Aktion Børnehjælps Venner blev oprettet som støtteforening til Aktion Børnehjælp i februar 2015.
Foreningen er baseret på samme værdier som Aktion Børnehjælp og har til formål at støtte Aktion Børnehjælps projekter. I Aktion Børnehjælps Venner laver vi arrangementer og oplysningsarbejde, hvor overskuddet går til Aktion Børnehjælp.
Foreningen Aktion Børnehjælps Venner er en medlemsforening og ikke en fond som Aktion Børnehjælp. Det åbner op for andre muligheder for at søge økonomisk støtte til at hjælpe indiske børns uddannelse og sundhed. Vi kan søge puljemidler i Kulturstyrelsen, oprette medlemskabsrabatter og meget andet, der juridisk ikke er mulige for en fond.
Som medlem i Foreningen Aktion Børnehjælps Venner får du direkte indflydelse på foreningens aktiviteter og bestyrelse, og som frivillig i foreningen kan du få erfaring i foreningsarbejde, eventplanlægning o.a.
Et medlemskab koster 100 kroner om året og med medlemsbeviset gives der rabatter på indiske restauranter, events m.m. Samtidig støtter du et godt formål!
Læs mere på Aktion Børnehjælps Venner's hjemmeside her.