen ligger.

 

Men hvad så nu?

Skolerne fortsætter, men uden økonomisk støtte fra Aktion Børnehjælp. I det kommende skoleår som starter 1. juni, vil partnerne, som driver skolerne arbejde på at sikre, at skolerne kan fortsætte med lokal støtte. Det sker i tæt dialog med forældrene og lokale interessenter. Målet er at få lavet en model for hver af skolerne, så de kan finansiere sig selv, uden at være afhængige af eksterne donorer. Dette vil skabe mere sikkerhed om skolernes fremtid og give mulighed for at planlægge længere frem. Men det er ikke nemt, for dem der har størst interesse i at skolerne fortsætter, er de allerfattigste.

Sideløbende er Aktion Børnehjælp og vores samarbejdspartnere i gang med at se på hvordan vi kan sikre bedre offentlige skoler, ved at bruge de erfaringer som vi har gjort os med Idealskolen, Drømmeskolen og Visdomsskolen.

Staten skal holdes ansvarlig

Hvorfor stopper vi støtten? Det er blevet svært at skaffe penge til skoleprojekterne. Samtidig har Aktion Børnehjælp med sin projektstrategi for 2017-2022 valgt at ændre fokus fremadrettet. Uddannelse og sundhed for børn og unge er stadig kernen i vores arbejde. Men Indien er ikke den samme som for 20 år siden. I 2009 vedtog den Indiske regering Ret til Uddannelse loven, som skal sikre alle børn gratis og lige adgang til skolegang fra 1.-8. klasse. I dag kommer næsten alle indiens børn i skole – drenge som piger. De offentlige skoler har dog et dårligt ry og mange børn færdiggør ikke grundskolen. Der er derfor stadig meget at gøre for at sikre at alle børn får opfyldt deres basale rettigheder, herunder retten til en grundskoleuddannelse af god kvalitet. Aktion Børnehjælp ønsker at bidrage til dette arbejde. Det gør vi ved at styrke vores partnere i Indien i at holde staten op på det ansvar, den er forpligtet til. Samtidig har vi stort fokus på, ikke at gøre målgruppen afhængig af hverken Aktion Børnehjælp eller vores lokale partner.

Du kan læse mere om vores udviklingsprojekter her

 

mandag, 03 juni 2019 / Udgivet i Indien, Nyheder
Aktion børnehjælp Indien Sydindien

Af Carmen Robrahn

To af Aktion Børnehjælps frivillige er for nyligt tilbagevendt fra et besøg hos en af vores lokale partnere i Gingee, Tamil Nadu. Her har de sammen med deres projektgruppe fra Roskilde Universitet udarbejdet en rapport om kommunikation og social forandring. I løbet af deres tur, har de fået et indblik i de farvestrålende sider af Indien.

Indien er et ganske særligt sted, kendt for en rig historie og kulturarv, der indebærer både kaos og skønhed på samme tid. Sydindien er særligt kendt for at tage ekstra godt hånd om sine turister, hvilket vi sagtens kan skrive under på. Vi oplevede nemlig ikke andet en smil og hjælpsomhed på vores vej. Vores tur startede med et kort ophold i Tamil Nadus hovedstad, Chennai, der er inkluderet i UNESCOs Creative Cities Network. Byen er charmerende og vild, og vi lærte hurtigt, at man ikke skal sove i timen, når man færdes i den indiske trafik.

 

Aktion børnehjælp Indien Sydindien

Aktion Børnehjælp Indien Sydindien

 

På billedet her ses en venlig buskonduktør, der, efter at have solgt os busbilletter, med glæde stod model til et par billeder. En bustur i Indien kan sagtens anbefales, og selvom denne bus ikke havde aircondition, gjorde det ikke så meget, for som det måske kan ses, stod både dør og vinduer på vid gab under kørslen.

Vi mødte en masse venlige mennesker på vores vej, og her ses en sød gruppe mennesker, der skulle med samme bus som os, med destination Puducherry (også kendt som Pondicherry). Udover at hjælpe os med at finde busstoppestedet, overøsede de os med snacks og venlighed på hele turen, og da vores bus brød sammen på vejen, hjalp de os sikkert videre på vores rejse.

 

 

Aktion Børnehjælp Indien Sydindien

Aktion Børnehjælp Indien Sydindien

Aktion Børnehjælp Indien Sydindien

 

Efter en spændende bustur (og 10 timers forsinkelse) ankom vi sikkert til Puducherry, der er en tidligere fransk koloni. Byen var et dejligt afbræk for Chennais storbykaos, og bød på en masse søde mennesker og lange gåture ned af strandpromenaden, som ses på billedet her. Vi var kun i Puducherry få dage, før vi drog videre til byen Gingee, for at besøge en af Aktion Børnehjælps partnere. Byen Gingee er lille, i hvert fald efter indisk målestok, og vi nød den i fulde drag. Her ses to fra vores gruppe gående ned af hovedgaden, der var fuld af små butikker, samt kaffe- og madboder, hvilket vi selvfølgelig gjorde flittigt brug af.

 

Aktion Børnehjælp Indien Sydindien

Aktion Børnehjælp Indien Sydindien

 

Vi blev taget varmt imod af Aktion Børnehjælps lokale partner, CECOWOR, der dagligt arbejder hårdt for at stoppe børnearbejde-, ægteskab og misbrug i området. Til trods for de hårde vilkår de hver dag bliver mødt med, udstrålede de alle et gåpåmod og en livsglæde man ikke ser hver dag.

På billedet her ses et af vores gruppemedlemmer (til højre), der er i gang med at briefe vores dygtige og hjælpfulde tolk (til venstre). Udover at være vores oversætter, blev han også vores gode ven, og vi nød nogle gode dage sammen og blev sågar inviteret til hans søsters bryllup.

Der blev reflekteret og diskuteret en masse under vores besøg. CECOWOR sætter nemlig ambitionsniveauet højt og arbejder konstant på at forbedre deres arbejdsmetoder, så de bedst muligt kan nå deres mål. Fokus under vores besøg var, hvordan man bedst muligt dokumenterer forandring i lokalsamfundene.

Der stod dog ikke kun alvor på dagsordenen, og heldigvis var der både tid til tepauser og trommespil, hvilket gav tid os til at lære hinanden bedre at kende. Især vores mangelfulde trommeevner, gav anledning til latter.

 

Aktion Børnehjælp Indien Sydindien

Aktion Børnehjælp Indien Sydindien

 

Vi er glade for, at vi fik spændt rygsækkene på og drog ud på vores første Indienseventyr. Men som vi fik at vide af mange lokale, er 10 dage slet ikke nok tid til at opleve Indien. Det er derfor ikke det sidste vi ser til landet, og vi har heldigvis stadig en masse oplevelser til gode.

TOP