aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_SEEDS_05

Antallet af personer der besørger i det fri, er rekordstort i Indien. Dette har store sundhedsskadelige konsekvenser for især børns sundhed og udvikling. Over 600 millioner mennesker – eller 53 procent af de indiske husstande – lever uden toiletfaciliteter. Selvom toiletter er tilgængelige, er mange mennesker stadig ikke overbeviste om at afstå fra åben afføring og bruge toiletter istedet. Derfor er behovet for adfærdsmæssig forandring afgørende ud over levering af toiletter. En præference for åben afføring kan skyldes traditionel kulturel praksis eller manglende adgang til toiletter – eller begge dele.

Sanitære forhold i Indien

Indien har det største antal af mennesker som besørger i det fri og lever under dårlige sanitære forhold. Over 50 % af Indiens befolkning besørger i det fri og har ikke adgang til sanitære toiletfaciliteter. I 2012 havde kun 25% af landbefolkningen adgang til forbedret sanitet og over 600 millioner mennesker må som konsekvens heraf forrette deres nødtørft i naturen; på marker, i vejkanten, i byparker, på togskinner, på stranden.
Den indiske regering benytter årligt adskillige midler til at konstruere toiletter via den nationale ’Hold Indien ren’-kampagne, der har til formål at forbedre landets helbredssituation. Kampagnen skulle derudover fokusere på uddannelse, hvor børn skulle lære om hygiejne. Men antallet af mennesker uden adgang til toiletter, er stadig meget højt. Dette skyldes i høj grad manglende bevidsthed om vigtigheden af at alle i landsbyen bruger toiletter, hvilket medfører, at mange dele af befolkningen ikke er motiverede til at ændre deres sanitære vaner og benytte toiletter. Derudover er der en lang tradition for afføring i det fri blandt mange grupper i Indien. Befolkningen i landdistrikterne i Indien er især ikke vant til at bruge sanitære toiletter, og det er ikke i deres traditionelle tankegang at tænke på toiletter som en mulighed. Et højt antal af folk der besørger i det fri er direkte koblet til høj børnedødelighed, et højt niveau af underernæring, højt niveau af fattigdom og store forskelle mellem rig og fattig. Undersøgelser viser at ekstrem fattigdom og mangel på sanitet er statistisk forbundet. Eliminering af åben besørgelse ses derfor som værende en vigtig del af udviklingsindsatsen og er en del af de nye Verdensmål mod 2030.

Alvorlige helbredskonsekvenser

Når der besørges i det fri, bliver bakterierne herfra spredt af eksempelvis fluer, der kommer i kontakt med mad. Ligeledes risikerer bakterierne at blive spredt i drikke- og badevandet. 400.000 indiske børn dør hvert år af diarré, og flere børn må jævnligt blive hjemme fra skole grundet sygdom, som ofte foranlediges af de dårlige sanitære forhold. Videnskabelige undersøgelser viser, at mange underenærede børn under 5 år verden over lider mere af helbredsmæssige problematikker direkte forårsaget af dårlig hygiejne, end af mangel på mad. Undersøgelser viser desuden, at 80% af de mest almindelige sygdomme kan forebygges ved adgang til vand- og sanitetfaciliteter. Nogle af konsekvenserne af dårlig sanitet og adgang til toiletfaciliteter i Indien er:

• Høj grad af børn der dør før de fylder 5 år (56/1000 i 2012). Mange af disse dødsfald er direkte og indirekte forbundet med dårlig sanitet, da omkring 400.000 børn dør af diarré hvert år.

• Høj grad af underudviklede børn under 5 år. 48% af børn i Indien under 5 år er moderat til stærkt underudviklet på grund af hyppige diarré, der er forårsaget af dårlige sanitære forhold. En konstant udsættelse for bakterier gør at børnene ikke får mulighed for at opnå en sund kropsvægt, uanset hvor meget mad de spiser.

• Underudvikling er forbundet med nedsat hjernens udvikling og varig nedsat funktionsevne, hvilket fører til signifikant reduceret læringsevne.

• Mange børn og voksne i Indien dør hvert år som følge af diarré.

• Indien mister årligt 53,8 mia. dollars på grund af manglende og dårlige sanitære forhold. Dette er omkring $ 48 pr. Indbygger, hvilket er en meget stor sum penge for de fattige i Indien, som i gennemsnit tjener $ 45 pr. Måned i en husstand på 4-5 personer.

Hvad gør Aktion Børnehjælp?

I de områder hvor Aktion Børnehjælp arbejder, har 95% af befolkningen i de målrettede landsbyer ikke har adgang til sanitetsfaciliteter som latriner. Langt over halvdelen af befolkningen af underernæring og underlagt dårlige hygiejniske forhold. Mere end 88% af befolkningen har ikke adgang til sikkert drikkevand, og de fleste af befolkningen lider derfor af forskellige vandbårne sygdomme. I samarbejde med vores lokale partner, Alternative for Rural Movement (ARM), fokuserer Aktion Børnehjælp på at skabe adfærdsændringer blandt landsbyboerne i 5 forskellige landsbyer i delstaten Orissa ved at understrege vigtigheden af god hygiejne. Formålet er at skabe incitament til at benytte toiletter fremfor at besørge i det fri. Ved at få landsbyboerne til at stoppe med at besørge i det fri, vil projektet på sigt være med til at mindske børnedødeligheden, de mange diarre-tilfælde samt begrænse børnenes sygdomsfravær i skolerne og derved styrke børns uddannelse.

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_ARM_07

“Do we become infertile if our sanitary pad that is left in open is eaten or sniffed by a snake?”

Sådan spørger pigerne i et studie foretaget af et forskerhold i Pune i Indien i 2014 (Chothe et al., 2014). Her er myter og misforståelser omkring menstruationen utroligt udbredte.

Halvdelen af jordens befolkning bløder, har blødt eller vil komme til at bløde. En kvinde vil sandsynligvis bløde 1800 dage i sit liv. Alligevel er menstruationen et af verdens største tabuer.

I Indien er menstruation betragtet som urent. Det er associeret med onde ånder og skam.  Og et hav af myter knytter sig til menstruationen. I Indien bliver en mand blind, hvis han ser menstruationsblod. En kvinde bliver ufrugtbar, hvis en slange eller en hund ser blodet. En ko bliver ufrugtbar, hvis en menstruerende kvinde rører den. Mad bliver dårligt og vand forurenet ved blot et fingerstrejf.

Kvinden er simpelthen uren. Hver eneste måned. Derfor må den menstruerende kvinde ikke træde ind i et tempel eller deltage i religiøse ceremonier og bryllupper. Hun må ikke sætte sin fod i køkkenet eller røre ved madvarer. Og hun må ikke være nær en dreng eller mand.

Samtidig benytter kun 12 % af indiske kvinder hygiejniske former for menstruations-beskyttelse. Mest udbredt er det at bruge og genbruge gamle stofstykker til at beskytte sig mod at bløde på tøjet. Alternativt benytter fattige kvinder sig af aske, aviser, savsmuld, blade, bark eller lignende. Dette har store helbredsmæssige konsekvenser. Benytter en kvinde uhygiejnisk menstruationsbeskyttelse, stiger risikoen for underlivsinfektioner markant. Ubehandlet kan den slags infektioner i sidste ende være livsfarlige.

Grundet det store tabu, der omgiver menstruationen, har denne også stor betydning for pigers skolegang. Mange skoler mangler private toiletfaciliteter, hvorved piger ikke kan skifte menstruationsbeskyttelse i løbet af skoledagen. Blandt andet derfor dropper op mod 23 % af alle piger i Indien ud af skolen, når de får deres første menstruation. Desuden bliver mange piger holdt hjemme på dage, de bløder, hvorved de kommer bagud i skolen og i værste fald må droppe ud, fordi de ikke kan følge med.

Forskerne er enige: Der er brug for at adressere problemet gennem en holistisk tilgang, hvor vand- og sanitetsprojekter går hånd i hånd med uddannelse og oplysning. Aktion Børnehjælps arbejde hjælper med at give bedre muligheder for sundhed og skolegang for piger og kvinder i Indien. Gennem det nystartede sanitetsprojekt gives kvinder bedre muligheder for at praktisere hygiejne under menstruationen. De skoler, vi samarbejder med i Indien, har kønsligestilling og rettigheder for øje, hvorved private sanitetsfaciliteter sikres, mens biologi-undervisningen afskriver grundlæggende myter om menstruation.

Piger og kvinders sundhed og uddannelse er helt essentiel for deres og deres børns fremtidsmuligheder. Derfor skal tabu og myter omkring menstruationen brydes.