Året der gik i Indien

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Genvalg af Modi 

Tilbage i april blev verdens største valg udskrevet. Mere end 600 millioner mennesker stemte ved et af de 1 million valgsteder. Valget havde den højeste kvindelige deltagelse nogensindeDen 23. maj blev vinderen annonceret. Narendra Modi vandt stort med 37% af stemmerne over Rahul Gandhisom fik næstflest stemmer, og fortsætter dermed som landets premierminister de næste fem år. 

Indien rækker efter stjernerne 

Indien 2019 Aktion Børnehjælp

I september var Indien enormt tæt på at blive blot den fjerde nation til at lande på månen. Indien kom faktisk så tæt på som 2 km fra månens overflade inden de mistede forbindelsen til deres rumskib. Rumprogrammet og ekspeditionen har til formål at give en bedre forståelse af månens oprindelse og evolution ved at undersøge mineraler og landskabet på dens sydpol. Desværre nåede Indien ikke i denne omgang at få fodfæste på månen, men deres program og ambitioner fortsætter mod at blive den fjerde rummagt. 

Gandhis 150-års fødselsdag 

Den 2. oktober markerede hele Indien Gandhis 150års fødselsdag. Jubilæet blev fejret med fest i gaderne og hyldest på skoler og andre institutioner. Gandhi, der er kendt som nationens fader, huskes for hans kamp mod det britiske styre og ikke mindst hans vision om at skabe et multikulturelt og tolerant Indien. 

Gandhis fødselsdag markerer også afslutningen på Modis GørIndienRent kampagne, der blandt andet havde til formål at forbedre hygiejnen og den generelle sanitet i Indien ved at investerer i toiletter og andre sanitetsprodukter. Modi lod sig inspirere af Gandhis syn på vigtigheden af sanitet og satte dermed slutdatoen af projektet på Gandhis jubilæumsfødselsdag som en hyldest. 

 

Det er ikke kun på nationalt plan, at det har været et spændende år. Zoomer man ind på delstaterne Orissa og Tamil Nadu, hvor vores samarbejdspartnere, ARM og CECOWOR, opererer, ser man at der bliver arbejdet på højtryk for at forbedre livet for området fattige og udsatte familier. 

Sammenhold om børns rettigheder 

ProjekteSammenhold om børns rettigheder blev skudt i gang i slutningen af sidst år. Siden dets begyndelse er der både i Danmark og i Indien blevet arbejdet på at implementere projektet i forlængelse med vores forrige projekt, og fortsætte det store arbejde. I marts var to repræsentanter fra Aktion børnehjælp på besøg hos CECOWOR i Gingee. Her blev der sparret og delt viden på tværs af de to organisationer. Aktion Børnehjælp introducerede nye redskaber og metoder, som samarbejdspartneren skal bruge til at indsamle data og monitorere projektets udvikling. I løbet af året er der herudover blevet udviklet en strategi der skal øge opmærksomheden på børns rettigheder, og motivere landsbybeboerne til at gøre krav på at tilsvarende indisk lovgivning bliver håndhævet. Overordnet set har projektet haft et rigtig godt første år med positive resultater og opbakning. 

For nyligt havde CECOWOR et tv-hold med på deres kontor for at overvære et møde hvor repræsentanter fra de vigtigste lokale myndigheder var samlet for at diskuterer børns rettigheder og hvordan man sikre dem disse. Udsendelsen er en rigtig flot anerkendelse af det gode arbejde, der bliver gjort for børnene og deres familier. 

Familier bekæmper fejlernæring 

Indien 2019 Aktion Børnehjælp

Et andet projekt som Aktion Børnehjælp har arbejdet aktivt på at skabe bedst mulige resultater for er ’Familier bekæmper fejlernæring’. Formålet med projektet er at adressere de underliggende faktorer til under- og fejlernæring. Dette gøres i samarbejde med partneren ARM ved at optimere fødevaresikkerheden for udsatte familier i delstaten Orissa. Et led i projektet er at etablere ernæringshaver i landsbyerne og samtidig skabe en forståelse for sammenhængen mellem varieret kost og sundhed blandt beboerne. maj blev den indiske østkyst ramt af cyklonen Fani, som skabte store oversvømmelser i projektområdetDette havde store konsekvenser for de nyetablerede ernæringshaverne, som for manges vedkommende gik til i vandmasserneDe fleste er nu genetablerede og dyrkningen til vintersæsonen er i fuld gang. Samtidig er beboerne blevet undervist i at gemme frø fra de forskellige grøntsager, så de bliver selvforsynende i frø og samtidig hurtigt kan genskabe ernæringshaverne igen efter oversvømmelser. 

2019 har også budt på flere besøg fra Danmark hos ARM. Senest rejste vores programleder og to frivillige afsted for at besøge landsbyerne og styrke projektet samt samarbejdet. Efter en rigtig god og udbytterig tur er der ligeså blevet indsamlet en masse flot videomateriale og inspirerende historier, som vi i Aktion Børnehjælp glæder os til at dele. 

Nye projekter

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Aktion Børnehjælp har ikke en stor pose penge, derfor er vi afhængige af, at der er nogle som har lyst til at støtte vores arbejde. Derfor er vi helt oppe at ringe over at CISU – Civilsamfund i Udvikling/Danida har valgt at støtte to nye projekter, et Uddannelses- og rettighedsprojekt, og et Sanitetsprojekt. 

Lige ret til uddannelse og sundhed 

I Indien bor en minoritet af Romaer og oprindelige folk (kaldet stammefolk). De er ofte karakteriseret af ekstrem fattigdom, analfabetisme og diskrimineres af både det omgivne samfund og myndighederne. Lovmæssigt har de samme rettigheder som alle andre, men i praksis har mange ikke adgang til basale rettigheder indenfor sundhed og uddannelse. Derfor vil vi de næste tre år – i tæt samarbejde med vores partner CECOWOR – arbejde på at sikre børn af Romaer og oprindelige folk adgang til eksisterende regeringsprogrammer, herunder børnehaver. Adgangen til børnehave (også kaldet førskole) er essentiel, da det har stor betydning for om børnene starter i grundskolen når de bliver 6 år og om de færdiggør skolen eller dropper ud før. Sideløbende vil mødrene blive organiseret i landsbygrupper og få viden om vigtigheden af uddannelse, deres rettigheder og hvordan de selv kan være med til at kræve dem. Børnene i skolealderen vil gennem børnegrupper lære om deres rettigheder og muligheder gennem leg. Derudover vil både CECOWOR og landsbyboerne lægge pres på myndighederne for at sikre lige rettigheder til alle; og der vil blive lavet forskellige tiltag for at nedbryde fordomme og mindske diskriminationen af de to befolkningsgrupper.  

Toiletter giver bedre sundhed 

Dårlige toiletforhold er et stort problem i Indien og har store sundhedsmæssige konsekvenser. Indien har en lang tradition for at bruge naturen som toilet, som er svær at bryde. Selv dem der har et toilet, bruger det ofte kun når det er belejligt; eller slet ikke. Det skyldes manglende viden om konsekvenserne ved besørgelse i det fri og vigtigheden af basal hygiejne. Derfor vil vi de næste tre år – i tæt samarbejde med vores partner ARM – gennem oplysning, motivere beboerne i 30 landsbyer til at sikre at alle indbyggere har adgang til toiletter og bruger dem uden undtagelse. I starten af projektperioden etableres sanitetskomiteer i hver landsby, som skal facilitere den fælles proces i landsbyen. Derudover vil der blive dannet fortalervirksomhedsgrupper som skal lægge pres på beslutningstagerne og sikre at de lever op til deres ansvar i forhold til vand og sanitet i landsbyerne. Derudover har projektet særligt fokus på involvering af børn, unge og kvinder gennem aktiviteter på 34 skoler; og i 250 selvhjælpsgrupper for kvinder.  

Projektet forventes ikke blot at forbedre landsbyboernes sundhed, men også deres økonomi, pga. Færre sygedage og færre udgifter til medicin og lægebesøg. Projektet er baseret på erfaringer fra et toårigt pilotprojekt implementeret i fem landsbyer. 

 

Du vil fra foråret kunne følge udviklingen i projekterne i nyhedsbrevet, på hjemmesiden og på facebook. 

Aktion Børnehjælp Indien børnekonventionen CECOWOE

Kampen fortsætter

Onsdag d. 20. november fejres Børnenes Dag, som også er den årlige markering og fejring af FN’s Børnekonvention, der blev sat i værk som en universel opbakning om at sikre børns rettigheder. Selvom vi i år fejrer 30-årsdagen for Børnekonventionen, er det dog langt fra alle verdens børn hvis rettigheder bliver overholdt.

Forbud mod børneægteskaber, børnearbejde og misbrug af børn har længe været en del af den Indiske lovgivning, der dermed skal være med til at sikre, at børns rettigheder bliver overholdt. Desværre er det langt fra alle, der har viden og forståelse for børns rettigheder og den eksisterende lovgivning om dette. Og hvordan skal man kunne være med til at sikre børns rettigheder, hvis man ikke engang kender til dem?

At sprede viden og forståelse forbedrer børns vilkår i Indien

I projektet ’Sammenhold om Børns Rettigheder’ arbejder Aktion Børnehjælp, i samarbejde med vores lokale samarbejdspartner CECOWOR i Tamil Nadu i Sydøstindien, netop med at sprede viden og forståelse om børns rettigheder blandt de lokale. Målet med projektet er at de lokale (inklusive forældre, lærere og myndighedspersoner) via workshops og træning bliver de klædt bedre på til at kunne identificere brud på børns rettigheder samt at drage til handling for at få disse rettighedsbrud stoppet.

 

Aktion Børnehjælp Indien Børnekonventionen CECOWOR

(Repræsentanter af lokale myndighedspersoner er samlet hos CECOWOR for at drøfte børns rettigheder)

Som en del af ’Sammenhold om Børns Rettigheder’ afholder vores partner CECOWOR derfor jævnligt workshops og træning om børns rettigheder for forskellige grupper af den lokale befolkning. Ud over at stoppe brud på børns rettigheder nu og her, er et af de langsigtede mål med træningen, at de lokale yderligere kan være med til at sprede viden og forståelse om børns rettigheder efter projektets udgang i 2020.

Viden og forståelse er med til at skabe en fremtid, hvor endnu flere børn kan nyde godt af de rettigheder de har og få en værdig barndom.

Vores partner CECOWOR har gennem vores fælles projekter omkring børns rettigheder opnået stor anerkendelse for deres arbejde i delstaten Tamil Nadu. I forbindelse med spredningen af viden og forståelse for børns rettigheder, havde vores partner CECOWOR for nyligt besøg af den lokale Tv-station.
Klik her for at se klippet med CECOWOR

Årsrapport Indien ngo

 

Vi er efterhånden godt inde i 2019, og vi er i fuld gang med fortsat at forbedre børns vilkår i Indien. Lad os tage et tilbageblik på de gode resultater fra 2018, som vi tager med ind i dette år.
Gode resultater er der nok af fra 2018, hvor vi sammen med vores partnere har gjort en forskel for tusindvis af børns uddannelse, sundhed og fødevaresikkerhed.

 

Bedre sundhed for hele familien

Sammen med vores partner ARM har vi de sidste to år arbejdet for at stoppe besørgelse i det fri i fem landsbyer gennem projektet ’Sanitet og Sundhed’, og resultaterne af det nu afsluttede projekt er fantastiske. Samlet set har der været en stigning på over 400% i antallet af familier, der gør brug af toiletter. I to af landsbyerne er der nu ingen, der besørger i det fri mere, og de andre landsbyer er godt på vej. Det gør en kæmpe forskel for børnenes sundhed, da besørgelse i det fri giver diarré, som fører til fejl- og underernæring, som kan resultere i alvorlige varige fysiske og kognitive mén. Sammen med ARM har vi i 2018 også startet det nye projekt ’Familier Bekæmper Fejlernæring’, hvor vi hjælper landsbyboerne med at komme problemerne med fejlernæring til livs og dermed forbedre sundheden for hele familien.

 

Børn kræver deres rettigheder

Når børnene er bedre ernærede, kan de også bedre lære i skolen. Men hvad nytter det, hvis de bliver taget ud af skolen, fordi de skal giftes eller lave børnearbejde? Den form for rettighedsovertrædelser har vi sammen med vores partner CECOWOR arbejdet på at forhindre de sidste tre år i projektet ’Børn, Kend Jeres Rettigheder’. Projektet sluttede i november, og resultaterne viser, at arbejdet med børnerettighedsklubber og landsbyråd har gjort en stor forskel. For eksempel er otte børneægteskaber blevet stoppet, ni børn, som var droppet ud for at blive børnearbejdere, er tilbage i skole og fire sager om børnemisbrug er blevet anmeldt. Organiseringen i landsbyerne har også mindsket diskrimination, og børn, unge og voksne kan nu føle sig sikre i at gå til myndighederne, hvis de oplever rettighedsovertrædelser. Men arbejdet er langt fra færdigt, i forlængelse af projektet startede vi derfor implementeringen af en videreudvikling af børnerettighedsprojektet ’Sammenhold om Børns Rettigheder’. Det nye projekt vil forløbe over de næste 4 år. Her vil vi forhindre endnu flere rettighedskrænkelser ved at træne og lægge pres på beslutningstagere og ansvarlige for børns rettigheder, for at sikre at loven opretholdes af myndighederne.    

 

Uddannelse for en bedre fremtid

Uddannelse er vigtigt for at forbedre børns fremtidsmuligheder. Derfor har vi fortsat med at støtte børn i Indien gennem børnehaver, skoler og lektiecaféer i det forgangne år. På de tre skoler ’Visdomsskolen’, ’Drømmeskolen’ og ’Idealskolen’ har hundredvis af fattige og marginaliserede børn fået undervisning i 2018. De 160 børn på ’Idealskolen’ har for eksempel, udover almindelig boglig undervisning, modtaget undervisning i flere kreative fag, og har taget del i konkurrencer og idrætsstævner i løbet af året, hvilket har styrket børnenes selvtillid og fysiske sundhed. Sammen med CECOWOR støtter vi også børnehaver og lektiecaféer, hvor 150 børn af oprindelige folk, som ikke har tradition for at sende deres børn i skole, i år har fået de bedste mulige forudsætninger for at klare sig godt i skolen.

Ingen af disse resultater kunne være skabt uden alle dem, der har støttet vores arbejde i det forgangne år.

Læs vores årsrapport her.

Støt her – så du kan være med til at skabe mindst lige så gode resultater i 2019.

Indien aktion børnehjælp

Af Elin Mogensen

Forestil dig, at du tager til en lille indisk by med ca. 300.000 indbyggere. Herfra sigter du i retning af et bjergområde, og fire timer senere rammer du de første af 256 øde og isolerede landsbyer beboet af indiske stammefolk. Turen fortsætter, og lyden af kampesten der rammer bilens understel overdøves af de to indiske mænd, der griner på forsædet. To timer senere når du frem til en af de 7 mest afsides landsbyer i området.
De landsbyer har Aktion Børnehjælp gennem godt to år zoomet ind på gennem et samarbejde med den indiske organisation SEEDS. Projektet Children, Choices and Rights (CCR) sætter kort fortalt fokus på sundhed og udvikling blandt stammebørn og deres mødre. Nu nærmer projektet sig sin ende, og i den forbindelse var vi, Anja og Elin på et afsluttende projektbesøg i marts 2019.
Besøgets overordnede formål var at sikre en god afslutning af projektet med fokus på:
1. fuld forståelse af aktiviteter og initiativer SEEDS har implementeret.
2. indsamling af manglende data.
3. tiden efter projektafslutning inkl. afklaring af muligheder for eventuelt fremtidigt partnerskab.

 

Jagten efter detaljerne

I løbet af de sidste 2,5 år har repræsentanter fra Aktion Børnehjælp besøgt SEEDS to gange, og der har naturligvis været masser af kommunikation løbende. Aktion Børnehjælp har fortalt om hvad og hvordan, de har arbejdet med CCR-projektet. Alligevel var der et stort behov for at indsamle yderligere data, da Aktion Børnehjælp havde en fornemmelse af, at detaljer var gået tabt, når hovedpointer var blevet formuleret i rapporter, og over Skype. Derfor blev to af besøgets fem dage brugt ude i landsbyerne hos stammefolkene, hvor vi observerede undervisning i de etablerede før-skoler og interviewede alt fra traditionelle healers til nybagte mødre og stammeledere. På hver deres måde har de påvirket implementeringen af projektet, og alle havde de en holdning til CCR-projektet og processen. Vi fik yderligere interessant viden i kilometerlange baner i mødet med den eksterne evaluator, der få uger inden besøget havde evalueret projektet. Hun præsenterede sine resultater med klarhed og uden at lægge fingre imellem, og alle fire tilhørere fra SEEDS og Aktion Børnehjælp lyttede nysgerrigt, og evalueringen gav anledning til livlig diskussion.

 

Papir i lange baner

Foruden at rage til os af beretninger om SEEDS’ projektaktiviteter og informationer fra landsbyboere, brugte vi også meget tid på at indsamle manglende data. SEEDS har naturligvis sendt narrative rapporter og budgetter løbende, men af forskellige årsager var der en del mangler. I fællesskab blev dokumenter gravet frem og sorteret, og både proces og metode blev diskuteret i bund. Kaosset af papir føltes befriende, fordi vi i fællesskab kom i mål med at få overblik over, hvad SEEDS havde og manglede af dokumenter – og fik diskuteret, hvordan en bedre proces sikres fremadrettet. Anja og jeg var lettede og efterladt med en oplevelse af, at processen både før og under besøget har været lærerig for SEEDS.

 

Projektet når sin ende

Oprindeligt skulle projektet have sluttet 31. januar 2019, men vi fik mulighed for at forlænge det to måneder pga. forsinkelser i projektperioden og overskud i budgettet. Under besøget i marts forventede både SEEDS og vi, at projektet ville blive afsluttet ved månedens udløb. Dog viste det sig, da vi under besøget fik overblik over budgettet, at der var mulighed for at forlænge projektet yderligere to måneder til 30. juni 2019. I den periode skulle undervisningen på før-skolerne og dagligt kosttilskud til børn og mødre fortsætte som hidtil, og derudover blev det aftalt, at SEEDS skulle sætte hårdt ind på arbejdet med at få regeringen til at fortsætte og forankre projektet, som de ifølge lovgivningen har ansvar for. SEEDS kæmper fortsat og har håb og drømme for projektets og organisationens fremtid, men som det ser ud nu, har SEEDS desværre ikke økonomi til at fortsætte projektet i den form, det har haft hidtil. Til trods for manglende økonomiske midler har SEEDS på prisværdig vis en intention om at fortsætte deres rådgivende funktion i landsbyerne. Vi krydser fingre for, at lokale donorer indvilliger i at hjælpe til, da Aktion Børnehjælp ikke har mulighed for at forlænge projektet yderligere. Forhåbentlig kan SEEDS og Aktion Børnehjælp samarbejde om projekter igen en gang i fremtiden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktion børnehjælp ngo indien kvinders rettigheder

Af Julia Samokhvalova

 

Mød Es Sarada, der er stammeleder i seks landsbyer

De fleste indiske landsbyer er stadigvæk overvejende manden, der er den primære forsørger, familiens overhoved og muligvis politisk engageret på det lokale niveau. Kvinderne står for de traditionelle huslige pligter som madlavning og børnepasning. Men engang imellem møder vi også stærke og handlekraftige kvinder, der færdiggør skolen, bliver lærere, sygeplejersker eller endda lokalt valgte ledere.

Sådan en kvinde er Es Sarada på 45 år.
Es Sarada fortæller, at hun er den valgte stammeleder eller ”præsident” for seks af landsbyerne i Panchayat – den mindste politiske enhed med en vis form for selvstyre i Indien. Hun bor nu i Geddepalle – en af landsbyerne i East Godavari distriktet, hvor Aktion Børnehjælp har støttet et projekt om børns udvikling og sundhed i to år. Vores frivillige møder hende på et monitoreringsbesøg i juni 2018, da de besøger den lokale partnerorganisation SEEDS.

Hun blev valgt ind i 2013 for en femårig periode, uden at hun faktisk ønskede det til at starte med. Hele landsbyen, der har stor respekt for Es Sarada, stemte for, at det var hende, der skulle have den position og hun lod sig til sidst overtale. Embedsmændene fra den lokale regering ville gerne have, at en kvinde blev valgt ind, da kvinder er meget underrepræsenterede både på det lokale og på det nationale politiske niveau. I modsætning til de traditionelle stammeledere i hver landsby, er hun et niveau over dem og et slags mellemled imellem den lokale regering og landsbyerne.

Es Sarada er flov over sit lave uddannelsesniveau, men i et samfund, hvor de fleste piger dropper ud af skolen, når de når puberteten og bliver gift, kan alt over 7 klasser anses for anerkendelsesværdigt.

 

Es Saradas rolle i landsbyerne

En af Es Saradas roller har er at være mægler i konflikter mellem landsbyboerne. Hvis der opstår et skænderi mellem nogen, kalder hun de uenige parter og andre stammeledere sammen til et råd for at løse problemet. Den skyldige i konflikten bliver påbudt at betale en mindre bøde, der går til den fælles landsbykasse. Pengene derfra bliver brugt til fællesudgifter, når der er helligdage og festivaler.

Hun fortæller om sin motivation for at træde til og tage ansvaret på sig, da hun blev valgt. Hun ville gerne gøre en indsats for at løse nogle af de praktiske udfordringer, landsbyerne har, såsom dårlig infrastruktur, mangel på vandtanke og bygninger i dårlig stand. Hun har selv været med til forhandlings- og beslutningsprocesserne om at få nogle vandtanke bygget i landsbyerne og færdiggjort nogle bygninger. Det har krævet meget gåpåmod, ihærdighed og tålmodighed fra hendes side, når hun skulle overbevise embedsmændene om at give penge til projekterne og se til, at de blev udført. Nu kan hun stolt vise en vandtank frem i sin landsby, der blev bygget under hendes lederskab.

”Jeg har gjort mit arbejde. Jeg har fuldført alt det her”, siger Es Sarada tilfreds om de 5 år, hun har været leder og tjent sit folk.

  

Uddannelse til alle 

Aktion børnehjælp ngo indien visdomsskolen

Af Christine Michelsen

 

Uddannelse er en af de vigtigste forudsætninger for bæredygtig udvikling. Når vi går i skole, lærer vi at forstå verden omkring os, og vi får værktøjer til at skabe forandringer. FN’s verdensmål nummer 4 handler om at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring”. Selvom alle børn i Indien har ret til gratis grundskoleuddannelse, er der mange børn i fattige landområder, som enten kun har adgang til skoler, hvor læringen er dårlig, eller som bliver taget ud igen efter få års skolegang. 

Derfor støtter Aktion Børnehjælp tre forskellige grundskoler i Indien. En af disse er Visdomsskolen, hvor 140 elever fra fattige familier i 30 landsbyer får mulighed for at komme i skole fra børnehaveklasse til 8. klasse. Sammen med Visdomsskolen har Aktion Børnehjælps partner SRD et børnehjem, hvor 70 af eleverne bor. Børnene på børnehjemmet er drenge, der enten er forældreløse, eller kun har en forælder.  

 

Når det er svært at komme i skole  

Visdomsskolen ligger i et område, hvor det er meget svært for børn at komme i skole. De fattige familier har ikke råd til at sende deres børn i skole, og selv hvis de havde, ligger skolerne langt væk i et område med rige familierKastesystemet i Indien betyder, at de fattige børn på disse skoler bliver udsat for diskrimination i form af adskillelse fra de andre eleverStatens gratis skoler ligger også langt vækkvaliteten af undervisningen er dårlig og også her oplever børnene diskrimination. På Visdomsskolen bliver alle børnene behandlet lige uanset deres baggrund.  

En anden udfordring for skolegangen er, at mange af børnenes forældre ikke kan finde arbejde i de afsidesliggende landsbyer og derfor må migrere til større byer. Dette betyder, at mange børn i landsbyerne enten er forældreløse eller kommer med deres forældre på arbejde i stedet for at komme i skole. Med Visdomsskolen og børnehjemmet sørger SRD og Aktion Børnehjælp for, at disse børn kan få et sted at bo og komme i skole frem for at ende på gaden eller som børnearbejdere.  

 

 Aktion Børnehjælp ngo visdomsskolen

 

Pigerne skal også med 

På Visdomsskolen arbejder lærerne for at give børnene bedre muligheder, end deres forældre havde. Derfor er det vigtigt, at forældrene forstår vigtigheden af uddannelse, så de er motiverede til at sende deres børn i skole.  

Et af delmålene under FN’s verdensmål 4 er, at ulighed mellem kønnene under uddannelse skal afskaffes. Visdomsskolen sørger derfor også for, at forældrene forstår, hvor vigtigt det er, at deres piger kommer i skole. Dette har betydet, at flere forældre sender deres piger i skole. Hvor lærerne før kunne se, at pigerne på Visdomsskolen blev taget ud af skolen, når de kom i puberteten, fortsætter alle piger nu hele vejen til og med 8. klasse.   

Det er også vigtigt, at børnene kender deres rettigheder, og på Visdomsskolen arbejder de for, at især pigerne lærer, at de har de samme rettigheder som drengene. På denne måde kan pigerne få styrke til at kræve deres rettigheder i fremtiden.  

Se hvordan DU kan være med til at sikre børnenes skolegang og give dem en bedre fremtid HER

  

Indisk kvindekamp

ngo indien nødhjælpsarbejde kvindernes kampdag

Af Nanna Capion

Kvindernes internationale kampdag markeres hvert år overalt i verden d.8. marts – Også hos vores partnere i Indien. I anledningen af dagen stiller vi skarpt på piger og kvinders rettigheder, og de mange kvindelige ansatte hos vores samarbejdspartner CECOWOR. De giver et indblik i, hvad der motiverer dem ved deres arbejde med udsatte børn og unge i Indien.

Indien blev sidste år udnævnt som verdens farligste land for kvinder. Kvindekampen er slet ikke ovre endnu, og der er fortsat meget at kæmpe for. Nogle af udfordringerne er seksuel vold og overgreb, undertrykkelse, ekskludering fra

samfundet, diskrimination på baggrund af køn og et konservativt kvindesyn. Udfordringerne er til stede i alle dele af det indiske samfund, og derfor er det så vigtigt at fortsætte kampen for piger og kvinders rettigheder. 

 

Vores kvindelige partnere gør en forskel 

I anledningen af kampdagen gav vi ordet til de seje kvindelige ansatte hos CECOWOR for at høre, hvad deres arbejde betyder for demog hvilken forskel de tror på, at de kan være med til at gøre for udsatte indiske børn og unge. 

Achana på 26 år er førskolelærer og ikke i tvivl om, hvorfor arbejdet giver mening for hende: 

”Folk gjorde grin med mig, da jeg valgte at arbejde indenfor dette felt, efter jeg havde færdiggjort min uddannelse som ingeniør. Men det at arbejde med at oplyse og styrke børn i deres rettigheder, så de kan tale højt og åbent om deres problemer er det, der skaber værdi i mit arbejde. 

Zeenathamman er 34 år og arbejder også som førskolelærer. Hun fortæller, at det var motivationen for at gøre noget godt for andre og være med til at gøre en forskel, som drev hende til at arbejde med udsatte børn og ungeI følge Zeenathamman er noget af det vigtigste ved hendes arbejde at: ”Hjælpe marginaliserede børn af oprindelige folk og motivere dem til at gå i skole og få en uddannelseog støtte de gravide kvinder og hjælpe dem med at komme til deres regelmæssige undersøgelser. 

Blandt de kvindelige ansatte hos CECOWOR er de er stolte af det arbejde de udretter. De mener, at noget af det vigtigste de kan gøre, er at være med til at udbrede kendskabet til børns rettigheder. Så kan børnerettighedskrænkelser stoppes og børnene få den nødvendige støtte og videnDe vil specielt gerne give de unge piger muligheden for at få en god uddannelse og troen på dem selv. 

 

Kvindernes kampdag aktion børnehjælp ngo indien

 

Aktion Børnehjælp støtter kampen for pigerne og kvinderne 

Ligestilling og styrkelsen af piger og kvinders rettigheder er et vigtigt element i Aktion Børnehjælps arbejde. Gennem børnerettighedsprojekter oplyser både børn og forældre det lokale samfund og myndigheder om hvor vigtigt det er, at opretholde børns rettigheder.  

Vi ser nemlig, at piger og kvinder fra fattige lavkaste og marginaliserede grupper ofte er udsat for diskrimination på baggrund af deres køn, og en stor del oplever vold og seksuelle krænkelser. Derfor går en stor del af vores arbejde med oplysning, træning og undervisning i landsbyerne. Her forsøger vi at komme de underliggende problematikker i samfundet til livs, for at skabe en bæredygtig og langsigtet udvikling i samfundene og for de næste generationer.  

Et af de centrale punkter i FN’s verdensmåls er piger og kvinders rettigheder – og et vigtigt fokus i den globale fattigdomsbekæmpelseDer kæmpes for ligestilling for piger og kvinder, og der arbejdes for lige adgang til uddannelse, økonomiske ressourcer, seksuel- og reproduktiv sundhed. Der arbejdes for at ende seksuel vold og overgreb og diskrimination på baggrund af køn. Alt sammen med håbet om en bæredygtig fremgang, der vil bringe stor gavn og muligheder i alle samfund. 

Og derfor støtter vi ikke kun op om kvindernes internationale kampdag, men vi støtter piger og kvinder i udsatte positioner hver eneste dag. 

Therese Boje Mortensen, frivillig på projektet Børn, kend jeres rettigheder

Prøv engang at spørge dit barn eller et barn du kender, hvad en ”børnevenlig skole” er. Hvad tror du hun ville sige?

Det spørgsmål har ti landsbyråd og børnerettighedsklubber i det sydlige Indien stillet sig selv i løbet af de seneste par år. De kom frem til, at børnevenlige skoler er skoler, hvor lærere ikke slår elever; hvor det er sikkert for piger at gå alene til og fra skole; hvor toiletterne er hygiejniske; hvor drikkevandet er rent; hvor børn ikke bliver diskrimineret på baggrund af kaste eller køn, så de har lyst til at komme i skole hver dag. Med andre ord, det er skoler, hvor børns rettigheder bliver respekterede.

Børnerettighedskonventionen

Børns universelle rettigheder er nedskrevne i Børnerettighedskonventionen fra 1989. Den blev vedtaget den 20. november 1989 af de Forenede Nationer (FN)’s Generalforsamling, og derfor fejrer vi Børnenes Dag den 20. november hvert år. Børnerettighedskonventionen er den af FN’s menneskerettighedskonventioner, som er ratificeret af flest medlemslande – faktisk er det kun USA, der ikke har ratificeret den. Danmark gjorde det i 1991, og Indien i 1992. Dermed har vores regeringer forpligtet sig til at beskytte børns rettigheder. Det er ikke en nem opgave i Indien, et land med over en milliard indbyggere.  Selvom Indien har vedtaget en lang række love som skal sikre Børnerettighedskonventionen nationalt, er implementering et stort problem. For eksempel vedtog Indien i 2009 Right to Education Act, som – i teorien – sikrer alle børn mellem 6 og 14 år retten til skolegang, men der er stadigvæk masser af børn som vokser op uden at lære at læse eller skrive.

Hvad gør vi?

Aktion Børnehjælp og vores lokale partnere arbejder for, at børn og deres familier kender til børns rettigheder. Ved at oplyse om lovgivninger som for eksempel Right to Education Act, bliver forældre og børn bevidste om hvad de har ret til, og hvordan de kan kræve deres ret.

Men landsbyrådene og børnerettighedsklubberne er gået længere end blot at kræve deres egne børns rettigheder. De har også taget det på sig at sikre, at dem der ikke var med i Aktion Børnehjælps oplysningsprojekt også kender til børns rettigheder. Derfor har de fået lavet vægmalerier på de lokale skoler, som fortæller hvad der er lovligt og hvad der er ulovligt på skolen. For eksempel står der på nogle af vægmalerierne, at man må ikke slå børn. Dette er en meget konkret måde at gøre børns rettigheder synlige på: børn bliver konstant mindet om, at der er forkert, hvis de bliver slået, og de ved at flertallet i landsbyen vil støtte dem hvis det sker; og lærerne ved, at landsbyrådene holder øje med om der bliver slået.

Danske børn ville måske bringe helt andre problematikker op, hvis vi spurgte dem, hvad en børnevenlig skole er. Måske nogle helt andre rettigheder ville komme på bane. Men det er værd at spørge dem. Den 20. november hvert år minder os om at vi  – danskere, indere, det internationale samfund – er blevet enige om at opretholde børns rettigheder både herhjemme, og i solidaritet med andre lande. Så alle vores skoler kan blive børnevenlige.

Den bedste start på livet

Af Malene Helledie, frivllig hos Aktion Børnehjælp

Den bedste start på livet er en sund og hygiejnisk start på livet.
Det er international toiletdag i denne måned, og derfor sætter vi fokus på vores sanitetsprojekt  hvor vores partner ARM forbedrer de sanitære forhold i landsbyerne. På informationsmøder rundt om i de små landsbyer fik deltagerne vejledning til at opføre deres eget latrin, der kan give bedre hygiejne i og den bedste start på livet for børnene.

Mød Susama
Susama Jena bor i landsbyen Badatalapda og er omkring 55 år. Hun deltog I ARMs oplysningskampagne, og var chokeret over at opdage de sanitære konsekvenser forbundet med besørgelse i det fri.
Hun besluttede sig for, at hun ikke ville tillade sit barnebarn at spise mad forurenet af afføring, og begyndte forberedelserne til at kunne opføre et latrin.

For Susama var der dog flere udfordringer, før hun kunne forbedre hygiejnen for hendes barnebarn. Den manglende infrastruktur mellem hendes hjem og landsbyen gjorde det svært at skaffe de materialer, hun skulle bruge til opførelsen af latrinet. Hun måtte bede sin søn, der arbejder som bygningsarbejder, om at finde en lille cementkumme der kunne transporteres på cykel, og bringe den med hjem. Derefter fik de sammen og på kreativ vis opsat et latrin med bambus og presenninger.

Hun blev et forbillede for resten af landsbyen, der også ønsker en bedre sanitet og hygiejne for familien. Hun er også et strålende eksempel på, hvordan man kan forbedre sanitære forhold på trods af den udfordrende infrastruktur, som landsbyen lider under.