Nyheder

torsdag, 04 april 2019 / Udgivet i Indien, Nyheder, Sundhed
Indisk karry opskrift

Af Nanna Capion

Påsken er lige om hjørnet, og det er den internationale sundhedsdag også.
Vil du tilføje noget sundt og smagfuldt til den kommende påskefrokost, så kast dig ud i denne indiske karryopskrift!

Opskrift til 2 personer:

  • 1 fed hvidløg
  • 1 lille rødløg
  • Et halvt blomkål
  • 2-3 kartofler
  • Et halvt æble
  • 1 ds. kikærter
  • 1 ds. kokosmælk
  • 1 tsk. revet ingefær
  • 1 tsk. garam masala
  • 1 tsk. stærk karry
  • 1 tsk. Spidskommen
  • ½ tsk. tørret chili
  • ½ tsk. tørret koriander
  • Pyntes med lidt yoghurt, frisk koriander el. mynte, citron el. lime og serveres med naanbrød

 

Fremgangsmåde:

  1. Svits løg og hvidløg.
  2. Tilsæt ingefær, chili, koriander, spidskommen, garam masala, karry og rør det hele godt sammen.
  3. Tilsæt kartofler og blomkål skåret i mindre tern.
  4. Rør det sammen og tilsæt lidt vand og dåsen med kokosmælk og lad det simre i 20-25 min.
  5. Tilsæt kikærter og små æbletern og lad det simre videre i 10 min. Tilsæt eventuelt lidt citron eller lime til retten.
  6. Pynt med yoghurt og eventuelt frisk koriander, mynte og lime.
  7. Serveres med naanbrød.

 

Velbekomme!

 

  

torsdag, 04 april 2019 / Udgivet i Børns rettigheder, Indien, Nyheder, Sundhed, Verdensmål
Indien aktion børnehjælp

Af Elin Mogensen

Forestil dig, at du tager til en lille indisk by med ca. 300.000 indbyggere. Herfra sigter du i retning af et bjergområde, og fire timer senere rammer du de første af 256 øde og isolerede landsbyer beboet af indiske stammefolk. Turen fortsætter, og lyden af kampesten der rammer bilens understel overdøves af de to indiske mænd, der griner på forsædet. To timer senere når du frem til en af de 7 mest afsides landsbyer i området.
De landsbyer har Aktion Børnehjælp gennem godt to år zoomet ind på gennem et samarbejde med den indiske organisation SEEDS. Projektet Children, Choices and Rights (CCR) sætter kort fortalt fokus på sundhed og udvikling blandt stammebørn og deres mødre. Nu nærmer projektet sig sin ende, og i den forbindelse var vi, Anja og Elin på et afsluttende projektbesøg i marts 2019.
Besøgets overordnede formål var at sikre en god afslutning af projektet med fokus på:
1. fuld forståelse af aktiviteter og initiativer SEEDS har implementeret.
2. indsamling af manglende data.
3. tiden efter projektafslutning inkl. afklaring af muligheder for eventuelt fremtidigt partnerskab.

 

Jagten efter detaljerne

I løbet af de sidste 2,5 år har repræsentanter fra Aktion Børnehjælp besøgt SEEDS to gange, og der har naturligvis været masser af kommunikation løbende. Aktion Børnehjælp har fortalt om hvad og hvordan, de har arbejdet med CCR-projektet. Alligevel var der et stort behov for at indsamle yderligere data, da Aktion Børnehjælp havde en fornemmelse af, at detaljer var gået tabt, når hovedpointer var blevet formuleret i rapporter, og over Skype. Derfor blev to af besøgets fem dage brugt ude i landsbyerne hos stammefolkene, hvor vi observerede undervisning i de etablerede før-skoler og interviewede alt fra traditionelle healers til nybagte mødre og stammeledere. På hver deres måde har de påvirket implementeringen af projektet, og alle havde de en holdning til CCR-projektet og processen. Vi fik yderligere interessant viden i kilometerlange baner i mødet med den eksterne evaluator, der få uger inden besøget havde evalueret projektet. Hun præsenterede sine resultater med klarhed og uden at lægge fingre imellem, og alle fire tilhørere fra SEEDS og Aktion Børnehjælp lyttede nysgerrigt, og evalueringen gav anledning til livlig diskussion.

 

Papir i lange baner

Foruden at rage til os af beretninger om SEEDS’ projektaktiviteter og informationer fra landsbyboere, brugte vi også meget tid på at indsamle manglende data. SEEDS har naturligvis sendt narrative rapporter og budgetter løbende, men af forskellige årsager var der en del mangler. I fællesskab blev dokumenter gravet frem og sorteret, og både proces og metode blev diskuteret i bund. Kaosset af papir føltes befriende, fordi vi i fællesskab kom i mål med at få overblik over, hvad SEEDS havde og manglede af dokumenter – og fik diskuteret, hvordan en bedre proces sikres fremadrettet. Anja og jeg var lettede og efterladt med en oplevelse af, at processen både før og under besøget har været lærerig for SEEDS.

 

Projektet når sin ende

Oprindeligt skulle projektet have sluttet 31. januar 2019, men vi fik mulighed for at forlænge det to måneder pga. forsinkelser i projektperioden og overskud i budgettet. Under besøget i marts forventede både SEEDS og vi, at projektet ville blive afsluttet ved månedens udløb. Dog viste det sig, da vi under besøget fik overblik over budgettet, at der var mulighed for at forlænge projektet yderligere to måneder til 30. juni 2019. I den periode skulle undervisningen på før-skolerne og dagligt kosttilskud til børn og mødre fortsætte som hidtil, og derudover blev det aftalt, at SEEDS skulle sætte hårdt ind på arbejdet med at få regeringen til at fortsætte og forankre projektet, som de ifølge lovgivningen har ansvar for. SEEDS kæmper fortsat og har håb og drømme for projektets og organisationens fremtid, men som det ser ud nu, har SEEDS desværre ikke økonomi til at fortsætte projektet i den form, det har haft hidtil. Til trods for manglende økonomiske midler har SEEDS på prisværdig vis en intention om at fortsætte deres rådgivende funktion i landsbyerne. Vi krydser fingre for, at lokale donorer indvilliger i at hjælpe til, da Aktion Børnehjælp ikke har mulighed for at forlænge projektet yderligere. Forhåbentlig kan SEEDS og Aktion Børnehjælp samarbejde om projekter igen en gang i fremtiden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktion Børnehjælp ngo Indien

Af Cecilie C. Caspersen

I Aktion Børnehjælp er der mange spændende projekter og etablerede partnerskaber med lokale indiske organisationer. Et godt partnerskab betyder, at gode projekter bliver til flere gode projekter.

I december 2018 startede det nye projekt; Sammenhold om børns rettigheder.
Projektet fokuser på at sikre bedre vilkår for de mest udsatte og marginaliserede børn i det sydøstlige Indien. Det skal løbe i de næste fire år, i samarbejde med vores partner CECOWOR. Projektet bygger videre på erfaringerne fra projektet Børn, Kend Jeres Rettigheder! som blev afsluttet i 2018.


Vanakam og velkommen tilbage

Børn, Kend Jeres Rettigheder! blev en succes og med endnu flere tiltag end planlagt, fordi mange af landsbyerne sammen med CECOWOR selv tog initiativ til nye aktiviteter. De gode initiativer og erfaringer fra dette projekt har derfor været med i udviklingen af det nye projekt Sammenhold om børns rettigheder. Vi (Therese og Cecilie) tog i marts måned ned til CECOWOR for, at være med til at få projektet godt fra start. Vi havde begge været hos CECOWOR i forskellige faser af det foregående projekt og gensynsglæden med CECOWOR var stor, da vi mødtes på kontoret i Gingee, Tamil Nadu.

– Vanakam betyder hej/goddag.

Aktion børnehjælp ngo Indien


En god balancegang

Under partnerbesøget delte vi erfaringer, omkring de formater der bruges når projektaktiviteter og delmål opnås. Vi fik diskuteret og afklaret hvordan projektet bedst monitoreres og snakket om forskellige strategier for projektets udbredelse, blandt andet indenfor advocacy og medie/kommunikation. Det var en gensidig sparringsproces, hvor vi sammen udviklede de enkelte tiltag.

Medarbejdernes store engagement er en fornøjelse at opleve, og selvom vi havde planlagt et tæt program med lange dage der bød på workshops, gruppearbejde og præsentation til nye teknikker, var der altid plads til en lille leg, sang eller historie i pauserne. Vi forsøgte også at udveksle gloser på henholdsvis tamil og dansk til stor underholdning for alle.

Vi oplever, at det er denne balancegang, hvor man er sammen om et fælles mål og også mødes menneske-til-menneske, der er med til at vedligeholde gode partnerskaber og giver mulighed for at nye projekter som Sammenhold om børns rettigheder, kan lade sig gøre.


Sammen står vi stærkere

I projektet Sammenhold om børns rettigheder ønsker vi at skabe netværk og opretholdelse af børns rettigheder på tværs af lokalsamfund og myndigheder. Stærke og gode partnerskaber, er i vores optik, afgørende for at projekterne lykkedes og vigtigst af alt, kommer lokalsamfundene og børnene til gode. Derfor er det vigtigt med partnerbesøg, hvor samarbejdet og partnerskabet i projektgruppen styrkes, så arbejdet med projektet fremadrettet bliver nemmere.

Vi glæder os til at arbejde videre med projektet, dels med projektgruppen i Aktion Børnehjælp dels med projektgruppen hos CECOWOR.

  

Aktion børnehjælp ngo indien kvinders rettigheder

Af Julia Samokhvalova

 

Mød Es Sarada, der er stammeleder i seks landsbyer

De fleste indiske landsbyer er stadigvæk overvejende manden, der er den primære forsørger, familiens overhoved og muligvis politisk engageret på det lokale niveau. Kvinderne står for de traditionelle huslige pligter som madlavning og børnepasning. Men engang imellem møder vi også stærke og handlekraftige kvinder, der færdiggør skolen, bliver lærere, sygeplejersker eller endda lokalt valgte ledere.

Sådan en kvinde er Es Sarada på 45 år.
Es Sarada fortæller, at hun er den valgte stammeleder eller ”præsident” for seks af landsbyerne i Panchayat – den mindste politiske enhed med en vis form for selvstyre i Indien. Hun bor nu i Geddepalle – en af landsbyerne i East Godavari distriktet, hvor Aktion Børnehjælp har støttet et projekt om børns udvikling og sundhed i to år. Vores frivillige møder hende på et monitoreringsbesøg i juni 2018, da de besøger den lokale partnerorganisation SEEDS.

Hun blev valgt ind i 2013 for en femårig periode, uden at hun faktisk ønskede det til at starte med. Hele landsbyen, der har stor respekt for Es Sarada, stemte for, at det var hende, der skulle have den position og hun lod sig til sidst overtale. Embedsmændene fra den lokale regering ville gerne have, at en kvinde blev valgt ind, da kvinder er meget underrepræsenterede både på det lokale og på det nationale politiske niveau. I modsætning til de traditionelle stammeledere i hver landsby, er hun et niveau over dem og et slags mellemled imellem den lokale regering og landsbyerne.

Es Sarada er flov over sit lave uddannelsesniveau, men i et samfund, hvor de fleste piger dropper ud af skolen, når de når puberteten og bliver gift, kan alt over 7 klasser anses for anerkendelsesværdigt.

 

Es Saradas rolle i landsbyerne

En af Es Saradas roller har er at være mægler i konflikter mellem landsbyboerne. Hvis der opstår et skænderi mellem nogen, kalder hun de uenige parter og andre stammeledere sammen til et råd for at løse problemet. Den skyldige i konflikten bliver påbudt at betale en mindre bøde, der går til den fælles landsbykasse. Pengene derfra bliver brugt til fællesudgifter, når der er helligdage og festivaler.

Hun fortæller om sin motivation for at træde til og tage ansvaret på sig, da hun blev valgt. Hun ville gerne gøre en indsats for at løse nogle af de praktiske udfordringer, landsbyerne har, såsom dårlig infrastruktur, mangel på vandtanke og bygninger i dårlig stand. Hun har selv været med til forhandlings- og beslutningsprocesserne om at få nogle vandtanke bygget i landsbyerne og færdiggjort nogle bygninger. Det har krævet meget gåpåmod, ihærdighed og tålmodighed fra hendes side, når hun skulle overbevise embedsmændene om at give penge til projekterne og se til, at de blev udført. Nu kan hun stolt vise en vandtank frem i sin landsby, der blev bygget under hendes lederskab.

”Jeg har gjort mit arbejde. Jeg har fuldført alt det her”, siger Es Sarada tilfreds om de 5 år, hun har været leder og tjent sit folk.

  

TOP