Nyheder

Af Pernille Gani & Amanda Norden Andersson

Frivillige i Aktion Børnehjælp, projektgruppe Children Know Your Rights!

I Gingee, Tamil Nadu, taler børnene om vigtige og alvorlige emner, såsom dengue-udbrud i landsbyen og børn der ikke kommer i skole, mens de i det næste øjeblik er midt i en sjov leg. Det virker måske ikke sammenhængende, men det er det i allerhøjeste grad.

Den sjove leg er nemlig mere end en leg. Den er en nøje udtænkt øvelse, der giver børnene information om børnerettigheder og samtidig træner dem i at italesætte og handle i relation til rettighederne.

En leg kan udforme sig som et teaterstykke, en tegning eller en forhindringsbane, og hver enkelt af legene styrker forskellige aspekter af rettighedsarbejdet med klubbernes medlemmer. Det kan være en øvelse i at sige sin mening eller en øvelse i at stole på hinanden. På den måde giver legen børnene et rum hvor de kan lære at tale om og handle på deres rettigheder.

Udover at være frivillige i Aktion Børnehjælp, er vi begge antropologer. Øvelserne, som vi har udtænkt, er stærkt inspireret af de såkaldte ”PRA-metoder” (fodnote: PRA står for ‘participatory rural appraisal’), der ofte bruges i antropologiske undersøgelser. Metoderne fokuserer på, at få folk til at udtrykke sig på kreative og kropslige måder fremfor gennem skrift og formel tale og understreger også et af principperne inden for antropologien om, at vi lærer mest, når vi ser, smager og mærker det, som vi forsøger at forstå.

De øvelser vi vælger til børnene i børnerettighedsklubberne er skabt ud fra den samme ide og har til formål at få børnene til at interagere med de rettigheder og principper, som de forsøger at lære noget om.

I stedet for at skulle lære børnerettighederne udenad gennem paragraffer og regler, får børnene på denne måde muligheden for at arbejde kropsligt og kreativt. Det gør det nemmere at huske det tunge stof og lader børnene sætte rettighederne ind i en kontekst de kan forstå og som de oplever som meningsfuld.

Participatoriske øvelser giver børnene en stemme

I Indien hvor særligt hierarkier i forhold til alder og køn er stærke, kan det være ekstra svært for børn og unge at råbe deres ældre op når der er noget, der vedrører dem. Første skridt er at gøre børnene og de unge bevidste om, at de har ret til f.eks. skolegang, ikke at arbejde, hvis de er under 14 og ikke at blive gift før de fylder 18 år for kvinder og 21 for mænd. Det er også bydende nødvendigt, at både forældre og lokalsamfund kender til rettigheder og forstår vigtigheden og pointen i at støtte op om dem.

Med aktiviteter, som er inspireret af PRA-metoderne, inddrages børnene og de unge på deres præmisser, når et stort, tungt og til tider meget ømtåligt emne tages op gennem leg, spil og aktiviteter. Når børnene og de unge får lov til at bearbejde viden om børnerettigheder og får mulighed for selv at fortælle deres historie og deres oplevelse af en given situation, får de en stemme.

Når børn kender deres rettigheder

Fra Children Know Your Rights! er der flere eksempler på, at børnene gennem participartoriske øvelser har fået mulighed for at bruge deres stemme. På Aktion Børnehjælps hjemmeside kan du f.eks. se små kortfilm, som er resultatet af en øvelse, der er blevet lavet med børnene. Øvelsen gik ud på, at børnene skulle vælge en børnerettighed og skrive en kort historie om, hvad rettigheden går ud på, hvorfor de synes at netop den er vigtigt og hvad de eventuelt har ’brugt’ rettigheden til. Herigennem får børnene altså mulighed for, med deres egne ord og erfaringer at fortælle andre, hvorfor børnerettigheder er vigtige.

At inddrage børns erfaringer på denne måde er netop væsentligt, hvis vi gerne vil få en forståelse for deres livsverden.

Et bæredygtigt projekt

Children Know Your Rights! er et projekt er et projekt i sin sidste fase. De børn og unge som har været en del af projektet, har nu i næsten tre år leget sig til vigtig viden om børnerettigheder. De har leget sig til erfaring og læring om, hvorfor det er vigtigt, at de er opmærksomme og insisterer på deres ret til f.eks. skolegang, ikke at skulle udføre børnearbejde og ikke at blive gift som barn.

Den langvarige effekt af projektet kendes ikke endnu, men der har allerede været mange flotte eksempler på, at både børn, forældre og lokalsamfund har taget børnerettighederne til sig. Børnene har i flere tilfælde gået forrest i forsøgene på at skabe forandringer i deres liv såvel som i andres. De har været arrangører af en oplysningskampagne om farerne særligt for børn i perioder med Dengue-feber udbrud, brugt højtider til at skabe opmærksomhed omkring børnerettigheder og taget fat i hinanden eller en voksen, hvis de har oplevet, at de selv eller nogen de kender har fået overtrådt deres rettigheder.

Selvom projektet slutter tyder meget på, at fokusset på børnenes inddragelse og læring har skabt grobund for, at de tør og kan bruge deres stemme i fremtiden.

Du kan se flere eksempler på events og historier fra projektet HER 

onsdag, 05 september 2018 / Udgivet i Frivillig, Indien, Nyheder, Partnere, Støtte, Uddannelse, Verdensmål

Af Julia Sam, frivillig i Aktion Børnehjælp, projektgruppe Choices, Childhood and Rights

I midten af juni måned rejste to frivillige afsted til Indien på det første monitoreringsbesøg hos den relativt nye samarbejdspartner SEEDS. Som projektfrivillige var Julia og Mortens opgaver i Indien at mødes med de ansvarlige hos SEEDS, drøfte udviklingen og de eventuelle problemer, der eksisterer. Det toårige projekt hedder Choices, Childhood and Rights (CCR), og aktiviteterne er nu halvvejs.

”Ingen af os havde været i Indien før, og vi var ikke kun spændte på at møde vores lokale samarbejdspartner og se resultaterne af projektet i landsbyerne, men også på at opleve en ny kultur, mad, arkitektur og klima. Og den voldsomme hede er det, der slår os først, da vi kommer ud af lufthavnen til 40 graders varme. Vi ankommer i juni, lige før regnsæsonen og lige efter en sommerperiode med uudholdelige 50 grader! ”

Derefter fulgte en alt andet end behagelig køretur ad de indiske landeveje, hvor alle dytter af hinanden og sætter speederen i bund. Trafikregler er der ikke nogen, der går op i her, men vi kommer frem til Eluru – en efter lokale forhold lille by, hvor vi skal bo hos SEEDS’ nye direktør Jyothsna eller Jo, som hun bliver kaldt til hverdag. Hun og broderen Cheith har overtaget NGO’en SEEDS efter deres fars død sidste sommer.

Landsbyerne hvor projektets målgruppe, de unge kvinder og deres børn, bor, ligger inde i Papikonda National Park. Det skaber en del problemer af både ernæringsmæssig, men også juridisk karakter, fordi de indfødte folk ikke længere må jage og drive kvæg i skovområdet.

Fra Eluru kører vi ca. 2 timer nordøst afbrudt af flere stop hos Jo og Cheiths slægtninge og bekendte til pauser med snak, stærk sød indisk te og eksotiske snacks. Vi lader bilen stå i en afsides landsby, hvor den asfalterede vej ender og hvor et stort rødt monument med hammer og segl vidner om en svunden kamp imod kapitalisme, fattigdom og uretfærdighed. Derfra foregår transporten i en gammel åben jeep, over bogstavelig talt klipper og sten. I regnsæsonen er vejen helt ufremkommelig.

Vi besøger seks af de syv afsides landsbyer, der er omfattet af projektet. I hver af dem har SEEDS startet en børnehave for de helt små børn fra 1-6 år, så de kan få en rutine og blive klar til skolestart. Underviserne er lokale unge kvinder, der igennem hverdagen læser for børnene, synger sange med dem og leger med dem for at stimulere deres motoriske, kognitive og sociale færdigheder. Børnene lærer også nogle sunde vaner som at vaske hænder før mad og vaske deres tallerkener efter frokost.

Projektets andet fokus er de gravide kvinder og kvinder med nyfødte børn, der i området har været plaget af jernmangel og manglende brystmælk. SEEDS’ sundhedsplejerske Anapoorna er blevet sat på opgaven om at se til kvinderne regelmæssigt og undervise dem i hygiejne, nødvendigheden af at tage kosttilskud og tage på sygehuset, hvis de bliver syge eller skal føde. Stammefolkene er skeptiske over for den konventionelle vestlige medicin, og normen har længe været at gå til de traditionelle helbredere i landsbyerne.

Efter at have set sin brors barn dø af disse gamle helbredelsesmetoder, er Anapoorna opsat på at sprede viden og bidrage til en ændret adfærd. Vi møder Anapoorna i landsbyen Orrinka, hvor vi sidder i skyggen af et stort træ omgivet af nysgerrige børn og generte unge mødre i farvestrålende sarier. Anapoorna er selv 25 år og som den eneste uddannede kvinde, er hun stadig ugift. Hun fortæller os, at hun har sagt nej til flere gode jobtilbud i byen for at være en del af CCR og dermed hjælpe børnene i hendes lokalområde til at blive sundere og få en bedre fremtid med muligheder.

Du kan se flere eksempler på events og historier fra projektet HER 

 

 

 

 

onsdag, 05 september 2018 / Udgivet i Nyheder

Byd efteråret velkommen med denne smagfulde dahl lavet på hokkaido græskar og røde linser.

Til 4 personer

  • løg
  • fed hvidløg
  • 2 cm ingefær
  • ½ teske kanel
  • 1 spiseske gul carry paste
  • ½ Hokkaido græskar
  • 200 gram røde splitlinser
  • dåse hakkede tomater
  • grøntsags bouillon
  • 2 dl. kokosmælk

FREMGANGSMÅDE

Karry, citron, salt og peber efter smag. Yoghurt, citron, og koriander til topping

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Hak løg i tern pa ca. 1×1 cm.
  3. Varm olie op i en gryde.
  4. Riv ingefæren og hvidløgsfeddene. Kombiner med carry pasten, chiliflagerne, kanelen og bland. Tilsæt blandingen i gryden. Lad krydderierne og løgene stege på middelvarme indtil bløde.
  5. Tilsæt linser, bouillon, og hakkede tomater til gryden. Lad det simre.
  6. Del græskarret i to. Udhul græskarret, og gem kernerne. Skar græskarret i tern på ca. 1×1 cm. Vent til de sidste ti minutter med at komme ternene i gryden.
  7. Dæk en bageplade med bagepapir og fordel græskarkernerne ud over det. Drys salt og lidt olie over, og bag dem i ovnen til de er gyldne og sprøde.
  8. Tilsat kokosmælk. Smag til med salt, peber, citron og karry. Hvis der er små børn med til bords, kan du med fordel holde retten mild og selv dossere karry på din tallerken.
  9. Tilsat græskartern. Lad simre indtil både linser og græskar har den ønskede konsistens.
  10. Server med frisk koriander, citron, yoghurt, hjemmeristede græskarkerner, ris og naan.

 

aktionboernehjaelp støt fødevaresikkerhed

Bliv klogere på forskellen mellem fejl- og underernæring

Delstaten Orissa er blandt et af de steder i Indien, hvor der er flest fejlernærede børn. Fejlernæring kan skyldes enten mangel på eller for stort indtag af energi eller specifikke nærringstoffer, eller en ubalance i disse.
Fejlernæring kan derfor både være underernæring, overernæring eller, mangel eller overskud på mikronæringsstoffer (vitaminer og mineraler). Mangel på vigtige mikronæringsstoffer kan have frygtelige konsekvenser for børns vækst, udvikling og sundhed.

Underernæring

I Orissa er 41% af børnene under 5 år underernærede. Underernæring kan komme til udtryk som wasting, stunting og undervægt.
20,4% af børnene under 5 år er wasted og 6,4% af børnene under 5 år er alvorligt wasted. Børn som er wasted har en lav vægt i forhold til deres højde. Som regel skyldes wasting et nyligt og alvorligt vægttab på grund af for lidt mad og/eller på grund af en smitsom sygdom, som forårsager vægttab. Små børn som lider af moderat eller alvorlig wasting har en øget risiko for at dø. Den gode nyhed er, at det er muligt at behandle børn der er wasted og give dem en ny chance.

Forkrøblede børn
34,1% af børnene under 5 år i Orissa er stunted. Børn som er stunted har en lav højde i forhold til deres alder. Stunting skyldes kronisk eller tilbagevendende underernæring, typisk associeret med blandt andet en dårlig ernæring og sundhed hos moderen, uhensigtsmæssig ernæring i barnets første leveår, hyppig sygdom samt dårlige socioøkonomiske forhold. Stunting har konsekvenser for børnenes fysiske og kognitive udvikling.

34,4% af børnene under 5 år i Orissa er undervægtige. Børn som er undervægtige, har en lav vægt i forhold til deres alder. Dette kan både skyldes wasting, stunting eller begge dele.

Følg med i projektet Familier bekæmper fejlernæring for at få et indblik i, hvordan vi og vores samarbejdspartnere hjælper befolkningen i Orissa med at bekæmpe fejlernæring.

TOP