Året der gik i Indien

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Genvalg af Modi 

Tilbage i april blev verdens største valg udskrevet. Mere end 600 millioner mennesker stemte ved et af de 1 million valgsteder. Valget havde den højeste kvindelige deltagelse nogensindeDen 23. maj blev vinderen annonceret. Narendra Modi vandt stort med 37% af stemmerne over Rahul Gandhisom fik næstflest stemmer, og fortsætter dermed som landets premierminister de næste fem år. 

Indien rækker efter stjernerne 

Indien 2019 Aktion Børnehjælp

I september var Indien enormt tæt på at blive blot den fjerde nation til at lande på månen. Indien kom faktisk så tæt på som 2 km fra månens overflade inden de mistede forbindelsen til deres rumskib. Rumprogrammet og ekspeditionen har til formål at give en bedre forståelse af månens oprindelse og evolution ved at undersøge mineraler og landskabet på dens sydpol. Desværre nåede Indien ikke i denne omgang at få fodfæste på månen, men deres program og ambitioner fortsætter mod at blive den fjerde rummagt. 

Gandhis 150-års fødselsdag 

Den 2. oktober markerede hele Indien Gandhis 150års fødselsdag. Jubilæet blev fejret med fest i gaderne og hyldest på skoler og andre institutioner. Gandhi, der er kendt som nationens fader, huskes for hans kamp mod det britiske styre og ikke mindst hans vision om at skabe et multikulturelt og tolerant Indien. 

Gandhis fødselsdag markerer også afslutningen på Modis GørIndienRent kampagne, der blandt andet havde til formål at forbedre hygiejnen og den generelle sanitet i Indien ved at investerer i toiletter og andre sanitetsprodukter. Modi lod sig inspirere af Gandhis syn på vigtigheden af sanitet og satte dermed slutdatoen af projektet på Gandhis jubilæumsfødselsdag som en hyldest. 

 

Det er ikke kun på nationalt plan, at det har været et spændende år. Zoomer man ind på delstaterne Orissa og Tamil Nadu, hvor vores samarbejdspartnere, ARM og CECOWOR, opererer, ser man at der bliver arbejdet på højtryk for at forbedre livet for området fattige og udsatte familier. 

Sammenhold om børns rettigheder 

ProjekteSammenhold om børns rettigheder blev skudt i gang i slutningen af sidst år. Siden dets begyndelse er der både i Danmark og i Indien blevet arbejdet på at implementere projektet i forlængelse med vores forrige projekt, og fortsætte det store arbejde. I marts var to repræsentanter fra Aktion børnehjælp på besøg hos CECOWOR i Gingee. Her blev der sparret og delt viden på tværs af de to organisationer. Aktion Børnehjælp introducerede nye redskaber og metoder, som samarbejdspartneren skal bruge til at indsamle data og monitorere projektets udvikling. I løbet af året er der herudover blevet udviklet en strategi der skal øge opmærksomheden på børns rettigheder, og motivere landsbybeboerne til at gøre krav på at tilsvarende indisk lovgivning bliver håndhævet. Overordnet set har projektet haft et rigtig godt første år med positive resultater og opbakning. 

For nyligt havde CECOWOR et tv-hold med på deres kontor for at overvære et møde hvor repræsentanter fra de vigtigste lokale myndigheder var samlet for at diskuterer børns rettigheder og hvordan man sikre dem disse. Udsendelsen er en rigtig flot anerkendelse af det gode arbejde, der bliver gjort for børnene og deres familier. 

Familier bekæmper fejlernæring 

Indien 2019 Aktion Børnehjælp

Et andet projekt som Aktion Børnehjælp har arbejdet aktivt på at skabe bedst mulige resultater for er ’Familier bekæmper fejlernæring’. Formålet med projektet er at adressere de underliggende faktorer til under- og fejlernæring. Dette gøres i samarbejde med partneren ARM ved at optimere fødevaresikkerheden for udsatte familier i delstaten Orissa. Et led i projektet er at etablere ernæringshaver i landsbyerne og samtidig skabe en forståelse for sammenhængen mellem varieret kost og sundhed blandt beboerne. maj blev den indiske østkyst ramt af cyklonen Fani, som skabte store oversvømmelser i projektområdetDette havde store konsekvenser for de nyetablerede ernæringshaverne, som for manges vedkommende gik til i vandmasserneDe fleste er nu genetablerede og dyrkningen til vintersæsonen er i fuld gang. Samtidig er beboerne blevet undervist i at gemme frø fra de forskellige grøntsager, så de bliver selvforsynende i frø og samtidig hurtigt kan genskabe ernæringshaverne igen efter oversvømmelser. 

2019 har også budt på flere besøg fra Danmark hos ARM. Senest rejste vores programleder og to frivillige afsted for at besøge landsbyerne og styrke projektet samt samarbejdet. Efter en rigtig god og udbytterig tur er der ligeså blevet indsamlet en masse flot videomateriale og inspirerende historier, som vi i Aktion Børnehjælp glæder os til at dele. 

Nye projekter

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Aktion Børnehjælp har ikke en stor pose penge, derfor er vi afhængige af, at der er nogle som har lyst til at støtte vores arbejde. Derfor er vi helt oppe at ringe over at CISU – Civilsamfund i Udvikling/Danida har valgt at støtte to nye projekter, et Uddannelses- og rettighedsprojekt, og et Sanitetsprojekt. 

Lige ret til uddannelse og sundhed 

I Indien bor en minoritet af Romaer og oprindelige folk (kaldet stammefolk). De er ofte karakteriseret af ekstrem fattigdom, analfabetisme og diskrimineres af både det omgivne samfund og myndighederne. Lovmæssigt har de samme rettigheder som alle andre, men i praksis har mange ikke adgang til basale rettigheder indenfor sundhed og uddannelse. Derfor vil vi de næste tre år – i tæt samarbejde med vores partner CECOWOR – arbejde på at sikre børn af Romaer og oprindelige folk adgang til eksisterende regeringsprogrammer, herunder børnehaver. Adgangen til børnehave (også kaldet førskole) er essentiel, da det har stor betydning for om børnene starter i grundskolen når de bliver 6 år og om de færdiggør skolen eller dropper ud før. Sideløbende vil mødrene blive organiseret i landsbygrupper og få viden om vigtigheden af uddannelse, deres rettigheder og hvordan de selv kan være med til at kræve dem. Børnene i skolealderen vil gennem børnegrupper lære om deres rettigheder og muligheder gennem leg. Derudover vil både CECOWOR og landsbyboerne lægge pres på myndighederne for at sikre lige rettigheder til alle; og der vil blive lavet forskellige tiltag for at nedbryde fordomme og mindske diskriminationen af de to befolkningsgrupper.  

Toiletter giver bedre sundhed 

Dårlige toiletforhold er et stort problem i Indien og har store sundhedsmæssige konsekvenser. Indien har en lang tradition for at bruge naturen som toilet, som er svær at bryde. Selv dem der har et toilet, bruger det ofte kun når det er belejligt; eller slet ikke. Det skyldes manglende viden om konsekvenserne ved besørgelse i det fri og vigtigheden af basal hygiejne. Derfor vil vi de næste tre år – i tæt samarbejde med vores partner ARM – gennem oplysning, motivere beboerne i 30 landsbyer til at sikre at alle indbyggere har adgang til toiletter og bruger dem uden undtagelse. I starten af projektperioden etableres sanitetskomiteer i hver landsby, som skal facilitere den fælles proces i landsbyen. Derudover vil der blive dannet fortalervirksomhedsgrupper som skal lægge pres på beslutningstagerne og sikre at de lever op til deres ansvar i forhold til vand og sanitet i landsbyerne. Derudover har projektet særligt fokus på involvering af børn, unge og kvinder gennem aktiviteter på 34 skoler; og i 250 selvhjælpsgrupper for kvinder.  

Projektet forventes ikke blot at forbedre landsbyboernes sundhed, men også deres økonomi, pga. Færre sygedage og færre udgifter til medicin og lægebesøg. Projektet er baseret på erfaringer fra et toårigt pilotprojekt implementeret i fem landsbyer. 

 

Du vil fra foråret kunne følge udviklingen i projekterne i nyhedsbrevet, på hjemmesiden og på facebook. 

Kulkuls – Indisk julesmåkage 

Indisk opskrift jul kulkul Aktion Børnehjælp

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Det er blevet december og julestemningen er ved at sprede sig. Mange har nok allerede påbegyndt den årlige produktion af julesmåkager og konfekt. Måske skal du i år forsøge dig med nye opskrifter? Kast dig ud i opskriften på den indiske julesmåkage ’kulkul’ forneden!

Ingredienser :

  • 500g mel 
  • ½ teske bagepulver 
  • 1 spiseske koldt smør 
  • 2 store æg 
  • 30g flormelis 
  • 130g kokosmælk 
  • 0,5L olie (eller nok til stegning) 
  • 130g sukker 
  • 3-4 spiseske vand 

 

 Fremgangsmåde :

  • Mix bagepulver og mel godt sammen i en stor skål 
  • Tilføj smør lidt ad gangen og bland nænsomt 
  • Slå æggene sammen i en skål for sig selv og tilføj herefter æggene til melblandingen 
  • Kom flormelissen og kokosmælken i skålen og mix ingredienserne til en blød dej 
  • Form dejen til små kugler 
  • Gør bagsiden af en gaffel fedet med lidt olie. Gør dejkuglerne flade og pres dem ned på bagsiden af gaflen, så de former et rektangel hen ad tænderne på gaflen 
  • Start fra bunden af gaflen og rul dejen sammen som en snegl. Placer den på en tallerken og fortsæt med de andre dejkugler 
  • Varm olien op i en dyb pande 
  • Når olien er varm, friteres kagerne. Husk at vende dem ofte indtil de er gyldne. Lad de køle ned på et stykke køkkenrulle 
  • Kom sukkeret og vand i en pande for sig selv og kog dette indtil konsistensen er som sirup 
  • Tilføj de afkølede kager i siruppen, så det dækker overfladen af kagerne 
  • Kom kagerne på et fad og tillade siruppen at størkne – og så er de klar til at spises! 

 

Velbekomme!

Aktion Børnehjælp Indien opskrift

AfSophie Amalie Eiholm Kjær

Denne indisk-inspirerede ret er bekvem og hurtigt lavet til de mere travle dage. Ofte kan man hurtigt komme i vildrede på jagten efter de mange krydderier m.m. der skal i indiske retter, men med denne servering kan du nemt integrere det indiske køkken derhjemme, da alle ingredienserne kan findes i et supermarked. Retten er både sund og lækker, så lav bare lidt ekstra til en af de kommende kolde, lange dage.

 

Ingredienser :

  • 1 spsk. olie – evt. kokosnødsolie – til stegning 
  • 1 løg 
  • 2 hvidløg 
  • 1 spsk. revet ingefær 
  • 1 tsk. gul karry pulver 
  • 1 dåse hakkede tomater 
  • Frisk spinat 
  • 1 dåse kokosmælk 
  • 400g kikærter evt. fra dåse

Fremgangsmåde :

  • Varm olien på en sauterpande og steg løgene til de er brune og blanke 
  • Tilføj hvidløg, ingefær, karry på panden. Lad det tække smag i 1-2 minutter 
  • Kom de hakkede tomater og kokosmælken i og sæt det i kog. 
  • Lad retten simre i 10-15 minutter og smag til med salt og peber 
  • Hak spinaten og rør den i retten sammen med kikærterne i 5 minutter 
  • Server retten sammen med basmatiris og/eller naan-brød 

Velbekomme!

Piger fanget i en ond cirkel

Aktion Børnehjælp Indien ernæring

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Vanessa Raben Alberg

I projektet Familier bekæmper fejlernæring har vi meget fokus på sundhed og ernæring heriblandt den rette balance af kost.

Landsbybeboerne i Orissa har meget lidt viden om netop disse emner, hvilket kan have store konsekvenser for piger, især når eller hvis de er/bliver gravide. Landsbybeboerne får undervisning om kostsammensætning, så de opnår forståelsen af vigtigheden af en sund og varieret kost, samt hvilke sygdomme kan blive undgået med den rette ernæring.

 

Piger er hårdt ramt

Den såkaldte ’onde cirkel’ er ekstra ond ved pigerne i Orissa. Kort fortalt er det en cirkel eller cyklus, der er bare kører rundt i den samme rille og med de samme faresignaler, og et mønster, der er svært at bryde. Mange af pigerne er underernærede og lider for eksempel af anæmi eller såkaldt blodmangel, som følge af mangel på sund og varieret kost.

Når de unge piger går hen og bliver gravide kan de ikke give det voksende foster den rette næring, da deres egen krop dårligt nok får det, som den har behov for. Nu går det også bare ud over fosteret. Barnet bliver højt sandsynlig født underernæret, og det vil være en kamp at få rettet op på det. Hvad værre er, så hvis det er et pigebarn, så vil det samme problem opstå år senere, når hun selv bliver gravid. Hun vil selv være underernæret, og hendes baby vil blive det samme, og så har vi en cyklus, der er næsten umulig at bryde.

 

Så når vi projektet fokuserer på sund og ernæring, kan det også gøre en stor forskel hos unge pigerne, der vil kunne opfostre sunde og velernærede børn, der kan få et liv uden følgesygdomme af underernæring. Pigerne og deres familier vil vide, hvordan den rette kost skal være, og jo sundere de selv er, jo sundere bliver deres baby, og cyklussen kan blive brudt.

Vi håber på gode resultater og historier fra Orissa i den kommende tid, så følg endelig med.

 

 

 

Butter chicken Indien opskrifer

 

 

 

 

 

 

 

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Butter chicken – eller chicken makhani (smør) – er muligvis en af de retter Indien er mest kendt for. Det er en ret som restauranter over hele verden har taget til sig i en eller anden form. Retten er lækker og cremet, og selvom den kræver lidt tid ift. marinaden, er det en hverdagsfavorit både i Indien og i Danmark. Her i efterårsvejret er retten helt perfekt til at varme sig om med venner og familie. 

 

Ingredienser:

  • 500g kyllingebryst 
  • 100g naturel yoghurt eller skyr 
  • 1/2 tsk. chiliflager 
  • 1/2 tsk. stødt nellike 
  • 2 tsk. spidskommen 
  • 1 tsk. kardemomme 
  • 1 tsk. gurkemejepulver 
  • 1/2 tsk. garam masala 
  • 25g hvidløg 
  • 40g ingefær 
  • 1 dåse hakkede tomater 
  • 1/2dl piskefløde eller creme fraise 
  • 50g smør til stegning 
  • 2 stk. laurbærblade 
  • Salt 
  • Friskkværnet peber 
  • Creme fraise 
  • Koriander/purløg som tilbehør 
  • Server det med  basmatiris og naan-brød 

 

Fremgangsmåde:

  1. Skær kyllingen i tern (ikke for små). 
  2. Blend yoghurt, hvidløg, chiliflager, garam masala, spidskommen, nellike, gurkemeje, ingefær, kardemomme og de hakkede tomater til de danner en sauce. 
  3. Kyllingestykkerne kommes i sovsen og stilles i køleskabet i min. 30 minutter. Overfør evt. sovsen og kyllingen til en frysepose. For endnu mere smag kan marineringen gøres aftenen før servering. 
  4. Sautér det hakkede løg i en dyb pande. 
  5. Tilføj kyllingen og sovsen til panden, og kom fløden heri. 
  6. Tilsæt laurbærblade, salt og peber, og lad retten simre i en god halv time til kyllingen er lækker og mør. 
  7. Retten tilberedes med basmatiris eller naan-brød og kan serveres med creme fraise og finthakket grønt på toppen. 

 

Velbekomme!

Gandhi fylder 150 år 

Gandhi 150 indien aktion børnehjælp

 

 

 

 

 

 

 

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Bapu – Nationens fader

2. oktober fejres Gandhis 150 års fødselsdag. Dagen kommer til at fylde Indiens gader med fest og farver og befolkningen fejrer ham ved at bede og holde taler til ceremonier dedikeret til Gandhi.
I Indien er dagen kendt som ’Gandhi Jayanti’, og er én ud af de tre nationale helligdage, hvor skoleog arbejdspladser er lukket, og befolkningen i stedet samles til fest i gaderne. Det er ikke svært at forstå, hvorfor Indien vælger at gøre så meget ud af fejringen hvert år – særligt i 2019 hvor der kan fejres jubilæum. I denne artikel kigger vi nærmere på Gandhis pionerende tilgang til kampen mod imperialistiske magter, samt hvilket aftryk på verden, han efterlader den dag i dag. 

 

Ahimsa 

Mohandas Karamchand Gandhi er født i 1869 i byen Porbandar i Vestindien. I 1919 startede han sin første kampagne mod det britiske styre. Han organiserede og mobiliserede landmænd og landsbybeboer til at protestere mod diverse skatte og den generelle diskrimination mange grupper af befolkningen blev udsat for. I 1942 krævede Gandhi at briterne forlod Indien, og at de dermed fremadrettet ønskede selvstyre. Indien fik deres uafhængighed i 1947, og blev om muligt Gandhis største sejr. 

 

 Gandhi 150 indien aktion børnehjælp

 

Gandhi udviklede primært en befrielsesfilosofi og til det også et praktisk middel, nemlig ’Gandhisk’ ikke-vold, også kaldet Ahimsa. I kampen mod det britiske styre foretrak Gandhi demonstrationer, der lå indenfor civil ulydighed som politisk virkemiddel. Civil ulydighed omfatter en bevidst overtrædelse af love og krav for at udvise fredelig og ikke-fysisk modstand til en opposition. Dette hænger sammen med hans dybe tro på ahimsa, der på sanskrit dækker over begrebet ikke-vold, grundet dets moralske værdi. Hans forståelse af civil modstand var forbundet med læren om ’satyagraha’, hvor stræben efter sandheden var det centrale element. Hans begrundelse for ikke-vold er baseret på, at ingen med sikkerhed har viden om sandheden men i stedet at alle mennesker hører sammen og udgør en levende enhed.
Han mente, at i søgen efter sandheden, skal man lytte til h
inanden og at man kun kan nærme sig sandheden ved at være åben og forsøge at forstå hinandens perspektiver. Dermed resulterer søgen efter den absolutte sandhed i ikke at udøve vold mod andre, i en anden forståelse end sin egenSatyagraha var et våben mod fjendtlig og uretfærdig adfærd, og spillede en vigtig rolle i bestræbelsen af social og politisk forandring i Indien i den første halvdel af de 20. århundrede. Essensen af Satyagraha er at eliminere fjendtlighed hos modstanderen uden at skade fjenden selv.   

 

Gandhis arv

 Gandhi 150 indien aktion børnehjælp

 

Hvor vigtig er Gandhi så selv den dag i dag? Han er først og fremmest anset som fader af nationen af verdens største demokrati. 71 år efter hans død er han fortsat enormt relevant over hele verden, hvor folk studerer og lader sig inspirere af hans unikke ikke-vold tilgang. Han er bevis på at styrke ikke nødvendigvis måles på muskler. Gandhi huskes for sin største evne, som var at han kunne række ud til alle, uanset social klasse, gennem ord. Indien er et land med kæmpestor diversitet blandt befolkningen, men Gandhi formåede at inkludere forskellighederne, samt være en leder hele Indiens befolkning kunne identificere med. Gandhi gik beskedent klædt, artikulerede hans tanker og vision i et forståeligt sprog, samt levede efter hans egne prædiken og lære. Herudover, er Gandhis succes delvist et produkt af sit engagement og ihærdighed for sin vision af et uafhængigt og multikulturelt Indien.

Det bedste eksempel på Gandhis dedikation er muligvis hans march til Dandi for at protestere mod en række love og skatte på salt implementeret af det britiske styre. På marchen gik han sammen med ca. 80 mennesker 385km på 24 dage. I løbet af turen sluttede over 50.000 flere indere sig til protesten. Denne march var blot én ud af mange forsøg på at mobiliserer befolkningen til at modsige sig uretfærdig behandlingHans beslutsomhed påvirkede ham ofte personligt selv og hans velbefindende. Under Indiens frihedskamp påtog Gandhi sig eksempelvis 17 faster, hvor den længste strakte sig over 21 dage.  

Gandhis tænkemåde har desuden uden tvivl bestået tids-testen. Gandhi har siden hans levetid inspireret ledere fra over hele verden. Frihedskæmpere, religiøse frontfigurer og forkæmpere for civile rettigheder, såsom Nelson Mandela og Martin Luther King Jr., har hyldet og ladet sig inspirere af Gandhis forståelse af civil ulydighed. I dag bliver Gandhi husket for sin værdifulde lektioner om fred og kræfterne af enkelthed. Han har symboliseret og er stadig i dag for mange undertrykkende befolkningsgrupper et glimt af håb. Med en vision og viljestyrke har han bevist at fred og retfærdighed er inden for rækkevidde udeat søgehandlinger begået med vold og had. 

 

Husk at følge med på vores Facebook-side her, hvor vi ligeså fejrer Gandhis fødselsdag denne uge. 

Indisk kartoffelsalat

aktion Børnehjælp indien opskrift kartoffelsalat

 

 

 

 

 

 

 

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Er du løbet tør for idéer til aftensmaden i dag? Skift den klassiske kartoffelsalat ud med denne indiske version. Spis de lune kartofler til kød og grøntsager fra grillen, eller lad dem køle ned, da retten sagtens også kan – og traditionelt set – nydes kold. Retten tager blot 15-20 minutter at lave, og er let da vi undlader mayonnaisen. 

 

Ingredienser:

  • 1 kg kartoffler
  • 1 tsk sennepsfrø
  • 2 tsk gurgemejepulver
  • 2 tsk spidskommen
  • 1 Rødløg
  • 1 Hvidløg
  • Olivenolie til stegning
  • Forårsløg
  • Friske ærter
  • Koriander eller persille

 

Fremgangsmåde:

  1. Kog kartoflerne i ca. 12 minutter, tilsæt salt og lad dem hvile.
  2. Rist krydderierne på panden – eventuelt i en wok
  3. Tilsæt olie og brun løgene
  4. Rens og klargør forårsløg og hak persille eller koriander
  5. Skær kartoflerne i både og tilsæt dem i wokken
  6. Lad kartoflerne stege i krydderiblandingen
  7. Server kartoflerne på et fad toppet med forårsløg, koriander eller persille og friske ærter

 

Velbekomme!

Det oprindelige folk

Aktion Børnehjælp Indiens flag

Af Christine Michelsen

Den 9. august er det international dag for verdens oprindelige folk. I den anledning sætter vi her fokus på de millioner af oprindelige folk i Indien, som lever mere eller mindre adskilt fra den moderne verden 

 

En særlig befolkning 

Indien udgør oprindelige folk omkring 9% af befolkningen fordelt på mere end 500 forskellige stammer. De oprindelige folk bor over hele Indien i områder, som dækker omkring 15% af landet. De fleste stammer bor i skovområder i det centrale Indien. Historikere mener, at disse oprindelige folk nedstammer fra en af verdens første civilisationer, som levede i Indusdalen og blev fordrevet til skovene, da andre grupper indtog det nuværende Indien. Andre af de tilbageværende oprindelige folk bor i bjergene eller på forskellige øer.   

De forskellige stammer har hver deres særprægede kultur med egne traditioner som sprog, religion, højtider, mad, dans og musik. Det er meget forskelligt, hvor isolerede de forskellige oprindelige folk er fra resten af befolkningen. Nogle lever stadig isoleret som jæger-samlere, mens andre lever af smålandbrug, fiskeri og håndarbejde og er en del af det omkringværende samfund.  

Sammen med dalitterne, også kaldet de kasteløse, har de oprindelige folk bestemte privilegier, som er indskrevet i den indiske forfatning. For eksempel er der pladser i alle lovgivende forsamlinger såvel som på uddannelsesinstitutioner og offentlige arbejdspladser reserveret til både dalitter og oprindelige folk.  

 

Sundhed og læring til børn af oprindelige folk 

I Indien udgør de oprindelige folk nogle af de fattigste og mest marginaliserede grupper i samfundet. Analfabetisme er meget udbredt, og andelen af børn, der dropper ud af grundskolen, er dobbelt så høj som i resten af befolkningen. Det skyldes bl.a. at mange børn af oprindelige folk ikke kan få hjælp til deres lektier derhjemme, og at de ikke bliver undervist på deres modersmål 

Derfor har vi i Aktion Børnehjælp fokus på oprindelige folk. I projektet ’Sundhed & Læring’ har vi gennem ansættelse af lokale lærere og frokostordning sikret at alle børn fra 3-5 år i projektlandsbyerne er kommet i førskole. Her lærer de gennem leg bogstaver, tal, former og farver, som de skal kunne når de starter i 1. klasse. Før førskolerne, måtte mange af børnene tage med forældrene på arbejde i marken, hvor de enten hjalp til med hårdt arbejde eller sad i hjørnet af marken og passede sig selv mens forældrene arbejdede. Nu kan børnene i stedet lege og have det sjovt med de andre børn. Udover at gøre børnene klar til skolestart, er legen også med til at udvikle børnene kognitivt, sprogligt og motorisk, så de får den bedste start på livet. 

 

Retten til at være sig selv  

Over hele verden er de mest isolerede oprindelige folk, som bor i endnu uudforskede områder, truede af modernisering, turisme og nysgerrige fremmede. Mange steder, herunder Indien, bliver oprindelige folk fjernet fra det land, hvor de har boet i tusinder af år, for at gøre plads til infrastrukturelle projekter som dæmninger og motorveje. 

På den indiske ø North Sentinel Island i Andamanerne i Den Bengalske Bugt bor verdens måske allermest isolerede stammefolk kaldet sentineleserne. Der anslås at være 50-200 medlemmer af stammen, men man ved stadigvæk meget lidt om dem og deres levevis. Sentineleserne er nemlig berygtede for at sky al kontakt med omverden og de er fjendtlige mod alle fremmede, der nærmer sig deres ø. Oftest skyder de efter udefrakommende med pile. Derfor er North Sentinel Island også kendt som et af verdens farligste steder. Så sent som i november 2018 blev en 27-årig amerikaner dræbt af sentineleserne, da han prøvede at gå i land på øen med det formål at missionere og omvende de lokale til kristendommen.  

Truslerne mod verdens oprindelige folk har de sidste 20 år medført et øget fokus på at sikre oprindelige folks rettigheder til at bevare deres land og levevisI 2007 kom verdens oprindelige folk også på FN’s dagsorden idet de vedtog en erklæring om oprindelige folks rettigheder. Erklæringen fastslår oprindelige folks ret til at bevare deres særegne identitet, kultur og sprog, samt deres ret til adgang til beskæftigelse, sundhed og uddannelse. I mange lande er der dog stadig langt fra erklæring til praksis.  

 

Aktion Børnehjælp Køkkenhaver

Af Vanessa Raben Alberg

I foråret 2019 sendte vi en lille delegation til Indien for at lave et monitoreringsbesøg for projektet Familier bekæmper fejlernæring. Der er sket meget siden opstarten af projektet, og vi har fået nogle rigtig fine og brugbare resultater. Dem, der var afsted er kommet hjem med rørende og inspirerende oplevelser og fortællinger, så læs endelig med.

En udvikling der ikke er til at tage fejl af

De første køkkenhaver er blevet etableret og Mette Olsen, som har været med i projektet lige fra dets idéfase i 2015 fortæller,
”At høre hvordan en hel landsby igennem generationer har gået med den opfattelse, at de ikke kunne dyrke grøntsager på den sandede jord – og nu på grund af projektet er begyndt at dyrke grøntsager i ny anlagte køkkenhaver og se deres begejstring er simpelthen så rørende. ”

Mette bliver bakket op af Mathilde Nielsen, der siger,
“Det har gjort et stort indtryk på mig, at høre landsbyboerne fortælle om deres drømme om, at udvide køkkenhaverne, som de indtil for blot et halv år siden, ikke troede var mulige at anlægge! Det er rørende at se, hvor glade og stolte kvinderne er af deres køkkenhaverne. Det lyser ud af dem, når de viser afgrøderne frem.”

Som Mette udtaler, så fokuserer projektet en hel del på sundhed, og hvordan landsbybeboernes kost kan blive optimeret, så vi bl.a. får brudt den onde cirkel med underernærede børn. Ligeledes gælder det deres dyrkning af jorden, og der bliver nu i større grad benyttet organisk gødning i stedet for pesticider og kemiske fertiliser, hvilket er et skridt i den rigtige retningen ang. bæredygtighed. Cyklonen Fani, der hærgede i maj måned har også haft store konsekvenser for Orissa og ikke mindst køkkenhaverne, men landsbybeboerne har fået opbygget en ny tillid til dem selv omkring deres evne til at dyrke flere afgrøder, hvilket kan hjælpe dem videre efter Fanis ødelæggelser. Mette Olsen fortæller,

”Landsbybeboernes selvopfattelse har ændret sig betydeligt. Før så de sig kun som daglejere, men nu er de begyndt at anse sig selv som bønder. Noget de slet ikke troede de kunne mestre. Vi har i projektet fokuseret meget på sundhed, men at vi også kan være med til, at de vokser som mennesker og får opbygget selvtillid er fantastisk. ”

Dette var bare en lille fortælling i blandt mange, så følg endelig med de næste par måneder, da der vil komme flere spændende nyheder fra os om Orissa.