Piger fanget i en ond cirkel

Aktion Børnehjælp Indien ernæring

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Vanessa Raben Alberg

I projektet Familier bekæmper fejlernæring har vi meget fokus på sundhed og ernæring heriblandt den rette balance af kost.

Landsbybeboerne i Orissa har meget lidt viden om netop disse emner, hvilket kan have store konsekvenser for piger, især når eller hvis de er/bliver gravide. Landsbybeboerne får undervisning om kostsammensætning, så de opnår forståelsen af vigtigheden af en sund og varieret kost, samt hvilke sygdomme kan blive undgået med den rette ernæring.

 

Piger er hårdt ramt

Den såkaldte ’onde cirkel’ er ekstra ond ved pigerne i Orissa. Kort fortalt er det en cirkel eller cyklus, der er bare kører rundt i den samme rille og med de samme faresignaler, og et mønster, der er svært at bryde. Mange af pigerne er underernærede og lider for eksempel af anæmi eller såkaldt blodmangel, som følge af mangel på sund og varieret kost.

Når de unge piger går hen og bliver gravide kan de ikke give det voksende foster den rette næring, da deres egen krop dårligt nok får det, som den har behov for. Nu går det også bare ud over fosteret. Barnet bliver højt sandsynlig født underernæret, og det vil være en kamp at få rettet op på det. Hvad værre er, så hvis det er et pigebarn, så vil det samme problem opstå år senere, når hun selv bliver gravid. Hun vil selv være underernæret, og hendes baby vil blive det samme, og så har vi en cyklus, der er næsten umulig at bryde.

 

Så når vi projektet fokuserer på sund og ernæring, kan det også gøre en stor forskel hos unge pigerne, der vil kunne opfostre sunde og velernærede børn, der kan få et liv uden følgesygdomme af underernæring. Pigerne og deres familier vil vide, hvordan den rette kost skal være, og jo sundere de selv er, jo sundere bliver deres baby, og cyklussen kan blive brudt.

Vi håber på gode resultater og historier fra Orissa i den kommende tid, så følg endelig med.

 

 

 

Butter chicken Indien opskrifer

 

 

 

 

 

 

 

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Butter chicken – eller chicken makhani (smør) – er muligvis en af de retter Indien er mest kendt for. Det er en ret som restauranter over hele verden har taget til sig i en eller anden form. Retten er lækker og cremet, og selvom den kræver lidt tid ift. marinaden, er det en hverdagsfavorit både i Indien og i Danmark. Her i efterårsvejret er retten helt perfekt til at varme sig om med venner og familie. 

 

Ingredienser:

  • 500g kyllingebryst 
  • 100g naturel yoghurt eller skyr 
  • 1/2 tsk. chiliflager 
  • 1/2 tsk. stødt nellike 
  • 2 tsk. spidskommen 
  • 1 tsk. kardemomme 
  • 1 tsk. gurkemejepulver 
  • 1/2 tsk. garam masala 
  • 25g hvidløg 
  • 40g ingefær 
  • 1 dåse hakkede tomater 
  • 1/2dl piskefløde eller creme fraise 
  • 50g smør til stegning 
  • 2 stk. laurbærblade 
  • Salt 
  • Friskkværnet peber 
  • Creme fraise 
  • Koriander/purløg som tilbehør 
  • Server det med  basmatiris og naan-brød 

 

Fremgangsmåde:

  1. Skær kyllingen i tern (ikke for små). 
  2. Blend yoghurt, hvidløg, chiliflager, garam masala, spidskommen, nellike, gurkemeje, ingefær, kardemomme og de hakkede tomater til de danner en sauce. 
  3. Kyllingestykkerne kommes i sovsen og stilles i køleskabet i min. 30 minutter. Overfør evt. sovsen og kyllingen til en frysepose. For endnu mere smag kan marineringen gøres aftenen før servering. 
  4. Sautér det hakkede løg i en dyb pande. 
  5. Tilføj kyllingen og sovsen til panden, og kom fløden heri. 
  6. Tilsæt laurbærblade, salt og peber, og lad retten simre i en god halv time til kyllingen er lækker og mør. 
  7. Retten tilberedes med basmatiris eller naan-brød og kan serveres med creme fraise og finthakket grønt på toppen. 

 

Velbekomme!

Gandhi fylder 150 år 

Gandhi 150 indien aktion børnehjælp

 

 

 

 

 

 

 

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Bapu – Nationens fader

2. oktober fejres Gandhis 150 års fødselsdag. Dagen kommer til at fylde Indiens gader med fest og farver og befolkningen fejrer ham ved at bede og holde taler til ceremonier dedikeret til Gandhi.
I Indien er dagen kendt som ’Gandhi Jayanti’, og er én ud af de tre nationale helligdage, hvor skoleog arbejdspladser er lukket, og befolkningen i stedet samles til fest i gaderne. Det er ikke svært at forstå, hvorfor Indien vælger at gøre så meget ud af fejringen hvert år – særligt i 2019 hvor der kan fejres jubilæum. I denne artikel kigger vi nærmere på Gandhis pionerende tilgang til kampen mod imperialistiske magter, samt hvilket aftryk på verden, han efterlader den dag i dag. 

 

Ahimsa 

Mohandas Karamchand Gandhi er født i 1869 i byen Porbandar i Vestindien. I 1919 startede han sin første kampagne mod det britiske styre. Han organiserede og mobiliserede landmænd og landsbybeboer til at protestere mod diverse skatte og den generelle diskrimination mange grupper af befolkningen blev udsat for. I 1942 krævede Gandhi at briterne forlod Indien, og at de dermed fremadrettet ønskede selvstyre. Indien fik deres uafhængighed i 1947, og blev om muligt Gandhis største sejr. 

 

 Gandhi 150 indien aktion børnehjælp

 

Gandhi udviklede primært en befrielsesfilosofi og til det også et praktisk middel, nemlig ’Gandhisk’ ikke-vold, også kaldet Ahimsa. I kampen mod det britiske styre foretrak Gandhi demonstrationer, der lå indenfor civil ulydighed som politisk virkemiddel. Civil ulydighed omfatter en bevidst overtrædelse af love og krav for at udvise fredelig og ikke-fysisk modstand til en opposition. Dette hænger sammen med hans dybe tro på ahimsa, der på sanskrit dækker over begrebet ikke-vold, grundet dets moralske værdi. Hans forståelse af civil modstand var forbundet med læren om ’satyagraha’, hvor stræben efter sandheden var det centrale element. Hans begrundelse for ikke-vold er baseret på, at ingen med sikkerhed har viden om sandheden men i stedet at alle mennesker hører sammen og udgør en levende enhed.
Han mente, at i søgen efter sandheden, skal man lytte til h
inanden og at man kun kan nærme sig sandheden ved at være åben og forsøge at forstå hinandens perspektiver. Dermed resulterer søgen efter den absolutte sandhed i ikke at udøve vold mod andre, i en anden forståelse end sin egenSatyagraha var et våben mod fjendtlig og uretfærdig adfærd, og spillede en vigtig rolle i bestræbelsen af social og politisk forandring i Indien i den første halvdel af de 20. århundrede. Essensen af Satyagraha er at eliminere fjendtlighed hos modstanderen uden at skade fjenden selv.   

 

Gandhis arv

 Gandhi 150 indien aktion børnehjælp

 

Hvor vigtig er Gandhi så selv den dag i dag? Han er først og fremmest anset som fader af nationen af verdens største demokrati. 71 år efter hans død er han fortsat enormt relevant over hele verden, hvor folk studerer og lader sig inspirere af hans unikke ikke-vold tilgang. Han er bevis på at styrke ikke nødvendigvis måles på muskler. Gandhi huskes for sin største evne, som var at han kunne række ud til alle, uanset social klasse, gennem ord. Indien er et land med kæmpestor diversitet blandt befolkningen, men Gandhi formåede at inkludere forskellighederne, samt være en leder hele Indiens befolkning kunne identificere med. Gandhi gik beskedent klædt, artikulerede hans tanker og vision i et forståeligt sprog, samt levede efter hans egne prædiken og lære. Herudover, er Gandhis succes delvist et produkt af sit engagement og ihærdighed for sin vision af et uafhængigt og multikulturelt Indien.

Det bedste eksempel på Gandhis dedikation er muligvis hans march til Dandi for at protestere mod en række love og skatte på salt implementeret af det britiske styre. På marchen gik han sammen med ca. 80 mennesker 385km på 24 dage. I løbet af turen sluttede over 50.000 flere indere sig til protesten. Denne march var blot én ud af mange forsøg på at mobiliserer befolkningen til at modsige sig uretfærdig behandlingHans beslutsomhed påvirkede ham ofte personligt selv og hans velbefindende. Under Indiens frihedskamp påtog Gandhi sig eksempelvis 17 faster, hvor den længste strakte sig over 21 dage.  

Gandhis tænkemåde har desuden uden tvivl bestået tids-testen. Gandhi har siden hans levetid inspireret ledere fra over hele verden. Frihedskæmpere, religiøse frontfigurer og forkæmpere for civile rettigheder, såsom Nelson Mandela og Martin Luther King Jr., har hyldet og ladet sig inspirere af Gandhis forståelse af civil ulydighed. I dag bliver Gandhi husket for sin værdifulde lektioner om fred og kræfterne af enkelthed. Han har symboliseret og er stadig i dag for mange undertrykkende befolkningsgrupper et glimt af håb. Med en vision og viljestyrke har han bevist at fred og retfærdighed er inden for rækkevidde udeat søgehandlinger begået med vold og had. 

 

Husk at følge med på vores Facebook-side her, hvor vi ligeså fejrer Gandhis fødselsdag denne uge. 

Indisk kartoffelsalat

aktion Børnehjælp indien opskrift kartoffelsalat

 

 

 

 

 

 

 

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Er du løbet tør for idéer til aftensmaden i dag? Skift den klassiske kartoffelsalat ud med denne indiske version. Spis de lune kartofler til kød og grøntsager fra grillen, eller lad dem køle ned, da retten sagtens også kan – og traditionelt set – nydes kold. Retten tager blot 15-20 minutter at lave, og er let da vi undlader mayonnaisen. 

 

Ingredienser:

  • 1 kg kartoffler
  • 1 tsk sennepsfrø
  • 2 tsk gurgemejepulver
  • 2 tsk spidskommen
  • 1 Rødløg
  • 1 Hvidløg
  • Olivenolie til stegning
  • Forårsløg
  • Friske ærter
  • Koriander eller persille

 

Fremgangsmåde:

  1. Kog kartoflerne i ca. 12 minutter, tilsæt salt og lad dem hvile.
  2. Rist krydderierne på panden – eventuelt i en wok
  3. Tilsæt olie og brun løgene
  4. Rens og klargør forårsløg og hak persille eller koriander
  5. Skær kartoflerne i både og tilsæt dem i wokken
  6. Lad kartoflerne stege i krydderiblandingen
  7. Server kartoflerne på et fad toppet med forårsløg, koriander eller persille og friske ærter

 

Velbekomme!

Det oprindelige folk

Aktion Børnehjælp Indiens flag

Af Christine Michelsen

Den 9. august er det international dag for verdens oprindelige folk. I den anledning sætter vi her fokus på de millioner af oprindelige folk i Indien, som lever mere eller mindre adskilt fra den moderne verden 

 

En særlig befolkning 

Indien udgør oprindelige folk omkring 9% af befolkningen fordelt på mere end 500 forskellige stammer. De oprindelige folk bor over hele Indien i områder, som dækker omkring 15% af landet. De fleste stammer bor i skovområder i det centrale Indien. Historikere mener, at disse oprindelige folk nedstammer fra en af verdens første civilisationer, som levede i Indusdalen og blev fordrevet til skovene, da andre grupper indtog det nuværende Indien. Andre af de tilbageværende oprindelige folk bor i bjergene eller på forskellige øer.   

De forskellige stammer har hver deres særprægede kultur med egne traditioner som sprog, religion, højtider, mad, dans og musik. Det er meget forskelligt, hvor isolerede de forskellige oprindelige folk er fra resten af befolkningen. Nogle lever stadig isoleret som jæger-samlere, mens andre lever af smålandbrug, fiskeri og håndarbejde og er en del af det omkringværende samfund.  

Sammen med dalitterne, også kaldet de kasteløse, har de oprindelige folk bestemte privilegier, som er indskrevet i den indiske forfatning. For eksempel er der pladser i alle lovgivende forsamlinger såvel som på uddannelsesinstitutioner og offentlige arbejdspladser reserveret til både dalitter og oprindelige folk.  

 

Sundhed og læring til børn af oprindelige folk 

I Indien udgør de oprindelige folk nogle af de fattigste og mest marginaliserede grupper i samfundet. Analfabetisme er meget udbredt, og andelen af børn, der dropper ud af grundskolen, er dobbelt så høj som i resten af befolkningen. Det skyldes bl.a. at mange børn af oprindelige folk ikke kan få hjælp til deres lektier derhjemme, og at de ikke bliver undervist på deres modersmål 

Derfor har vi i Aktion Børnehjælp fokus på oprindelige folk. I projektet ’Sundhed & Læring’ har vi gennem ansættelse af lokale lærere og frokostordning sikret at alle børn fra 3-5 år i projektlandsbyerne er kommet i førskole. Her lærer de gennem leg bogstaver, tal, former og farver, som de skal kunne når de starter i 1. klasse. Før førskolerne, måtte mange af børnene tage med forældrene på arbejde i marken, hvor de enten hjalp til med hårdt arbejde eller sad i hjørnet af marken og passede sig selv mens forældrene arbejdede. Nu kan børnene i stedet lege og have det sjovt med de andre børn. Udover at gøre børnene klar til skolestart, er legen også med til at udvikle børnene kognitivt, sprogligt og motorisk, så de får den bedste start på livet. 

 

Retten til at være sig selv  

Over hele verden er de mest isolerede oprindelige folk, som bor i endnu uudforskede områder, truede af modernisering, turisme og nysgerrige fremmede. Mange steder, herunder Indien, bliver oprindelige folk fjernet fra det land, hvor de har boet i tusinder af år, for at gøre plads til infrastrukturelle projekter som dæmninger og motorveje. 

På den indiske ø North Sentinel Island i Andamanerne i Den Bengalske Bugt bor verdens måske allermest isolerede stammefolk kaldet sentineleserne. Der anslås at være 50-200 medlemmer af stammen, men man ved stadigvæk meget lidt om dem og deres levevis. Sentineleserne er nemlig berygtede for at sky al kontakt med omverden og de er fjendtlige mod alle fremmede, der nærmer sig deres ø. Oftest skyder de efter udefrakommende med pile. Derfor er North Sentinel Island også kendt som et af verdens farligste steder. Så sent som i november 2018 blev en 27-årig amerikaner dræbt af sentineleserne, da han prøvede at gå i land på øen med det formål at missionere og omvende de lokale til kristendommen.  

Truslerne mod verdens oprindelige folk har de sidste 20 år medført et øget fokus på at sikre oprindelige folks rettigheder til at bevare deres land og levevisI 2007 kom verdens oprindelige folk også på FN’s dagsorden idet de vedtog en erklæring om oprindelige folks rettigheder. Erklæringen fastslår oprindelige folks ret til at bevare deres særegne identitet, kultur og sprog, samt deres ret til adgang til beskæftigelse, sundhed og uddannelse. I mange lande er der dog stadig langt fra erklæring til praksis.  

 

Aktion Børnehjælp Køkkenhaver

Af Vanessa Raben Alberg

I foråret 2019 sendte vi en lille delegation til Indien for at lave et monitoreringsbesøg for projektet Familier bekæmper fejlernæring. Der er sket meget siden opstarten af projektet, og vi har fået nogle rigtig fine og brugbare resultater. Dem, der var afsted er kommet hjem med rørende og inspirerende oplevelser og fortællinger, så læs endelig med.

En udvikling der ikke er til at tage fejl af

De første køkkenhaver er blevet etableret og Mette Olsen, som har været med i projektet lige fra dets idéfase i 2015 fortæller,
”At høre hvordan en hel landsby igennem generationer har gået med den opfattelse, at de ikke kunne dyrke grøntsager på den sandede jord – og nu på grund af projektet er begyndt at dyrke grøntsager i ny anlagte køkkenhaver og se deres begejstring er simpelthen så rørende. ”

Mette bliver bakket op af Mathilde Nielsen, der siger,
“Det har gjort et stort indtryk på mig, at høre landsbyboerne fortælle om deres drømme om, at udvide køkkenhaverne, som de indtil for blot et halv år siden, ikke troede var mulige at anlægge! Det er rørende at se, hvor glade og stolte kvinderne er af deres køkkenhaverne. Det lyser ud af dem, når de viser afgrøderne frem.”

Som Mette udtaler, så fokuserer projektet en hel del på sundhed, og hvordan landsbybeboernes kost kan blive optimeret, så vi bl.a. får brudt den onde cirkel med underernærede børn. Ligeledes gælder det deres dyrkning af jorden, og der bliver nu i større grad benyttet organisk gødning i stedet for pesticider og kemiske fertiliser, hvilket er et skridt i den rigtige retningen ang. bæredygtighed. Cyklonen Fani, der hærgede i maj måned har også haft store konsekvenser for Orissa og ikke mindst køkkenhaverne, men landsbybeboerne har fået opbygget en ny tillid til dem selv omkring deres evne til at dyrke flere afgrøder, hvilket kan hjælpe dem videre efter Fanis ødelæggelser. Mette Olsen fortæller,

”Landsbybeboernes selvopfattelse har ændret sig betydeligt. Før så de sig kun som daglejere, men nu er de begyndt at anse sig selv som bønder. Noget de slet ikke troede de kunne mestre. Vi har i projektet fokuseret meget på sundhed, men at vi også kan være med til, at de vokser som mennesker og får opbygget selvtillid er fantastisk. ”

Dette var bare en lille fortælling i blandt mange, så følg endelig med de næste par måneder, da der vil komme flere spændende nyheder fra os om Orissa.

 

Aktion Børnehjælp Indien Yoga

Af Christine Michelsen

Den 21. Juni er det international yogadag, og i den anledning ser vi her nærmere på den ældgamle indiske tradition. Yoga er populært som aldrig før. Om man er vaskeægte ”yogi” eller tager et hold i fitnesscenteret i ny og næ, så er vi mange, som har stiftet bekendtskab med de mange kropsvridende yogastillinger. Men yoga er meget mere end en god måde at få motion på. Faktisk opstodyoga i Indien for flere tusinde år siden og er en af verdens ældste spirituelle praksisser.

 

Balance i krop og sind

De seneste årtier er yoga i Vesten blevet reduceret til de forskellige øvelser og stillinger kaldet asanaer, som er en del af Hatha-yoga. Men Hatha er blot en af mange former for yoga og i yogaens ”grundbog” Yoga Sutras – en samling af aforismer skrevet omkring år 400 e.v.t. – handler kun tre af de 196 sutras om asanaer. I virkeligheden er øvelserne kun en forberedelsesproces, så kroppen kan rumme mere energi. Yogaprocessen starter med kroppen, så vejrtrækningen, så sindet og til sidst det indre selv.

Derfor er det heller ikke helt rigtigt, når yoga beskrives som en træningsform, hvis formål er mental og fysisk sundhed. Målet med yoga er langt mere vidtrækkende. Ordet ”yoga” kommer fra Sanskrit og betyder ”at forene” som symbol på foreningen af krop og bevidsthed. Ifølge de ældgamle yogaskrifter, kan man ved at dyrke yoga forene sin individuelle bevidsthed med den ”universelle bevidsthed” og på den måde opnå total frigørelse gennem en perfekt harmoni mellem krop og sind, menneske og natur.
Den ”ægte” yoga

Yoga har rødder i hinduismen og udgør for mange en vigtig del af det at være praktiserende hindu. I hinduismen er målet med yoga at opnå frihed fra genfødslens cyklus og blive én med Gud. Den hinduistiske yoga har hele otte faser. Først er der de etiske retningslinjer, såsom ikke at gøre skade på andre, så de religiøse ritualer og de fysiske udfoldelser i asanaerne. Dernæst er der meditationen med vejrtrækningskontrol, tilbagetrækningen af sanserne, koncentration, meditation og til sidst samadhi – tilstanden lige før den endelige frigørelse fra reinkarnationen, hvor den fulde erkendelse opnås.

Mens nogen mener at yoga hører til Indien og hinduismen, er mange andre i stedet af den opfattelse, at yoga er en universel metode til at opnå indre velvære og selverkendelse, og at den kan dyrkes af alle uanset religion eller nationalitet.

 

En yogadag for alle

I 2015 erklærede FN d. 21. juni for International Yogadag på opfordring fra den indiske premierminister Narendra Modi. I sin tale til FN’s generalforsamling i 2014 konstaterede Modi:

Yoga er en uvurderlig gave fra Indiens ældgamle traditioner. Det handler ikke om motion, men om at opdage følelsen af enhed med dig selv, verden og naturen.”

Modi argumenterede endda for, at yoga kan hjælpe os i kampen mod klimaforandringer.

Så lige meget om man er hindu eller ej, kan yogaen altså bruges til at forbedre ens fysiske, mentale og spirituelle velvære og med at blive mere forbundet med verden. Dét højere formål er måske værd at tænke over, næste gang du laver en solhilsen til yogatimen.

 

 

Indien Aktion børnehjælp kvinder

Af Carmen Robrahn

I maj måned fejrer vi to vigtige mærkedage – arbejdernes internationale kampdag og mors dag. Disse dage fejres verden over, og Indien er ingen undtagelse. Lad os derfor sætte kvinderne i fokus, ved at hylde indisk kvindeligt entreprenørskab, der med kløgt og innovative løsninger arbejder mod bedre vilkår for kvinder på arbejdsmarkedet.

 

En faldende kvindelig arbejdsstyrke

Arbejdernes internationale kampdag, også kendt som Labour Day, blev for første gang blev fejret i Chennai d. 1. maj 1923. Det er derfor en populær mærkedag, og med verdens andenstørste arbejdsstyrke, berører dagen mange mennesker.

Men når vi snakker om kvinder og den indiske arbejdsstyrke, er det ikke til at komme udenom elefanten i rummet: Den indiske kvindelige arbejdsdeltagelse er nemlig en af de laveste i verden, og i 2018 havde blot 26% af voksne indiske kvinder lønnet arbejde. Derudover ligger kvindernes lønninger, ifølge Oxfam India, alarmerende lavt, med en lønforskel mellem mænd og kvinder på 34%, trods samme stilling og kvalifikationer.

 

Sikkerhed skaber bedre arbejdsmuligheder

Dårlig sikkerhed for kvinder hindrer fri bevægelighed og dermed også deres arbejdsmuligheder. Det er derfor en absolut nødvendighed at gøre de indiske byer sikrere for kvinder at færdes i. Med dette for øje, har teamet bag virksomheden SafetiPin udarbejdet en række innovative teknologiløsninger, med formål at gøre Indiens byer sikrere, både for kvinder og for den almene befolkning. Siden 2013 har SafetiPin været aktive i over 30 indiske byer, hvor de har indsamlet data med formål at forbedre byplanlægning, -vedligeholdelse og -sikkerhed.

Kalpana Viswanath, medstifter og administrerende direktør for SafetiPin, arbejder for sikrere byer og bedre vilkår for kvinder i Indien. Hun forklarer i et interview med UN Women:

“We know that a lack safety has a lot of implications on women’s and girls’ lives. It affects their education, ability to work, what kind of jobs they take, leisure, etc., so safety is a very central concern that we want to address” – Kalpana Viswanath, UN Women 2019

SafetiPin har udviklet en række apps baseret på crowdsourcing, der gør det muligt for alle at hjælpe til med indrapportering og informationsdeling for at sikre tryggere færdsel i byrummet for kvinder. På nuværende tidspunkt har SafetiPin tre aktive apps: SafetiPin, SatetiPinTrack og SafetiPin Nite, der alle tilbyder brugbare sikkerhedsinformationer og -værktøjer til brugeren.

 

NGO’ers bærer et stort ansvar

Det er utroligt vigtigt, at NGO’er bidrager til at forbedre kvinders arbejds- og uddannelsesmuligheder, for at komme den skæve arbejdsfordeling til livs i Indien. En af de helt store årsager til, at vi ser denne skævvridning, er den store andel børneægteskaber i Indien, der ifølge ActionAid udgør 33% af alle børneægteskaber i verden. Tidligt ægteskab leder nemlig både til forringede uddannelsesmuligheder og tidligt moderskab, hvilket således også forringer kvindernes chancer på arbejdsmarkedet.

 

Hos Aktion Børnehjælp arbejder vi dagligt for at komme disse problemer til livs sammen med vores samarbejdspartnere i Indien, blandt andet gennem vores projekt Sammenhold om børns rettigheder, som du kan læse mere om her.

 

 

Kampdagen over dem alle

Indien aktion børnehjælp

Af Vanessa Raben Alberg

Onsdag den 1.maj 2019 fejrede vi Arbejdernes Internationale Kampdag.
Der blev holdt taler, viftet med røde faner, festet i parker rundt om i landet, udvist solidaritet og holdt en halv eller hel fridag.

Kampdagen over dem alle

Den 1. maj blev dagen, hvor arbejdernes fik deres kampdag. Fra slut 1800-tallet til omkring 1920 var det, de kæmpede for 1. maj “otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers hvile”. Fælledparken i København blev stedet, hvor de mødtes for at holde taler, vifte med røde faner og samles i solidaritet, og selv den dag i dag danner den rammerne for arbejdernes kamp for bedre arbejdsvilkår. Det handlede ligeledes om kroppens grænser og om mere tid til børnene, da flere og flere kvinder blev tvunget på arbejdsmarkedet. Men tiden har ændret sig – de fleste arbejde 8 timer om dagen, der er vuggestuer og børnehaver, og der er masser af fagforeninger. Men hvad med lande som Indien – har de råd til ‘kun’ at arbejde 8 timer og hvad med børnene?

 

Kan 1.maj ses hos ‘Familier Bekæmper Fejlernæring’?

Landsbybeboerne i Orissa fejrer ikke 1.maj, vifter ikke med røde faner på markerne eller mødes til skålfester, men nogle af de værdier fra kampdagen, kan godt overføres til vores nuværende projekt ‘familier bekæmper fejlernæring’. Projektet indeholder udover dets hoved formål – at bekæmpe fejlernæring og forbedre udnyttelsen af markerne, og gøre dyrkelsen bæredygtig – så ser vi bl.a. solidaritet. De mødes løbende i grupper, skal hjælpe og støtte hinanden gennem hele processen. De arbejder mere end 8 timer om dagen, og kvinderne ses også ude i markerne, da det ofte er et familieforetagende, og der er behov for alle hænder. ‘Familier bekæmper fejlernæring’ er et skridt i en udvikling, hvor landsbybeboerne vil kunne arbejde mere effektivt og udnytte jorden bedre. Læring og viden er det, som de kæmper for, og som vi støtter op om, så godt vi kan.

 

Der vil løbende komme ny viden hjem fra vores partnere i Indien, og vi kæmper videre for landsbybeboeres sundhed, velvære og bæredygtigheden.

 

 

 

 

 

 

Burfi med kokos

Indien opskrift Aktion Børnehjælp

Af Christine Michelsen

Mors Dag er dagen, hvor vi alle sammen kan fejre kærligheden mor og barn imellem.  Og hvilken bedre måde at sige det på, end med lidt søde sager?

Burfi er en af de mest populære former for slik i Indien og kan laves i uendelige variationer.
Her er opskriften på en nem og lækker burfi med kokos. Lav dem sammen med din datter eller mor eller pak dem fint ind og giv dem som en lille velsmagende gave!

 

Ingredienser

  • ½ dåse sødet kondenseret mælk
  • 200 g kokosmel
  • ½ tsk. kardemomme
  • ½ tsk. vaniljepulver
  • hakkede pistaciekerner (eller andet) til pynt

 

Fremgangsmåde 

  1. Varm den kondenserede mælk i en lille gryde til den begynder at boble.
  2. Bland kokosmel, kardemomme og vaniljepulver i mælken til det bliver en tyk og klistret masse.
  3. Hæld kokosmassen i en smurt form i et lag på 1-2 cm.
  4. Pres godt på massen med en ske, så den bliver tæt pakket.
  5. Drys med de hakkede pistaciekerner eller anden pynt.
  6. Stil formen i køleskabet i mindst et par timer.
  7. Skær massen i mundrette bidder og spis løs!

Velbekomme!