Nyheder

Aktion Børnehjælp Indien ernæring

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Vanessa Raben Alberg

I projektet Familier bekæmper fejlernæring har vi meget fokus på sundhed og ernæring heriblandt den rette balance af kost.

Landsbybeboerne i Orissa har meget lidt viden om netop disse emner, hvilket kan have store konsekvenser for piger, især når eller hvis de er/bliver gravide. Landsbybeboerne får undervisning om kostsammensætning, så de opnår forståelsen af vigtigheden af en sund og varieret kost, samt hvilke sygdomme kan blive undgået med den rette ernæring.

 

Piger er hårdt ramt

Den såkaldte ’onde cirkel’ er ekstra ond ved pigerne i Orissa. Kort fortalt er det en cirkel eller cyklus, der er bare kører rundt i den samme rille og med de samme faresignaler, og et mønster, der er svært at bryde. Mange af pigerne er underernærede og lider for eksempel af anæmi eller såkaldt blodmangel, som følge af mangel på sund og varieret kost.

Når de unge piger går hen og bliver gravide kan de ikke give det voksende foster den rette næring, da deres egen krop dårligt nok får det, som den har behov for. Nu går det også bare ud over fosteret. Barnet bliver højt sandsynlig født underernæret, og det vil være en kamp at få rettet op på det. Hvad værre er, så hvis det er et pigebarn, så vil det samme problem opstå år senere, når hun selv bliver gravid. Hun vil selv være underernæret, og hendes baby vil blive det samme, og så har vi en cyklus, der er næsten umulig at bryde.

 

Så når vi projektet fokuserer på sund og ernæring, kan det også gøre en stor forskel hos unge pigerne, der vil kunne opfostre sunde og velernærede børn, der kan få et liv uden følgesygdomme af underernæring. Pigerne og deres familier vil vide, hvordan den rette kost skal være, og jo sundere de selv er, jo sundere bliver deres baby, og cyklussen kan blive brudt.

Vi håber på gode resultater og historier fra Orissa i den kommende tid, så følg endelig med.

 

 

 

tirsdag, 01 oktober 2019 / Udgivet i Indien, Nyheder, Sundhed
Butter chicken Indien opskrifer

 

 

 

 

 

 

 

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Butter chicken – eller chicken makhani (smør) – er muligvis en af de retter Indien er mest kendt for. Det er en ret som restauranter over hele verden har taget til sig i en eller anden form. Retten er lækker og cremet, og selvom den kræver lidt tid ift. marinaden, er det en hverdagsfavorit både i Indien og i Danmark. Her i efterårsvejret er retten helt perfekt til at varme sig om med venner og familie. 

 

Ingredienser:

  • 500g kyllingebryst 
  • 100g naturel yoghurt eller skyr 
  • 1/2 tsk. chiliflager 
  • 1/2 tsk. stødt nellike 
  • 2 tsk. spidskommen 
  • 1 tsk. kardemomme 
  • 1 tsk. gurkemejepulver 
  • 1/2 tsk. garam masala 
  • 25g hvidløg 
  • 40g ingefær 
  • 1 dåse hakkede tomater 
  • 1/2dl piskefløde eller creme fraise 
  • 50g smør til stegning 
  • 2 stk. laurbærblade 
  • Salt 
  • Friskkværnet peber 
  • Creme fraise 
  • Koriander/purløg som tilbehør 
  • Server det med  basmatiris og naan-brød 

 

Fremgangsmåde:

  1. Skær kyllingen i tern (ikke for små). 
  2. Blend yoghurt, hvidløg, chiliflager, garam masala, spidskommen, nellike, gurkemeje, ingefær, kardemomme og de hakkede tomater til de danner en sauce. 
  3. Kyllingestykkerne kommes i sovsen og stilles i køleskabet i min. 30 minutter. Overfør evt. sovsen og kyllingen til en frysepose. For endnu mere smag kan marineringen gøres aftenen før servering. 
  4. Sautér det hakkede løg i en dyb pande. 
  5. Tilføj kyllingen og sovsen til panden, og kom fløden heri. 
  6. Tilsæt laurbærblade, salt og peber, og lad retten simre i en god halv time til kyllingen er lækker og mør. 
  7. Retten tilberedes med basmatiris eller naan-brød og kan serveres med creme fraise og finthakket grønt på toppen. 

 

Velbekomme!

tirsdag, 01 oktober 2019 / Udgivet i Indien, Nyheder, Sundhed
Gandhi 150 indien aktion børnehjælp

 

 

 

 

 

 

 

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Bapu – Nationens fader

2. oktober fejres Gandhis 150 års fødselsdag. Dagen kommer til at fylde Indiens gader med fest og farver og befolkningen fejrer ham ved at bede og holde taler til ceremonier dedikeret til Gandhi.
I Indien er dagen kendt som ’Gandhi Jayanti’, og er én ud af de tre nationale helligdage, hvor skoleog arbejdspladser er lukket, og befolkningen i stedet samles til fest i gaderne. Det er ikke svært at forstå, hvorfor Indien vælger at gøre så meget ud af fejringen hvert år – særligt i 2019 hvor der kan fejres jubilæum. I denne artikel kigger vi nærmere på Gandhis pionerende tilgang til kampen mod imperialistiske magter, samt hvilket aftryk på verden, han efterlader den dag i dag. 

 

Ahimsa 

Mohandas Karamchand Gandhi er født i 1869 i byen Porbandar i Vestindien. I 1919 startede han sin første kampagne mod det britiske styre. Han organiserede og mobiliserede landmænd og landsbybeboer til at protestere mod diverse skatte og den generelle diskrimination mange grupper af befolkningen blev udsat for. I 1942 krævede Gandhi at briterne forlod Indien, og at de dermed fremadrettet ønskede selvstyre. Indien fik deres uafhængighed i 1947, og blev om muligt Gandhis største sejr. 

 

 Gandhi 150 indien aktion børnehjælp

 

Gandhi udviklede primært en befrielsesfilosofi og til det også et praktisk middel, nemlig ’Gandhisk’ ikke-vold, også kaldet Ahimsa. I kampen mod det britiske styre foretrak Gandhi demonstrationer, der lå indenfor civil ulydighed som politisk virkemiddel. Civil ulydighed omfatter en bevidst overtrædelse af love og krav for at udvise fredelig og ikke-fysisk modstand til en opposition. Dette hænger sammen med hans dybe tro på ahimsa, der på sanskrit dækker over begrebet ikke-vold, grundet dets moralske værdi. Hans forståelse af civil modstand var forbundet med læren om ’satyagraha’, hvor stræben efter sandheden var det centrale element. Hans begrundelse for ikke-vold er baseret på, at ingen med sikkerhed har viden om sandheden men i stedet at alle mennesker hører sammen og udgør en levende enhed.
Han mente, at i søgen efter sandheden, skal man lytte til h
inanden og at man kun kan nærme sig sandheden ved at være åben og forsøge at forstå hinandens perspektiver. Dermed resulterer søgen efter den absolutte sandhed i ikke at udøve vold mod andre, i en anden forståelse end sin egenSatyagraha var et våben mod fjendtlig og uretfærdig adfærd, og spillede en vigtig rolle i bestræbelsen af social og politisk forandring i Indien i den første halvdel af de 20. århundrede. Essensen af Satyagraha er at eliminere fjendtlighed hos modstanderen uden at skade fjenden selv.   

 

Gandhis arv

 Gandhi 150 indien aktion børnehjælp

 

Hvor vigtig er Gandhi så selv den dag i dag? Han er først og fremmest anset som fader af nationen af verdens største demokrati. 71 år efter hans død er han fortsat enormt relevant over hele verden, hvor folk studerer og lader sig inspirere af hans unikke ikke-vold tilgang. Han er bevis på at styrke ikke nødvendigvis måles på muskler. Gandhi huskes for sin største evne, som var at han kunne række ud til alle, uanset social klasse, gennem ord. Indien er et land med kæmpestor diversitet blandt befolkningen, men Gandhi formåede at inkludere forskellighederne, samt være en leder hele Indiens befolkning kunne identificere med. Gandhi gik beskedent klædt, artikulerede hans tanker og vision i et forståeligt sprog, samt levede efter hans egne prædiken og lære. Herudover, er Gandhis succes delvist et produkt af sit engagement og ihærdighed for sin vision af et uafhængigt og multikulturelt Indien.

Det bedste eksempel på Gandhis dedikation er muligvis hans march til Dandi for at protestere mod en række love og skatte på salt implementeret af det britiske styre. På marchen gik han sammen med ca. 80 mennesker 385km på 24 dage. I løbet af turen sluttede over 50.000 flere indere sig til protesten. Denne march var blot én ud af mange forsøg på at mobiliserer befolkningen til at modsige sig uretfærdig behandlingHans beslutsomhed påvirkede ham ofte personligt selv og hans velbefindende. Under Indiens frihedskamp påtog Gandhi sig eksempelvis 17 faster, hvor den længste strakte sig over 21 dage.  

Gandhis tænkemåde har desuden uden tvivl bestået tids-testen. Gandhi har siden hans levetid inspireret ledere fra over hele verden. Frihedskæmpere, religiøse frontfigurer og forkæmpere for civile rettigheder, såsom Nelson Mandela og Martin Luther King Jr., har hyldet og ladet sig inspirere af Gandhis forståelse af civil ulydighed. I dag bliver Gandhi husket for sin værdifulde lektioner om fred og kræfterne af enkelthed. Han har symboliseret og er stadig i dag for mange undertrykkende befolkningsgrupper et glimt af håb. Med en vision og viljestyrke har han bevist at fred og retfærdighed er inden for rækkevidde udeat søgehandlinger begået med vold og had. 

 

Husk at følge med på vores Facebook-side her, hvor vi ligeså fejrer Gandhis fødselsdag denne uge. 

tirsdag, 03 september 2019 / Udgivet i Indien, Nyheder, Sundhed
aktion Børnehjælp indien opskrift kartoffelsalat

 

 

 

 

 

 

 

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Er du løbet tør for idéer til aftensmaden i dag? Skift den klassiske kartoffelsalat ud med denne indiske version. Spis de lune kartofler til kød og grøntsager fra grillen, eller lad dem køle ned, da retten sagtens også kan – og traditionelt set – nydes kold. Retten tager blot 15-20 minutter at lave, og er let da vi undlader mayonnaisen. 

 

Ingredienser:

  • 1 kg kartoffler
  • 1 tsk sennepsfrø
  • 2 tsk gurgemejepulver
  • 2 tsk spidskommen
  • 1 Rødløg
  • 1 Hvidløg
  • Olivenolie til stegning
  • Forårsløg
  • Friske ærter
  • Koriander eller persille

 

Fremgangsmåde:

  1. Kog kartoflerne i ca. 12 minutter, tilsæt salt og lad dem hvile.
  2. Rist krydderierne på panden – eventuelt i en wok
  3. Tilsæt olie og brun løgene
  4. Rens og klargør forårsløg og hak persille eller koriander
  5. Skær kartoflerne i både og tilsæt dem i wokken
  6. Lad kartoflerne stege i krydderiblandingen
  7. Server kartoflerne på et fad toppet med forårsløg, koriander eller persille og friske ærter

 

Velbekomme!

TOP