Nyheder

tirsdag, 03 september 2019 / Udgivet i Børns rettigheder, Indien, Nyheder, Uddannelse
Aktion Børnehjælp børn skole

 

 

 

 

 

 

 

Therese Boje Mortensen

Den 8. september er det International Literacy Day. En dag der understreger vigtigheden af at lære at læse og skrive, og hvordan det påvirker både det enkelte mennesker og samfundet på positiv vis. Det er en dag, hvor vi i vesten kan fejre vores skolesystem og måske vende blikket mod de steder, hvor det stadig ikke er en selvfølge at alle får muligheden for at lære at læse og skrive.

 

Alfabetisme og børns rettigheder

Da jeg var i Indien tidligere i år, spurgte jeg en række NGO-ansatte hvorfor nogle forældre overtræder deres børns rettigheder. Et gennemgående svar var, at forældrene ikke er literate – det vil sige, at de ikke kan læse og skrive. Med dette mener NGO-arbejderne ikke at forældre som er analfabeter ikke er i stand til at tage fornuftige beslutninger på deres børns vegne. Nej, i stedet vil de gerne fremhæve, at dét at være literate ikke bare er kapaciteten til at læse og skrive, men adgangsbilletten til det meste af verden: til mange former for viden, til arbejde, til indkomst. Uden denne adgangsbillet er forældre ofte nødsagede til at sende deres børn i arbejde og droppe skolegangen.

 

Aktion Børnehjælp skole børn

 

 

 

 

 

 

 

At kunne læse og skrive er fundamentet for et barns videre uddannelse. Alfabetisme giver frihed til børn og unge til at kunne vælge deres livsvej. Hvert tiende år udfører Indien en folketælling, hvori landets alfabetisme bliver registreret. Den seneste folketælling fra 2011 viser, at 73 % af Indiens befolkning kunne læse og skrive. Deler man statistikken op i køn, lærer man at kun 64,6 % af kvinder kunne læse og skrive i 2011. Der er heldigvis ingen tvivl om, at statistikken vil se anderledes ud ved næste folketælling i 2021. For eksempel har Indien nu gjort det til en basal rettighed og pligt for alle børn mellem 6 og 14 år at gå i skole.

Vores projekt ”Sammenhold om Børns Rettigheder” har stærkt fokus på oplysning om børns rettigheder, både til dem der kan læse og skrive, og dem der ikke kan. Ved at oplyse forældre, lokalsamfund og myndigheder om vigtigheden af retten til uddannelse, kan vi sikre, at næste generation er literate. Og så vil de have mulighed for at sikre deres egne børns rettigheder.

tirsdag, 03 september 2019 / Udgivet i Børns rettigheder, Indien, Nyheder
Aktion Børnehjælp Ganesh Chaturthi Festival

 

 

 

 

 

 

 

Af Malene Helledie

En elefants hoved hvor øjne og kinder stråler af farverig makeup ovenpå en mandekrop med fire arme – den skikkelse er både eventyrlig og genkendelig for de fleste. Det er den hinduistiske gud Ganesh, som hvert år bliver hyldet med en 10 dages festival verden over. Han er søn af Shiva og Parvati, og han er guden for visdom, velstand og lykke, og ham der kan fjerne al ulykke.
På en rejse til Indien vil du kunne finde den karakteristiske figur af guden alle steder, lige fra i templerne, på gadehjørnerne, som en del af hjemmealtre og i butiksvinduerne.

 

En gud der omfavner mange

Ganesh er en af de mest populære guder blandt hinduer og formentlig en af de mest opsigtsvækkende med dens farverige og finurlige fremtræden – derfor er den også blevet taget til sig af populærkulturen rundt om i verden som en flot artefakt.

I hænderne har Ganesh tre forskellige symboler, der har stor betydningen for de tilbedende. Han bærer et tov, der siges at kunne trække den bedenes bevidsthed til sig og berige den. I den anden hånd bærer han en kniv, der siges at kunne skære alt uheld og ulykke væk. I den tredje hånd har han en dessert, der symboliserer at han bringer alt det gode til folket. Den sidste hånd strækker han frem for sig for at hjælpe og beskytte tilbederne.

Der følger mange interessante historier med de hinduistiske guder. Historien om hvordan Ganesh blev født er der flere versioner af, men den mest populære lyder sådan her: Da guden Parvati var i bad skabte hun en tjener til at holde vagt ved hendes dør. Da Parvati’s mand Shiva kom hjem til hende, kommer de to mænd op at slås og Shiva hugger hovedet af Ganesh. Parvati er ulykkelig, og hun får Shiva til at drage ud for at finde et nyt hoved for at vække tjeneren til live. Han vender tilbage fra en tur i junglen med et elefanthoved, og dermed blev Ganesh’s finurlige skikkelse skabt, og fremover omtales han som parrets søn.

 

Aktion Børnehjælp Ganesh Chaturthi Festival

 

Fest i gaderne

Festivalen hedder Ganesh Chaturthi og har flere faser og mange regler, der hver bliver udført med den største intensitet og omhyggelighed. Den velkendte figur af Ganesh bliver bygget i mange forskellige versioner, der vil male bybilledet og hjemmene i intense farver de næste mange dage. Du kan se flere meter høje Ganesh figurer, og under hele festivalen vil du kunne høre at der synges, eller chantes, livligt for at tilbede ham.

For at sætte festivalen i gang skal der gøres rent derhjemme, så du viser sig fra din bedste side og hjemmealtret med Ganesh figurer og røgelse skinner. Derefter skal du faste om dagen, og om aftenen spiser man på traditionel vis den søde ret ’Modak’, vegetarisk mad, og selvom det er en festlig anledning må der ikke indtages alkohol.

 

Den største begivenhed finder sted på den tolvte dag af festivalen. Her bæres Ganesh figurer i alle afskygninger i et optog ned til den nærmeste flod. De tilbedende bærer figurerne helt ud i vandet og ser på, mens den farverige Ganesh synker og elefanthovedet forsvinder fra overfladen. Ifølge religionen trækker Ganesh alt det onde, uheld og ulykke med sig ned i dybet, og festivalens mission er dermed veludført.

 

Aktion Børnehjælp Ganesh Chatirthi Festival

 

tirsdag, 03 september 2019 / Udgivet i Børns rettigheder, Indien, Nyheder, Uddannelse
Aktion Børnehjælp Savitribai Phule

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

I september fejres ’lærerens dag’ d. 5 af Indiens børn og voksne, og herudover markeres den internationale dag for læse- og skrivefærdigheder d. 8 over hele verden. Af den årsag dykker vi ned i Indiens kamp for mere tilgængelig skolegang, og kigger på en af dets vigtigste tidlige stemmer.

 

Indiens uddannelsessystem 

Igennem tiden er det indiske skolesystem, som et af verdens allerstørste, blevet undersøgt og reflekteret på fra alsidige perspektiver. Uddannelse, særligt inkluderende uddannelse, forbliver et af hovedområderne for Indiens regering, men på trods af det, er der langt mellem politik og handling. For mange, som i de fleste lande, er uddannelse et kerneområde i den indiske kultur og hverdag. Mange priser sig lykkelig og heldig over at have muligheden for at gå i skole imens andre betragter deres manglende uddannelse som en bekymring eller en barriere. I Indien anses uddannelse som et privilegie og ofte forventes det at ens skolegang er første prioritet. Dog er der mange andre, som bliver frarøvet deres skolegang, fordi deres tilstedeværelse er for besværlig af årsager såsom transport, eller de tvinges i arbejde fremfor skole af familien. Siden august 2019 har uddannelse for børn mellem 6-14 år været gratis og obligatorisk. Alligevel, er der mange piger, som ikke går i skole af religiøse årsager eller et kulturelt pres. Især efter primary school (6-14 år) er der mange piger, som ikke fortsætter i skolen. Ifølge en NCPCR-rapport er 39,4% af unge indiske piger i alderen 15-18 ikke indskrevet i en uddannelsesinstitution. 

 

Indiens første kvindelige underviser 

En af de personer, som har haft størst betydning for Indiens uddannelsessystem, er Savitribai PhulePhule, som er født i 1831, er i dag hædret som “moderen af moderne uddannelse” af den indiske befolkning. Dette er grundet hendes aktive kamp for fair behandling af kvinders rettigheder; særligt indenfor uddannelse under det britisk herredømme. Sammen med hende mand, som lærte hende at læse og skrive, anses hun for at være frontfigur i en social bevægelse, der arbejdede imod diskrimination baseret på kaste og køn indenfor uddannelsessystemet i Indien. Med hendes beslutsomhed og vilje til at ændre kvindernes forhold i landet, åbnede hun i Pune i 1848 en pigeskole sammen med hendes mand, og regnes i dag for at være Indiens første kvindelige underviser. Hendes ambitioner og kulturelt usædvanlige tilgang skabte raseri og uforståelighed på tværs af samfundet. På trods af massiv modvind fik hun ros af resultaterne fra hendes handlinger af den britiske regering. I dagens Indien anses Phule ikke kun for at være Indiens første kvindelige lærer, men er også blevet kaldt for et “moderne feministisk ikon’. Hendes engagement var enestående i samtidens 19ende århundrede, idet hun var den første kvindelige leder af en social bevægelse, der koblede kaste, patriarkat og uddannelse sammen. 

 

Uddannelse – at kræve sin ret 

Uddannelse er en fundamental og ubestridelig rettighed for hvert et barn på trods af religion, social status, køn og oprindelse. Alle børn har ret til lige muligheder for skolegang og med det medfølger behovet for et inkluderende uddannelsessystem med fokus på at eliminere barriere og sociale lænker. I dag har indiske kvinder meget at takke Phule for. Hun er kvinden, der har sået de første frø og banet vej for muligheder, der forbedrer indiske kvinder af alle sociale lags deltagelse i uddannelsessystemet. På trods af hendes bestræbelse har Indien ikke lykkes med at fuldkommen leve op til det Phule fortsat repræsenterer. 

Hos aktion børnehjælp arbejder vi ligeså aktivt for børns ret til uddannelse i Indien. Du kan støtte vores arbejde og projekter direkte her. 

 

 

onsdag, 07 august 2019 / Udgivet i Børns rettigheder, Indien, Nyheder, Sundhed, Uddannelse
Aktion Børnehjælp Indiens flag

Af Christine Michelsen

Den 9. august er det international dag for verdens oprindelige folk. I den anledning sætter vi her fokus på de millioner af oprindelige folk i Indien, som lever mere eller mindre adskilt fra den moderne verden 

 

En særlig befolkning 

Indien udgør oprindelige folk omkring 9% af befolkningen fordelt på mere end 500 forskellige stammer. De oprindelige folk bor over hele Indien i områder, som dækker omkring 15% af landet. De fleste stammer bor i skovområder i det centrale Indien. Historikere mener, at disse oprindelige folk nedstammer fra en af verdens første civilisationer, som levede i Indusdalen og blev fordrevet til skovene, da andre grupper indtog det nuværende Indien. Andre af de tilbageværende oprindelige folk bor i bjergene eller på forskellige øer.   

De forskellige stammer har hver deres særprægede kultur med egne traditioner som sprog, religion, højtider, mad, dans og musik. Det er meget forskelligt, hvor isolerede de forskellige oprindelige folk er fra resten af befolkningen. Nogle lever stadig isoleret som jæger-samlere, mens andre lever af smålandbrug, fiskeri og håndarbejde og er en del af det omkringværende samfund.  

Sammen med dalitterne, også kaldet de kasteløse, har de oprindelige folk bestemte privilegier, som er indskrevet i den indiske forfatning. For eksempel er der pladser i alle lovgivende forsamlinger såvel som på uddannelsesinstitutioner og offentlige arbejdspladser reserveret til både dalitter og oprindelige folk.  

 

Sundhed og læring til børn af oprindelige folk 

I Indien udgør de oprindelige folk nogle af de fattigste og mest marginaliserede grupper i samfundet. Analfabetisme er meget udbredt, og andelen af børn, der dropper ud af grundskolen, er dobbelt så høj som i resten af befolkningen. Det skyldes bl.a. at mange børn af oprindelige folk ikke kan få hjælp til deres lektier derhjemme, og at de ikke bliver undervist på deres modersmål 

Derfor har vi i Aktion Børnehjælp fokus på oprindelige folk. I projektet ’Sundhed & Læring’ har vi gennem ansættelse af lokale lærere og frokostordning sikret at alle børn fra 3-5 år i projektlandsbyerne er kommet i førskole. Her lærer de gennem leg bogstaver, tal, former og farver, som de skal kunne når de starter i 1. klasse. Før førskolerne, måtte mange af børnene tage med forældrene på arbejde i marken, hvor de enten hjalp til med hårdt arbejde eller sad i hjørnet af marken og passede sig selv mens forældrene arbejdede. Nu kan børnene i stedet lege og have det sjovt med de andre børn. Udover at gøre børnene klar til skolestart, er legen også med til at udvikle børnene kognitivt, sprogligt og motorisk, så de får den bedste start på livet. 

 

Retten til at være sig selv  

Over hele verden er de mest isolerede oprindelige folk, som bor i endnu uudforskede områder, truede af modernisering, turisme og nysgerrige fremmede. Mange steder, herunder Indien, bliver oprindelige folk fjernet fra det land, hvor de har boet i tusinder af år, for at gøre plads til infrastrukturelle projekter som dæmninger og motorveje. 

På den indiske ø North Sentinel Island i Andamanerne i Den Bengalske Bugt bor verdens måske allermest isolerede stammefolk kaldet sentineleserne. Der anslås at være 50-200 medlemmer af stammen, men man ved stadigvæk meget lidt om dem og deres levevis. Sentineleserne er nemlig berygtede for at sky al kontakt med omverden og de er fjendtlige mod alle fremmede, der nærmer sig deres ø. Oftest skyder de efter udefrakommende med pile. Derfor er North Sentinel Island også kendt som et af verdens farligste steder. Så sent som i november 2018 blev en 27-årig amerikaner dræbt af sentineleserne, da han prøvede at gå i land på øen med det formål at missionere og omvende de lokale til kristendommen.  

Truslerne mod verdens oprindelige folk har de sidste 20 år medført et øget fokus på at sikre oprindelige folks rettigheder til at bevare deres land og levevisI 2007 kom verdens oprindelige folk også på FN’s dagsorden idet de vedtog en erklæring om oprindelige folks rettigheder. Erklæringen fastslår oprindelige folks ret til at bevare deres særegne identitet, kultur og sprog, samt deres ret til adgang til beskæftigelse, sundhed og uddannelse. I mange lande er der dog stadig langt fra erklæring til praksis.  

 

TOP