Indisk kartoffelsalat

aktion Børnehjælp indien opskrift kartoffelsalat

 

 

 

 

 

 

 

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Er du løbet tør for idéer til aftensmaden i dag? Skift den klassiske kartoffelsalat ud med denne indiske version. Spis de lune kartofler til kød og grøntsager fra grillen, eller lad dem køle ned, da retten sagtens også kan – og traditionelt set – nydes kold. Retten tager blot 15-20 minutter at lave, og er let da vi undlader mayonnaisen. 

 

Ingredienser:

  • 1 kg kartoffler
  • 1 tsk sennepsfrø
  • 2 tsk gurgemejepulver
  • 2 tsk spidskommen
  • 1 Rødløg
  • 1 Hvidløg
  • Olivenolie til stegning
  • Forårsløg
  • Friske ærter
  • Koriander eller persille

 

Fremgangsmåde:

  1. Kog kartoflerne i ca. 12 minutter, tilsæt salt og lad dem hvile.
  2. Rist krydderierne på panden – eventuelt i en wok
  3. Tilsæt olie og brun løgene
  4. Rens og klargør forårsløg og hak persille eller koriander
  5. Skær kartoflerne i både og tilsæt dem i wokken
  6. Lad kartoflerne stege i krydderiblandingen
  7. Server kartoflerne på et fad toppet med forårsløg, koriander eller persille og friske ærter

 

Velbekomme!

Det oprindelige folk

Aktion Børnehjælp Indiens flag

Af Christine Michelsen

Den 9. august er det international dag for verdens oprindelige folk. I den anledning sætter vi her fokus på de millioner af oprindelige folk i Indien, som lever mere eller mindre adskilt fra den moderne verden 

 

En særlig befolkning 

Indien udgør oprindelige folk omkring 9% af befolkningen fordelt på mere end 500 forskellige stammer. De oprindelige folk bor over hele Indien i områder, som dækker omkring 15% af landet. De fleste stammer bor i skovområder i det centrale Indien. Historikere mener, at disse oprindelige folk nedstammer fra en af verdens første civilisationer, som levede i Indusdalen og blev fordrevet til skovene, da andre grupper indtog det nuværende Indien. Andre af de tilbageværende oprindelige folk bor i bjergene eller på forskellige øer.   

De forskellige stammer har hver deres særprægede kultur med egne traditioner som sprog, religion, højtider, mad, dans og musik. Det er meget forskelligt, hvor isolerede de forskellige oprindelige folk er fra resten af befolkningen. Nogle lever stadig isoleret som jæger-samlere, mens andre lever af smålandbrug, fiskeri og håndarbejde og er en del af det omkringværende samfund.  

Sammen med dalitterne, også kaldet de kasteløse, har de oprindelige folk bestemte privilegier, som er indskrevet i den indiske forfatning. For eksempel er der pladser i alle lovgivende forsamlinger såvel som på uddannelsesinstitutioner og offentlige arbejdspladser reserveret til både dalitter og oprindelige folk.  

 

Sundhed og læring til børn af oprindelige folk 

I Indien udgør de oprindelige folk nogle af de fattigste og mest marginaliserede grupper i samfundet. Analfabetisme er meget udbredt, og andelen af børn, der dropper ud af grundskolen, er dobbelt så høj som i resten af befolkningen. Det skyldes bl.a. at mange børn af oprindelige folk ikke kan få hjælp til deres lektier derhjemme, og at de ikke bliver undervist på deres modersmål 

Derfor har vi i Aktion Børnehjælp fokus på oprindelige folk. I projektet ’Sundhed & Læring’ har vi gennem ansættelse af lokale lærere og frokostordning sikret at alle børn fra 3-5 år i projektlandsbyerne er kommet i førskole. Her lærer de gennem leg bogstaver, tal, former og farver, som de skal kunne når de starter i 1. klasse. Før førskolerne, måtte mange af børnene tage med forældrene på arbejde i marken, hvor de enten hjalp til med hårdt arbejde eller sad i hjørnet af marken og passede sig selv mens forældrene arbejdede. Nu kan børnene i stedet lege og have det sjovt med de andre børn. Udover at gøre børnene klar til skolestart, er legen også med til at udvikle børnene kognitivt, sprogligt og motorisk, så de får den bedste start på livet. 

 

Retten til at være sig selv  

Over hele verden er de mest isolerede oprindelige folk, som bor i endnu uudforskede områder, truede af modernisering, turisme og nysgerrige fremmede. Mange steder, herunder Indien, bliver oprindelige folk fjernet fra det land, hvor de har boet i tusinder af år, for at gøre plads til infrastrukturelle projekter som dæmninger og motorveje. 

På den indiske ø North Sentinel Island i Andamanerne i Den Bengalske Bugt bor verdens måske allermest isolerede stammefolk kaldet sentineleserne. Der anslås at være 50-200 medlemmer af stammen, men man ved stadigvæk meget lidt om dem og deres levevis. Sentineleserne er nemlig berygtede for at sky al kontakt med omverden og de er fjendtlige mod alle fremmede, der nærmer sig deres ø. Oftest skyder de efter udefrakommende med pile. Derfor er North Sentinel Island også kendt som et af verdens farligste steder. Så sent som i november 2018 blev en 27-årig amerikaner dræbt af sentineleserne, da han prøvede at gå i land på øen med det formål at missionere og omvende de lokale til kristendommen.  

Truslerne mod verdens oprindelige folk har de sidste 20 år medført et øget fokus på at sikre oprindelige folks rettigheder til at bevare deres land og levevisI 2007 kom verdens oprindelige folk også på FN’s dagsorden idet de vedtog en erklæring om oprindelige folks rettigheder. Erklæringen fastslår oprindelige folks ret til at bevare deres særegne identitet, kultur og sprog, samt deres ret til adgang til beskæftigelse, sundhed og uddannelse. I mange lande er der dog stadig langt fra erklæring til praksis.  

 

Aktion Børnehjælp Køkkenhaver

Af Vanessa Raben Alberg

I foråret 2019 sendte vi en lille delegation til Indien for at lave et monitoreringsbesøg for projektet Familier bekæmper fejlernæring. Der er sket meget siden opstarten af projektet, og vi har fået nogle rigtig fine og brugbare resultater. Dem, der var afsted er kommet hjem med rørende og inspirerende oplevelser og fortællinger, så læs endelig med.

En udvikling der ikke er til at tage fejl af

De første køkkenhaver er blevet etableret og Mette Olsen, som har været med i projektet lige fra dets idéfase i 2015 fortæller,
”At høre hvordan en hel landsby igennem generationer har gået med den opfattelse, at de ikke kunne dyrke grøntsager på den sandede jord – og nu på grund af projektet er begyndt at dyrke grøntsager i ny anlagte køkkenhaver og se deres begejstring er simpelthen så rørende. ”

Mette bliver bakket op af Mathilde Nielsen, der siger,
“Det har gjort et stort indtryk på mig, at høre landsbyboerne fortælle om deres drømme om, at udvide køkkenhaverne, som de indtil for blot et halv år siden, ikke troede var mulige at anlægge! Det er rørende at se, hvor glade og stolte kvinderne er af deres køkkenhaverne. Det lyser ud af dem, når de viser afgrøderne frem.”

Som Mette udtaler, så fokuserer projektet en hel del på sundhed, og hvordan landsbybeboernes kost kan blive optimeret, så vi bl.a. får brudt den onde cirkel med underernærede børn. Ligeledes gælder det deres dyrkning af jorden, og der bliver nu i større grad benyttet organisk gødning i stedet for pesticider og kemiske fertiliser, hvilket er et skridt i den rigtige retningen ang. bæredygtighed. Cyklonen Fani, der hærgede i maj måned har også haft store konsekvenser for Orissa og ikke mindst køkkenhaverne, men landsbybeboerne har fået opbygget en ny tillid til dem selv omkring deres evne til at dyrke flere afgrøder, hvilket kan hjælpe dem videre efter Fanis ødelæggelser. Mette Olsen fortæller,

”Landsbybeboernes selvopfattelse har ændret sig betydeligt. Før så de sig kun som daglejere, men nu er de begyndt at anse sig selv som bønder. Noget de slet ikke troede de kunne mestre. Vi har i projektet fokuseret meget på sundhed, men at vi også kan være med til, at de vokser som mennesker og får opbygget selvtillid er fantastisk. ”

Dette var bare en lille fortælling i blandt mange, så følg endelig med de næste par måneder, da der vil komme flere spændende nyheder fra os om Orissa.

 

Aktion Børnehjælp Indien Yoga

Af Christine Michelsen

Den 21. Juni er det international yogadag, og i den anledning ser vi her nærmere på den ældgamle indiske tradition. Yoga er populært som aldrig før. Om man er vaskeægte ”yogi” eller tager et hold i fitnesscenteret i ny og næ, så er vi mange, som har stiftet bekendtskab med de mange kropsvridende yogastillinger. Men yoga er meget mere end en god måde at få motion på. Faktisk opstodyoga i Indien for flere tusinde år siden og er en af verdens ældste spirituelle praksisser.

 

Balance i krop og sind

De seneste årtier er yoga i Vesten blevet reduceret til de forskellige øvelser og stillinger kaldet asanaer, som er en del af Hatha-yoga. Men Hatha er blot en af mange former for yoga og i yogaens ”grundbog” Yoga Sutras – en samling af aforismer skrevet omkring år 400 e.v.t. – handler kun tre af de 196 sutras om asanaer. I virkeligheden er øvelserne kun en forberedelsesproces, så kroppen kan rumme mere energi. Yogaprocessen starter med kroppen, så vejrtrækningen, så sindet og til sidst det indre selv.

Derfor er det heller ikke helt rigtigt, når yoga beskrives som en træningsform, hvis formål er mental og fysisk sundhed. Målet med yoga er langt mere vidtrækkende. Ordet ”yoga” kommer fra Sanskrit og betyder ”at forene” som symbol på foreningen af krop og bevidsthed. Ifølge de ældgamle yogaskrifter, kan man ved at dyrke yoga forene sin individuelle bevidsthed med den ”universelle bevidsthed” og på den måde opnå total frigørelse gennem en perfekt harmoni mellem krop og sind, menneske og natur.
Den ”ægte” yoga

Yoga har rødder i hinduismen og udgør for mange en vigtig del af det at være praktiserende hindu. I hinduismen er målet med yoga at opnå frihed fra genfødslens cyklus og blive én med Gud. Den hinduistiske yoga har hele otte faser. Først er der de etiske retningslinjer, såsom ikke at gøre skade på andre, så de religiøse ritualer og de fysiske udfoldelser i asanaerne. Dernæst er der meditationen med vejrtrækningskontrol, tilbagetrækningen af sanserne, koncentration, meditation og til sidst samadhi – tilstanden lige før den endelige frigørelse fra reinkarnationen, hvor den fulde erkendelse opnås.

Mens nogen mener at yoga hører til Indien og hinduismen, er mange andre i stedet af den opfattelse, at yoga er en universel metode til at opnå indre velvære og selverkendelse, og at den kan dyrkes af alle uanset religion eller nationalitet.

 

En yogadag for alle

I 2015 erklærede FN d. 21. juni for International Yogadag på opfordring fra den indiske premierminister Narendra Modi. I sin tale til FN’s generalforsamling i 2014 konstaterede Modi:

Yoga er en uvurderlig gave fra Indiens ældgamle traditioner. Det handler ikke om motion, men om at opdage følelsen af enhed med dig selv, verden og naturen.”

Modi argumenterede endda for, at yoga kan hjælpe os i kampen mod klimaforandringer.

Så lige meget om man er hindu eller ej, kan yogaen altså bruges til at forbedre ens fysiske, mentale og spirituelle velvære og med at blive mere forbundet med verden. Dét højere formål er måske værd at tænke over, næste gang du laver en solhilsen til yogatimen.

 

 

Indien Aktion børnehjælp kvinder

Af Carmen Robrahn

I maj måned fejrer vi to vigtige mærkedage – arbejdernes internationale kampdag og mors dag. Disse dage fejres verden over, og Indien er ingen undtagelse. Lad os derfor sætte kvinderne i fokus, ved at hylde indisk kvindeligt entreprenørskab, der med kløgt og innovative løsninger arbejder mod bedre vilkår for kvinder på arbejdsmarkedet.

 

En faldende kvindelig arbejdsstyrke

Arbejdernes internationale kampdag, også kendt som Labour Day, blev for første gang blev fejret i Chennai d. 1. maj 1923. Det er derfor en populær mærkedag, og med verdens andenstørste arbejdsstyrke, berører dagen mange mennesker.

Men når vi snakker om kvinder og den indiske arbejdsstyrke, er det ikke til at komme udenom elefanten i rummet: Den indiske kvindelige arbejdsdeltagelse er nemlig en af de laveste i verden, og i 2018 havde blot 26% af voksne indiske kvinder lønnet arbejde. Derudover ligger kvindernes lønninger, ifølge Oxfam India, alarmerende lavt, med en lønforskel mellem mænd og kvinder på 34%, trods samme stilling og kvalifikationer.

 

Sikkerhed skaber bedre arbejdsmuligheder

Dårlig sikkerhed for kvinder hindrer fri bevægelighed og dermed også deres arbejdsmuligheder. Det er derfor en absolut nødvendighed at gøre de indiske byer sikrere for kvinder at færdes i. Med dette for øje, har teamet bag virksomheden SafetiPin udarbejdet en række innovative teknologiløsninger, med formål at gøre Indiens byer sikrere, både for kvinder og for den almene befolkning. Siden 2013 har SafetiPin været aktive i over 30 indiske byer, hvor de har indsamlet data med formål at forbedre byplanlægning, -vedligeholdelse og -sikkerhed.

Kalpana Viswanath, medstifter og administrerende direktør for SafetiPin, arbejder for sikrere byer og bedre vilkår for kvinder i Indien. Hun forklarer i et interview med UN Women:

“We know that a lack safety has a lot of implications on women’s and girls’ lives. It affects their education, ability to work, what kind of jobs they take, leisure, etc., so safety is a very central concern that we want to address” – Kalpana Viswanath, UN Women 2019

SafetiPin har udviklet en række apps baseret på crowdsourcing, der gør det muligt for alle at hjælpe til med indrapportering og informationsdeling for at sikre tryggere færdsel i byrummet for kvinder. På nuværende tidspunkt har SafetiPin tre aktive apps: SafetiPin, SatetiPinTrack og SafetiPin Nite, der alle tilbyder brugbare sikkerhedsinformationer og -værktøjer til brugeren.

 

NGO’ers bærer et stort ansvar

Det er utroligt vigtigt, at NGO’er bidrager til at forbedre kvinders arbejds- og uddannelsesmuligheder, for at komme den skæve arbejdsfordeling til livs i Indien. En af de helt store årsager til, at vi ser denne skævvridning, er den store andel børneægteskaber i Indien, der ifølge ActionAid udgør 33% af alle børneægteskaber i verden. Tidligt ægteskab leder nemlig både til forringede uddannelsesmuligheder og tidligt moderskab, hvilket således også forringer kvindernes chancer på arbejdsmarkedet.

 

Hos Aktion Børnehjælp arbejder vi dagligt for at komme disse problemer til livs sammen med vores samarbejdspartnere i Indien, blandt andet gennem vores projekt Sammenhold om børns rettigheder, som du kan læse mere om her.

 

 

Kampdagen over dem alle

Indien aktion børnehjælp

Af Vanessa Raben Alberg

Onsdag den 1.maj 2019 fejrede vi Arbejdernes Internationale Kampdag.
Der blev holdt taler, viftet med røde faner, festet i parker rundt om i landet, udvist solidaritet og holdt en halv eller hel fridag.

Kampdagen over dem alle

Den 1. maj blev dagen, hvor arbejdernes fik deres kampdag. Fra slut 1800-tallet til omkring 1920 var det, de kæmpede for 1. maj “otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers hvile”. Fælledparken i København blev stedet, hvor de mødtes for at holde taler, vifte med røde faner og samles i solidaritet, og selv den dag i dag danner den rammerne for arbejdernes kamp for bedre arbejdsvilkår. Det handlede ligeledes om kroppens grænser og om mere tid til børnene, da flere og flere kvinder blev tvunget på arbejdsmarkedet. Men tiden har ændret sig – de fleste arbejde 8 timer om dagen, der er vuggestuer og børnehaver, og der er masser af fagforeninger. Men hvad med lande som Indien – har de råd til ‘kun’ at arbejde 8 timer og hvad med børnene?

 

Kan 1.maj ses hos ‘Familier Bekæmper Fejlernæring’?

Landsbybeboerne i Orissa fejrer ikke 1.maj, vifter ikke med røde faner på markerne eller mødes til skålfester, men nogle af de værdier fra kampdagen, kan godt overføres til vores nuværende projekt ‘familier bekæmper fejlernæring’. Projektet indeholder udover dets hoved formål – at bekæmpe fejlernæring og forbedre udnyttelsen af markerne, og gøre dyrkelsen bæredygtig – så ser vi bl.a. solidaritet. De mødes løbende i grupper, skal hjælpe og støtte hinanden gennem hele processen. De arbejder mere end 8 timer om dagen, og kvinderne ses også ude i markerne, da det ofte er et familieforetagende, og der er behov for alle hænder. ‘Familier bekæmper fejlernæring’ er et skridt i en udvikling, hvor landsbybeboerne vil kunne arbejde mere effektivt og udnytte jorden bedre. Læring og viden er det, som de kæmper for, og som vi støtter op om, så godt vi kan.

 

Der vil løbende komme ny viden hjem fra vores partnere i Indien, og vi kæmper videre for landsbybeboeres sundhed, velvære og bæredygtigheden.

 

 

 

 

 

 

Burfi med kokos

Indien opskrift Aktion Børnehjælp

Af Christine Michelsen

Mors Dag er dagen, hvor vi alle sammen kan fejre kærligheden mor og barn imellem.  Og hvilken bedre måde at sige det på, end med lidt søde sager?

Burfi er en af de mest populære former for slik i Indien og kan laves i uendelige variationer.
Her er opskriften på en nem og lækker burfi med kokos. Lav dem sammen med din datter eller mor eller pak dem fint ind og giv dem som en lille velsmagende gave!

 

Ingredienser

  • ½ dåse sødet kondenseret mælk
  • 200 g kokosmel
  • ½ tsk. kardemomme
  • ½ tsk. vaniljepulver
  • hakkede pistaciekerner (eller andet) til pynt

 

Fremgangsmåde 

  1. Varm den kondenserede mælk i en lille gryde til den begynder at boble.
  2. Bland kokosmel, kardemomme og vaniljepulver i mælken til det bliver en tyk og klistret masse.
  3. Hæld kokosmassen i en smurt form i et lag på 1-2 cm.
  4. Pres godt på massen med en ske, så den bliver tæt pakket.
  5. Drys med de hakkede pistaciekerner eller anden pynt.
  6. Stil formen i køleskabet i mindst et par timer.
  7. Skær massen i mundrette bidder og spis løs!

Velbekomme!

 

  

Årsrapport Indien ngo

 

Vi er efterhånden godt inde i 2019, og vi er i fuld gang med fortsat at forbedre børns vilkår i Indien. Lad os tage et tilbageblik på de gode resultater fra 2018, som vi tager med ind i dette år.
Gode resultater er der nok af fra 2018, hvor vi sammen med vores partnere har gjort en forskel for tusindvis af børns uddannelse, sundhed og fødevaresikkerhed.

 

Bedre sundhed for hele familien

Sammen med vores partner ARM har vi de sidste to år arbejdet for at stoppe besørgelse i det fri i fem landsbyer gennem projektet ’Sanitet og Sundhed’, og resultaterne af det nu afsluttede projekt er fantastiske. Samlet set har der været en stigning på over 400% i antallet af familier, der gør brug af toiletter. I to af landsbyerne er der nu ingen, der besørger i det fri mere, og de andre landsbyer er godt på vej. Det gør en kæmpe forskel for børnenes sundhed, da besørgelse i det fri giver diarré, som fører til fejl- og underernæring, som kan resultere i alvorlige varige fysiske og kognitive mén. Sammen med ARM har vi i 2018 også startet det nye projekt ’Familier Bekæmper Fejlernæring’, hvor vi hjælper landsbyboerne med at komme problemerne med fejlernæring til livs og dermed forbedre sundheden for hele familien.

 

Børn kræver deres rettigheder

Når børnene er bedre ernærede, kan de også bedre lære i skolen. Men hvad nytter det, hvis de bliver taget ud af skolen, fordi de skal giftes eller lave børnearbejde? Den form for rettighedsovertrædelser har vi sammen med vores partner CECOWOR arbejdet på at forhindre de sidste tre år i projektet ’Børn, Kend Jeres Rettigheder’. Projektet sluttede i november, og resultaterne viser, at arbejdet med børnerettighedsklubber og landsbyråd har gjort en stor forskel. For eksempel er otte børneægteskaber blevet stoppet, ni børn, som var droppet ud for at blive børnearbejdere, er tilbage i skole og fire sager om børnemisbrug er blevet anmeldt. Organiseringen i landsbyerne har også mindsket diskrimination, og børn, unge og voksne kan nu føle sig sikre i at gå til myndighederne, hvis de oplever rettighedsovertrædelser. Men arbejdet er langt fra færdigt, i forlængelse af projektet startede vi derfor implementeringen af en videreudvikling af børnerettighedsprojektet ’Sammenhold om Børns Rettigheder’. Det nye projekt vil forløbe over de næste 4 år. Her vil vi forhindre endnu flere rettighedskrænkelser ved at træne og lægge pres på beslutningstagere og ansvarlige for børns rettigheder, for at sikre at loven opretholdes af myndighederne.    

 

Uddannelse for en bedre fremtid

Uddannelse er vigtigt for at forbedre børns fremtidsmuligheder. Derfor har vi fortsat med at støtte børn i Indien gennem børnehaver, skoler og lektiecaféer i det forgangne år. På de tre skoler ’Visdomsskolen’, ’Drømmeskolen’ og ’Idealskolen’ har hundredvis af fattige og marginaliserede børn fået undervisning i 2018. De 160 børn på ’Idealskolen’ har for eksempel, udover almindelig boglig undervisning, modtaget undervisning i flere kreative fag, og har taget del i konkurrencer og idrætsstævner i løbet af året, hvilket har styrket børnenes selvtillid og fysiske sundhed. Sammen med CECOWOR støtter vi også børnehaver og lektiecaféer, hvor 150 børn af oprindelige folk, som ikke har tradition for at sende deres børn i skole, i år har fået de bedste mulige forudsætninger for at klare sig godt i skolen.

Ingen af disse resultater kunne være skabt uden alle dem, der har støttet vores arbejde i det forgangne år.

Læs vores årsrapport her.

Støt her – så du kan være med til at skabe mindst lige så gode resultater i 2019.

Indisk karry opskrift

Af Nanna Capion

Påsken er lige om hjørnet, og det er den internationale sundhedsdag også.
Vil du tilføje noget sundt og smagfuldt til den kommende påskefrokost, så kast dig ud i denne indiske karryopskrift!

Opskrift til 2 personer:

  • 1 fed hvidløg
  • 1 lille rødløg
  • Et halvt blomkål
  • 2-3 kartofler
  • Et halvt æble
  • 1 ds. kikærter
  • 1 ds. kokosmælk
  • 1 tsk. revet ingefær
  • 1 tsk. garam masala
  • 1 tsk. stærk karry
  • 1 tsk. Spidskommen
  • ½ tsk. tørret chili
  • ½ tsk. tørret koriander
  • Pyntes med lidt yoghurt, frisk koriander el. mynte, citron el. lime og serveres med naanbrød

 

Fremgangsmåde:

  1. Svits løg og hvidløg.
  2. Tilsæt ingefær, chili, koriander, spidskommen, garam masala, karry og rør det hele godt sammen.
  3. Tilsæt kartofler og blomkål skåret i mindre tern.
  4. Rør det sammen og tilsæt lidt vand og dåsen med kokosmælk og lad det simre i 20-25 min.
  5. Tilsæt kikærter og små æbletern og lad det simre videre i 10 min. Tilsæt eventuelt lidt citron eller lime til retten.
  6. Pynt med yoghurt og eventuelt frisk koriander, mynte og lime.
  7. Serveres med naanbrød.

 

Velbekomme!

 

  

Indien aktion børnehjælp

Af Elin Mogensen

Forestil dig, at du tager til en lille indisk by med ca. 300.000 indbyggere. Herfra sigter du i retning af et bjergområde, og fire timer senere rammer du de første af 256 øde og isolerede landsbyer beboet af indiske stammefolk. Turen fortsætter, og lyden af kampesten der rammer bilens understel overdøves af de to indiske mænd, der griner på forsædet. To timer senere når du frem til en af de 7 mest afsides landsbyer i området.
De landsbyer har Aktion Børnehjælp gennem godt to år zoomet ind på gennem et samarbejde med den indiske organisation SEEDS. Projektet Children, Choices and Rights (CCR) sætter kort fortalt fokus på sundhed og udvikling blandt stammebørn og deres mødre. Nu nærmer projektet sig sin ende, og i den forbindelse var vi, Anja og Elin på et afsluttende projektbesøg i marts 2019.
Besøgets overordnede formål var at sikre en god afslutning af projektet med fokus på:
1. fuld forståelse af aktiviteter og initiativer SEEDS har implementeret.
2. indsamling af manglende data.
3. tiden efter projektafslutning inkl. afklaring af muligheder for eventuelt fremtidigt partnerskab.

 

Jagten efter detaljerne

I løbet af de sidste 2,5 år har repræsentanter fra Aktion Børnehjælp besøgt SEEDS to gange, og der har naturligvis været masser af kommunikation løbende. Aktion Børnehjælp har fortalt om hvad og hvordan, de har arbejdet med CCR-projektet. Alligevel var der et stort behov for at indsamle yderligere data, da Aktion Børnehjælp havde en fornemmelse af, at detaljer var gået tabt, når hovedpointer var blevet formuleret i rapporter, og over Skype. Derfor blev to af besøgets fem dage brugt ude i landsbyerne hos stammefolkene, hvor vi observerede undervisning i de etablerede før-skoler og interviewede alt fra traditionelle healers til nybagte mødre og stammeledere. På hver deres måde har de påvirket implementeringen af projektet, og alle havde de en holdning til CCR-projektet og processen. Vi fik yderligere interessant viden i kilometerlange baner i mødet med den eksterne evaluator, der få uger inden besøget havde evalueret projektet. Hun præsenterede sine resultater med klarhed og uden at lægge fingre imellem, og alle fire tilhørere fra SEEDS og Aktion Børnehjælp lyttede nysgerrigt, og evalueringen gav anledning til livlig diskussion.

 

Papir i lange baner

Foruden at rage til os af beretninger om SEEDS’ projektaktiviteter og informationer fra landsbyboere, brugte vi også meget tid på at indsamle manglende data. SEEDS har naturligvis sendt narrative rapporter og budgetter løbende, men af forskellige årsager var der en del mangler. I fællesskab blev dokumenter gravet frem og sorteret, og både proces og metode blev diskuteret i bund. Kaosset af papir føltes befriende, fordi vi i fællesskab kom i mål med at få overblik over, hvad SEEDS havde og manglede af dokumenter – og fik diskuteret, hvordan en bedre proces sikres fremadrettet. Anja og jeg var lettede og efterladt med en oplevelse af, at processen både før og under besøget har været lærerig for SEEDS.

 

Projektet når sin ende

Oprindeligt skulle projektet have sluttet 31. januar 2019, men vi fik mulighed for at forlænge det to måneder pga. forsinkelser i projektperioden og overskud i budgettet. Under besøget i marts forventede både SEEDS og vi, at projektet ville blive afsluttet ved månedens udløb. Dog viste det sig, da vi under besøget fik overblik over budgettet, at der var mulighed for at forlænge projektet yderligere to måneder til 30. juni 2019. I den periode skulle undervisningen på før-skolerne og dagligt kosttilskud til børn og mødre fortsætte som hidtil, og derudover blev det aftalt, at SEEDS skulle sætte hårdt ind på arbejdet med at få regeringen til at fortsætte og forankre projektet, som de ifølge lovgivningen har ansvar for. SEEDS kæmper fortsat og har håb og drømme for projektets og organisationens fremtid, men som det ser ud nu, har SEEDS desværre ikke økonomi til at fortsætte projektet i den form, det har haft hidtil. Til trods for manglende økonomiske midler har SEEDS på prisværdig vis en intention om at fortsætte deres rådgivende funktion i landsbyerne. Vi krydser fingre for, at lokale donorer indvilliger i at hjælpe til, da Aktion Børnehjælp ikke har mulighed for at forlænge projektet yderligere. Forhåbentlig kan SEEDS og Aktion Børnehjælp samarbejde om projekter igen en gang i fremtiden.