Sammenhold om børns rettigheder

Alle børn i verden har lige rettigheder! Eller det burde de hvert fald have.

Desværre er der mange steder i Indien, hvor hverken børn eller voksne kender til børns rettigheder. Manglende viden og forståelse for børns rettigheder gør, at mange indiske børn bliver udsat rettighedskrænkelser i form af blandt andet børnearbejde, børneægteskab eller misbrug.

Det ønsker Aktion Børnehjælp at lave om på gennem dette projekt.

 

Projektet løber fra 1. december 2018 til 30. november 2022. Projektet er udarbejdet og udføres i samarbejde med vores lokale samarbejdspartner CECOWOR, og er finansieret af CISU (Danida).

Børnerettigheder

Indien har allerede lovgivning, der skal sikre børns rettigheder i forhold til blandt andet børnearbejde, børneægteskaber, retten til skolegang m.m. Desværre bliver disse lovge ofte ikke implementeret og overholdt i praksis, hvilket især går ud over de børn, der i forvejen tilhører udsatte befolkningsgrupper. 

Det vil Aktion Børnehjælp gerne være med til at lave om på gennem dette projekt. Derfor er det overordnede formål med projektet at sikre indiske børns rettigheder, ved at skabe viden, forståelse og respekt for disse.  

Baseret på gode erfaringer

’Sammenhold om børns rettigheder’ er en videreudvikling af børnerettighedsprojektet ’børn, kend jeres rettigheder.’ Projektet tager udgangspunkt i de gode resultater og erfaringer vi har fået med os fra det tidligere projekt.

’Børn, kend jeres rettigheder’ fokuserede især på at udruste børnene og voksne med viden om bøns rettigheder, samt hvordan de bedst forholder sig når de ser eller oplever krænkelse af rettighederne.  I ’Sammenhold om børns rettigheder’ vil vi fortsætte dette ved at organisere børn og voksne i lokale landsbyforeninger. Derudover vil vi træne omkring 3000 beslutningstagere, lokale myndigheder og offentlige ansatte i den indiske lovgivning om børns rettigheder og deres konkrete forpligtelser i forhold til at sikre at loven opretholdes.

Derudover vil de civilsamfundsorganisationer, der arbejder med børn i lokalområdet, også blive styrket gennem træning og oprettelsen af et NGO netværk, hvor organisationerne kan dele erfaringer og samarbejde om oplysnings- og fortalervirksomhedsaktiviteter.

Samarbejdspartner i Indien

CECOWOR

Center for coordination of voluntary work and research

CECOWOR blev oprettet i 1987 og beskæftiger sig med uddannelse og udviklingsarbejde i landdistrikterne nogle hundrede kilometer syd for Chennai. Organisationen arbejder for at skabe lige vilkår for marginaliserede grupper såsom lavkaster, kasteløse, stammefolk og romaer.

Støt børns rettigheder

Aktion Børnehjælp arbejder aktivt for, at fattige og udsatte børn og unge i Indien får mulighed for en god barndom og skolegang.

Vedvarende forandring

For at sikre, at børnenes rettigheder ikke bliver krænket, uddanner vi grupper af den voksne lokalbefolkning i børns rettigheder. Disse voksne er lokale ledere, religiøse ledere, politifolk, ledere af civilsamfunds-organisationer, advokater og andre lokale med ansvar for at børnenes rettigheder overholdes. En del vil blive udnævnt til børnerettighedsambassadører og derved danne fortrop i kampen for børns rettigheder.

Civilsamfundet styrkes

De civilsamfundsorganisationer, der arbejder med børn i lokalområdet, vil også blive styrket gennem træning og oprettelsen af et NGO netværk, hvor organisationerne kan dele erfaringer og samarbejde om oplysnings- og fortalervirksomhedsaktiviteter.

TOP