fbpx

Nyheder

onsdag, 17 marts 2021 / Udgivet i Nyheder

Du kender måske de flotte billeder af glade mennesker dækket med farverigt pulver. Det er fra den indiske Holi-festival, der fejrer foråret, liv, kærlighed og håb.

Af Yvette Brennalt, kommunikationspraktikant

Forårets opblomstring, fejringen af hinduismens guder, liv, kærlighed og håb.

De er alle essentielle dele af Holi-festivalen, som er en af Indiens mest levende og glædesfyldte festivaler.

På billeder af fejringen ses ofte farverigt pulver kastet op i luften og spredt ud over menneskemængder, vandballoner og store bål. I 2021 afholdes festivalen de fleste steder d. 28. og 29. marts. Hvor store gadefesterne bliver i år, kommer dog an på coronasituationen.

Holi-fest i en coronatid

I marts 2020, da forberedelserne til Holi var startet, var COVID-19 godt i gang med sit indtog i verden. Sundhedsministeriet i New Delhi kom med en opfordring til, at folk skulle undgå at deltage i store sammenkomster på grund af fare for spredning af virussen. Alligevel var der mange i flere indiske stater, der gik ud i gaderne og dekorerede hinanden med det farverige pulver til en glædesfyldt Holi-festival.

Mange tog dog deres forholdsregler ved at bære mundbind og undgå alt for store forsamlinger. I gadebilledet var også børn, der fremviste plakater med information om coronasmitte, og kvinder, der sang for at skræmme virussen væk.

I år ser det lidt anderledes ud. I flere stater i Indien stiger antallet af smittede og nye mutationer af virussen er brudt frem. Sundhedseksperter i Indien melder ud, at Holi-fejringen kan blive en superspreder, hvis folk ikke passer på og tager deres forholdsregler under festen.

Holi-deltagerne bliver af sundhedsmyndighederne opfordret til at følge reglerne i deres lokale område og hilse på folk med et åbent hjerte, men med mundbind og uden kram og håndtryk. Så mon ikke, der alligevel bliver lidt Holi-fejring i år?

Holi festivalens rødder

Holi er en hindufestival, som er blevet fejret rundt omkring i Indien i århundreder. Der er fundet nogle digte der dokumenterer, at fejringen af festivalen går helt tilbage til det 4. århundrede. Traditionerne og navnet på fejringen kan variere alt efter ,hvor i Indien den bliver holdt.

Der er forskellige bud på Holis oprindelse i den indiske litteratur. En af de populære beretninger stammer fra hinduistisk mytologi og handler om en konge, Hiranyakashyap, som ønskede at blive udødelig og tvang sine undersåtter til at tilbede ham som deres gud. Kongens egen søn, Prahlada, valgte at tilbede guden Vishnu i stedet, hvilket fornærmede hans far.

Den onde konge bad sin søster Holika, som var immun overfor ild, om at sidde på et brændende bål med hans søn Prahlada i skødet. Mens de sad blandt de rasende flammer døde Holika, mens Prahlada overlevede ved hjælp af sin hengivenhed til Vishnu, som beskyttede ham.

To dages Holi-fejring

Holi-festivalen strækker sig over to dage: Holi-aftenen og Holi-dagen.

Fejringen starter på Holi-aftenen med en bålceremoni, som ærer den mytologiske begivenhed om Holika, der dør på bålet. Ceremonien kaldes ‘Holika Dahan’, som betyder afbrænding af dæmonen Holika.

Efter solnedgang tændes bålene, som symboliserer det godes triumf over det onde. Nogle stryger asken hen over panden som et symbol på renselse og beskyttelse mod det onde. Offergaver kastes på bålet, og der synges og danses rundt om flammerne.

På den efterfølgende Holi-dag starter den glædesbetonede farvekrig. Mennesker fra alle aldersgrupper går ud i gaderne og kaster vand og farver på hinanden, mens der bliver festet til musikken. Blandt menneskemængden hører man også, at der bliver sunget Holi-sange og gamle folkesange.

Efter den vilde gadefest tager mange hjem og hygger sig med familien. Her bliver der lavet lækker mad, og ofte uddeles gaver og lykønskningskort til sine kære. Denne fejring bliver mange steder også kaldt ‘Kærlighedsfestivalen’, da den symboliserer dagen, hvor folk lægger gammel vrede og konflikter bag sig og møder hinanden med varme og godt humør.

Hvis du er interesseret i at læse mere om Holi-festivalen, kan du læse mere her.

mandag, 08 februar 2021 / Udgivet i Nyheder

Den 20. februar er FN’s verdensdag for social retfærdighed. Dagen er også vigtig for Aktion Børnehjælp, hvor vi hver dag arbejder for en verden med mindre social uretfærdighed.

FN-bygning i Geneve

Af Daniel Kloppenborg Degn, frivillig i Bedre sanitet giver bedre sundhed

Siden 2009 har den 20. februar været synonym med FN’s Verdensdag for social retfærdighed. Denne dag minder FN hele jordens befolkning om, at social uretfærdighed stadigvæk eksisterer. Målet med dagen er at oplyse offentligheden om problemets omfang, mobilisere politisk vilje og -ressourcer, samt at fejre de resultater, som vi allerede har opnået. Det bifalder vi i Aktion Børnehjælp, hvor vi hver dag arbejder for en verden med mindre social uretfærdighed.

Hvad er social (u)retfærdighed?

Begrebet social retfærdighed kan spores tilbage til samfundsdebatten i begyndelsen af 1800-tallets England, hvor industrialiseringen gjorde sit indtog, og den økonomiske vækst tog fart.

Social retfærdighed handler i høj grad om fordeling af og adgang til de goder, som samfundets økonomiske vækst bibringer. For at fremme social retfærdighed skal vi derfor fjerne de barrierer for social mobilitet, som folk møder på grund af deres køn, race, etnicitet, religion og handicap.

Debatten er højaktuel i dag, hvor bevægelser som #MeToo og Black Lives Matter kæmper for lige vilkår for kvinder og personer af farve. Disse bevægelser er blevet globale fænomener, og de viser, hvordan social uretfærdighed finder sted i alle verdens lande.

Netop derfor har FN oprettet Verdensdagen for social retfærdighed. Én dag ud af årets 365 dage, hvor vi markerer den sociale uretfærdighed, der finder sted året rundt.

Aktion Børnehjælps arbejde med social uretfærdighed

At give børn en stemme, står helt centralt i alle Aktion Børnehjælps projekter, men vores projekter hjælper også andre udsatte grupper, der ikke nyder de rettigheder, som de bør. ’Bedre sanitet giver bedre sundhed’ forbedrer hygiejnen i landsbyer ved at gøre dem fri fra besørgelse i det fri, hvor seksuelle overgreb er et problem, der særligt rammer kvinder.

Projektet ’Lige ret til læring og sundhed’ har til formål at forbedre forholdene for Romaer og stammefolk i delstaten Tamil Nadu, som historisk set er blevet ekskluderet og diskrimineret i Indien.

Hvis vi vil opnå en verden med mindre social uretfærdighed, er det vigtigt, at vi hele tiden er opmærksomme på de problematikker, der eksisterer for udsatte grupper i vores samfund. Her er FN’s Verdensdag for social retfærdighed et vigtigt skridt på vejen. I Aktion Børnehjælp er hver dag en kamp for social retfærdighed.

Sådan kan du støtte Aktion Børnehjælps arbejde.

mandag, 08 februar 2021 / Udgivet i Nyheder

Kamala Devi Harris, som blev indsat 20. januar 2021 som vicepræsident i USA, har rødder i en af de indiske stater, som Aktion Børnehjælp arbejder i.

Kamala Devi Harris, USA’s vicepræsident, har rødder i Indien.

Af Julie Eltong Mogen

Kamala Harris er ikke blot er den første kvindelige vicepræsident i USA men også den første vicepræsident med afrikansk- og asiatisk-amerikansk baggrund. Vicepræsidentens mor er faktisk indisk og stammer fra en af de stater, som Aktion Børnehjælp har projekter i.

Fejring af vicepræsidenten

Kamala Devi Harris, der blev født i Californien i USA 20. oktober 1964, er datter af en jamaicansk far (Donald J. Harris) og en indisk mor (Shyamala Gopalan). Vicepræsidentens bedstefar er fra landsbyen Thulasendrapuram i den indiske stat Tamil Nadu.

I den lille landsby blev der på valgdagen i november lavet plakater og bannere med foto af Kamala Harris, og nogle af de lokale tog til templerne for at bede om, at Biden/Harris vandt valget. Da resultatet kom om, at demokraterne havde vundet, og at Kamala Harris blev den nye vicepræsident i USA, blev det til festligheder i landsbyen i form af fyrværkeri, uddeling af søde sager, og der blev farvet mønstre på jorden (rangolis). Den indiske premierminister, Narendra Modi, fik da også lejlighed til at ønske vicepræsidenten et særligt tillykke på de sociale medier.

Vicepræsidentens bedstefar flyttede som 20-årig væk fra landsbyen og ind til Chennai, som er placeret i den samme sydindiske stat, Tamil Nadu, hvor også Aktion Børnehjælp har en række projekter. Kamala Harris mor er født og opvokset i Chennai, men hun emigrerede som 19-årig til USA for at studere på UC Berkeley og giftede sig i 1963 med Harris far.

Vicepræsidenten relation til Indien

Kamala Harris mor opdragede børnene til at være stolte af deres indiske baggrund. De har været i Indien og heriblandt besøgt hinduistiske templer og spist indiske retter, som Harris ofte har nævnt bl.a. den sydindiske ret idli. Vicepræsidenten er meget stolt og glad for sine indiske rødder særligt hendes bedsteforældre, som hun nævner på sociale medier som Instagram:

”My grandparents were phenomenal. My grandfather fought for and was a defender of the freedom of India, while my grandmother traveled across India—bullhorn in hand—to talk to women about accessing birth control. Their passion and commitment to improving our future led me to where I am today.”

Det er tydeligt at se, at den nye vicepræsident er stolt af og har et tilhørsforhold til sin indiske baggrund, og det bliver derfor spændende at se i de kommende år, om det kan få en særlig betydning for samarbejdet mellem Indien og USA.

mandag, 08 februar 2021 / Udgivet i Nyheder

I Aktion Børnehjælp arbejder vi målrettet med FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling i vores projekter i Indien.

Af Kristoffer Larsen

Verdensmålene blev vedtaget den 25. september 2015 af FN’s generalforsamling. De udgør en historisk ambitiøs målsætning for en social, økonomisk og politisk forandring af det globale samfund. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016.

De skal frem til 2030 være det bærende omdrejningspunkt for bæredygtig udvikling. Målene har bl.a. fokus på bekæmpelse af fattigdom, sørge for gode uddannelsesmuligheder, ligestilling mellem kønnene og udvikling af stærke politiske institutioner.

Fokus på Uddannelse og Sundhed

I Aktion Børnehjælp arbejder vi med forskellige verdensmål afhængig af projekternes problemstillinger.

I projektet Lige Ret til Læring og Sundhed, arbejder vi aktivt med mål 3, Sundhed og Trivsel, samt mål 4, Kvalitetsuddannelse. Projektet har til formål at sikre, at børn af oprindelige folk og romaer i delstaten Tamil Nadu får adgang til skolegang og får forbedret deres livsvilkår. Børnene har som alle andre børn ret til at gå i skole i Indien. Befolkningsgruppen har yderligere ret til adgang til statslige programmer, der kan forbedre deres livskvalitet.

Realiteten viser dog et andet billede. Børnene har ikke adgang til undervisning og befolkningsgruppen får ikke hjælp til at forbedre deres livsvilkår. De mangler viden omkring hvad de er berettiget til. Derudover eksisterer der diskriminerende normer imod befolkningsgruppen fra samfundets side af.

Samspillet mellem Verdensmålene

For at vi kan komme i mål med verdensmålene, er man nødt til at arbejde med alle verdensmålene og forstå sammenspillet imellem dem. Projektet Lige Ret til Læring og Sundhed er et eksempel på, hvordan et projekt, der aktivt arbejder med mål 3 og 4 indirekte berører andre verdensmål.

Ved at sikre børnene deres ret til skolegang samt og får forbedret deres sundhed og livsvilkår, får de en mulighed for at bryde ud af ulighedscyklussen. Projektet arbejder derfor også med verdensmål 10, Mindre Ulighed.

Især mål 10.3 relaterer til projektet. Det fokuserer på at reducere uligheder, der eksisterer på baggrund af diskriminerende love, politikker eller normer. Romaer og oprindelige folk har ikke gavn af de rettigheder, de er berettiget til, da de diskrimineres af samfundet. Igennem projektet øges befolkningsgruppens viden om deres rettigheder bl.a. ved regelmæssig skolegang for børnene.

TOP