Postkort fra Sajan

Hvordan er det egentlig gået nogle af de børn, der har været en del af Aktion Børnehjælps fadderskabsprogram? Vi har fået kontakt til nogle af dem gennem en af vores partnere, Asha Nivas, i Tamil Nadu, Indien. Læs med her.

Postkort fra Sajan

Aktion Børnehjælp samarbejder med 7 forskellige fadderskabsorganisationer i Tamil Nadu. Til at administrere de mange fadderskaber, sidder en række frivillig ildsjæle. De sørger blandt andet for, at holde kontakten med organisation og at fadderbørnenes tegninger og breve bliver sendt til fadderne. I videoen her , som vi bragte i december 2017, kan du møde Torben Ibsen, der er fadderskabsadministrator.

postkort fra saachi

Dette var blot to af de solstråle historier vi modtager fra nuværende og tidligere fadderbørn. Aktion Børnehjælp har flere forskellige typer fadderskaber, så du kan finde lige den type der passer dig. Du læse mere og selv bliver fadder her

I begge postkort er hilsenerne frit oversat og der bruges dæknavne.

 

ABV

ABV

Som medlem af Foreningen Aktion Børnehjælps Venner, støtter du Aktion Børnehjælps projekter og arbejde for børns rettigheder til sundhed og uddannelse.

Du kan læse meget mere om Aktion Børnehjælps venner her

afhentninger af dyner

Tilbage i 2014 fik en gruppe frivillige en god ide og startede et samarbejde mellem Aktion Børnehjælp og DIS, Study Abroad in Scandinavia.

Samarbejdet gik ud på at modtage aflagte dyner og puder efter at amerikanske udvekslingsstuderende under DIS’ program har brugt dem i 4 mdr. Dynerne blev i starten promoveret og solgt direkte fra en port i Københavns indre by, men siden hen er salg af dyner og puder sket fra Aktion Børnehjælps lille kontor i Vermundsgade på Østerbro.

Fra glade kunder forlyder det, at dynerne er blevet brugt til isolering af en campingvogn, til at ekvipere 60 overnattende bryllypsgæster og til kreative design og kombinationer med andre tekstiler. For Aktion Børnehjælp har de mange formål betydet, at vi alt har indsamlet 22.760 DKK. Det svarer til at 13 udsatte børn i Indien har fået støtte til uddannelse og sundhed.

Aktion dynehjælp

Marina og Jan fra Kirkens Korshær

Siden 2017 har det været særlig svært at få afsat dynerne og derfor besluttede AB at dynerne skulle gavne nogle af de mange hjemløse og udsatte borgere i Danmark. Vi kontaktede derfor både Grace (Blå Kors) og Kirkens Korshær for at høre om de kunne bruge de uvaskede dyner. Grace hentede et mindre antal til deres arbejde med hjemløse og Kirkens Korshær sendte Marina og Jan i en stor lastbil.

På en råkold forårsdag i marts 2018 tømte Marina og Jan lageret af brugte dyner og kørte dem til Kirkens Korshærs vaskeri.

“For Aktion Børnehjælp er det vigtigt at der er sammenhæng mellem den frivillige indsats i Aktion Dyne og de midler dynerne genererer, og vi er derfor taknemmelige både for den store indsats som alle de frivillige har ydet, og for at dynerne nu også kan gøre gavn for udsatte i Danmark”, siger formand Rune Christoffer Dragsdahl.

Nåede du ikke at støtte via de brugte dyner, så kan du i stedet støtte med 30 kr. om måneden 

mor og barn

I landsbyerne hos det oprindelige folk fra delstaten Andrah Pradesh, er der store sundhedsproblemer. Fejlernæring blandt nyfødte og børn under 5 år er et udbredt problem, som har stor indflydelse på børnenes mentale og fysiske udvikling. Fejlernæring blandt børnene starter allerede under graviditeten, da de fleste mødre lider af anæmi (blodmangel). Mødrenes anæmiske tilstand påvirker ikke alene deres eget helbred, men også fostrets, samt muligheden for at producere nok mælk til amning. For at komme nogle af disse problemer til livs realiserer vi, i samarbejde med vores partner Socio-Economic Educational Development Society (SEEDS), projektet ’Sundhed og Læring’ i syv landsbyer.

Graviditets- og efterfødselspleje
I projektet udføres der jævnlige sundhedstjek af børn og mødre, der rådgives om medicin, og sundhedshjælpere opkvalificeres  for at sikre, at børn og deres mødre er raske og får en sund kost.

Sita på 25 år er glad for at være en del af projektets ernæringsprogram. Hendes første barn var sundt og raskt ved fødslen, men blev i tiden efter fejlernæret på grund af mangel på brystmælk. Sita har nu fået sit andet barn, og hun får jævnligt vedledning af projektets sundhedshjælpere i forhold til barnets fysiske og mentale udvikling. Sita ammer stadig, og barnet har det godt.

Ramlaxmi bliver også holdt under opsyn og vejledt af projektets sundhedskoordinator. Hun blev som 19-årig gravid med sit første barn. Det var ikke planlagt, og hun kendte ikke de konsekvenser, det førte med sig at være gravid i så ung en alder. Under graviditeten havde hun problemer med sin vægt, og barnet blev født alt for tidligt. Ramlaxmi er i dag 22 år, og gravid i 7. måned med sit andet barn. Sundhedskoordinatoren følger hendes graviditet, og både Ramlaxmi og barnet er raske.

Poorna

Poorna vaccinerer småbørn i en af landsbyerne

Oplysning omkring folsyre
Poorna er sundhedskoordinator hos SEEDS. Hun deltager aktivt i regeringens sundhedsarrangementer. Hun ledsager lærere og sundhedshjælpere under deres faste besøg rundt i landsbyerne for at opfordre børn til at gå i skole. Samtidig benytter hun lejligheden til at oplyse mødre om fordelene ved at tage folsyre under graviditeten. Poorna tager også til andre nærliggende landsbyer for at udføre sundhedstjek og overvåge gravide og ammende mødres ernæring og vækst.

Køkkenhaver forbedrer ernæring
Som en del af projektet opfordres forældre også til at lave køkkenhaver. Easwar Reddys forældre deltog i et forældremøde på skolen, hvor det kom frem, at familien har et stort område bag deres hus, som ikke bliver brugt til noget. SEEDS opfordrede derfor familien Reddy til at dyrke deres baghave, og nogle måneder senere gav haven et flot udbytte. Familien har nu set fordelene ved at dyrke jorden, og de er blevet et forbillede for andre familier i området. Baghaven er synlig for de omkringliggende huse – derfor håber SEEDS, at det kan inspirere andre til også at lave en køkkenhave.

brønd

I november 2017 var Mette Olsen (vikar for Aktion Børnehjælps programleder) sammen med praktikanten Pernille Mogensen på besøg i landsbyen Kenduadia, der ligger i den indiske delstat Orissa. Projektet Sanitet og Sundhed som udføres i samarbejde med den lokale organisation Alternative for Rural Movement (ARM), går ud på at give landsbyer adgang til toiletter samt at motivere landbyboerne til at bruge toiletterne. Læs om vores spændende besøg i landsbyen her.

Mødet med lokale ildsjæle
Sammen med repræsentanter fra ARM tog vi ud til Kenduadia. Vi blev budt velkommen af mange af landsbyens folk og den demokratisk valgte sanitetskomite. Sanitetskomiteen har til opgave at sprede viden om bakteriespredning og sygdomme, som følge af dårlige sanitære forhold, mangel på hygiejne og beskidt drikkevand. Derudover støtter sanitetskomiteen landsbyboerne i at få adgang til byggematerialer og advokerer samtidigt stærkt for retten til ordentlige sanitære forhold overfor de lokale myndigheder. Komiteens medlemmer har bevist stor handlekraft og høj motivation. Vi mærkede tydeligt, hvor stolte og glade de er for de forandringer, de har været med til at skabe for landsbyen og dens beboere.

Det er hovedsageligt landsbyen selv der skaber forandringerne, mens ARM og Aktion Børnehjælp primært støtter komiteen i dens arbejde, faciliterer undervisning og producerer materialer om sanitet.

Flotte resultater
Og der er allerede skabt flotte resultater! Før projektet startede, havde under 15% af husholdningerne i Kenduadia adgang til toilet. På et år, har hele 88 % fået

toilet

                            Sådan kan et toilet også se ud

adgang til toilet. Der har ikke været tradition for at benytte selv de få toiletter der var. I stedet blev toiletskure brugt som redskabsskure eller til anden opbevaring. Nu hvor sanitetskomiteen har udbredt kendskabet til de sundhedsmæssige konsekvenser af at besørge i det fri, benytter landsbybeboerne toiletterne i stedet for at gå i marken. Der er sket en markant adfærdsændring på meget kort tid – sammen har beboerne i Kenduadia brudt med en lang og usund tradition!

Lokal begejstring
Under besøget talte vi med beboerne i Kenduadia om fordelene ved nu at have adgang til toilet ved deres hus. De fortalte blandt andet, at det nu er mere sikkert for kvinderne, som før var særlig udsatte, når de gik ud i marken. Forældre behøver heller ikke længere at være bekymrede for deres børn, når de skal på toilettet. Før i tiden var det et reelt problem for kvinder og børn at gå alene ud i marken, da der var risiko for overgreb. En anden risiko – for alle – var at møde giftige slanger.

Beboerne fortalte os også, at de har bemærket, at der nu er færre fluer i landsbyen, og at der ikke lugter dårligt udenfor, fordi der ikke længere ligger afføring rundt omkring. Alle disse fordele troede beboerne i Kenduadia ikke selv på, inden projektet startede. De – og vi – er meget positive over for de forandringer, der allerede er skabt.

På rette vej, men ikke i mål – endnu
Et af de emner der er blevet drøftet og fortsat behandles er antallet af sygedage per person. Dog var der ingen i Kenduadia der nævnte, at de havde oplevet at have færre sygedage i løbet af det sidste år. Det kan skyldes at følgesygdommene af dårlige hygiejneforhold skal behandles særskilt og at en ændret og sundere adfærd ikke i sig selv eliminerer smitsomme og vandbårne sygdomme. Det er imidlertid et mål for Aktion Børnehjælp, at projektet skal hjælpe de fattige landsbyboere til en bedre sundhedstilstand og færre udgifter til medicin. Vi vurderer, at beboerne i Kenduadia stadig har til gode at opleve alle fordelene ved toiletterne og adfærdsændringerne. Derudover er vi også realistiske omkring, at et toilet i sig selv ikke nødvendigvis er nok til at ændre den generelle sundhedstilstand. Her spiller andre ting også en væsentlig rolle, fx håndhygiejne, rent drikkevand, god hygiejne i forbindelse med madlavningen og arbejdet med husdyr mm. Men toiletter og oplysning er et godt skridt på vejen!

Vi glæder os til at følge udviklingen og vejen mod en bedre sundhedstilstand. Glæder du dig også? Så del artiklen, så endnu flere kan glæde sig.

I Grenaa og i Gingee

aktionboernehjaelp støt indien uddannelse rettigheder Interesserede børn Interesserede børn, deler deres viden, smiler

Uanset om man er født i Gingee i Sydindien eller Grenaa på Jyllands næsetip, har alle børn samme rettigheder. Sådan har det officielt været siden 20. November 1989, hvor De Forenede Nationers generalforsamling vedtog ’FN’s konvention om barnets rettigheder: Børnekonventionen’.

I projektet ”Børn, kend jeres rettigheder” arbejder vores partner CECOWOR blandt andet med at fremme kendskabet samt overholdelsen af børns rettigheder.
Et af virkemidlerne er at skabe børnevenlige skoler. Men hvad vil det egentlig sige?

Hvad vil det sige, at en skole er ’børnevenlig’?
En børnevenlig skole bygger på FN’s børnekonvention og indebærer at:
✓ Et hvert barns rettigheder beskyttes
Ingen former for hverken psykisk eller fysisk vold eller misbrug
Ingen diskrimination på baggrund af hverken kaste, religion eller køn
Undervisning målrettet børn

Som udgangspunkt, handler det om, at skabe et trygt skolemiljø, hvor børnene ikke straffes eller udstilles, og hvor alle elever er inkluderet.
Faktisk adskiller punkterne sig ikke særlig meget fra nogle af den danske folkeskoles modeller. For eksempel ’det inkluderende læringsmiljø’. Her er der ligeledes fokus på, at skabe et miljø, der tilbyder tryghed, bekræftelse og fællesskabsfølelse.
CECOWOR arbejde på, at få skolerne til at løfte det ansvar de bærer, men også på at motivere børnene til selv at kræve deres rettigheder.

En tryg barndom, hvor uddannelse og sundhed er sikret, har man altså ret til uanset om man hedder Lakshmi eller Laura, Andreas eller Anand.

For 30 kr. Om måneden, kan du støtte arbejdet med at sikre indiske børns rettigheder. Se mere her

Praktikant søges

aktionboernehjaelp uddannelse udvikling rettigheder_IMG_8844

Vil du eller kender du nogen der vil have praktisk erfaring med projektstyring og udvikling samt kommunikation?
Vi søger to projekt- og formidlingspraktikanter fra 15. august 2018 til og med 31. januar 2019.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores projekt- og partneransvarlige, vores indsamlings- og kommunikationskoordinator samt med vores frivillige udvalg og grupper.

Se opslaget her

 

Når enden er ideel

aktionboernehjaelp støt indien uddannelse ARM IMG_2428 Børnerettighedsgrupper

I dag er Sagar en glad dreng på 12 år, han går i skole og han drømmer om at blive politimand, så han kan hjælpe folk og gøre sin mor stolt. Men Sagar har ikke altid haft muligheden for at gå i skole og fokusere på sin drøm – selvom det er hans ret!

Sagar Majhi på 12 år og hans mor fra landsbyen Chada Badhapal, Baliapal, Orissa.

Da Sagar var bare to år gammel, forlod faderen familien, og efterlod Sagar og hans mor. De sidste 10 år har de ikke hørt fra Sagars far. Sagars mor forsøgte i alle disse år at opretholde en tryg barndom for Sagar og sørge for, at han gik i skole. Men som enlig mor, kan det svært at tjene nok. Derfor flyttede Sagar og hans mor hjem til moderens familie. For ikke er bebyrde familien, startede Sagar mors som daglejer og Sagar måtte stoppe sin skolegang ved 6. skoletrin, og arbejde hjemme i huset.

Det er ikke ualmindeligt, at børn bliver taget ud skolen, før de har gennemført. Oftest skyldes det den manglende oplysning om, at det faktisk er en af børns rettigheder at gå i skole. Det var på baggrund af det faktum, at Aktion Børnehjælps partner Alternative for Rural Movement (ARM) begyndte projektet i Baliapal, Orissa. Projektet har blandt andet bestået i at sprede budskabet om børns rettigheder til skolegang. Dette er sket både i børnehøjde, med børnerettighedsgrupper og i voksenhøjde, hvor der er blevet holdt forskellige oplysningsarrangementer for forældre og lærere. Og i netop et af disse oplysningsarrangementer deltog Sagars mor. Efter af have lært om sin søns rettigheder, samt konsekvenserne af, ikke at fuldføre sin skolegang, besluttede hun at Sagar skulle tilbage i skole.

“Selvom vi har meget få ressourcer i familien, vil jeg prioritere Sagars skolegang” fortæller Sagars mor.

I december 2017 afsluttedes det 3-årige projekt, og Sagars historie er bevis på, at projektet har hjulpet! Det er vi virkelig glade for og stolte over.
Lige nu er vores partner ARM i fuld gang med at indsamle data til en stor slutevaluering. Det er vigtig for os, at projekterne evalueres og at de forbedres, hvor de kan, så alle midler bliver brugt på bedste vis.

Udover børnerettighedsprojektet har ARM siden 1997 drevet Idealskolen, hvor udsatte børn, hvis forældre ikke har mulighed for at dække udgifterne for deres skolegang, får gratis undervisning fra børnehaveklasse- til 5. klasseniveau. Idealskolens drift støttes af vores erhvervspartner Bluepack A/S, der gennem flere år har støttet arbejdet med børns rettigheder, specielt med fokus på retten til skolegang. Vi er rigtig glade for støtten, der sikrer skolegang for endnu flere børn, så de som Sagar, kan fokusere på deres drømme.

Husk, at din virksomhed, ligesom Bluepack A/S, altid kan hjælpe os, med at hjælpe andre, ved at støtte vores arbejde. Læs mere her

I sidste måneds nyhedsbrev kunne vi bringe den glædelige nyhed, at endnu et udviklingsprojekt kunne tage sin begyndelse – nemlig fødevaresikkerhedsprojektet “Familier Bekæmper Fejlernæring”

De første skridt
For at skyde projektet i gang var en af vores kernefrivillige, Mette Olsen, i januar på besøg ved vores partner ARM (Alternative for Rural Movement) i Balasoredistriktet i Orissa.
Stemningen ved ARM var meget forventningsfuld, for projektet benytter nye og innovative initiativer, hvor få virkemidler skal skabe store resultater. Det lyder næsten for godt til at være sandt – men det kán lade sig gøre! I tidligere samarbejder, såsom Sanitet og Sundhed, har ARM erfaret at alternative metoder virker.

Jeg er virkelig stolt over vores partner, ARM, og hvor åbne de er overfor nye innovative metoder. ARM er villige til at afprøve det. Det er jo fantastisk! Jeg glæder mig til at se vores partner vokse med opgaven.” beretter Mette, efter besøget ved ARM i januar.

Det første der skulle diskuteres, var projektets endelige målsætninger.

At tænke ud af marken
En af målsætningerne omhandler det at hjælpe landsbyboerne til i højere grad at bliver selvforsynende med varieret, næringsrig kost. Delstaten Orissa ligger i et område, der ofte rammes af oversvømmelser, hvilket resulterer i, at mange afgrøder står under vand i de våde måneder og bliver ødelagte. Derudover kæmper mange bønder med at jorden er udpint. Et af målene for projektet er, at over halvdelen landsbyboerne selv skal dyrke forskellige afgrøder, primært uden for markerne, f.eks. ved at anlægge små køkkenhaver, og derved alligevel kunne få adgang til varieret kost, der dækker ernæringsbehovene.

”Det helt specielle er, at landbruget og køkkenhaver planlægges ud fra ernæringsbehovet i hele husholdningen – ikke ud fra, hvad der kan sælges på markedet. Selvforsyning er helt centralt, når man skal minimere de fattiges sårbarhed”, fortæller Mette.

Når viden skal blomstre
Et andet af hovedmålene i projektet er at kunne sænke antallet af fejlernærede børn under 5 år.
Statistikker viser blandt andet, at omkring 41% af alle børn under 5 år i Orissa er underernærede og at 44% har blodmangel (anæmi). Blodmangel i en tidlig alder kan have alvorlige konsekvenser. For eksempel kan det gå ud over barnets indlæringsevne og svække modstandsdygtigheden overfor infektionssygdomme.
Målsætningen skal nås ved at øge fokus på vigtigheden af ernæring, og ved at gøre varieret og nærringsrig kost tilgængelig f.eks. ved førnævnte køkkenhaver. Alt er bygget op omkring hjælp-til-selvhjælp, og at der sættes et holistisk fokus på fejlernæring.

Baggrunden for målsætningerne
Målsætningerne sættes på baggrund af en grundig gennemgang af den generelle ernærings- og sundhedstilstand i både delstaten Orissa og Indien som helhed, blandt andet via tilgængelige statistikker. Selvom statistikkerne giver en indikator på, den overordnede helbredstilstand, vurderer vores partner ARM er helbredet blandt flere af landbyboerne i Balasoredistriktet er endnu værre end nationens og delstatens gennemsnit.
Derfor er det næste skridt for projektet, at indsamle sundheds- og landbrugsmæssige data om netop landsbyboerne i Balasoredistriktet. Undersøgelsen skal munde ud i en mængde grunddata, der fortæller om landsbyboernes helbredstilstand.
Disse data bruges til, løbende at evaluere, om projektet skaber fremskridt og muliggør, at vi ved projektets slutdato kan påvise præcis, hvor store forandringer projektet har bevirket, og hvorvidt projektet har efterlevet målsætningerne.

Glæd dig til at følge projektets udvikling og at komme med, helt ”Familier Bekæmper Fejlernæring”.

 

 

Selvtilliden gror

Børnerettighedsklubberne i Villupuram, Tamil Nadu, får selvtilliden blandt børnene til at gro! Se selv i denne video.