Årsrapport Indien ngo

 

Vi er efterhånden godt inde i 2019, og vi er i fuld gang med fortsat at forbedre børns vilkår i Indien. Lad os tage et tilbageblik på de gode resultater fra 2018, som vi tager med ind i dette år.
Gode resultater er der nok af fra 2018, hvor vi sammen med vores partnere har gjort en forskel for tusindvis af børns uddannelse, sundhed og fødevaresikkerhed.

 

Bedre sundhed for hele familien

Sammen med vores partner ARM har vi de sidste to år arbejdet for at stoppe besørgelse i det fri i fem landsbyer gennem projektet ’Sanitet og Sundhed’, og resultaterne af det nu afsluttede projekt er fantastiske. Samlet set har der været en stigning på over 400% i antallet af familier, der gør brug af toiletter. I to af landsbyerne er der nu ingen, der besørger i det fri mere, og de andre landsbyer er godt på vej. Det gør en kæmpe forskel for børnenes sundhed, da besørgelse i det fri giver diarré, som fører til fejl- og underernæring, som kan resultere i alvorlige varige fysiske og kognitive mén. Sammen med ARM har vi i 2018 også startet det nye projekt ’Familier Bekæmper Fejlernæring’, hvor vi hjælper landsbyboerne med at komme problemerne med fejlernæring til livs og dermed forbedre sundheden for hele familien.

 

Børn kræver deres rettigheder

Når børnene er bedre ernærede, kan de også bedre lære i skolen. Men hvad nytter det, hvis de bliver taget ud af skolen, fordi de skal giftes eller lave børnearbejde? Den form for rettighedsovertrædelser har vi sammen med vores partner CECOWOR arbejdet på at forhindre de sidste tre år i projektet ’Børn, Kend Jeres Rettigheder’. Projektet sluttede i november, og resultaterne viser, at arbejdet med børnerettighedsklubber og landsbyråd har gjort en stor forskel. For eksempel er otte børneægteskaber blevet stoppet, ni børn, som var droppet ud for at blive børnearbejdere, er tilbage i skole og fire sager om børnemisbrug er blevet anmeldt. Organiseringen i landsbyerne har også mindsket diskrimination, og børn, unge og voksne kan nu føle sig sikre i at gå til myndighederne, hvis de oplever rettighedsovertrædelser. Men arbejdet er langt fra færdigt, i forlængelse af projektet startede vi derfor implementeringen af en videreudvikling af børnerettighedsprojektet ’Sammenhold om Børns Rettigheder’. Det nye projekt vil forløbe over de næste 4 år. Her vil vi forhindre endnu flere rettighedskrænkelser ved at træne og lægge pres på beslutningstagere og ansvarlige for børns rettigheder, for at sikre at loven opretholdes af myndighederne.    

 

Uddannelse for en bedre fremtid

Uddannelse er vigtigt for at forbedre børns fremtidsmuligheder. Derfor har vi fortsat med at støtte børn i Indien gennem børnehaver, skoler og lektiecaféer i det forgangne år. På de tre skoler ’Visdomsskolen’, ’Drømmeskolen’ og ’Idealskolen’ har hundredvis af fattige og marginaliserede børn fået undervisning i 2018. De 160 børn på ’Idealskolen’ har for eksempel, udover almindelig boglig undervisning, modtaget undervisning i flere kreative fag, og har taget del i konkurrencer og idrætsstævner i løbet af året, hvilket har styrket børnenes selvtillid og fysiske sundhed. Sammen med CECOWOR støtter vi også børnehaver og lektiecaféer, hvor 150 børn af oprindelige folk, som ikke har tradition for at sende deres børn i skole, i år har fået de bedste mulige forudsætninger for at klare sig godt i skolen.

Ingen af disse resultater kunne være skabt uden alle dem, der har støttet vores arbejde i det forgangne år.

Læs vores årsrapport her.

Støt her – så du kan være med til at skabe mindst lige så gode resultater i 2019.

Indisk karry opskrift

Af Nanna Capion

Påsken er lige om hjørnet, og det er den internationale sundhedsdag også.
Vil du tilføje noget sundt og smagfuldt til den kommende påskefrokost, så kast dig ud i denne indiske karryopskrift!

Opskrift til 2 personer:

  • 1 fed hvidløg
  • 1 lille rødløg
  • Et halvt blomkål
  • 2-3 kartofler
  • Et halvt æble
  • 1 ds. kikærter
  • 1 ds. kokosmælk
  • 1 tsk. revet ingefær
  • 1 tsk. garam masala
  • 1 tsk. stærk karry
  • 1 tsk. Spidskommen
  • ½ tsk. tørret chili
  • ½ tsk. tørret koriander
  • Pyntes med lidt yoghurt, frisk koriander el. mynte, citron el. lime og serveres med naanbrød

 

Fremgangsmåde:

  1. Svits løg og hvidløg.
  2. Tilsæt ingefær, chili, koriander, spidskommen, garam masala, karry og rør det hele godt sammen.
  3. Tilsæt kartofler og blomkål skåret i mindre tern.
  4. Rør det sammen og tilsæt lidt vand og dåsen med kokosmælk og lad det simre i 20-25 min.
  5. Tilsæt kikærter og små æbletern og lad det simre videre i 10 min. Tilsæt eventuelt lidt citron eller lime til retten.
  6. Pynt med yoghurt og eventuelt frisk koriander, mynte og lime.
  7. Serveres med naanbrød.

 

Velbekomme!

 

  

Indien aktion børnehjælp

Af Elin Mogensen

Forestil dig, at du tager til en lille indisk by med ca. 300.000 indbyggere. Herfra sigter du i retning af et bjergområde, og fire timer senere rammer du de første af 256 øde og isolerede landsbyer beboet af indiske stammefolk. Turen fortsætter, og lyden af kampesten der rammer bilens understel overdøves af de to indiske mænd, der griner på forsædet. To timer senere når du frem til en af de 7 mest afsides landsbyer i området.
De landsbyer har Aktion Børnehjælp gennem godt to år zoomet ind på gennem et samarbejde med den indiske organisation SEEDS. Projektet Children, Choices and Rights (CCR) sætter kort fortalt fokus på sundhed og udvikling blandt stammebørn og deres mødre. Nu nærmer projektet sig sin ende, og i den forbindelse var vi, Anja og Elin på et afsluttende projektbesøg i marts 2019.
Besøgets overordnede formål var at sikre en god afslutning af projektet med fokus på:
1. fuld forståelse af aktiviteter og initiativer SEEDS har implementeret.
2. indsamling af manglende data.
3. tiden efter projektafslutning inkl. afklaring af muligheder for eventuelt fremtidigt partnerskab.

 

Jagten efter detaljerne

I løbet af de sidste 2,5 år har repræsentanter fra Aktion Børnehjælp besøgt SEEDS to gange, og der har naturligvis været masser af kommunikation løbende. Aktion Børnehjælp har fortalt om hvad og hvordan, de har arbejdet med CCR-projektet. Alligevel var der et stort behov for at indsamle yderligere data, da Aktion Børnehjælp havde en fornemmelse af, at detaljer var gået tabt, når hovedpointer var blevet formuleret i rapporter, og over Skype. Derfor blev to af besøgets fem dage brugt ude i landsbyerne hos stammefolkene, hvor vi observerede undervisning i de etablerede før-skoler og interviewede alt fra traditionelle healers til nybagte mødre og stammeledere. På hver deres måde har de påvirket implementeringen af projektet, og alle havde de en holdning til CCR-projektet og processen. Vi fik yderligere interessant viden i kilometerlange baner i mødet med den eksterne evaluator, der få uger inden besøget havde evalueret projektet. Hun præsenterede sine resultater med klarhed og uden at lægge fingre imellem, og alle fire tilhørere fra SEEDS og Aktion Børnehjælp lyttede nysgerrigt, og evalueringen gav anledning til livlig diskussion.

 

Papir i lange baner

Foruden at rage til os af beretninger om SEEDS’ projektaktiviteter og informationer fra landsbyboere, brugte vi også meget tid på at indsamle manglende data. SEEDS har naturligvis sendt narrative rapporter og budgetter løbende, men af forskellige årsager var der en del mangler. I fællesskab blev dokumenter gravet frem og sorteret, og både proces og metode blev diskuteret i bund. Kaosset af papir føltes befriende, fordi vi i fællesskab kom i mål med at få overblik over, hvad SEEDS havde og manglede af dokumenter – og fik diskuteret, hvordan en bedre proces sikres fremadrettet. Anja og jeg var lettede og efterladt med en oplevelse af, at processen både før og under besøget har været lærerig for SEEDS.

 

Projektet når sin ende

Oprindeligt skulle projektet have sluttet 31. januar 2019, men vi fik mulighed for at forlænge det to måneder pga. forsinkelser i projektperioden og overskud i budgettet. Under besøget i marts forventede både SEEDS og vi, at projektet ville blive afsluttet ved månedens udløb. Dog viste det sig, da vi under besøget fik overblik over budgettet, at der var mulighed for at forlænge projektet yderligere to måneder til 30. juni 2019. I den periode skulle undervisningen på før-skolerne og dagligt kosttilskud til børn og mødre fortsætte som hidtil, og derudover blev det aftalt, at SEEDS skulle sætte hårdt ind på arbejdet med at få regeringen til at fortsætte og forankre projektet, som de ifølge lovgivningen har ansvar for. SEEDS kæmper fortsat og har håb og drømme for projektets og organisationens fremtid, men som det ser ud nu, har SEEDS desværre ikke økonomi til at fortsætte projektet i den form, det har haft hidtil. Til trods for manglende økonomiske midler har SEEDS på prisværdig vis en intention om at fortsætte deres rådgivende funktion i landsbyerne. Vi krydser fingre for, at lokale donorer indvilliger i at hjælpe til, da Aktion Børnehjælp ikke har mulighed for at forlænge projektet yderligere. Forhåbentlig kan SEEDS og Aktion Børnehjælp samarbejde om projekter igen en gang i fremtiden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Julia Samokhvalova, frivillig i projektet Choices, Childhood and Rights 

Der er lidt over 700 forskellige indfødte folkeslag, som udgør 8,6% af befolkningen i det multietniske Indien. Det er etniske grupper, der befinder sig udenfor det traditionelle indiske kastesystem og historisk set har været marginaliseret og dårligst stillet i samfundet. De indfødte folk er anerkendt i den indiske grundlov som Scheduled Tribes, og følge den indiske lov har de en række rettigheder, primært retten til land og selvbestemmelse og positiv særbehandling i forhold til adgang til uddannelse og job. I praksis bliver lovgivningen dog ikke fuldt, og der foregår stadig diskrimination og overgreb imod stammesamfundene, der siden kolonitiden er blevet presset væk fra deres leveområder.

Choices, Childhood and Rights

Aktion Børnehjælp samarbejder med den lille NGO SEEDS, der i over 20 år har arbejdet på at fremme udviklingen og advokere for rettigheder for de lokale stammefolk i den sydøstlige stat Andhra Pradesh. Det fælles projekt Choices, Childhood and Rights, der er ved at nå sin ende, omfatter 7 afsides landsbyer, der ligger fjernt fra storbyerne i et stort skovområde med klipper, dale og floder. De indfødte folk Koya og Konda Reddi har traditionelt levet af svedjebrug og jagt, men deres levevis bliver begrænset i dag, da naturområdet blev fredet som nationalpark i 2008, hvilket sætter nogen bestemte regler og krav til, hvordan skovområderne må ejes og benyttes. Ifølge den indiske skovstyrelse er privat ejendomsret forbudt i en fredet park, så landsbyboerne lever under konstant risiko for at blive tvunget væk fra deres leveområder. De bliver også chikaneret af lokale embedsmænd, der vil lease jordlodder fra dem for at producere salgbare afgrøder.

Under Aktion Børnehjælpes monitoreringsbesøg i juni 2018, fortæller SEEDS’ jurist om de mange retssager, der bliver rejst imod landsbyboerne og som altid bliver trukket i langdrag, uden at der kommer en egentlig afgørelse. Landsbyboerne har nemlig ikke dokumenter på, at de ejer deres jord, og myndighederne nægter at udstede sådanne dokumenter, da det vil betyde, at stammefolkene ikke vil kunne tvangsforflyttes, hvis det skulle blive nødvendigt.

Som en del af projektet har SEEDS påtaget sig den opgave at oplyse og forklare de indfødte folk om deres rettigheder, blandt andet deres ret til land og selvbestemmelse. De færreste af landsbyboerne har et uddannelsesniveau over grundskole, og SEEDS har arrangeret og faciliteret en række møder mellem landsbyboerne, deres jurist og repræsentanter fra de lokale myndigheder for at gøre stammefolkene bevidste og opmærksomme på deres rettigheder og krænkelser af disse. Landsbyboerne bliver oplært i lovgivning, hvilke rettigheder, de har, og hvordan de skal henvende sig til de lokale myndigheder.

Udover retten til land, fokuserer SEEDS også på retten til sundhed og uddannelse, som er en central del af FN’s menneskerettigheder. De indfødte folk omfattet af projektet bor langt væk fra både hospitaler og uddannelsesinstitutioner og er stort set afskåret fra byerne på grund af dårlig infrastruktur og skiftende vejrforhold. SEEDS tager især hånd om småbørn, gravide kvinder og ammende mødre som de mest udsatte hvad angår underernæring, dårlig hygiejne og mangel på vitaminer og mineraler. Ved at starte pre-schools i hver landsby har SEEDS opnået at samle børnene dagligt til klasseundervisning, aktiviteter, sunde vaner, leg og samvær med jævnaldrende børn, der skal sikre dem skoleparathed og en god start på livet. Alt vil i sidste ende styrke stammesamfundene, så de i fremtiden kan modstå krænkelser og lovbrud og kræve, at deres rettigheder bliver overholdt.

Du kan læse mere om projektet HER

 Af Mathilde Nielsen, frivillig i Familier Bekæmper Fejlernæring

Projektet Familier bekæmper Fejlernæring har netop modtaget de første foreløbige resulter af blodprøver taget for at monitorere sundheden hos 2.541 indiske kvinder og piger mellem 9- 35 år i 10 landsbyer i Orissa. Resultaterne viser at hele 98,2% af disse kvinder og børn har et alt for lavt hæmoglobinniveau.
 
Hæmoglo-hva’fornoget?

Hæmoglobin er et protein i de røde blodlegemer, der sørger for at transportere ilt rundt i kroppen, herunder også til hjernen. Derfor er det essentielt for både børn og voksnes udvikling og hverdag, at vores hæmoglobinniveau ligger på et sundt, stabilt niveau. Når vores hæmoglobinniveau er under normalgrænsen, kan vi opleve symptomer som åndenød, svimmelhed og træthed. Når vi lider af alvorlig hæmoglobinmangel, er organer som hjertet og hjernen udsatte.

Måling af hæmoglobinniveau
Fordi hæmoglobin er så vigtig for mennesker, er netop dette derfor også en af de måder projektet  Familier Bekæmper Fejlernæring vil måle sine resultater på. Landsbyboerne, der deltager i projektet, vil jævnligt få målt deres hæmoglobinniveau ved hjælp af blodprøver. En af projektets målsætninger er at antallet af landsbyboere med lavt hæmoglobinniveau skal være faldet med 40% ved slutningen af projektet.

Bekymrende resultater
Vi har netop modtaget de første foreløbige resulter af blodprøverne, der viser situationens dybe alvor. Kun 0,8 % af pigerne og kvinderne har et hæmoglobinniveau over normalgrænsen.  Alene i landsbyen Dagara har 18 kvinder og piger så alvorlig hæmoglobimangel, at de ville blive hospitalsindlagt i Danmark. Dette understreger endnu engang det store behov for projektet Familier Bekæmper Fejlernæring, hvis formål er at forbedre fødevaresikkerheden i 10 landsbyer gennem en kombination af oplysning om ernæring og introduktion af bio-landsbrugsmetoder.

Spis varieret!
Et for lavt hæmoglobinniveau, er ofte et symptom på fejl-eller underernæring, når man for eksempel ikke har adgang til en varieret kost. Det er vigtigt, at kosten er sammensat af forskellige fødevarer, så kroppens forskellige behov dækkes.

Fik du ikke læst vores artikel om de forskellige fødevaregrupper? Så kan du læse den her

Det er derfor vigtigt både at få nok mad, men også forskellig mad. Netop dét er også et af temaerne for FNs internationale fødevarer-dag d. 16. oktober.

På FAOs hjemmeside (FN’s fødevarer- og landbrugsorganisation) kan du lige nu læse om en kommende indsats, der blandt andet skal sætte fokus på at fremme fødevaresikkerhed blandt verdens landbefolkning (læs FAOs engelske artikel her)

Hvis du vil følge Familier Bekæmper Fejlernæring kan du læse mere HER, hvor du også kan støtte op om børns sundhed og udvikling.

aktionboernehjaelp støt fødevaresikkerhed

Bliv klogere på forskellen mellem fejl- og underernæring

Delstaten Orissa er blandt et af de steder i Indien, hvor der er flest fejlernærede børn. Fejlernæring kan skyldes enten mangel på eller for stort indtag af energi eller specifikke nærringstoffer, eller en ubalance i disse.
Fejlernæring kan derfor både være underernæring, overernæring eller, mangel eller overskud på mikronæringsstoffer (vitaminer og mineraler). Mangel på vigtige mikronæringsstoffer kan have frygtelige konsekvenser for børns vækst, udvikling og sundhed.

Underernæring

I Orissa er 41% af børnene under 5 år underernærede. Underernæring kan komme til udtryk som wasting, stunting og undervægt.
20,4% af børnene under 5 år er wasted og 6,4% af børnene under 5 år er alvorligt wasted. Børn som er wasted har en lav vægt i forhold til deres højde. Som regel skyldes wasting et nyligt og alvorligt vægttab på grund af for lidt mad og/eller på grund af en smitsom sygdom, som forårsager vægttab. Små børn som lider af moderat eller alvorlig wasting har en øget risiko for at dø. Den gode nyhed er, at det er muligt at behandle børn der er wasted og give dem en ny chance.

Forkrøblede børn
34,1% af børnene under 5 år i Orissa er stunted. Børn som er stunted har en lav højde i forhold til deres alder. Stunting skyldes kronisk eller tilbagevendende underernæring, typisk associeret med blandt andet en dårlig ernæring og sundhed hos moderen, uhensigtsmæssig ernæring i barnets første leveår, hyppig sygdom samt dårlige socioøkonomiske forhold. Stunting har konsekvenser for børnenes fysiske og kognitive udvikling.

34,4% af børnene under 5 år i Orissa er undervægtige. Børn som er undervægtige, har en lav vægt i forhold til deres alder. Dette kan både skyldes wasting, stunting eller begge dele.

Følg med i projektet Familier bekæmper fejlernæring for at få et indblik i, hvordan vi og vores samarbejdspartnere hjælper befolkningen i Orissa med at bekæmpe fejlernæring.

Unisex eller kønsopdelt

aktionboernehjaelp indien pige ved vandpumpe rent vand landbyer

Hvad har sanitet med børns uddannelse at gøre?

UNESCOs Globale Uddannelses Monitoreringsrapport (Global Education Monitoring Report (GEM) med fokus på ligestillingen mellem kønnene, stiller skarpt på betydningen af at kunne gå sikkert på toilettet både derhjemme og i skolerne.

En undersøgelse udført i delstaten Rajasthan i Indien viser, at pigerne hver måned missede minimum 5 skoledage pga. ringe sanitet eller mangel på vand hjemme. I løbet af et skoleår bliver det til over 50 fraværsdage! Vi er både stolte af og glade for at 75 % af alle husstande i det såkaldte WC-projekt har fået anlagt et toilet, som hele familien bruger! Derudover har de fem landsbyer, der er involveret i Sanitetsprojektet, på eget initiativ sørget for adgang til rent vand.

Hjælp til selvhjælp?

At det er landbyboerne, der selv har sørget for adgangen til rent vand, samt tjek af vandets renlighed minimum hver 3. måned, viser, at projektet ikke blot skaber gode sanitære resultater, men også at landsbyerne har fået et større sammenhold og tror på, at de i fællesskab kan ændre deres situation! Ydermere fortæller vores indiske partner ARM, at to ud af de fem landsbykomiteer nu står på egne ben og er uafhængige af ARM, som facilitator for møder og aktiviteter.

Det betyder, at vi trygt kan påbegynde den forestående slutevaluering af Sanitetsprojektet og at vi ved, at alle de gode initiativer vil leve videre i landsbyerne – også selvom Aktion Børnehjælp ikke længere faciliterer projektet. Landbyboerne har erfaret, at de ikke er afhængige af hverken Aktion Børnehjælp eller ARM til at opnå de forandringer de ønsker. Og sådan skal det være! Derfor kan vi, sammen med ARM, så småt begynde at vurdere, hvor vi ellers kan være med til at skabe forandringer.

Kønsopdelte toiletter
Et område som UNESCOs rapport tager op er kønsopdelte toiletter på skolerne. Undersøgelser fra 2007-2015 har nemlig vist, at opdelte toiletter på skolerne forøger antallet af piger, der bliver indskrevet og bliver i grundskolen!
Vi er lige nu i gang med idéfasen til en overbygning til sanitetsprojektet, så endnu flere indere kan få adgang til rent vand og gode sanitære forhold.
Glæd dig til at høre mere.

Praktikant søges

aktionboernehjaelp uddannelse udvikling rettigheder_IMG_8844

Vil du eller kender du nogen der vil have praktisk erfaring med projektstyring og udvikling samt kommunikation?
Vi søger to projekt- og formidlingspraktikanter fra 15. august 2018 til og med 31. januar 2019.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores projekt- og partneransvarlige, vores indsamlings- og kommunikationskoordinator samt med vores frivillige udvalg og grupper.

Se opslaget her

 

Når enden er ideel

aktionboernehjaelp støt indien uddannelse ARM IMG_2428 Børnerettighedsgrupper

I dag er Sagar en glad dreng på 12 år, han går i skole og han drømmer om at blive politimand, så han kan hjælpe folk og gøre sin mor stolt. Men Sagar har ikke altid haft muligheden for at gå i skole og fokusere på sin drøm – selvom det er hans ret!

Sagar Majhi på 12 år og hans mor fra landsbyen Chada Badhapal, Baliapal, Orissa.

Da Sagar var bare to år gammel, forlod faderen familien, og efterlod Sagar og hans mor. De sidste 10 år har de ikke hørt fra Sagars far. Sagars mor forsøgte i alle disse år at opretholde en tryg barndom for Sagar og sørge for, at han gik i skole. Men som enlig mor, kan det svært at tjene nok. Derfor flyttede Sagar og hans mor hjem til moderens familie. For ikke er bebyrde familien, startede Sagar mors som daglejer og Sagar måtte stoppe sin skolegang ved 6. skoletrin, og arbejde hjemme i huset.

Det er ikke ualmindeligt, at børn bliver taget ud skolen, før de har gennemført. Oftest skyldes det den manglende oplysning om, at det faktisk er en af børns rettigheder at gå i skole. Det var på baggrund af det faktum, at Aktion Børnehjælps partner Alternative for Rural Movement (ARM) begyndte projektet i Baliapal, Orissa. Projektet har blandt andet bestået i at sprede budskabet om børns rettigheder til skolegang. Dette er sket både i børnehøjde, med børnerettighedsgrupper og i voksenhøjde, hvor der er blevet holdt forskellige oplysningsarrangementer for forældre og lærere. Og i netop et af disse oplysningsarrangementer deltog Sagars mor. Efter af have lært om sin søns rettigheder, samt konsekvenserne af, ikke at fuldføre sin skolegang, besluttede hun at Sagar skulle tilbage i skole.

“Selvom vi har meget få ressourcer i familien, vil jeg prioritere Sagars skolegang” fortæller Sagars mor.

I december 2017 afsluttedes det 3-årige projekt, og Sagars historie er bevis på, at projektet har hjulpet! Det er vi virkelig glade for og stolte over.
Lige nu er vores partner ARM i fuld gang med at indsamle data til en stor slutevaluering. Det er vigtig for os, at projekterne evalueres og at de forbedres, hvor de kan, så alle midler bliver brugt på bedste vis.

Udover børnerettighedsprojektet har ARM siden 1997 drevet Idealskolen, hvor udsatte børn, hvis forældre ikke har mulighed for at dække udgifterne for deres skolegang, får gratis undervisning fra børnehaveklasse- til 5. klasseniveau. Idealskolens drift støttes af vores erhvervspartner Bluepack A/S, der gennem flere år har støttet arbejdet med børns rettigheder, specielt med fokus på retten til skolegang. Vi er rigtig glade for støtten, der sikrer skolegang for endnu flere børn, så de som Sagar, kan fokusere på deres drømme.

Husk, at din virksomhed, ligesom Bluepack A/S, altid kan hjælpe os, med at hjælpe andre, ved at støtte vores arbejde. Læs mere her

I sidste måneds nyhedsbrev kunne vi bringe den glædelige nyhed, at endnu et udviklingsprojekt kunne tage sin begyndelse – nemlig fødevaresikkerhedsprojektet “Familier Bekæmper Fejlernæring”

De første skridt
For at skyde projektet i gang var en af vores kernefrivillige, Mette Olsen, i januar på besøg ved vores partner ARM (Alternative for Rural Movement) i Balasoredistriktet i Orissa.
Stemningen ved ARM var meget forventningsfuld, for projektet benytter nye og innovative initiativer, hvor få virkemidler skal skabe store resultater. Det lyder næsten for godt til at være sandt – men det kán lade sig gøre! I tidligere samarbejder, såsom Sanitet og Sundhed, har ARM erfaret at alternative metoder virker.

Jeg er virkelig stolt over vores partner, ARM, og hvor åbne de er overfor nye innovative metoder. ARM er villige til at afprøve det. Det er jo fantastisk! Jeg glæder mig til at se vores partner vokse med opgaven.” beretter Mette, efter besøget ved ARM i januar.

Det første der skulle diskuteres, var projektets endelige målsætninger.

At tænke ud af marken
En af målsætningerne omhandler det at hjælpe landsbyboerne til i højere grad at bliver selvforsynende med varieret, næringsrig kost. Delstaten Orissa ligger i et område, der ofte rammes af oversvømmelser, hvilket resulterer i, at mange afgrøder står under vand i de våde måneder og bliver ødelagte. Derudover kæmper mange bønder med at jorden er udpint. Et af målene for projektet er, at over halvdelen landsbyboerne selv skal dyrke forskellige afgrøder, primært uden for markerne, f.eks. ved at anlægge små køkkenhaver, og derved alligevel kunne få adgang til varieret kost, der dækker ernæringsbehovene.

”Det helt specielle er, at landbruget og køkkenhaver planlægges ud fra ernæringsbehovet i hele husholdningen – ikke ud fra, hvad der kan sælges på markedet. Selvforsyning er helt centralt, når man skal minimere de fattiges sårbarhed”, fortæller Mette.

Når viden skal blomstre
Et andet af hovedmålene i projektet er at kunne sænke antallet af fejlernærede børn under 5 år.
Statistikker viser blandt andet, at omkring 41% af alle børn under 5 år i Orissa er underernærede og at 44% har blodmangel (anæmi). Blodmangel i en tidlig alder kan have alvorlige konsekvenser. For eksempel kan det gå ud over barnets indlæringsevne og svække modstandsdygtigheden overfor infektionssygdomme.
Målsætningen skal nås ved at øge fokus på vigtigheden af ernæring, og ved at gøre varieret og nærringsrig kost tilgængelig f.eks. ved førnævnte køkkenhaver. Alt er bygget op omkring hjælp-til-selvhjælp, og at der sættes et holistisk fokus på fejlernæring.

Baggrunden for målsætningerne
Målsætningerne sættes på baggrund af en grundig gennemgang af den generelle ernærings- og sundhedstilstand i både delstaten Orissa og Indien som helhed, blandt andet via tilgængelige statistikker. Selvom statistikkerne giver en indikator på, den overordnede helbredstilstand, vurderer vores partner ARM er helbredet blandt flere af landbyboerne i Balasoredistriktet er endnu værre end nationens og delstatens gennemsnit.
Derfor er det næste skridt for projektet, at indsamle sundheds- og landbrugsmæssige data om netop landsbyboerne i Balasoredistriktet. Undersøgelsen skal munde ud i en mængde grunddata, der fortæller om landsbyboernes helbredstilstand.
Disse data bruges til, løbende at evaluere, om projektet skaber fremskridt og muliggør, at vi ved projektets slutdato kan påvise præcis, hvor store forandringer projektet har bevirket, og hvorvidt projektet har efterlevet målsætningerne.

Glæd dig til at følge projektets udvikling og at komme med, helt ”Familier Bekæmper Fejlernæring”.