Indien, Nyheder

Hinduismens guder: Lord Vishnu 

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær og Sabrina Øster

Kender du til den hinduistiske treenighed? Denne spiller en helt afgørende rolle i religionen, da treenigheden udgør verdens cirkulære gang. Guden Brahma er kendetegnet ved sin skaberkraft og Shiva for sin ødelæggelse. Vishnu, som er den sidste skikkelse i treenigheden, er opretholderen. Hans primære rolle er derfor at vedligeholde Dharma – verdensordenen – når denne er truet af ondskab og kaos.  

Lord Vishnu betyder “den der har forskellige former”. Navnet er meget passende eftersom, Vishnu optræder i hele ti inkarnationer. Hans mest kendte former er hans syvende og ottende inkarnation ved navn Rama og Krishna, der optræder i hinduismens urgamle tekster. 

Vishnu som Rama og Krishna 

Fortællingen Ramayana betyder “beretningen om Rama”.  Historien beretter om Ramahans kone Sita og dæmonkongen Ravana. En dag bliver Sita taget til fange af Ravana, hvorefter hun bringes til øen Lanka. Dette vækker stor vrede hos Rama, der vil gøre alt for at få sin kone tilbage. Rama samler sin hær og drager mod Lanka for at føre krig mod Ravana. På trods af udfordringer lykkes det ham at overvinde dæmonkongen og bringe sin kone tilbage i sikkerhed. Inden for hinduismen fremstår Rama og Sita som de ideelle kønsroller, og deres ægteskab symboliserer det ideelle ægteskab. 

En anden kendt beretning er inkarnationen Krishnader er vognstyrer og vejleder for helten Arjuna. En dag fortæller Krishna, at han er guden Vishnu, og han lærer Arjuna om vigtigheden af at følge de pligter, der hører til ens kaste. Flere fortællinger er også skrevet om Krishnas ungdom, hvor hans kærlighed til hyrdepigerne og deres dans er et tegn på forholdet mellem det hengivne menneske og dets guder. 

De otte mål og fire hænder

Vishnus egen ægtefælle er gudinden LakshmiHun afbildedes ofte stående i en lotusblomst mellem to elefanter og med guldmønter i hænderne. Lakshmi leder folk til deres mål, og inden for hinduismen bør alle bestræbe sig på at nå de otte mål; spirituel oplysning, mad, viden, ressourcer, reproduktion, velstand, tålmodighed og succesI de gamle hinduistiske skrifter siges det, at alle kvinder er de fysiske former af Lakshmi, og at ægteskabet mellem mand og kvinde symboliserer relationen mellem Lakshmi og Vishnu.   

Vishnu afbildes ofte med fire hænder. I den ene hånd holdes en diskus, der symboliserer Dharma med sin cyklus. I den anden hånd har han en konkylie, som symboliserer skabelsens oprindelse, og i sin tredje hånd bærer han et scepter, der symboliserer magt og viden. I den fjerde hånd afbilledes han ofte med en lotusblomst eller med en tom hånd i en oprejst position. Herudover ridder han på skuldrene af den mytologiske ørn Garuda, som er et symbol på solen og dens stråler.  

Ønsker du at vide mere om den hinduistiske treeninghed? Her kan du blive klogere på Brahma og Shiva.