aktionboernehjaelp støt fødevaresikkerhed

Bliv klogere på forskellen mellem fejl- og underernæring

Delstaten Orissa er blandt et af de steder i Indien, hvor der er flest fejlernærede børn. Fejlernæring kan skyldes enten mangel på eller for stort indtag af energi eller specifikke nærringstoffer, eller en ubalance i disse.
Fejlernæring kan derfor både være underernæring, overernæring eller, mangel eller overskud på mikronæringsstoffer (vitaminer og mineraler). Mangel på vigtige mikronæringsstoffer kan have frygtelige konsekvenser for børns vækst, udvikling og sundhed.

Underernæring

I Orissa er 41% af børnene under 5 år underernærede. Underernæring kan komme til udtryk som wasting, stunting og undervægt.
20,4% af børnene under 5 år er wasted og 6,4% af børnene under 5 år er alvorligt wasted. Børn som er wasted har en lav vægt i forhold til deres højde. Som regel skyldes wasting et nyligt og alvorligt vægttab på grund af for lidt mad og/eller på grund af en smitsom sygdom, som forårsager vægttab. Små børn som lider af moderat eller alvorlig wasting har en øget risiko for at dø. Den gode nyhed er, at det er muligt at behandle børn der er wasted og give dem en ny chance.

Forkrøblede børn
34,1% af børnene under 5 år i Orissa er stunted. Børn som er stunted har en lav højde i forhold til deres alder. Stunting skyldes kronisk eller tilbagevendende underernæring, typisk associeret med blandt andet en dårlig ernæring og sundhed hos moderen, uhensigtsmæssig ernæring i barnets første leveår, hyppig sygdom samt dårlige socioøkonomiske forhold. Stunting har konsekvenser for børnenes fysiske og kognitive udvikling.

34,4% af børnene under 5 år i Orissa er undervægtige. Børn som er undervægtige, har en lav vægt i forhold til deres alder. Dette kan både skyldes wasting, stunting eller begge dele.

Følg med i projektet Familier bekæmper fejlernæring for at få et indblik i, hvordan vi og vores samarbejdspartnere hjælper befolkningen i Orissa med at bekæmpe fejlernæring.

Unisex eller kønsopdelt

aktionboernehjaelp indien pige ved vandpumpe rent vand landbyer

Hvad har sanitet med børns uddannelse at gøre?

UNESCOs Globale Uddannelses Monitoreringsrapport (Global Education Monitoring Report (GEM) med fokus på ligestillingen mellem kønnene, stiller skarpt på betydningen af at kunne gå sikkert på toilettet både derhjemme og i skolerne.

En undersøgelse udført i delstaten Rajasthan i Indien viser, at pigerne hver måned missede minimum 5 skoledage pga. ringe sanitet eller mangel på vand hjemme. I løbet af et skoleår bliver det til over 50 fraværsdage! Vi er både stolte af og glade for at 75 % af alle husstande i det såkaldte WC-projekt har fået anlagt et toilet, som hele familien bruger! Derudover har de fem landsbyer, der er involveret i Sanitetsprojektet, på eget initiativ sørget for adgang til rent vand.

Hjælp til selvhjælp?

At det er landbyboerne, der selv har sørget for adgangen til rent vand, samt tjek af vandets renlighed minimum hver 3. måned, viser, at projektet ikke blot skaber gode sanitære resultater, men også at landsbyerne har fået et større sammenhold og tror på, at de i fællesskab kan ændre deres situation! Ydermere fortæller vores indiske partner ARM, at to ud af de fem landsbykomiteer nu står på egne ben og er uafhængige af ARM, som facilitator for møder og aktiviteter.

Det betyder, at vi trygt kan påbegynde den forestående slutevaluering af Sanitetsprojektet og at vi ved, at alle de gode initiativer vil leve videre i landsbyerne – også selvom Aktion Børnehjælp ikke længere faciliterer projektet. Landbyboerne har erfaret, at de ikke er afhængige af hverken Aktion Børnehjælp eller ARM til at opnå de forandringer de ønsker. Og sådan skal det være! Derfor kan vi, sammen med ARM, så småt begynde at vurdere, hvor vi ellers kan være med til at skabe forandringer.

Kønsopdelte toiletter
Et område som UNESCOs rapport tager op er kønsopdelte toiletter på skolerne. Undersøgelser fra 2007-2015 har nemlig vist, at opdelte toiletter på skolerne forøger antallet af piger, der bliver indskrevet og bliver i grundskolen!
Vi er lige nu i gang med idéfasen til en overbygning til sanitetsprojektet, så endnu flere indere kan få adgang til rent vand og gode sanitære forhold.
Glæd dig til at høre mere.

Praktikant søges

aktionboernehjaelp uddannelse udvikling rettigheder_IMG_8844

Vil du eller kender du nogen der vil have praktisk erfaring med projektstyring og udvikling samt kommunikation?
Vi søger to projekt- og formidlingspraktikanter fra 15. august 2018 til og med 31. januar 2019.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores projekt- og partneransvarlige, vores indsamlings- og kommunikationskoordinator samt med vores frivillige udvalg og grupper.

Se opslaget her

 

Når enden er ideel

aktionboernehjaelp støt indien uddannelse ARM IMG_2428 Børnerettighedsgrupper

I dag er Sagar en glad dreng på 12 år, han går i skole og han drømmer om at blive politimand, så han kan hjælpe folk og gøre sin mor stolt. Men Sagar har ikke altid haft muligheden for at gå i skole og fokusere på sin drøm – selvom det er hans ret!

Sagar Majhi på 12 år og hans mor fra landsbyen Chada Badhapal, Baliapal, Orissa.

Da Sagar var bare to år gammel, forlod faderen familien, og efterlod Sagar og hans mor. De sidste 10 år har de ikke hørt fra Sagars far. Sagars mor forsøgte i alle disse år at opretholde en tryg barndom for Sagar og sørge for, at han gik i skole. Men som enlig mor, kan det svært at tjene nok. Derfor flyttede Sagar og hans mor hjem til moderens familie. For ikke er bebyrde familien, startede Sagar mors som daglejer og Sagar måtte stoppe sin skolegang ved 6. skoletrin, og arbejde hjemme i huset.

Det er ikke ualmindeligt, at børn bliver taget ud skolen, før de har gennemført. Oftest skyldes det den manglende oplysning om, at det faktisk er en af børns rettigheder at gå i skole. Det var på baggrund af det faktum, at Aktion Børnehjælps partner Alternative for Rural Movement (ARM) begyndte projektet i Baliapal, Orissa. Projektet har blandt andet bestået i at sprede budskabet om børns rettigheder til skolegang. Dette er sket både i børnehøjde, med børnerettighedsgrupper og i voksenhøjde, hvor der er blevet holdt forskellige oplysningsarrangementer for forældre og lærere. Og i netop et af disse oplysningsarrangementer deltog Sagars mor. Efter af have lært om sin søns rettigheder, samt konsekvenserne af, ikke at fuldføre sin skolegang, besluttede hun at Sagar skulle tilbage i skole.

“Selvom vi har meget få ressourcer i familien, vil jeg prioritere Sagars skolegang” fortæller Sagars mor.

I december 2017 afsluttedes det 3-årige projekt, og Sagars historie er bevis på, at projektet har hjulpet! Det er vi virkelig glade for og stolte over.
Lige nu er vores partner ARM i fuld gang med at indsamle data til en stor slutevaluering. Det er vigtig for os, at projekterne evalueres og at de forbedres, hvor de kan, så alle midler bliver brugt på bedste vis.

Udover børnerettighedsprojektet har ARM siden 1997 drevet Idealskolen, hvor udsatte børn, hvis forældre ikke har mulighed for at dække udgifterne for deres skolegang, får gratis undervisning fra børnehaveklasse- til 5. klasseniveau. Idealskolens drift støttes af vores erhvervspartner Bluepack A/S, der gennem flere år har støttet arbejdet med børns rettigheder, specielt med fokus på retten til skolegang. Vi er rigtig glade for støtten, der sikrer skolegang for endnu flere børn, så de som Sagar, kan fokusere på deres drømme.

Husk, at din virksomhed, ligesom Bluepack A/S, altid kan hjælpe os, med at hjælpe andre, ved at støtte vores arbejde. Læs mere her

I sidste måneds nyhedsbrev kunne vi bringe den glædelige nyhed, at endnu et udviklingsprojekt kunne tage sin begyndelse – nemlig fødevaresikkerhedsprojektet “Familier Bekæmper Fejlernæring”

De første skridt
For at skyde projektet i gang var en af vores kernefrivillige, Mette Olsen, i januar på besøg ved vores partner ARM (Alternative for Rural Movement) i Balasoredistriktet i Orissa.
Stemningen ved ARM var meget forventningsfuld, for projektet benytter nye og innovative initiativer, hvor få virkemidler skal skabe store resultater. Det lyder næsten for godt til at være sandt – men det kán lade sig gøre! I tidligere samarbejder, såsom Sanitet og Sundhed, har ARM erfaret at alternative metoder virker.

Jeg er virkelig stolt over vores partner, ARM, og hvor åbne de er overfor nye innovative metoder. ARM er villige til at afprøve det. Det er jo fantastisk! Jeg glæder mig til at se vores partner vokse med opgaven.” beretter Mette, efter besøget ved ARM i januar.

Det første der skulle diskuteres, var projektets endelige målsætninger.

At tænke ud af marken
En af målsætningerne omhandler det at hjælpe landsbyboerne til i højere grad at bliver selvforsynende med varieret, næringsrig kost. Delstaten Orissa ligger i et område, der ofte rammes af oversvømmelser, hvilket resulterer i, at mange afgrøder står under vand i de våde måneder og bliver ødelagte. Derudover kæmper mange bønder med at jorden er udpint. Et af målene for projektet er, at over halvdelen landsbyboerne selv skal dyrke forskellige afgrøder, primært uden for markerne, f.eks. ved at anlægge små køkkenhaver, og derved alligevel kunne få adgang til varieret kost, der dækker ernæringsbehovene.

”Det helt specielle er, at landbruget og køkkenhaver planlægges ud fra ernæringsbehovet i hele husholdningen – ikke ud fra, hvad der kan sælges på markedet. Selvforsyning er helt centralt, når man skal minimere de fattiges sårbarhed”, fortæller Mette.

Når viden skal blomstre
Et andet af hovedmålene i projektet er at kunne sænke antallet af fejlernærede børn under 5 år.
Statistikker viser blandt andet, at omkring 41% af alle børn under 5 år i Orissa er underernærede og at 44% har blodmangel (anæmi). Blodmangel i en tidlig alder kan have alvorlige konsekvenser. For eksempel kan det gå ud over barnets indlæringsevne og svække modstandsdygtigheden overfor infektionssygdomme.
Målsætningen skal nås ved at øge fokus på vigtigheden af ernæring, og ved at gøre varieret og nærringsrig kost tilgængelig f.eks. ved førnævnte køkkenhaver. Alt er bygget op omkring hjælp-til-selvhjælp, og at der sættes et holistisk fokus på fejlernæring.

Baggrunden for målsætningerne
Målsætningerne sættes på baggrund af en grundig gennemgang af den generelle ernærings- og sundhedstilstand i både delstaten Orissa og Indien som helhed, blandt andet via tilgængelige statistikker. Selvom statistikkerne giver en indikator på, den overordnede helbredstilstand, vurderer vores partner ARM er helbredet blandt flere af landbyboerne i Balasoredistriktet er endnu værre end nationens og delstatens gennemsnit.
Derfor er det næste skridt for projektet, at indsamle sundheds- og landbrugsmæssige data om netop landsbyboerne i Balasoredistriktet. Undersøgelsen skal munde ud i en mængde grunddata, der fortæller om landsbyboernes helbredstilstand.
Disse data bruges til, løbende at evaluere, om projektet skaber fremskridt og muliggør, at vi ved projektets slutdato kan påvise præcis, hvor store forandringer projektet har bevirket, og hvorvidt projektet har efterlevet målsætningerne.

Glæd dig til at følge projektets udvikling og at komme med, helt ”Familier Bekæmper Fejlernæring”.

 

 

Torben Ibsen er en af Aktion Børnehjælps frivillige fadderskabsadministratorer. Han sørger for, at dine bidrag kommer det rigtige sted hen. Men lave omkostninger kan vi tilbyde et af Danmarks billigste fadderskaber – fra 140 kr. om måneden kan du hjælpe et barn til en uddannelse. Bliv fadder her!

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_fadder_Julia

Det var egentlig lidt tilfældeligt, at Julia Samokhvalova blev fadder. Det skete i september 2016, da hun sad foran computeren og pludselig faldt over et opslag om Aktion Børnehjælps fadderskabsprogram. Hun kendte organisationen i forvejen og klikkede sig så ind på billederne af fadderbørnene. Her fik hvad hun beskriver som en “følelsesladet oplevelse” da hun kiggede på et bestemt billede af en pige på 11. “Der var noget i hendes udtryk og øjne, der talte til mig,” siger Julia. Så gik der ikke mange minutter før hun var meldt til som fadder.

At være fadder er personligt og konkret
Pigen, som Julia er fadder for, er i dag 12 år og har en ældre bror og en yngre søster. Julia selv er 31 og lever af at male kunstværker. Gennem det ene år Julia har været fadder, har hun allerede vidnet stor omskiftning i den indiske familie hun støtter: først boede børnene hos deres bedstemor, da begge forældre havde forladt familien; senere kom moderen tilbage, men daglejerarbejdet gjorde indtægten lav og uforudsigelig; for nylig kom faderen tilbage til familien, men han drikker og kan heller ikke hjælpe med indtægt. Der er derfor stort behov for hjælp til familien. Hvis ikke det var for Julias støtte, ville en piges uddannelse slet ikke blive prioriteret i familiens meget lille budget. Og den 12-årige pige er en flittig studerende, har Julia læst i de tre breve hun har fået siden hun meldte sig til. I det ene brev havde pigen skrevet en personlig hilsen til Julia, som hun blev meget rørt af.

Muligheden for at følge med i en konkret families liv er vigtig for Julia. Hun er helt med på, at der også er et behov for at støtte andre og større projekter end enkelte børn, og at administrationsomkostningerne heller ikke betaler sig selv. Men hun mener, at det giver bedst mening for hende som privatperson at støtte et enkelt barn og en familie. Så bør virksomheder – som har et helt andet budget – støtte de større projekter. ”Som person har man brug for en følelsesmæssig relation, og det er rart at se noget konkret,” siger Julia.

“Jeg kan faktisk ikke mærke noget til det i mit budget”
Julia nævner, at prisen også medvirkede til, at hun besluttede sig for at blive fadder i Aktion Børnehjælp. Sammenlignet med mange andre organisationer, der tilbyder sponsorater, var det billigere med de 140 kr. det koster at støtte et hjemmeboende barn gennem Aktion Børnehjælp. “Som freelancekunstner var det vigtigt for mig, at jeg altid ville have råd, selv med en svingende indtægt, og ikke være nødt til at lade nogen i stikken,” siger Julia. Hun tilføjer, at hun faktisk slet ikke har mærket noget til den lille udgift i sit budget.

At vælge sit engagement
Der er mange måder at være fadder på, og det har Julia gjort sig en del overvejelser omkring. For eksempel har hun endnu ikke selv skrevet breve til barnet, selvom det var noget, hun tænkte over, da hun startede i fadderskabsprogrammet. “Jeg rejser meget,” siger Julia, som er født i Rusland og uddannet antropolog, “og det at skrive breve er noget man virkelig skal tænke over.”

Hun lægger også vægt på at i “forholdet” mellem hende selv og den 12-årige indiske pige, er det pigen, der er i den mest sårbare situation. Julia vil derfor ikke presse sig på eller have en agenda om at vise hvor god hun er eller skabe en “bedste venner”-situation. Hun er derimod åben for et tættere forhold, hvis det kommer på den indiske piges eget initiativ. Hvis pigen selv åbner op for en relation når hun bliver ældre, der måske kunne føre til et besøg til Indien, vil Julia sandsynligvis være interesseret. “Men jeg vil kun gøre noget, hvis hun selv rækker ud. Og hun er jo stadig kun et barn.”

Hvorfor ikke blive fadder?
Julia kan ikke se nogle argumenter for ikke at blive fadder. Verdens store fattigdom kan give en følelse af afmagt – men at hjælpe det enkelte barn gør en forskel for dét barn og dets familie. Og så får man på et personligt plan selv noget ud af at gøre en god gerning. “Det giver en indre følelse af, at man har gjort noget godt,” siger Julia.

Julia har hørt om faddere, der er blevet inviteret til deres fadderbarns bryllup, og fadderskaber, der ender i en Ph.d.-uddannelse. Det er jo fantastiske historier, men Julia har ikke andre forventninger til sit fadderbarn end at hun skal ”nyde sin skolegang og nyde sin barndom.” Hun er jo som alle andre 12-årige piger, med den forskel at hun nu får åbnet op for bedre muligheder i livet.

Hvis du selv er interesseret i at blive fadder, kan du klikke her.

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_SEEDS_05

Baseret på det fremskridt vi kan se efter kun ni måneders varighed af projektet Choices, Childhood and Rights, læner vi os stærkt op ad et ’ja’. Vi har nemlig, takket være Novo Nordisk Fonden, Fonden af 17.12.1981 og Verena Merz & Otto Kjærgaards Børnefond, siden februar 2017 været i stand til at give træning og løn til sundhedshjælpere, som nu kører et ernæringsprogram for mødre og børn fra oprindelige befolkningsgrupper.

Sundhed og uddannelse til oprindelige folk i Andhra Pradesh
Projektet implementeres af vores lokale partner, Socio-Economic Educational Development Society (SEEDS). Det overordnede formål er at forbedre sundhedstilstanden for mødre og småbørn i syv udvalgte, afsidesliggende landsbyer i delstaten Andhra Pradesh. Befolkningen her er anerkendt som oprindelige folk, dvs. at de besidder en kultur, et sprog og en livsstil som adskiller dem betydeligt fra det omkringliggende samfund. De er desværre også karakteriseret ved at være historisk dårligt stillede og marginaliserede og har derfor haft meget begrænset adgang til uddannelse og basal sundhed.

Fokus på mødre og babyer
For at skabe en bæredygtig forandring fokuserer projektet på de helt små – babyerne – og på dem, der har ansvaret for deres sundhed og velvære – mødrene. Dette gøres gennem et sundhedsprogram for 45 babyer, 21 ammende mødre og 23 gravide kvinder. Kvinderne lærer bl.a. om familieplanlægning og amning. Sundhedsassistenterne der underviser dem, arbejder også med at aflive lokale myter og fejlinformation, som kan skade sundheden for ammende mødre. Der er også tilknyttet en sygeplejerske til programmet, som både monitorerer og rådgiver.

De små skal lære at lære
Projektet har også en uddannelseskomponent. Alle mødrene i projektet er analfabeter, men det bliver deres børn ikke. Choices, Childhood and Rights har etableret børnehaver, hvortil der nu er tilknyttet 93 børn i alderen 3-6 år. Hermed vænner børnene sig til en daglig ’skolegang’. Vores partner har sørget for, at de lærere og hjælpelærere som passer børnene i børnehaverne, er trænede specifikt i at tage sig af børn af oprindelige folk og analfabeter. Børnene har nemlig særlige udfordringer som fejlernæring og begrænset ordforråd.

Adfærdsændring hos forældre kan allerede observeres
Førhen blev børnene alene hjemme når forældrene arbejdede. Forældrene melder nu ud, at de er meget glade for at kunne sende deres børn i børnehave og skole. Fremmødet er stort, også når vejret til tider har udfordret den fysiske adgang til skolebygningerne. Lærerne og hjælpelærerne har desuden registreret et større ordforråd hos børnene, siden projektet startede.

Sundhedspersonalet også rapporteret, at der er en tydelig adfærdsændring hos forældre, især i forhold til hygiejne- og sanitetsvaner. Derudover har børnene taget på i vægt, og gravide og ammende kvinder tager et nærende kostsupplement, som gavner deres sundhed betydeligt.

15 måneders sundhed mere
Choices, Childhood and Rights har været i gang i ni måneder – og der er femten tilbage. Til den tid håber vi på at kunne rapportere om endnu flere sundhedsfremskridt og adfærdsændringer, bl.a. i forhold til børneægteskab og teenagegraviditeter, hvis problematiske konsekvenser der er blevet undervist i for nyligt gennem Childhood, Choices and Rights.

Læs mere om projekter her.

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_ARM_12

Kald det hvad det er!
I landsbyen Kenduadia i Balasore distriktet besørger langt de fleste beboere i det fri, da de ikke har adgang til toiletter. I denne by er Aktion Børnehjælps sanitetsprojekt godt i gang med at skabe en lokal holdnings- og adfærdsændring til at besørge i det fri.
Projektet kan kun blive succesfuldt hvis alle kan tale frit om problemet. Det er dog svært, når afføring for mange er meget privat og tabubelagt. Derfor er det vigtigste i at skabe en atmosfære hvor sproget er direkte og stemningen er fordomsfri og humoristisk. Det vil blandt andet sige, at man kalder en lort for en lort.

”Gæt en lort”
Som det første i projektet går beboerne i fælles flok en tur rundt i landsbyen. Her ser de efter, hvor i byen der ligger mest lort. Beboerne taler om, hvem i byen der producere mest og mindst lort, og de taler om, hvad der mon sker med det lort der ligger rundt omkring, når de oplever oversvømmelser. De ser på, hvordan der sidder fluer på det lort, der ligger rundt omkring i byen, og de diskuterer, hvordan fluer er ligeglade med kaster og hierarki og derfor spreder bakterier til alle. En af landsbyboerne får en aha-oplevelse:

”We are having so many caste systems but the fly is not discriminating the shit of higher caste and lower caste – we are eating the shit of lower caste also.”

En anden aktivitet er at tegne byen med farvekridt. Alle i byen deltager i at tegne, hvor der ligger huse, templer, brønde, toiletter og skoler. Derefter markerer de, hvor de selv går hen og besørger. Alle kan herefter se, i hvilke områder der er mest lort, og hvor der er stor bakteriespredning fra. Se beboernes håndtegnede kort på billedet ovenfor.

Vandtests – en stor øjenåbner!
Landsbybeboerne i Kenduadia fik i fællesskab lavet tests af vandkvaliteten fra otte forskellige steder i byen. Resultaterne af vandprøverne var slående og chokerede beboerne. Hele syv ud af de otte vandprøver var forurenede.
Ved at observere vandprøverne så landsbybeboerne, at det vand de drikker, laver mad i og vasker sig i, er forurenet fordi de besørger i det fri. De forstod at det var grunden til, at de så ofte led af sygdomme som diarré, tyfus og mave-tarmproblemer. Og de forstod, at det havde den konsekvens, at deres børn var fejlernærede og ikke opnåede fuld udvikling.

Hjælp til selvhjælp er en succes
Projektet hjælper beboerne med at bryde tabuet og få talt om et af de helt store problemer i deres by. Projektet har også skabt en fællesskabsfølelse i byen, hvor alle bidrager til løsninger. De har nu selv taget initiativ til at filtrere vandet og koge det inden brug. Vigtigst af alt er, at de er i fuld gang med at få opstillet toiletter.
De 278 husholdninger i Kenduadia havde før projektet gik i gang 54 toiletter, hvoraf flere blev brugt som redskabsskur eller køleskab. Nu er der opført nye 136 toiletter i byen og alle er i brug! Hjælp til selvhjælp er et vigtigt princip i Aktion Børnehjælps udviklingsarbejde, og i dette projekt har metoden virkelig båret frugt på kort tid.

Du kan hjælpe byen med at kunne fortsætte det gode arbejde ved at sende et bidrag til Aktion Børnehjælp. Tak!

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_CYF_01

Aktion Børnehjælps ambassadører, Manu Sareen og Cilja Sareen, modtog i lørdags denne flotte check fra Moonchild Yoga Wear på vegne af Aktion Børnehjælp. Det foregik til Copenhagen Yoga Festival, som du kan læse mere om her.

MoonChild Yoga Wear har base i Århus og producerer eksklusivt yoga- og fitnesstøj. De har samarbejdet med Aktion Børnehjælp siden 2016. Som firmaets kreative direktør, Louise Wang Nielsen, udtrykker det: “Hos Moonchild Yoga Wear vil vi gerne give noget videre til sårbare børn”. Yogatøj-producenten har derfor valgt at dele af deres overskud skal gå til Aktion Børnehjælp, som arbejder med børns rettigheder i yogaens oprindelsesland, Indien.

Hvad kan pengene gøre?
Støtte fra firmaer som Moonchild Yoga Wear gør en kæmpe forskel for Aktion Børnehjælps arbejde. Helt konkret kan de 25.000 kr. nå ud til flere hundrede skoleelever i alderen 10-17 år, som bor i 20 forskellige landsbyer i Sydindien. Disse børn vil lære om børnerettigheder, især om deres ret til til skolegang, og om at det er ulovligt at diskriminere mellem drenge og piger. At undervise børn i deres rettigheder er vigtigt, hvis vi skal sikre langsigtet udvikling i de områder, vi arbejder i. Både børn og forældre bør kende til deres rettigheder og til hvilke myndigheder, der har pligt til at opfylde dem. Uddannelse skal altså ikke blot ‘gives’ – børn og forældre skal også forstå hvorfor uddannelse er vigtigt. På den måde sikrer vi, at værdierne omkring uddannelse og rettigheder bliver videregivet over generationer. Derfor arbejder Aktion Børnehjælp og vores lokale partnere både med at oplyse børn og forældre om deres rettigheder, men også med de lokale myndigheder, ved at holde dem op på deres forpligelser. Ved hjælp af bl.a. børnerettighedsgrupper, skaber Aktion Børnehjælp ringe i vandet: vi når ikke kun ud til de børn vi snakker med og uddanner, men sørger også for at de lærer fra sig, så forståelsen omkring vigtigheden af uddannelse spredes.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tusinde tak til Moonchild Yoga Wear, hvis støtte gør vores arbejde med børnerettigheder muligt.

Du kan læse mere om Moonchild Yoga Wear på deres hjemmeside.

 

Photo rights
COPYRIGHT RICARDO RAMIREZ PHOTOGRAPHY
ALL RIGHTS RESERVED.
www.ricardo-ramirez.com / info@ricardo-ramirez.com / Mobil: +45 28 59 62 70