fbpx

Nyheder

mandag, 07 december 2020 / Udgivet i Nyheder

Af Julie Eltong Mogen

Denne lækre, krydrede og knasende ret er en traditionel dessert i Indien. Den er let at lave og smager virkelig skønt særligt på de kolde vinteraftener. Hvis risengrød også er en af dine klassiske juleretter, så prøv denne eksotiske og lækre variant.

Ingredienser

  • 1 liter mælk
  • 90 gram grødris
  • 20 gram sukker
  • 1 kanelstang
  • 1/2 tsk. stødt kardemomme
  • 40 gram rosiner
  • 80 gram smuttede og hakkede mandler
  • 1 hel nellike
  • 1 spsk. rosenvand (valgfrit)
  • 1/2 tsk. salt
  • Kanel (topping)
  • 30 gram ristede og hakkede mandler (topping)

Fremgangsmåde

  • Kom mælken i en gryde og varm det til kogepunktet. Tilsæt grødrisene og skru ned på et lavt blus.
  • Lad risene simre i 45 minutter under jævnlig omrøring.
  • Tilsæt alt undtagen toppings og lad det simre i 8-10 minutter. Herefter smages retten til med salt.
  • Anret risengrøden i tallerkener og drys med kanel og ristede mandler.

Velbekomme!

mandag, 07 december 2020 / Udgivet i Nyheder

Af Mathilde Nielsen

Indien er på mange måder et alsidigt land, der rummer alt fra tør ørken i nord, grønne troper i syd, og over 100 talte sprog. Det store geografiske område, Indien strækker sig over, samt den optimale placering med lange kyststrækninger, har i flere århundrede krydret landet med kulturer og religioner fra hele verden. Selv i den indiske grundlov nævnes det, hvor stor værdi det giver landet, at være en sammensat kultur. Diversitet i religion er heller ingen undtagelse.

Indiens mange religioner

Traditionelt anses hinduisme, jainisme, buddhisme, og sikhisme som religioner, der stammer fra Indien. Hvordan de praktiseres, afhænger i stor grad af, hvor i landet man befinder sig. Selv hvilke guder der tilbedes, kan variere fra landsby til landsby. På den måde er der både stor diversitet og anerkendelse af forskellighed indenfor de enkelte religioner.

Gennem tiden er andre verdensreligioner, såsom islam, kristendom og jødedom også kommet til landet, både gennem invasioner, handelsrejsende og i kolonitiden. I dag praktiserer omkring 15% af den indiske befolkning islam og ca. 2,5% kristendom. Der er altså tale om minoriteter, men dermed ikke sagt, at religion ikke har spillet en vigtig rolle både politisk og kulturelt.

Religion og politik

Religion har i mange århundrede spillet en rolle i politiske magtkampe. F.eks. har hovedstaden Delhi skiftet mellem at være styret af hinduistiske og muslimske ledere gennem tiden. Dette ses blandt andet ved de mange forskellige templer, moskeer og prægtige gravsteder til ære for tidligere sultaner og moguler.

Også i nyere har tid har religion spillet en rolle i politik, herunder opdelingen af det tidligere Britiske Indien i 1947. Opdelingen skabte de nuværende tre nationer Indien, Pakistan og siden Bangladesh, hvoraf Indien primært befolkes af hinduister og både Pakistan og Bangladesh af muslimer.

Opdeling af det Britiske Indien resulterede i voldsomme optøjer og episoder. Det skønnes, at omkring 10-12 millioner mennesker blev fordrevet fra deres hjem og historier fortæller, at naboer af forskellig religiøs overbevisning fra den ene dag til den anden gik fra venner til fjender.

Men religion har også bragt positive tiltag til politik, for eksempel kan man drage paralleller mellem Gandhis filosofi om ‘ikke-vold’ og jainismens ord for det sammen princip ahimsa.

Religion og kaste

Ud over magtkampe mellem forskellige folkeslag, har religion også spillet en rolle i interne magtkampe mellem Indien befolkning. Nogle mener nemlig, at kastesystemet (indisk klassesamfund) begyndte i brahminsk hinduisme under navnet varna. I den brahminske hinduisme er der fire klasser, der bygger på forskellige erhverv, bl.a. præster, lærere, krigere, håndværkere og bønder.

I kastesystemet findes også klassificeringen “urørlig”, der i flere generationer er blevet diskrimineret. Herunder har mange fra denne kaste ikke haft adgang til at gå skole og få en uddannelse. I et forsøg på at bryde ud af kasterne har flere forsøgt at konvertere til andre religioner såsom kristendom eller buddhisme, da det i disse religioner er en ret for alle at opnå ‘oplysning’. Dog oplever mange fortsat at blive nægtet lige rettigheder.

Vores partnere arbejder hårdt på at sikre lige ret for alle uanset kaste, religion eller politisk overbevisning.

mandag, 07 december 2020 / Udgivet i Nyheder

Af Yvette Brennalt

Antony George har i 11 år boet i Kerala i det sydvestlige Indien, og han fortæller her, hvordan det er at være kristen og holde jul med sin famile. Først kaster vi et kort blik på, hvordan kristendommen overhovedet kom til Indien.

Kristendommen kom til Indien i tre bølger. Første bølge siges at være startet af apostlen St. Thomas, også kendt som Thomas Tvivleren, som ankom til Sydindien i år 52 og missionerede i Kerala. Sammenlignet med Danmark, så nåede kristendommen altså Indien hele 900 år tidligere!

Anden bølge kom med portugiserne som grundlagde katolske menigheder i bl.a. Goa i 1500-tallet.

I 1800-tallet spredte briterne den tredje bølge af kristendommen især i Tamil Nadu og den indiske østkyst. Indien var en koloni under Storbritannien i ca. 100 år og blev først selvstændigt i 1947.

At være kristen i Indien

I dag er kristendommen Indiens tredjestørste religion. 2-3 % af Indiens befolkning er kristne, hvilket indbefatter ca. 28 millioner mennesker. Kristendommen er mest udbredt i Syd- og Nordøstindien, men findes over hele landet.

Èn af de 28 millioner mennesker hedder Antony. Han er født og opvokset i Kerala og har tilmed boet i Tamil Nadu, Maharashtra og Delhi. Han forklarer, at Kerala har en af de største koncentrationer af kristne, og at kristendommen derfor er meget til stede i den sociale fortælling i form af politik og kultur. Han fortæller videre:

“For mig er kulturen et af de største træk ved at være kristen i Indien. Dermed mener jeg økosystemet af festivaler og traditioner i forbindelse med dem, kirkesamfundet, maden og musikken. Den kristne kultur varierer meget og de traditioner vi har, er meget kultur-, region-, og sprogspecifikke”.

Han beskriver, hvordan de til jul i Kerala bager lækre frugtkager og pynter alle slags træer:

“Folk bruger de træer, de har, eller falske træer. Så du kan få nogle sjove juletræer. Jeg tror, jeg endda har set nogle kokospalmer blive dekoreret.”

Og om en særlig festlig juletradition:

“Vi har også en julesangstradition, hvor kirkesamfundet går fra hus til hus med en eller to personer med trommer (og andre instrumenter afhængigt af kirken), en fyr klædt ud som julemanden og en præst. De synger et par sange ved hvert hus og ofte kommer de ind i huset og synger med beboerne. Det er en temmelig højlydt affære – mere larmende end en “Glade jul, dejlige jul”-scene”.

søndag, 08 november 2020 / Udgivet i Nyheder

Af Julie Eltong Mogen

Indien er et udviklingsland med en enorm økonomisk fremgang, og særligt antallet af kvinder på arbejdsmarkedet er steget markant. Det er en positiv udvikling. Dog risikerer de mange millioner af kvinder, der dagligt anvender den offentlige transport til arbejde og skole, at blive udsat for seksuel chikane og overgreb. Med andre ord er kvindernes frihed forbundet med en sikkerhedsrisiko, så snart de træder ud i det offentlige rum.

De fleste husker da også busvoldtægten i New Delhi i 2012, der trak overskrifter og forargelse verden over. Den voldsomme gruppevoldtægt af Jyoti Singh satte endnu engang debatten om kvinders manglende sikkerhed i Indien på dagsorden.

Togvogne kun for kvinder

Det har i denne forbindelse i nogle år været muligt i Indien at rejse med transport udelukkende forbeholdt kvinder og små børn, hvilket er en stigende tendens og mulighed i landets storbyer. Den indiske jernbane har også tydeliggjort, hvilke kupeer i togene der udelukkende er for kvinder ved at farve dem med en lyserød stribe.

Det har de gjort for at øge sikkerheden særligt i myldretiden, sådan at kvinderne hurtigt kan identificere kvindevognen, som er rigtig populær. Jernbanerne er ved lov pålagt at øremærke transport til kvinder.

Denne tendens er dog ikke unik for Indien. Flere lande blandt andet Mexico og Japan har også transportmidler udelukkende for kvinder. I en undersøgelse lavet af Plan International fra 2018 blandt 400 eksperter i 22 storbyer på seks kontinenter viste, at seksuel chikane er det største globale sikkerhedsproblem for piger og kvinder verden over.

77 % af eksperterne mente, at den seksuelle chikane ofte sker i det offentlige rum i byerne. I spørgsmålet om, hvor står en risiko seksuel chikane for unge piger og kvinder udgør i det offentlige rum i Delhi, mente 95 %, at risikoen var høj eller ekstrem høj, hvilket placerede byen som nummer 3 ud af de 22.

Kønsopdelt transport gør det sikrere for kvinder

Den kønsopdelte offentlige transport er dermed med kvindernes sikkerhed for øje. Der er dog i debatten blevet stillet spørgsmålstegn ved, om transportmuligheden ikke udelukkende symptombehandler, og ikke er en løsning på det egentlige problem.

Der er ingen tvivl om, at der er behov for handling, når det kommer til at bekæmpe seksuel chikane og overgreb på kvinder. Spørgsmålet er mere hvordan.

Transportmidler forbeholdt kvinder er et forsøg på at løse det ved at adskille kønnene og dermed forhindre, at kvinder risikerer at blive udsat for chikane og overgreb, mens de udfører deres daglige gøremål og bevæger sig fra punkt A til B. På denne måde er transport for kvinder en rigtig fin løsning.

Samtidig er det dog vigtigt også at have ”det lange lys på” ved at kigge på roden til problemerne heriblandt accepten af chikanen og victim-shaming, hvor kvinderne får skylden i form af deres påklædning, eller det at de går ude alene.

Herigennem skal der findes nogle holdbare og langsigtede løsninger, så at der i fremtiden er bedre plads til alle i det offentlige rum.

TOP