aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_ARM_12

Kald det hvad det er!
I landsbyen Kenduadia i Balasore distriktet besørger langt de fleste beboere i det fri, da de ikke har adgang til toiletter. I denne by er Aktion Børnehjælps sanitetsprojekt godt i gang med at skabe en lokal holdnings- og adfærdsændring til at besørge i det fri.
Projektet kan kun blive succesfuldt hvis alle kan tale frit om problemet. Det er dog svært, når afføring for mange er meget privat og tabubelagt. Derfor er det vigtigste i at skabe en atmosfære hvor sproget er direkte og stemningen er fordomsfri og humoristisk. Det vil blandt andet sige, at man kalder en lort for en lort.

”Gæt en lort”
Som det første i projektet går beboerne i fælles flok en tur rundt i landsbyen. Her ser de efter, hvor i byen der ligger mest lort. Beboerne taler om, hvem i byen der producere mest og mindst lort, og de taler om, hvad der mon sker med det lort der ligger rundt omkring, når de oplever oversvømmelser. De ser på, hvordan der sidder fluer på det lort, der ligger rundt omkring i byen, og de diskuterer, hvordan fluer er ligeglade med kaster og hierarki og derfor spreder bakterier til alle. En af landsbyboerne får en aha-oplevelse:

”We are having so many caste systems but the fly is not discriminating the shit of higher caste and lower caste – we are eating the shit of lower caste also.”

En anden aktivitet er at tegne byen med farvekridt. Alle i byen deltager i at tegne, hvor der ligger huse, templer, brønde, toiletter og skoler. Derefter markerer de, hvor de selv går hen og besørger. Alle kan herefter se, i hvilke områder der er mest lort, og hvor der er stor bakteriespredning fra. Se beboernes håndtegnede kort på billedet ovenfor.

Vandtests – en stor øjenåbner!
Landsbybeboerne i Kenduadia fik i fællesskab lavet tests af vandkvaliteten fra otte forskellige steder i byen. Resultaterne af vandprøverne var slående og chokerede beboerne. Hele syv ud af de otte vandprøver var forurenede.
Ved at observere vandprøverne så landsbybeboerne, at det vand de drikker, laver mad i og vasker sig i, er forurenet fordi de besørger i det fri. De forstod at det var grunden til, at de så ofte led af sygdomme som diarré, tyfus og mave-tarmproblemer. Og de forstod, at det havde den konsekvens, at deres børn var fejlernærede og ikke opnåede fuld udvikling.

Hjælp til selvhjælp er en succes
Projektet hjælper beboerne med at bryde tabuet og få talt om et af de helt store problemer i deres by. Projektet har også skabt en fællesskabsfølelse i byen, hvor alle bidrager til løsninger. De har nu selv taget initiativ til at filtrere vandet og koge det inden brug. Vigtigst af alt er, at de er i fuld gang med at få opstillet toiletter.
De 278 husholdninger i Kenduadia havde før projektet gik i gang 54 toiletter, hvoraf flere blev brugt som redskabsskur eller køleskab. Nu er der opført nye 136 toiletter i byen og alle er i brug! Hjælp til selvhjælp er et vigtigt princip i Aktion Børnehjælps udviklingsarbejde, og i dette projekt har metoden virkelig båret frugt på kort tid.

Du kan hjælpe byen med at kunne fortsætte det gode arbejde ved at sende et bidrag til Aktion Børnehjælp. Tak!

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_CYF_01

Aktion Børnehjælps ambassadører, Manu Sareen og Cilja Sareen, modtog i lørdags denne flotte check fra Moonchild Yoga Wear på vegne af Aktion Børnehjælp. Det foregik til Copenhagen Yoga Festival, som du kan læse mere om her.

MoonChild Yoga Wear har base i Århus og producerer eksklusivt yoga- og fitnesstøj. De har samarbejdet med Aktion Børnehjælp siden 2016. Som firmaets kreative direktør, Louise Wang Nielsen, udtrykker det: “Hos Moonchild Yoga Wear vil vi gerne give noget videre til sårbare børn”. Yogatøj-producenten har derfor valgt at dele af deres overskud skal gå til Aktion Børnehjælp, som arbejder med børns rettigheder i yogaens oprindelsesland, Indien.

Hvad kan pengene gøre?
Støtte fra firmaer som Moonchild Yoga Wear gør en kæmpe forskel for Aktion Børnehjælps arbejde. Helt konkret kan de 25.000 kr. nå ud til flere hundrede skoleelever i alderen 10-17 år, som bor i 20 forskellige landsbyer i Sydindien. Disse børn vil lære om børnerettigheder, især om deres ret til til skolegang, og om at det er ulovligt at diskriminere mellem drenge og piger. At undervise børn i deres rettigheder er vigtigt, hvis vi skal sikre langsigtet udvikling i de områder, vi arbejder i. Både børn og forældre bør kende til deres rettigheder og til hvilke myndigheder, der har pligt til at opfylde dem. Uddannelse skal altså ikke blot ‘gives’ – børn og forældre skal også forstå hvorfor uddannelse er vigtigt. På den måde sikrer vi, at værdierne omkring uddannelse og rettigheder bliver videregivet over generationer. Derfor arbejder Aktion Børnehjælp og vores lokale partnere både med at oplyse børn og forældre om deres rettigheder, men også med de lokale myndigheder, ved at holde dem op på deres forpligelser. Ved hjælp af bl.a. børnerettighedsgrupper, skaber Aktion Børnehjælp ringe i vandet: vi når ikke kun ud til de børn vi snakker med og uddanner, men sørger også for at de lærer fra sig, så forståelsen omkring vigtigheden af uddannelse spredes.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tusinde tak til Moonchild Yoga Wear, hvis støtte gør vores arbejde med børnerettigheder muligt.

Du kan læse mere om Moonchild Yoga Wear på deres hjemmeside.

 

Photo rights
COPYRIGHT RICARDO RAMIREZ PHOTOGRAPHY
ALL RIGHTS RESERVED.
www.ricardo-ramirez.com / info@ricardo-ramirez.com / Mobil: +45 28 59 62 70

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_yoga_01

Hvad har Copenhagen Yoga Festival, Moonchild Yoga Wear og Manu Sareen til fælles?
Alle tre støtter uddannelse og sundhed for udsatte børn i Indien!

Den 25.-27. august løber Copenhagen Yoga Festival 2017 af stablen på Tiøren ved Amager Strandpark i København. Her kommer øvede og uøvede yoga-interesserede fra ind- og udland til en weekend fuld af fællesskab, workshops, fordybelse og masser af inspiration. Igen i år har Aktion Børnehjælp et telt på festivalpladsens område A, ved siden af Moonchild Yoga Wear, hvor vi vil stå klar til at fortælle festivalgæsterne om vores arbejde i Indien – yogaens land.

Vores aktiviteter på festivalen

På festivalen har vi et spændende debatarrangement. Eva Løvschall Haugaard, formand for Aktion Børnehjælps Venner, har samtaler med vores ambassadør, Manu Sareen, om Indien og hans rolle i Aktion Børnehjælp. Manu Sareen vil også fortælle om sin personlige erfaringer med stress, og hvordan yoga kan være en stor hjælp, hvis man er ramt af stress. Vores anden ambassadør, Cilja Sareen, kommer også og giver hendes vinkel på behovet for hjælp i Indien, og hvorfor hun også er ambassadør for Aktion Børnehjælp. Der vil være god mulighed for at publikum kan stille spørgsmål til ambassadørerne, så vi håber på en inspirerende dialog og debat.
Udover vores arrangement med ambassadørerne vil en gruppe af Aktion Børnehjælps frivillig hele weekenden sprede budskabet om Aktion Børnehjælps indsats for udsatte børn i Indien. Vi vil uddele foldere om vores arbejde til de besøgende i vores telt, hvori de blandt andet kan læse om, hvordan vores arbejde med lokale indiske partnere har skabt bedre livsvilkår for tusinder af fattige og marginaliserede børn i Indien. Vi håber at få nogle gode snakke med festivaldeltagerne om de gode resultater, som allerede er skabt, og hvorfor det fortsat er vigtigt at støtte børn og unges rettigheder i Indien.

Donationer på festivalen

Til festivalen er der rig mulighed for at dyrke yoga, spise sundt, høre lækker musik og samtidig støtte et godt formål i vores telt. Til festivalens gæster uddeler vi en lille gave og håber, at mange vil tage godt imod den, så vi sammen kan skabe en bedre fremtid for de udsatte piger og drenge. I lidt over et år har Aktion Børnehjælp haft et forrygende samarbejde med Moonchild Yoga Wear, der er et dansk tøjmærke, der producerer tøj til yoga og fitness på miljøvenlig vis. Vi glæder os meget til at møde Moonchild Yoga Wear på festivalen, hvor den kreative direktør Louise Wang Nielsen vil overrække en flot check på 25.000 kr. til Aktion Børnehjælp.

Find os på pladsen

Det er muligt at følge med i Aktion Børnehjælpes aktiviteter på festivalen via vores forskellige medier. Her vil vi løbende lægge billeder og små anekdoter op. Så følg endelig med på vores Facebook side, Instagram profil og hjemmeside eller kig forbi vores telt på festivalpladsen – her er gratis adgang for alle. Kan i ikke deltage men brænder inde med et godt spørgsmål, vi kan stille ambassadørerne, tager vi gerne imod.

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_cecowor_18

Blomsterbinder på busstationen

På busstationen i den mellemstore by Gingee i Villupuram distriktet i Tamil Nadu i Sydindien er der, som på alle andre busstationer, fyldt med travle mennesker der enten er på vej til arbejde, på besøg hos en ven eller måske på vej ud for at handle til aftensmaden. Larmen fra dyttende motorcykler og busser der forsøger, trods menneskemængden, at køre enten ind eller ud af busstationen er gennemtrængende men passer til støjen fra resten af byen. Omkring den varme og støvede plads er der små stande, der sælger vand, juice, peanuts organiseret i store bunker, kiks og andre nødvendigheder til den rejsende. På jorden, bag en af disse mange stande, sidder 12-årige Kumar og iagttager den travle menneskemængde, der trasker hen over pladsen. Han arbejder i en blomsterbutik, der sælger hjemmelavede blomsterklaser, som bruges flittigt af mange indere enten til hårpynt, på tøjet eller som dekoration ved templer. Kumar er et af de titusindvis af børn i Indien, der arbejder i stedet for at gå i skole.

Vilkårene for mange fattige familier

Kumar kommer fra en fattig familie i den lille landsby Alampundi udenfor Gingee. Både hans mor og far arbejder som daglejere og får kun udbetalt omkring 30 kroner om dagen. De penge skal række til at forsøge familien på 2 voksne, Kumar på 12 år og hans to ældre søskende. Hans far er alkoholiker og bruger en stor del af familiens sparsomme indkomst på at købe alkohol. Hans mor forsøger at tjene ekstra penge ved at lave de populære kæder af blomster. En dag, da moderen er i Gingee sammen med Kumar for at sælge blomsterpynten, tilbyder en butiksejer på busstationen i Gingee, at Kumar kan arbejde for ham ved at lave blomsterkæder. Kumar bryder sig ikke om skolen, og familien kunne godt bruge de ekstra penge, så Kumar begynder at arbejde hos manden til en løn på 12 kroner om dagen. Efter busbilletten til og fra landsbyen og ind til Gingee by er betalt, er hans indkomst nede på 10 kroner. Kumar arbejder 12 timer om dagen i baglokalet på busstationen med at flette, nive og binde blomster sammen til pynt der kan sælges. Efter en lang arbejdsdag gør hans fingre ondt.

Håb for fremtiden

Efter at Kumar har arbejdet 4 måneder på busstationen i Gingee, træder en af landsbybeboerne fra Kumars landsby en dag ud af en bus på stationen, hvor han får øje på Kumar, der sidder i skrædderstilling i baglokalet af en butik og laver blomsterpynt. Landsbybeboeren ringer omgående til medlemmerne af den lokale landsbykomite, der beslutter sig for at kontakte Aktion Børnehjælps lokale partner CECOWOR i Gingee. I fællesskab tager medlemmer af landsbykomiteen og Aktion Børnehjælps partner ud til Kumars far i landsbyen og informerer om Kumars ret til skolegang, og drøfter hvor vigtig uddannelse er for Kumars fremtid. Faderen er enig, og Kumar stopper derfor med at arbejde i butikken på busstationen og begynder i skole igen.

Kumar er stadig ikke vild med at gå i skole men drømmer om at blive chauffør. For at kunne blive det, skal man være 18 år og have færdiggjort 10. klasse. Kumar har derfor aftalt med sin forældre og landsbyboerne, at han går i skole indtil han er 18 år, og derefter vil de i samarbejde hjælpe ham med at blive chauffør.

Et stærkt samarbejde skaber resultater

Kumars historie er langt fra usædvanlig. I indien arbejder tusindvis af børn i stedet for at gå i skole. Kumars historie er et eksempel på den store betydning det har, at engagere hele lokalsamfundet i børns skolegang og motivere og oplyse både forældre og børn om vigtigheden i at gå i skole. Også selvom pengene er små og selvom skolen ikke altid er sjov. Netop disse faktorer har vi i Aktion Børnehjælp fokus på i vores projekter. Ved at involvere hele lokalsamfund har vi fået skabt særdeles gode resultater og har i høj grad medvirket til at mindske antallet af børn som Kumar, der dropper ud af skolen for at arbejde.

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_cecowor_19

Indien er et af de lande i verden, der har den højeste rate af børneægteskaber. Omkring 47% af piger i Indien bliver gift, inden de er fyldt 18, mens ca. 18% bliver gift før deres 15 års fødselsdag. Årsagerne til børneægteskab er mange, men skyldes hovedsageligt faktorer som fattigdom, kulturelle normer og traditioner, usikkerhed og ulighed mellem kønnene.

Hvorfor giftes børn væk?

Der er mange forskellige grunde til, hvorfor det indiske samfund praktiserer børneægteskab, og forældre vælger at gifte deres børn væk i en meget tidlig alder. En del af forklaringen er formentlig, at børneægteskab har fundet sted i Indien i hundredvis af år, og bliver derfor set af mange som en uskadelig kulturel og traditionel praksis. I mange områder af Indien er det blevet en central del af samfundets liv og identitet, som der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Mange forældre gifter deres døtre og sønner væk, fordi de ser det som værende i deres barns bedste interesse, og en måde hvorpå de kan sikre deres fremtid. Mange unge piger er bl.a. i højrisiko for overgreb og misbrug, og ægteskab anses i mange tilfælde som den bedste mulighed for at beskytte mod det.

Fattigdom er også en forklaring på, hvorfor forældre vælger at deres børn skal indgå i ægteskab. Piger bliver ofte set som en økonomisk byrde for familien, hvor ægteskab er en måde hvorpå familien kan reducere deres omkostninger. Derudover eksisterer der mange kulturelle normer og forventninger til kvinder og pigers rolle i det indiske samfund. Kvinders rolle er ofte begrænset til at være en datter, hustru eller mor, der er betragtet som hendes fars eller mands ejendom. Kontrol over piger og kvinders seksualitet kan også siges at være en indflydelsesrig faktor i traditionen for børneægteskaber. Tidligt ægteskab har ofte til formål at minimere risikoen for ukorrekt kvindelig seksuel adfærd og for at beskytte familie fra den skam, som dette medfører. Derfor er mange ægteskaber arrangeret omkring puberteten.

Børneægteskab er forbudt ved lov

Børneægteskab er blevet praktiseret i Indien i hundredvis af år, men betragtes som en grov overtrædelse af menneskerettighederne. Også ifølge indisk lovgivning er ægteskab for en pige under 18 år og for en dreng under 21 år forbudt. Børneægteskab ikke er nedskrevet direkte i international lovgivning, men i både FN’s Børnekonvention fra 1989 og i Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder fra 1979, er der nævnt bestemmelser, som børneægteskab strider imod. Der er bl.a. en række bestemmelser omhandlende ophævelsen af traditionelle praksisser, der kompromittere børns sundhed. Derudover strider børneægteskab mod andre rettigheder, såsom retten til at frit kunne udtrykke sine synspunkter, retten til beskyttelse mod alle former for misbrug, og retten til at blive beskyttet mod skadelige traditionelle praksisser. Selvom både national og international lovgivning forbyder det, finder en tredjedel af alle børneægteskaber i verden sted i Indien.

Hvad gør Aktion Børnehjælp?

Når forældres og lokalsamfundet tillader børneægteskab, bunder deres handlinger ofte i uvidenhed omkring de alvorlige følger af børneægteskab samt hvilken lovgivning, der er på området. Aktion Børnehjælp arbejder bl.a. med at udbrede kendskabet til børns rettigheder og med at sikre, at de bliver overholdt. Dette sker via vores børnerettighedsklubber, hvor børn og unge bliver undervist i deres rettigheder, og om hvad de kan gøre, hvis de rettigheder bliver krænket. Vi erfarer, at når børn kender deres rettigheder, kan de også bedre sige fra, når de rettigheder bliver krænket. Derudover afholder Aktion Børnehjælp jævnligt arrangementer for forældre, søskende og lokalsamfundet for at informere om børnenes rettigheder, og hvorfor det er vigtigt, at de bliver overholdt. Her er et af målene, at både forældre og resten af de landsbyer som Aktion Børnehjælp arbejder i, bliver overbevist om at de skal lade deres piger gå i skole, i stedet for at gifte dem bort.

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_ARM_11

Inden vi når 2030 skal verdens fattigdom være udryddet. Sådan lød det, da verdens ledere i 2016 blev enige om 17 verdensmål, som skal forbedre levevilkårene for hele verdens befolkning. Mål nr. 2 lyder på at stoppe sult. Ønsket er, at alle børn og voksne skal kunne spise sig mætte i sund og nærende mad. Et meget basalt behov, som for os i Danmark kan virke som en selvfølge. På verdensplan er der dog stadig over 800 millioner mennesker, der sulter. En fjerdedel af disse mennesker bor i Indien.

Landet der sulter

Næsten 200 millioner mennesker i Indien – 15 % af befolkningen – går sultne i seng hver dag. Det svarer til 3 gange Frankrigs befolkning og gør Indien til det land i verden, med flest underernærede og fejlernærede. Underernæring og fejlernæring er begge konsekvenser af dårlig kost. Ved underernæring får kroppen for lidt mad til at kunne fungere normalt. Fejlernæring opstår, hvis den kost, man spiser, er for ensidig og kroppen derfor mangler nærringstoffer.

I Indien kæmper store dele af befolkningen således både med for lidt og for dårlig kost. Mangel på mad er tæt forbundet med fattigdom. Når folk sulter, er det ikke nødvendigvis, fordi der ikke er mad, men fordi man ikke har råd til at købe nok mad. En stor del af den indiske befolkning lever af landbrug. Det betyder at mange er dybt afhængige af deres afgrøder for at overleve. Samtidig er helt basal manglende viden om sund og nærende mad skyld i at også fejlernæring er udbredt blandt den indiske befolkning.

Børnene er fremtiden

Næsten halvdelen af alle børn i Indien under fem år er undervægtige. Derudover bor en tredjedel af alle underudviklende børn i Indien. 3.000 børn dør hver dag på grund af sygdomme relateret til fejl- eller underernæring. Det svarer til mere end to børn i minuttet.

Børnene er Indiens fremtid. Det er dem, der skal bringe landet videre og forhåbentlig bringe landet ud af den massive fattigdom og sult, der hersker i dag. Det er derfor afgørende, at vi gør en indsats for, at børnene får den nødvendige ernæring, og at vi igangsætter sundhedsmæssige tiltag, der kan sikre, at børnene kan vokse op og blive aktive medborgere.

Hvad gør Aktion Børnehjælp?

Flere af Aktion Børnehjælps projekter har som formål at øge sundhedstilstanden og adgangen til mad for børn i Indien. Bl.a. får børnene på de skoler og børnehjem, der er støttet af Aktion Børnehjælp, hver dag et gratis måltid mad. I projektet ’Sundhed og Læring’ er børn under 2 år, mødre og gravide kvinder en del af et større ernæringsprogram, der har til hensigt at øge børnenes vægt og generelle sund samt forbedre mødre og gravide kvinders sundhed, så de er i stand til at amme deres børn.Derudover laver Aktion Børnehjælp oplysningsarbejde i de landsbyer hvor vi arbejder, for at gøre lokalbefolkningen opmærksomme på deres sundhedsmæssige rettigheder og vi hjælper dem med at få adgang til disse rettigheder. F.eks. har alle kvinder og børn under 6 år i Indien ret til gratis vaccinationer, supplerende ernæring og rutinemæssige lægebesøg gennem det nationale velfærdsprogrammet ICDS.

 

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_ARM_10

I 1948 vedtog FN enstemmigt Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Menneskerettighederne gælder for alle mennesker i hele verden og dermed også for børn. Alligevel vedtog FN 41 år senere den 20. november 1989 Konventionen om Barnets rettigheder (også kaldet Børnekonventionen). Bortset fra USA, Sydsudan og Somalia har alle verdens lande ratificeret konventionen. 

Hvorfor er der behov for Børnekonventionen?

Børnekonventionen stiller krav til medlemslandene om at anerkende og respektere børns grundlæggende ret til liv, udvikling, beskyttelse og deltagelse. Inden konventionen blev vedtaget, var barnets retslige status i en række lande først og fremmest knyttet til deres forældres – og deres ret til at bestemme over deres børn. Børnekonventionen blev vedtaget for at opnå almen anerkendelse af, at børn også er selvstændige individer med særskilte behov og rettigheder. Børn har de samme rettigheder som voksne, men er en særlig udsat samfundsgruppe. Børn har ofte ikke den samme indflydelse som voksne, og vil i mindre grad kunne påvirke deres eget liv. Derfor har børn ret til særlig beskyttelse og til særlige rettigheder, såsom at blive beskyttet mod hårdt og farligt arbejde eller at blive beskyttet mod narkotiske stoffer. Børnekonventionen slår også fast, at børn skal have et godt liv. F.eks. hvis børn sulter, skal de have mad, fordi at de har ret til det og ikke bare fordi, at det er synd for dem. Derudover gør Børnekonventionen det tydeligt, at børn lige såvel som voksne har ret til bl.a. at sige deres mening, vælge deres religion og ikke blive udsat for vold og misbrug. FN’s Børnekonvention består af 54 artikler (paragraffer), og blandt de 54 artikler er der fire rettigheder der fortjener ekstra opmærksomhed, fordi de betragtes som fundamentale. Disse rettigheder er:

  • Artikel 2; ikke-diskrimination,
  • Artikel 3; sikring af barnets interesser,
  • Artikel 6; ret til overlevelse og udvikling,
  • Artikel 12; ret til at blive hørt.

Børns rettigheder i Indien

Rettighederne i Børnekonventionen gælder for alle børn under 18 år, uanset, race, nationalitet, farve, køn, sprog, religion, holdning, rigdom og handicap. Men i Indien oplever mange børn at få krænket deres rettigheder dagligt. Indien ratificerende Børnekonventionen i 1992 og har udover denne, flere forskellige former for lovgivning der skal beskytte børn. Der findes bl.a. en regeringsnedsat kommission, der har til formål at beskytte børns rettigheder og sikre overholdelse af de love, der fremgår af den indiske forfatning om personer under 18 år og FN’s Børnekonvention. På trods af det, er der store problemer med indiske børn der er underernærede, mangler skolegang, som bruges i børnearbejde eller som giftes væk i en alt for tidlig alder. På trods af at Indien har gennemgået en voldsom udvikling og forbedring af økonomien de seneste årtier, findes der stadig millioner af børn, som ikke har adgang til de mest basale fornødenheder, som er fejl- eller underernærede, som mangler skolegang, tryghed og sikkerhed og som ikke ved, at de har ret til alt det.

Hvad gør Aktion Børnehjælp?

Aktion Børnehjælp har etableret børnerettighedsklubber i delstaterne Tamil Nadu, Andhra Pradesh og Orissa i Indien. Formålet med disse klubber er at oplyse indiske børn om deres rettigheder, så de selv kan være drivkraften bag at skabe positive ændringer i samfundet. Børns rettigheder og krænkelsen af disse omfatter mange vigtige emner, men i vores arbejde har vi valgt at have specielt fokus på misbrug, børneægteskaber og børnearbejde. Med børnerettighedsgrupperne arbejder Aktion Børnehjælp og børnene selv for, at de skal blive bevidste om og turde kæmpe for deres ret til uddannelse og sundhed. For at bidrage til at sikre, at børnenes rettigheder ikke bliver krænket, uddanner vi også grupper af den voksne lokalbefolkning i børns rettigheder. Disse voksne er lokale ledere, religiøse ledere, politifolk, ledere af civilsamfunds-organisationer, advokater og andre lokale med ansvar for at børns rettigheder overholdes.

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_SEEDS_05

Antallet af personer der besørger i det fri, er rekordstort i Indien. Dette har store sundhedsskadelige konsekvenser for især børns sundhed og udvikling. Over 600 millioner mennesker – eller 53 procent af de indiske husstande – lever uden toiletfaciliteter. Selvom toiletter er tilgængelige, er mange mennesker stadig ikke overbeviste om at afstå fra åben afføring og bruge toiletter istedet. Derfor er behovet for adfærdsmæssig forandring afgørende ud over levering af toiletter. En præference for åben afføring kan skyldes traditionel kulturel praksis eller manglende adgang til toiletter – eller begge dele.

Sanitære forhold i Indien

Indien har det største antal af mennesker som besørger i det fri og lever under dårlige sanitære forhold. Over 50 % af Indiens befolkning besørger i det fri og har ikke adgang til sanitære toiletfaciliteter. I 2012 havde kun 25% af landbefolkningen adgang til forbedret sanitet og over 600 millioner mennesker må som konsekvens heraf forrette deres nødtørft i naturen; på marker, i vejkanten, i byparker, på togskinner, på stranden.
Den indiske regering benytter årligt adskillige midler til at konstruere toiletter via den nationale ’Hold Indien ren’-kampagne, der har til formål at forbedre landets helbredssituation. Kampagnen skulle derudover fokusere på uddannelse, hvor børn skulle lære om hygiejne. Men antallet af mennesker uden adgang til toiletter, er stadig meget højt. Dette skyldes i høj grad manglende bevidsthed om vigtigheden af at alle i landsbyen bruger toiletter, hvilket medfører, at mange dele af befolkningen ikke er motiverede til at ændre deres sanitære vaner og benytte toiletter. Derudover er der en lang tradition for afføring i det fri blandt mange grupper i Indien. Befolkningen i landdistrikterne i Indien er især ikke vant til at bruge sanitære toiletter, og det er ikke i deres traditionelle tankegang at tænke på toiletter som en mulighed. Et højt antal af folk der besørger i det fri er direkte koblet til høj børnedødelighed, et højt niveau af underernæring, højt niveau af fattigdom og store forskelle mellem rig og fattig. Undersøgelser viser at ekstrem fattigdom og mangel på sanitet er statistisk forbundet. Eliminering af åben besørgelse ses derfor som værende en vigtig del af udviklingsindsatsen og er en del af de nye Verdensmål mod 2030.

Alvorlige helbredskonsekvenser

Når der besørges i det fri, bliver bakterierne herfra spredt af eksempelvis fluer, der kommer i kontakt med mad. Ligeledes risikerer bakterierne at blive spredt i drikke- og badevandet. 400.000 indiske børn dør hvert år af diarré, og flere børn må jævnligt blive hjemme fra skole grundet sygdom, som ofte foranlediges af de dårlige sanitære forhold. Videnskabelige undersøgelser viser, at mange underenærede børn under 5 år verden over lider mere af helbredsmæssige problematikker direkte forårsaget af dårlig hygiejne, end af mangel på mad. Undersøgelser viser desuden, at 80% af de mest almindelige sygdomme kan forebygges ved adgang til vand- og sanitetfaciliteter. Nogle af konsekvenserne af dårlig sanitet og adgang til toiletfaciliteter i Indien er:

• Høj grad af børn der dør før de fylder 5 år (56/1000 i 2012). Mange af disse dødsfald er direkte og indirekte forbundet med dårlig sanitet, da omkring 400.000 børn dør af diarré hvert år.

• Høj grad af underudviklede børn under 5 år. 48% af børn i Indien under 5 år er moderat til stærkt underudviklet på grund af hyppige diarré, der er forårsaget af dårlige sanitære forhold. En konstant udsættelse for bakterier gør at børnene ikke får mulighed for at opnå en sund kropsvægt, uanset hvor meget mad de spiser.

• Underudvikling er forbundet med nedsat hjernens udvikling og varig nedsat funktionsevne, hvilket fører til signifikant reduceret læringsevne.

• Mange børn og voksne i Indien dør hvert år som følge af diarré.

• Indien mister årligt 53,8 mia. dollars på grund af manglende og dårlige sanitære forhold. Dette er omkring $ 48 pr. Indbygger, hvilket er en meget stor sum penge for de fattige i Indien, som i gennemsnit tjener $ 45 pr. Måned i en husstand på 4-5 personer.

Hvad gør Aktion Børnehjælp?

I de områder hvor Aktion Børnehjælp arbejder, har 95% af befolkningen i de målrettede landsbyer ikke har adgang til sanitetsfaciliteter som latriner. Langt over halvdelen af befolkningen af underernæring og underlagt dårlige hygiejniske forhold. Mere end 88% af befolkningen har ikke adgang til sikkert drikkevand, og de fleste af befolkningen lider derfor af forskellige vandbårne sygdomme. I samarbejde med vores lokale partner, Alternative for Rural Movement (ARM), fokuserer Aktion Børnehjælp på at skabe adfærdsændringer blandt landsbyboerne i 5 forskellige landsbyer i delstaten Orissa ved at understrege vigtigheden af god hygiejne. Formålet er at skabe incitament til at benytte toiletter fremfor at besørge i det fri. Ved at få landsbyboerne til at stoppe med at besørge i det fri, vil projektet på sigt være med til at mindske børnedødeligheden, de mange diarre-tilfælde samt begrænse børnenes sygdomsfravær i skolerne og derved styrke børns uddannelse.