I landsbyen Gingee i det sydlige Indien var der fokus på børns rettigheder til den årlige prisuddeling – en vigtig begivenhedsom blev arrangeret af Aktion Børnehjælps samarbejdspartner CECOWOR. Prisen skal ikke bare hylde lokale ildsjæle, der gør en stor forskel, men også motivere flere til at komme ind i kampen. 

Af Lisa Beckwith 

Inden store dele af det indiske samfund lukkede ned på grund af COVID-19, nåede vores samarbejdspartner CECOWOR at afholde den årlige prisuddelingsceremoni til ære for børns rettigheder. Børnerettighedsprisen uddeles til 10 personerder gennem flere år har ydet en særlig indsats i lokalområdet for at fremme børns rettigheder og forbedre børn og unges hverdag.  

Mange indiske børn bliver dagligt udsat for rettighedskrænkelser i form af for eksempel børnearbejde, børneægteskab og seksuelt misbrug. Selvom Indien har en omfattende lovgivning, der skal beskytte børns rettigheder, er der i praksis store problemer med at overholde lovene.  

Med projektet Sammenhold om børns rettigheder uddanner Aktion Børnehjælp og vores samarbejdspartnere derfor børn, unge og voksne i, hvilke rettigheder de harsamt hvordan de bedst forholder sig, når de oplever krænkelse af rettighederne.  

Stort fremmøde og mediedækning

Stemningen var god til den årlige prisuddelingsceremoni i byen Gingee. Omkring 800 medlemmer af samfundet var mødt op for at hylde prisvinderneBlandt de fremmødte var også myndigheder, politi, medier og uddannelsespersonale. 

Efter indisk skik blev der budt velkommen med trommer og en danseoptræden, og der blev uddelt flotte trofæer til de 10 vindere, som alle har gjort en bemærkelsesværdig indsats for børns rettigheder. En af vinderne, en lærerinde fra byen Karai, udtaler: 

“Jeg er meget overrasket, og jeg havde overhovedet ikke forventet den her pris. Mange tak for at vælge og ære mig. Mit eneste ønske er, at alle vil lytte til og beskytte børn. Hvis vi alle gør det, bliver der ikke flere overtrædelser af børns rettigheder i Indien.”  

Inspiration for lokalsamfundene 

Mange nyhedsmedier var dukket op for at overvære prisuddelingen, hvilket understregede vigtigheden af det lokale børnerettighedsarbejdeEn embedsmand til prisuddelingen ved navn. Mr. Govindaraj udtaler:   

“Jeg vil bestemt sprede budskabet om børnerettighedsprisen til andre embedsmænd. Det vil helt sikkert motivere dem i arbejdet med at beskytte børns rettigheder. Tak for det fantastiske initiativ”. 

Fremover vil prisuddelingen blive annonceret i nyhedsmedier, så det er muligt at nominere personerder har gjort en særlig indsats. Aktion Børnehjælp og CECOWOR håber, at medieomtalen vil skabe yderligere opmærksomhed omkring børns rettigheder i Indien.

Vil du støtte arbejdet for børns rettigheder i Indien? Se støttemulighederne her.

 

Af Therese Boje Mortensen

I en landsby i det sydlige Indien kunne gymnasieelever for første gang vælge at studere i en engelsksproget skole. 36 af landsbyens elever valgte denne mulighed, men så begyndte rektor for skolen at kræve gebyrer. 

”Hvorfor skal vi betale gebyr?” spurgte flere forældre til eleverne undrende. ”Det er en ordre fra regeringen,” svarede rektor. På trods af begrænsede midler måtte forældrene betale. 

I et andet område i landsbyen blev der afholdt møde i byens ‘Village Association’  en helt ny gruppe, som består af børn, forældre og andre voksne. Gruppen er en del af Aktion Børnehjælps projekt ”Sammenhold om Børns Rettigheder”. Formålet med Village Associations er, at landsbyboere lærer, hvad børn i Indien har ret til ifølge lovgivningen, hvilke myndigheder der skal understøtte børnenes rettigheder, og hvordan man holder myndighederne ansvarlige.

Gruppen fik nys om, at der blev samlet penge ind af rektoren i den engelsksprogede skole – på trods af at det ikke er lovligt at kræve gebyr for gymnasieelever, der vælger denne retning. 

På eget initiativ besluttede gruppen derfor at gå i samlet trop til skolen iført de udleverede uniformer og ID-kort fra Aktion Børnehjælp (kan ses på billedet). De orange og røde uniformer og ID-kort var ikke oprindeligt en del af projektet, men landsbyboerne fortalte, at det ville give dem den nødvendige formalitet, respekt og autoritet i landsbyen og fik på den måde sat deres præg på projektet. På vej mod skolen var der flere lokale forbipasserende, der fulgte nysgerrigt med, og der opstod et stort optog. Gruppemedlemmerne bankede på rektors kontor.

”Du siger, at det var en regeringsordre at indsamle gebyrerVis os ordren,” lød det fra gruppen. “Vi samler ikke gebyrer,” benægtede rektor. Men gruppemedlemmerne vidste, at mange forældre allerede havde betalt. ”Så tager vi det til District education officer” (en højere uddannelsesmyndighed). Denne gang indrømmede rektor, at skolen havde indsamlet penge fra forældrene. ”Vi ville bruge pengene på at forbedre skolen,” sagde han. ”Men nej, der er ingen regeringsordre,” anerkendte han efterfølgende. Gruppemedlemmerne bad ham derfor betale til forældrene tilbage. Det gjorde skolen samme dag. 

Denne historie er én blandt mange som viser, hvordan Village Associations arbejder for børns rettigheder på landsbyniveau: gruppen tager konkrete, lokale sager op og løser dem i fællesskab. Som medlemmerne selv påpeger, opbygger de mod og selvsikkerhed af at være en del af projektet. Ved at lære om lovgivningen og myndighederne kan gruppen udfordre lokale autoriteter som en skolerektor, der ikke følger loven – noget de aldrig turde gøre førhen. 

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Vi er kommet godt ind i det nye år og er allerede i fuld gang med at fortsætte arbejdet for de mange udsatte børn i Indien. Vi arbejder ud fra virkninger og erfaringer fra det forrige år, så vi kan forbedre og målrette vores indsats og dermed nå endnu flere sårbare børn og deres familier. Vi er rigtig stolte over de resultater, vi har opnået det foregående år og er glade for at kunne præsentere vores nye årsrapport. 

Her kan du blandt andet læse opdateringer fra vores to aktive projekter. I projektet Familier Bekæmper Fejlernæring har hundredvis af landsbybeboer modtaget undervisning i konsekvenserne af fejlernæring og hvilke tiltag, der kan forebygge denne udvikling. Et besøg hos partneren, ARM, tilbage i november gav ligeledes anledning til snak med de pågældende landsbybeboere, der stolt viste deres nyetablerede køkkenhaver frem og fortalte om de positive forandringer, de kunne mærke efter at have høstet deres hjemmedyrkede grøntsager. Du kan også læse om, hvordan vores partner, CECOWOR, i Tamil Nadu fortsat kæmper for at sikre børn deres rettigheder ved at gøre alle lag af samfundet opmærksomme på dem og holde myndighederne ansvarlige. 2019 gav ligeledes anledning til et besøg hos partneren, hvor der var fokus på at kapacitetsopbygge og styrke deres lokale aktiviteter. 

I løbet af året har vi også afsluttet et projekt. Sundhedsprojektet Choices, Childhood and Rights er blevet afsluttet med fine resultater. Sammen med partneren, SEEDS, har projektet fremmet sundhed, hygiejne, udvikling og skoleparathed for børn af det marginaliserede oprindelige folk i alderen 0-6 år. Herudover har projektet haft en positiv indvirkning på gravide og ammende kvinders helbred og sundhedsbevidsthed, alt imens SEEDS har advokeret for de oprindelige stammefolks rettigheder. I 2019 ophørte Aktion Børnehjælp støtten til de tre skoler – Idealskolen, Visdomsskolen og Drømmeskolen. Men arbejdet fortsætter for adgang til uddannelse for børnene på anden vis. De tre skoler har gjort – og gør stadig – en betydningsfuld forskel for de flere tusinde børn, der er blevet indskrevet i skolerne. 

Det nye årti byder på mange vigtige tiltag. I udgangen af 2019 fik vi den virkelig gode nyhed, at to nye projekter vil modtage støtte. Der er tale om et uddannelses- og rettighedsprojekt og et sanitets- og sundhedsprojekt. Derfor vil første halvdel af det nye år gå med at opstarte de nye projekter og tilhørende projektgrupper herhjemme i Danmark. Der er altså masser at gribe fat i, og Aktion Børnehjælp glæder sig til at fortsætte arbejdet for at forbedre indiske børns levevilkår. 

Her kan du læse vores nye Årsrapport fra 2019. Rigtig god læselyst! 

 


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/aktionboernehjaelp.dk/public_html/wp-includes/formatting.php on line 2865

Året der gik i Indien

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Genvalg af Modi 

Tilbage i april blev verdens største valg udskrevet. Mere end 600 millioner mennesker stemte ved et af de 1 million valgsteder. Valget havde den højeste kvindelige deltagelse nogensindeDen 23. maj blev vinderen annonceret. Narendra Modi vandt stort med 37% af stemmerne over Rahul Gandhisom fik næstflest stemmer, og fortsætter dermed som landets premierminister de næste fem år. 

Indien rækker efter stjernerne 

Indien 2019 Aktion Børnehjælp

I september var Indien enormt tæt på at blive blot den fjerde nation til at lande på månen. Indien kom faktisk så tæt på som 2 km fra månens overflade inden de mistede forbindelsen til deres rumskib. Rumprogrammet og ekspeditionen har til formål at give en bedre forståelse af månens oprindelse og evolution ved at undersøge mineraler og landskabet på dens sydpol. Desværre nåede Indien ikke i denne omgang at få fodfæste på månen, men deres program og ambitioner fortsætter mod at blive den fjerde rummagt. 

Gandhis 150-års fødselsdag 

Den 2. oktober markerede hele Indien Gandhis 150års fødselsdag. Jubilæet blev fejret med fest i gaderne og hyldest på skoler og andre institutioner. Gandhi, der er kendt som nationens fader, huskes for hans kamp mod det britiske styre og ikke mindst hans vision om at skabe et multikulturelt og tolerant Indien. 

Gandhis fødselsdag markerer også afslutningen på Modis GørIndienRent kampagne, der blandt andet havde til formål at forbedre hygiejnen og den generelle sanitet i Indien ved at investerer i toiletter og andre sanitetsprodukter. Modi lod sig inspirere af Gandhis syn på vigtigheden af sanitet og satte dermed slutdatoen af projektet på Gandhis jubilæumsfødselsdag som en hyldest. 

 

Det er ikke kun på nationalt plan, at det har været et spændende år. Zoomer man ind på delstaterne Orissa og Tamil Nadu, hvor vores samarbejdspartnere, ARM og CECOWOR, opererer, ser man at der bliver arbejdet på højtryk for at forbedre livet for området fattige og udsatte familier. 

Sammenhold om børns rettigheder 

ProjekteSammenhold om børns rettigheder blev skudt i gang i slutningen af sidst år. Siden dets begyndelse er der både i Danmark og i Indien blevet arbejdet på at implementere projektet i forlængelse med vores forrige projekt, og fortsætte det store arbejde. I marts var to repræsentanter fra Aktion børnehjælp på besøg hos CECOWOR i Gingee. Her blev der sparret og delt viden på tværs af de to organisationer. Aktion Børnehjælp introducerede nye redskaber og metoder, som samarbejdspartneren skal bruge til at indsamle data og monitorere projektets udvikling. I løbet af året er der herudover blevet udviklet en strategi der skal øge opmærksomheden på børns rettigheder, og motivere landsbybeboerne til at gøre krav på at tilsvarende indisk lovgivning bliver håndhævet. Overordnet set har projektet haft et rigtig godt første år med positive resultater og opbakning. 

For nyligt havde CECOWOR et tv-hold med på deres kontor for at overvære et møde hvor repræsentanter fra de vigtigste lokale myndigheder var samlet for at diskuterer børns rettigheder og hvordan man sikre dem disse. Udsendelsen er en rigtig flot anerkendelse af det gode arbejde, der bliver gjort for børnene og deres familier. 

Familier bekæmper fejlernæring 

Indien 2019 Aktion Børnehjælp

Et andet projekt som Aktion Børnehjælp har arbejdet aktivt på at skabe bedst mulige resultater for er ’Familier bekæmper fejlernæring’. Formålet med projektet er at adressere de underliggende faktorer til under- og fejlernæring. Dette gøres i samarbejde med partneren ARM ved at optimere fødevaresikkerheden for udsatte familier i delstaten Orissa. Et led i projektet er at etablere ernæringshaver i landsbyerne og samtidig skabe en forståelse for sammenhængen mellem varieret kost og sundhed blandt beboerne. maj blev den indiske østkyst ramt af cyklonen Fani, som skabte store oversvømmelser i projektområdetDette havde store konsekvenser for de nyetablerede ernæringshaverne, som for manges vedkommende gik til i vandmasserneDe fleste er nu genetablerede og dyrkningen til vintersæsonen er i fuld gang. Samtidig er beboerne blevet undervist i at gemme frø fra de forskellige grøntsager, så de bliver selvforsynende i frø og samtidig hurtigt kan genskabe ernæringshaverne igen efter oversvømmelser. 

2019 har også budt på flere besøg fra Danmark hos ARM. Senest rejste vores programleder og to frivillige afsted for at besøge landsbyerne og styrke projektet samt samarbejdet. Efter en rigtig god og udbytterig tur er der ligeså blevet indsamlet en masse flot videomateriale og inspirerende historier, som vi i Aktion Børnehjælp glæder os til at dele. 

Nye projekter

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Aktion Børnehjælp har ikke en stor pose penge, derfor er vi afhængige af, at der er nogle som har lyst til at støtte vores arbejde. Derfor er vi helt oppe at ringe over at CISU – Civilsamfund i Udvikling/Danida har valgt at støtte to nye projekter, et Uddannelses- og rettighedsprojekt, og et Sanitetsprojekt. 

Lige ret til uddannelse og sundhed 

I Indien bor en minoritet af Romaer og oprindelige folk (kaldet stammefolk). De er ofte karakteriseret af ekstrem fattigdom, analfabetisme og diskrimineres af både det omgivne samfund og myndighederne. Lovmæssigt har de samme rettigheder som alle andre, men i praksis har mange ikke adgang til basale rettigheder indenfor sundhed og uddannelse. Derfor vil vi de næste tre år – i tæt samarbejde med vores partner CECOWOR – arbejde på at sikre børn af Romaer og oprindelige folk adgang til eksisterende regeringsprogrammer, herunder børnehaver. Adgangen til børnehave (også kaldet førskole) er essentiel, da det har stor betydning for om børnene starter i grundskolen når de bliver 6 år og om de færdiggør skolen eller dropper ud før. Sideløbende vil mødrene blive organiseret i landsbygrupper og få viden om vigtigheden af uddannelse, deres rettigheder og hvordan de selv kan være med til at kræve dem. Børnene i skolealderen vil gennem børnegrupper lære om deres rettigheder og muligheder gennem leg. Derudover vil både CECOWOR og landsbyboerne lægge pres på myndighederne for at sikre lige rettigheder til alle; og der vil blive lavet forskellige tiltag for at nedbryde fordomme og mindske diskriminationen af de to befolkningsgrupper.  

Toiletter giver bedre sundhed 

Dårlige toiletforhold er et stort problem i Indien og har store sundhedsmæssige konsekvenser. Indien har en lang tradition for at bruge naturen som toilet, som er svær at bryde. Selv dem der har et toilet, bruger det ofte kun når det er belejligt; eller slet ikke. Det skyldes manglende viden om konsekvenserne ved besørgelse i det fri og vigtigheden af basal hygiejne. Derfor vil vi de næste tre år – i tæt samarbejde med vores partner ARM – gennem oplysning, motivere beboerne i 30 landsbyer til at sikre at alle indbyggere har adgang til toiletter og bruger dem uden undtagelse. I starten af projektperioden etableres sanitetskomiteer i hver landsby, som skal facilitere den fælles proces i landsbyen. Derudover vil der blive dannet fortalervirksomhedsgrupper som skal lægge pres på beslutningstagerne og sikre at de lever op til deres ansvar i forhold til vand og sanitet i landsbyerne. Derudover har projektet særligt fokus på involvering af børn, unge og kvinder gennem aktiviteter på 34 skoler; og i 250 selvhjælpsgrupper for kvinder.  

Projektet forventes ikke blot at forbedre landsbyboernes sundhed, men også deres økonomi, pga. Færre sygedage og færre udgifter til medicin og lægebesøg. Projektet er baseret på erfaringer fra et toårigt pilotprojekt implementeret i fem landsbyer. 

 

Du vil fra foråret kunne følge udviklingen i projekterne i nyhedsbrevet, på hjemmesiden og på facebook. 

Alle skal lære at læse og skrive

Aktion Børnehjælp børn skole

 

 

 

 

 

 

 

Therese Boje Mortensen

Den 8. september er det International Literacy Day. En dag der understreger vigtigheden af at lære at læse og skrive, og hvordan det påvirker både det enkelte mennesker og samfundet på positiv vis. Det er en dag, hvor vi i vesten kan fejre vores skolesystem og måske vende blikket mod de steder, hvor det stadig ikke er en selvfølge at alle får muligheden for at lære at læse og skrive.

 

Alfabetisme og børns rettigheder

Da jeg var i Indien tidligere i år, spurgte jeg en række NGO-ansatte hvorfor nogle forældre overtræder deres børns rettigheder. Et gennemgående svar var, at forældrene ikke er literate – det vil sige, at de ikke kan læse og skrive. Med dette mener NGO-arbejderne ikke at forældre som er analfabeter ikke er i stand til at tage fornuftige beslutninger på deres børns vegne. Nej, i stedet vil de gerne fremhæve, at dét at være literate ikke bare er kapaciteten til at læse og skrive, men adgangsbilletten til det meste af verden: til mange former for viden, til arbejde, til indkomst. Uden denne adgangsbillet er forældre ofte nødsagede til at sende deres børn i arbejde og droppe skolegangen.

 

Aktion Børnehjælp skole børn

 

 

 

 

 

 

 

At kunne læse og skrive er fundamentet for et barns videre uddannelse. Alfabetisme giver frihed til børn og unge til at kunne vælge deres livsvej. Hvert tiende år udfører Indien en folketælling, hvori landets alfabetisme bliver registreret. Den seneste folketælling fra 2011 viser, at 73 % af Indiens befolkning kunne læse og skrive. Deler man statistikken op i køn, lærer man at kun 64,6 % af kvinder kunne læse og skrive i 2011. Der er heldigvis ingen tvivl om, at statistikken vil se anderledes ud ved næste folketælling i 2021. For eksempel har Indien nu gjort det til en basal rettighed og pligt for alle børn mellem 6 og 14 år at gå i skole.

Vores projekt ”Sammenhold om Børns Rettigheder” har stærkt fokus på oplysning om børns rettigheder, både til dem der kan læse og skrive, og dem der ikke kan. Ved at oplyse forældre, lokalsamfund og myndigheder om vigtigheden af retten til uddannelse, kan vi sikre, at næste generation er literate. Og så vil de have mulighed for at sikre deres egne børns rettigheder.

Aktion Børnehjælp Savitribai Phule

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

I september fejres ’lærerens dag’ d. 5 af Indiens børn og voksne, og herudover markeres den internationale dag for læse- og skrivefærdigheder d. 8 over hele verden. Af den årsag dykker vi ned i Indiens kamp for mere tilgængelig skolegang, og kigger på en af dets vigtigste tidlige stemmer.

 

Indiens uddannelsessystem 

Igennem tiden er det indiske skolesystem, som et af verdens allerstørste, blevet undersøgt og reflekteret på fra alsidige perspektiver. Uddannelse, særligt inkluderende uddannelse, forbliver et af hovedområderne for Indiens regering, men på trods af det, er der langt mellem politik og handling. For mange, som i de fleste lande, er uddannelse et kerneområde i den indiske kultur og hverdag. Mange priser sig lykkelig og heldig over at have muligheden for at gå i skole imens andre betragter deres manglende uddannelse som en bekymring eller en barriere. I Indien anses uddannelse som et privilegie og ofte forventes det at ens skolegang er første prioritet. Dog er der mange andre, som bliver frarøvet deres skolegang, fordi deres tilstedeværelse er for besværlig af årsager såsom transport, eller de tvinges i arbejde fremfor skole af familien. Siden august 2019 har uddannelse for børn mellem 6-14 år været gratis og obligatorisk. Alligevel, er der mange piger, som ikke går i skole af religiøse årsager eller et kulturelt pres. Især efter primary school (6-14 år) er der mange piger, som ikke fortsætter i skolen. Ifølge en NCPCR-rapport er 39,4% af unge indiske piger i alderen 15-18 ikke indskrevet i en uddannelsesinstitution. 

 

Indiens første kvindelige underviser 

En af de personer, som har haft størst betydning for Indiens uddannelsessystem, er Savitribai PhulePhule, som er født i 1831, er i dag hædret som “moderen af moderne uddannelse” af den indiske befolkning. Dette er grundet hendes aktive kamp for fair behandling af kvinders rettigheder; særligt indenfor uddannelse under det britisk herredømme. Sammen med hende mand, som lærte hende at læse og skrive, anses hun for at være frontfigur i en social bevægelse, der arbejdede imod diskrimination baseret på kaste og køn indenfor uddannelsessystemet i Indien. Med hendes beslutsomhed og vilje til at ændre kvindernes forhold i landet, åbnede hun i Pune i 1848 en pigeskole sammen med hendes mand, og regnes i dag for at være Indiens første kvindelige underviser. Hendes ambitioner og kulturelt usædvanlige tilgang skabte raseri og uforståelighed på tværs af samfundet. På trods af massiv modvind fik hun ros af resultaterne fra hendes handlinger af den britiske regering. I dagens Indien anses Phule ikke kun for at være Indiens første kvindelige lærer, men er også blevet kaldt for et “moderne feministisk ikon’. Hendes engagement var enestående i samtidens 19ende århundrede, idet hun var den første kvindelige leder af en social bevægelse, der koblede kaste, patriarkat og uddannelse sammen. 

 

Uddannelse – at kræve sin ret 

Uddannelse er en fundamental og ubestridelig rettighed for hvert et barn på trods af religion, social status, køn og oprindelse. Alle børn har ret til lige muligheder for skolegang og med det medfølger behovet for et inkluderende uddannelsessystem med fokus på at eliminere barriere og sociale lænker. I dag har indiske kvinder meget at takke Phule for. Hun er kvinden, der har sået de første frø og banet vej for muligheder, der forbedrer indiske kvinder af alle sociale lags deltagelse i uddannelsessystemet. På trods af hendes bestræbelse har Indien ikke lykkes med at fuldkommen leve op til det Phule fortsat repræsenterer. 

Hos aktion børnehjælp arbejder vi ligeså aktivt for børns ret til uddannelse i Indien. Du kan støtte vores arbejde og projekter direkte her. 

 

 

Det oprindelige folk

Aktion Børnehjælp Indiens flag

Af Christine Michelsen

Den 9. august er det international dag for verdens oprindelige folk. I den anledning sætter vi her fokus på de millioner af oprindelige folk i Indien, som lever mere eller mindre adskilt fra den moderne verden 

 

En særlig befolkning 

Indien udgør oprindelige folk omkring 9% af befolkningen fordelt på mere end 500 forskellige stammer. De oprindelige folk bor over hele Indien i områder, som dækker omkring 15% af landet. De fleste stammer bor i skovområder i det centrale Indien. Historikere mener, at disse oprindelige folk nedstammer fra en af verdens første civilisationer, som levede i Indusdalen og blev fordrevet til skovene, da andre grupper indtog det nuværende Indien. Andre af de tilbageværende oprindelige folk bor i bjergene eller på forskellige øer.   

De forskellige stammer har hver deres særprægede kultur med egne traditioner som sprog, religion, højtider, mad, dans og musik. Det er meget forskelligt, hvor isolerede de forskellige oprindelige folk er fra resten af befolkningen. Nogle lever stadig isoleret som jæger-samlere, mens andre lever af smålandbrug, fiskeri og håndarbejde og er en del af det omkringværende samfund.  

Sammen med dalitterne, også kaldet de kasteløse, har de oprindelige folk bestemte privilegier, som er indskrevet i den indiske forfatning. For eksempel er der pladser i alle lovgivende forsamlinger såvel som på uddannelsesinstitutioner og offentlige arbejdspladser reserveret til både dalitter og oprindelige folk.  

 

Sundhed og læring til børn af oprindelige folk 

I Indien udgør de oprindelige folk nogle af de fattigste og mest marginaliserede grupper i samfundet. Analfabetisme er meget udbredt, og andelen af børn, der dropper ud af grundskolen, er dobbelt så høj som i resten af befolkningen. Det skyldes bl.a. at mange børn af oprindelige folk ikke kan få hjælp til deres lektier derhjemme, og at de ikke bliver undervist på deres modersmål 

Derfor har vi i Aktion Børnehjælp fokus på oprindelige folk. I projektet ’Sundhed & Læring’ har vi gennem ansættelse af lokale lærere og frokostordning sikret at alle børn fra 3-5 år i projektlandsbyerne er kommet i førskole. Her lærer de gennem leg bogstaver, tal, former og farver, som de skal kunne når de starter i 1. klasse. Før førskolerne, måtte mange af børnene tage med forældrene på arbejde i marken, hvor de enten hjalp til med hårdt arbejde eller sad i hjørnet af marken og passede sig selv mens forældrene arbejdede. Nu kan børnene i stedet lege og have det sjovt med de andre børn. Udover at gøre børnene klar til skolestart, er legen også med til at udvikle børnene kognitivt, sprogligt og motorisk, så de får den bedste start på livet. 

 

Retten til at være sig selv  

Over hele verden er de mest isolerede oprindelige folk, som bor i endnu uudforskede områder, truede af modernisering, turisme og nysgerrige fremmede. Mange steder, herunder Indien, bliver oprindelige folk fjernet fra det land, hvor de har boet i tusinder af år, for at gøre plads til infrastrukturelle projekter som dæmninger og motorveje. 

På den indiske ø North Sentinel Island i Andamanerne i Den Bengalske Bugt bor verdens måske allermest isolerede stammefolk kaldet sentineleserne. Der anslås at være 50-200 medlemmer af stammen, men man ved stadigvæk meget lidt om dem og deres levevis. Sentineleserne er nemlig berygtede for at sky al kontakt med omverden og de er fjendtlige mod alle fremmede, der nærmer sig deres ø. Oftest skyder de efter udefrakommende med pile. Derfor er North Sentinel Island også kendt som et af verdens farligste steder. Så sent som i november 2018 blev en 27-årig amerikaner dræbt af sentineleserne, da han prøvede at gå i land på øen med det formål at missionere og omvende de lokale til kristendommen.  

Truslerne mod verdens oprindelige folk har de sidste 20 år medført et øget fokus på at sikre oprindelige folks rettigheder til at bevare deres land og levevisI 2007 kom verdens oprindelige folk også på FN’s dagsorden idet de vedtog en erklæring om oprindelige folks rettigheder. Erklæringen fastslår oprindelige folks ret til at bevare deres særegne identitet, kultur og sprog, samt deres ret til adgang til beskæftigelse, sundhed og uddannelse. I mange lande er der dog stadig langt fra erklæring til praksis.  

 

Aktion Børnehjælp Køkkenhaver

Af Vanessa Raben Alberg

I foråret 2019 sendte vi en lille delegation til Indien for at lave et monitoreringsbesøg for projektet Familier bekæmper fejlernæring. Der er sket meget siden opstarten af projektet, og vi har fået nogle rigtig fine og brugbare resultater. Dem, der var afsted er kommet hjem med rørende og inspirerende oplevelser og fortællinger, så læs endelig med.

En udvikling der ikke er til at tage fejl af

De første køkkenhaver er blevet etableret og Mette Olsen, som har været med i projektet lige fra dets idéfase i 2015 fortæller,
”At høre hvordan en hel landsby igennem generationer har gået med den opfattelse, at de ikke kunne dyrke grøntsager på den sandede jord – og nu på grund af projektet er begyndt at dyrke grøntsager i ny anlagte køkkenhaver og se deres begejstring er simpelthen så rørende. ”

Mette bliver bakket op af Mathilde Nielsen, der siger,
“Det har gjort et stort indtryk på mig, at høre landsbyboerne fortælle om deres drømme om, at udvide køkkenhaverne, som de indtil for blot et halv år siden, ikke troede var mulige at anlægge! Det er rørende at se, hvor glade og stolte kvinderne er af deres køkkenhaverne. Det lyser ud af dem, når de viser afgrøderne frem.”

Som Mette udtaler, så fokuserer projektet en hel del på sundhed, og hvordan landsbybeboernes kost kan blive optimeret, så vi bl.a. får brudt den onde cirkel med underernærede børn. Ligeledes gælder det deres dyrkning af jorden, og der bliver nu i større grad benyttet organisk gødning i stedet for pesticider og kemiske fertiliser, hvilket er et skridt i den rigtige retningen ang. bæredygtighed. Cyklonen Fani, der hærgede i maj måned har også haft store konsekvenser for Orissa og ikke mindst køkkenhaverne, men landsbybeboerne har fået opbygget en ny tillid til dem selv omkring deres evne til at dyrke flere afgrøder, hvilket kan hjælpe dem videre efter Fanis ødelæggelser. Mette Olsen fortæller,

”Landsbybeboernes selvopfattelse har ændret sig betydeligt. Før så de sig kun som daglejere, men nu er de begyndt at anse sig selv som bønder. Noget de slet ikke troede de kunne mestre. Vi har i projektet fokuseret meget på sundhed, men at vi også kan være med til, at de vokser som mennesker og får opbygget selvtillid er fantastisk. ”

Dette var bare en lille fortælling i blandt mange, så følg endelig med de næste par måneder, da der vil komme flere spændende nyheder fra os om Orissa.