Indien, Nyheder, Sundhed

Cremet Spicy Lamb Curry  

Af Sabrina Øster

Spicy Lamb Curry er en smagfuld og cremet indisk ret, der viser det indiske køkken fra sin bedste side med masser af smag og nuancer. Retten er nem at lave, men kræver lidt tålmodighed, da kødet skal ligge i marinade i minimum 6 timer, inden retten tilberedes. Mængden af chili kan justeres alt efter, hvor stærk retten skal være, da det autentiske indiske køkken er kendt for ikke at spare på indholdet af krydderier og chiliEn ting er sikkert: Smagsløgene bliver ikke skuffede, når denne ret serveres! 

Ingredienser for 4 personer 

  • 600 g lammekølle 
  • spsk. stødt kommen  
  • 2 spsk. stødt ingefær 
  • 1 spsk. stødt koriander   
  • 4 fed hvidløg 
  • ½ tsk. kanel 
  • 2 spsk. olivenolie  
  • 2 store løg  
  • 2 dl vand 
  • 3 spsk. paprika  
  • 1 dåse tomatpuré 
  • 1 tsk. stødt sennep 
  • 3 dl yoghurt naturel 
  • 1 chili 
  • salt  
  • peber 

Tilbehør: 

  • 3 dl ris 
  • Evt. hakkede mandler til pynt 
  • Evt. koriander til pynt 

Fremgangsmåde 

Hak hvidløgene fint og kom dem op i en stor skål sammen med stødt kommen, ingefær, koriander og kanel. Hak lammekødet i små, tynde skiver og bland det med de andre ingredienser i skålen. Dæk skålen til og kom den i køleskabet i minimum 6 timerForbered eventuelt denne del af retten aftenen før.  

Steg de marinerede lammeskiver på panden en rigelig mængde olie og tag dem af panden, når de er godt møre. Dæk lammeskiverne til mens resten forberedes. Hak løgene og chilien og steg dem på panden i ca. 2 minutterTilføj herefter vand, paprika, tomatpurésennep, salt og peber.  

Kom lammeskiverne tilbage i panden og kog retten op. Skru derefter ned for varmen og lad retten simre i ca. 1½ time, og indtil kødet er mørt. Tag panden af blusset og rør yoghurten sammen med retten.  

Server retten med ris og pynt eventuelt med hakkede mandler og friske koriander 

Velbekomme!