fbpx
  • KONTAKT OS
  • PRAKTIK & JOB
  • NYHEDER
  • TILMELD DIG NYHEDSBREV
  • BLIV ERHVERVSPARTNER
  • KURV

Aktion Børnehjælp

  • DET GØR VI
  • BLIV FADDER
  • BLIV FRIVILLIG
STØT NU

Holi – farvernes festival

af Sara Koust / onsdag, 04 marts 2020 / Udgivet i Indien, Nyheder

 Af Sabrina Øster 

Har du også undret dig over, hvor den globale farvefestival stammer fra? Holi er en hindufestival, der opstod i Indien for mange år siden, og fejres stadig flittigt både i og uden for Indiens grænser. Navnet på festivalen og traditionerne varierer fra sted til sted, men fejringen af hinduismens guder, forårets opblomstring, håb, glæde og kærlighed er alle grundsten for den oprindelige festival. Holi afholdes på forskellige datoer hvert år, da den afhænger af Purnima (fuldmånedagen), som falder i midten af marts i den Gregorianske kalender. I 2020 fejres festivalen den 9. og 10. marts.  

Lille Holi og Holika Dahan 

Holi forløber over to dage, hvor den første dag kaldes ‘Holi-aftenen’ eller ‘Lille Holi’. Om aftenen samles de lokale og tænder store bål for at fordrive det onde og vise taknemmelighed til ildguden Agni. Det sker gennem afbrænding af offergaver fra sæsonens høst. Asken fra bålene anses som hellig, og ved at smøre den på panden siges det, at man beskyttes mod onde kræfter.  

Ceremonien opstod ud fra legenden om dæmonkongen Hiranyakashyap. Kongen ønskede, at alle i kongedømmet skulle tilbede ham, men hans søn Prahlad valgte i stedet at ære guden Vishnu. Det gjorde kongen rasende, og han bad derfor sin søster Holika om at slå Prahlad ihjel ved at tage ham med ind i et stort bål. Bålet ville kun dræbe Prahlad, da Holika bar på en velsignelse, der gjorde hende immun over for ildens flammer. I sidste ende bliver Prahlad dog frelst af selveste Vishnu grundet hans store hengivenhed til guden. Holika dør derimod på bålet, da hendes velsignelse kun beskytter hende, hvis hun træder alene ind i ilden. Derfor kaldes ceremonien ‘Holika Dahan’, hvilket betyder afbrænding af dæmonen Holika.  

Holi–dag og farvefesten  

Efter Holi-aftenen følger Holi–dag, hvor mange fejrer det spirende forårs håb og fordrivelsen af det onde. På denne dag kan alle uanset alder, køn og status gå ud i gaderne og sprøjte vand og farver på dem de møder. Af samme årsag er festivalen kendt som en af de mest farverige. Ud over farvekampen byder dagen på musik, dans, sang og spil. Mange af byens kvinder tilbereder også forskellige lækkerier til dagen, som de byder venner og familie på. Nogle tilsætter yderligere rusmidlet ‘Bhang’, når de laver drinks for at intensivere stemningen og Holi–festivalens ånd.  

Når dagens morskab i gaderne lakker mod enden, tager folk hjem for at hvile sig og skifte tøj, hvorefter de tilbringer resten af aftenen sobre i familiens selskab. Til aftenens sammenkomster mødes man om god mad og uddeler lykønskninger. Festivalen har nemlig også til hensigt at styrke relationer og lægge låg på tidligere konflikter, der eventuelt måtte være i familien. Selvom festivalen hovedsageligt fejres over to dage, slutter den først officielt ved ‘Ranga Panchami’, der betyder den 5. dag efter fuldmåne. Denne dag markerer derfor slutningen på farvernes fest.  

Er du interesseret i at vide mere om hinduistiske festivaler? Her kan du læse vores artikel om Chhath Puja, hvor solguden hyldes. 

  • Tweet
Tagged under: Indiske guder

What you can read next

Kvinder i Indien. Aktion Børnehjælp
Kvinder i fokus: Kampen for uafhængighed
Månedens anbefaling: Syv underholdende og inspirerende indiske film
Månedens anbefaling: Bollywood-musik fra Indien

SØG

STØT

Støt Aktion Børnehjælps aktiviteter med 100 kr./md.
HER

eller bliv medlem af Aktion Børnehjælps Venner for kun 100 kr./årligt.
HER

Seneste nyheder

  • Corona ramte arbejdet for bedre sundhed: Men vi fortsætter i 2021

    Bedre sanitet giver bedre sundhed er et treårig...
  • Familier bekæmper fejlernæring: Det har vi nået i 2020

    I projektet ‘Familier bekæmper fejlernæring” ar...
  • Vores partner CECOWOR: Det drømmer vi om i 2021

    COVID-19 gennemsyrede år 2020 med alverdens ond...

Seneste kommentarer

    Arkiver

    • januar 2021
    • december 2020
    • november 2020
    • oktober 2020
    • august 2020
    • juli 2020
    • juni 2020
    • maj 2020
    • april 2020
    • marts 2020
    • februar 2020
    • december 2019
    • november 2019
    • oktober 2019
    • september 2019
    • august 2019
    • juni 2019
    • maj 2019
    • april 2019
    • marts 2019
    • januar 2019
    • december 2018
    • november 2018
    • oktober 2018
    • september 2018
    • august 2018
    • juli 2018
    • juni 2018
    • maj 2018
    • april 2018
    • marts 2018
    • februar 2018
    • januar 2018
    • december 2017
    • november 2017
    • oktober 2017
    • august 2017
    • juli 2017
    • juni 2017
    • maj 2017
    • april 2017
    • januar 2017
    • december 2016
    • oktober 2016
    • september 2016
    • juli 2016

    Kategorier

    • Børnehjem
    • Børns rettigheder
    • Fadderskab
    • Frivillig
    • Fødevaresikkerhed
    • Indien
    • Kommunikation
    • Mad
    • Nyheder
    • Partnere
    • Sanitet
    • Sri Kanyakumari Gurukula Ashram
    • Støtte
    • Sundhed
    • Uddannelse
    • Verdensmål

    Om Aktion Børnehjælp

    • Om os
    • Ambassadører
    • Historie
    • Sekretariat og bestyrelse
    • Årsrapporter og vedtægter

    Det gør vi

    • Projekter i Aktion Børnehjælp
    • Vores samarbejdspartnere
    • Sådan bruger vi midlerne
    • Genbrugsbutikker og lokalkomiteer

    Støt

    • Støt nu
    • Bliv frivillig
    • Bliv erhvervspartner
    • Testamente
    • Aktion Børnehjælps Venner
    • Kurv
    • Skattefradrag og vilkår
    • Min Konto

    Fadderskaber

    • Bliv fadder
    • Historier om fadderbørn

    Nyheder

    • Nyheder
    • Magasinet Aktion Børnehjælp Nyt
    • Facebook
    • YouTube

    Nyhedsbrev

    Aktion Børnehjælp
    Kontorfællesskabet
    Vermundsgade 38 A, 2 th.
    2100 København Ø

    Tel. (+45) 35 85 03 15
    kontakt@aktionb.dk

    © 2020. All rights reserved. Aktion Børnehjælp. Vedligeholde fra Moonstar Webdesign. Log ind

    TOP
    Denne side gør brug af cookies.




    Accepter Afvis Vores politik
    Privacy & Cookies Policy
    Nødvendige Altid slået til