Af Anja Nielsen, programleder 

Mens vi i Danmark er ved at vende tilbage til dagligdagen, er smitten på sit højeste i Indien. Den 16. juli rundede Indien én million registrerede smittede. Knap to uger efter, den 29. juli, er tallet steget til 1,5 millionIndien har pr31. juli registreret 35.747 døde. 

Dags dato er fordoblingsraten på kun 21 dageog Indien har indtaget en trist rekord, som det land med den hurtigste smittespredning i verden. Det betyder, at stigningen i antallet af smittede nu er eksponentiel, og at COVID-19 nu er begyndt at sprede sig til landområderne, hvor den indtil nu har været begrænset. Det betyder også, at udsigterne til at få virussen under kontrol er lange, og mange eksperter frygter, at det først sker ved en vaccine eller flokimmunitet. 

Tiltag rammer de fattige

Med omkring 50.000 nye tilfælde om dagen på landsplan kæmper de indiske delstater for at finde løsninger til at inddæmme og stoppe spredningen lokalt. Udgangsforbud om aftenen og natten, begrænsede åbningstider for fødevarebutikker, aflysning af festivaler, begrænsning af transportmidler samt lukning af delstats- og distriktsgrænser er blot nogle af de forskellige tiltagder indføres i håb om at få bugt med smittespredningen 

De mange tiltag har store konsekvenser for Indiens befolkning. Ikke mindst den fattigste del af befolkningen, herunder de 450 millioner mennesker, der arbejder i den uformelle sektorDe er afhængige af at finde arbejde som daglejeregadesælgere eller lignende for at kunne brødføde deres familier. Størstedelen mistede deres indtægtsgrundlag, da den indiske regering lukkede landet ned i martsog de fortsatte restriktioner begrænser deres mulighed for at tjene penge. Den støtte, de får fra det offentlige, er langt fra nok til at kompensere for tabet, og mange må nøjes med 1-2 måltider om dagen  nu på 5. måned. 

I nogle af de romalandsbyer, vi arbejder ier de ramt ekstra hårdt af coronakrisen. Romaerne er én af Indiens allerfattigste befolkningsgrupper, som i forvejen lever fra dag til dag. De fleste lever af at rejse til de større byer og sælge ting på de store markeder og til festivaler, men med forsamlingsforbuddet og social distancing er mulighederne meget få, og mange er flyttet hjem til landsbyen uden nogen udsigt til arbejde. Det har lagt yderligere pres på familierne, der nu har flere munde at mætteog ingen indtjening. Flere og flere familier sulter og frygter for fremtidenVores samarbejdspartner CECOWOR har mødtes med familierne og fortæller, at flere er begyndt at spise snegle for ikke at sulte. Se videoklip fra vores partner her.

Lokale vagthunde i Sydindien 

Den nuværende situation har sat mange af vores planlagte aktiviteter i Indien på pause. Men arbejdet er ikke stoppet. Sammen med vores samarbejdspartnere arbejder vi i stedet for at finde løsninger på, hvordan vi kan udnytte vores tilstedeværelse til at hjælpe i den nuværende situation.  

Sydindien klæder vores samarbejdspartnere landsbyrådene på, så de kan overvåge, hvorvidt lokalbefolkningen også får den hjælp fra regeringen, som de er blevet lovet, og om den uddeles uden diskrimination. Det gør de blandt andet ved at kontrollere de lokale lærings- og sundhedscentresom står for uddeling af madrationer og daglige middagsmåltider til børn i alderen 0-5 år. Derudover har landsbyrådene sikret, at børnefamilierne i en række landsbyer uden et lærings- og sundhedscenterogså får adgang til madrationerder svarer til det daglige middagsmåltid. 

Vores samarbejdspartner i Orissa udnytter sin lokalradio til at oplyse om COVID-19, og om hvordan man kan bidrage til at mindske smittespredningen. Vores fadderskabspartnere uddeler nødhjælp til de hårdest ramte familier. 

Har du lyst til at støtte en familie med mad, så send et valgfrit beløb via MobilePay til 92188 med teksten MAD. For 30 kroner kan vi give en familie mad til en hel dag. Se flere muligheder for donation her.

 

Af Anja Nielsen, programleder 

Mens Danmark lukker mere og mere op, er nedlukningen i Indien blev forlænget til måneden ud, og antallet af smittede er på sit højeste med over 8000 nye registrerede smittede om dagen. 

Den 2. maj blev nedlukningen forlænget for tredje gang. Samtidig blev landet opdelt i zoner: røde zoner, med betydelig risiko for spredning af COVID-19; grønne zoner, med ingen registrerede smittede i tre uger; orange zoner, som ligger imellem de to. Graden af restriktionerne og nedlukningen varierer, alt efter hvilken zone man befinder sig i. Bortset fra børnehjemmet på Indiens sydspids, der befinder sig i en orange zone, befinder alle vores projekter og samarbejdspartnere sig i røde zoner. Her har genåbningen lange og usikre udsigter. 

Usikkerhed skaber frygt 

Vores samarbejdspartner CECOWOR, som arbejder i en af de hårdest ramte stater, fortæller:  

“Antallet af smittede stiger hver dag. Et privat universitet tæt på vores kontor er blevet omdannet til COVID-19-isolationscenter. Næsten alle gader i byen er lukket af, og regeringen er begyndt at lukke af for de omkringliggende landsbyer, så indbyggerne ikke kan forlade dem.”

De høje smittetal, nye restriktioner og usikkerheden omkring fremtiden skaber frygt og angst blandt befolkningen. De afsidesliggende områder er ofte karakteriseret af et utilstrækkeligt sundhedsvæsen, og mange frygterhvad der vil ske, hvis de bliver smittet. 

Mange mistede deres arbejde og indkomst fra den ene dag til den anden, da landet lukkede ned i marts. Hjælpen fra staten har været begrænset og langt fra nok til at kunne brødføde familierne. Mange har solgt eller pantsat alt, hvad de havde af værdi, brugt opsparingen og optaget lån for at kunne brødføde familien. Forlængelse af nedlukningen skaber frygt for, om familien kan overleve krisen. 

Nødhjælp og oplysning 

Sammen med vores samarbejdspartnere i Indien har vi arbejdet på løsninger for at kunne hjælpe de hårdest ramte familier gennem uddeling af nødhjælpspakker med fødevarer og hygiejneartikler samt oplysning om coronavirussen, forholdsregler og retningslinjer. Vores samarbejdspartnere har sideløbende knoklet for at mobilisere ekstra hjælp fra myndighederne, lokale organisationer og private. De har også udnyttet deres status og samarbejde med myndighederne til at advokere på vegne af de udsatte familier under krisen. Landsbykomitéerne etableret under børnerettighedsprojektet har under krisen udnyttet deres viden til at netværke med relevante myndigheder for adgang til madrationer og sanitetsartikler deres landsby. I vores ernærings- og fødevaresikkerhedsprojekt har de nye køkkenhaver betydet alverden for de familier, der trods tab af arbejde og indkomst har haft adgang til friske grøntsager. 

Har du lyst til at støtte en familie med mad, så send et valgfrit beløb til 92188 med teksten MAD. Se flere muligheder for donation her.

 

Af Christine Michelsen

I delstaten Orissa er vi i fuld gang med projektet Familier Bekæmper Fejlernæring, som skal forbedre ernæringstilstanden i 10 landsbyer. Men da den indiske regering i marts indførte lockdown i hele landet, måtte mange af projektets aktiviteter sættes på pause. Det har dog ikke stoppet ildsjælene i vores partnerorganisation ARM, som i stedet fokuserer deres indsats på at oplyse landsbyboerne om, hvordan man bedst begrænser smitten. Metoden? En lokalradio med navnet ‘Radio Smile’.  

Landsbybeboerne må på grund af udgangsforbud ikke forlade deres hjem mere end højst nødvendigt, og det er derfor svært at få adgang til den nødvendige information. Men nu kan de gennem ARM’s radiokanal Radio Smile hver dag få seneste nyt om virussen og regeringens tiltag. Nogle af informationerne bliver endda formidlet gennem musik og digte – noget som spreder glæde blandt lytterne i en svær tid.

For at sikre at ingen landsbyboere går glip af de vigtige oplysninger om virussen og hvilke forholdsregler, man bør tage, besøger ARM også familierne i en dør-til-dør-kampagne og kører rundt til landsbyerne i en vogn med en mikrofon, hvorfra de leverer information, så hele landsbyen kan høre det.  

Større adgang til sæbe 

Som vi ved, er det at vaske hænder grundigt og hyppigt en af de mest effektive måder at begrænse coronasmitten på. Desværre mangler mange af beboerne i projektlandsbyerne viden om basal hygiejne og adgang til sæbe. Derfor har vi sammen med ARM flyttet midler fra projektet til indkøb af sæbe, som ARM nu uddeler til 3.000 familier, så alle kan beskytte sig mod virussen bedst muligt.   

For de landsbyboere, som er med i projektet, har lockdownen også haft alvorlige konsekvenser for muligheden for at brødføde deres familier. Mange arbejder som daglejere uden fast arbejde og lever derfor fra hånden til munden. Andre lever af at sælge afgrøder, som de gror på deres små jordstykker. Alle har de mistet deres indtægtskilder under lockdownen, hvor man kun må tage de mest nødvendige ture ud af huset, og markederne må holde lukket.  

Stadig brug for mad 

Heldigvis har mange af familierne i forbindelse med vores projekt etableret køkkenhaver, hvor de gror forskellige næringsrige grøntsager og på den måde kan sikre god ernæring til hele familien. Disse haver er endnu mere afgørende nu, hvor nogle af familierne kan have svært ved at skaffe mad på andre måder.  

Der er stadig mange familier i Indien uden samme adgang til hjælp til at klare sig gennem nedlukningen. Heldigvis du kan hjælpe! For kun 30 kroner kan du forsøge en familie på seks personer med mad til en hel dag. Send beløbet via MobilePay med teksten ‘MAD’ til 92188. Læs også om vores andre støttemuligheder her.

Vi takker for din hjælp i en særlig svær tid.

 

Af Maiken Jørgensen

Da den indiske regering lukkede landet ned, opstod der panik blandt mange fattige familier, som risikerede at sulte. Derfor var det med jubel og lettelse, da vores partner CECOWOR for en uge siden delte mad ud til trængende indiske familier. Læs med her, og bliv klogere på, hvordan de indsamlede midler her i Danmark gav Pusphas familie i Indien fornyet håb under coronakrisen.

Puspha havde desperat brug for hjælp

Sammen med mange andre familier var Puspha mødt op til maduddelingen med sine to børn. For seks måneder siden var den lille familie blevet forladt af faren. De havde intet hørt fra ham siden og vidste ikke, hvor han befandt sig. Det havde i forvejen været svært for Puspha at skaffe nok penge til, at familien kunne spise sig mætte. Uden faren, som hidtil havde været familiens overhoved og forsørger, var mor Puspha derfor desperat og magtesløs. Da landet blev lukket ned på grund af coronavirus, vidste hun ikke, hvordan familien skulle klare sig. Under normale omstændigheder ville hun søge hjælp hos naboerne. De er gode til at låne ud til hinanden, når forsyningerne er ved at slippe op. Men med udgangsforbud og begrænset adgang til råvarer, var det ikke længere en mulighed.

Heldigvis reagerede vores partner CECOWOR hurtigt. De fik udarbejdet en liste, hvor de mest trængende kunne skrive sig op til at få mad. Puspha skrev sig straks på listen. Efter en uges ventetid, hvor vi i Danmark samlede ind til projektet, fik familierne i landsbyen godt nyt. Der var hjælp på vej.

Mad til 15-20 dage

For en uge siden ankom vores partner CECOWOR på ladet af store køretøjer fyldt med poser af råvarer. Puspha var mundlam. Der var ris, olie, dal og mel – hun vidste slet ikke, hvordan hun skulle bære sig ad med at fragte alle madvarerne hjem. Hun var så overvældet, at det var svært at få et ord over læben, men da hun kom til sig selv, fik alle omkring hende en stor tak, mange tak og mere tak. Situation gjorde det svært ikke at give et kram – men alle formåede at holde den nødvendige afstand.

Puspha har nu nok råvarer til familiens madlavning i 20 dage. Det betyder alt for hende under nedlukningen. Hun og de andre familier i hendes landsby i delstaten Tamil Nadu lever nemlig af at tage ind til de lokale markeder og festivaler, hvor de for eksempel sælger smykker og bytter ting med hinanden. De penge, de tjener, bruger de til at købe de billige madvarer fra markedets boder. Når de ikke har den mulighed, er det altafgørende, at der kommer hjælp udefra.

Fortsat behov for hjælp

Coronakrisen i Indien har endnu ikke vist sig fra sin værste side. Mange frygter især for, hvad der vil ske, hvis der kommer mange smittetilfælde i de fattige land- og slumområder, som i forvejen er præget af et utilstrækkeligt sundhedssystem, og hvor mange ikke har tilstrækkelig viden om basal hygiejne eller adgang til sæbe. Aktion Børnehjælps partnere er derfor allerede i gang med at uddanne de lokale i god hygiejne. Vi følger nøje udviklingen i Indien og fortsætter indsamlingen til både mad og hygiejneartikler, så vi kan hjælpe endnu flere familier som Pusphas.

For 30 kroner kan du give en familie som Pushas mad i én dag. Støt vores arbejde under coronakrisen ved at sende et valgfrit beløb via MobilePay med teksten MAD til 92188. Se flere muligheder for donationer her.

 

Af Anja Nielsen

Den indiske regering har erklæret lockdown i hele landet frem til 14. april. Ligesom i Danmark betyder det, at alle offentlige institutioner, ikke-fødevarebutikker, biografer og lignende er lukket ned, samt at større forsamlinger, herunder bryllupper og religiøse festivaler, er blevet forbudt. Derudover slås der hårdt ned på al unødvendig færden uden for hjemmet. Restriktionerne har især store konsekvenser for de 450 millioner indere, der arbejder i den uformelle sektor, og som har fået frataget deres levebrød fra den ene dag til den anden. Samtidigt er mange markeder lukket ned, hvor lokale i landområderne normalt køber billige fødevarer. Lukningen af markederne har skabt panik hos mange fattige familier, der ikke ved, hvordan de skal forsørge sig selv. I byerne er der flere steder melding om, at regeringen uddeler mad under hele perioden, men det er desværre ikke tilfældet på landet.

Tre uger med sult i Indien?

Delstaten Tamil Nadu var en af de første stater, der erklærede lockdown – en uge inden den nationale lockdown. Her frygter mange af de familier, vi arbejder med, at sulte. De oplever allerede nu, at de ikke kan skaffe mad. I samarbejde med vores lokale partner CECOWOR har vi derfor startet en indsamling til 180 familier i nedlukningsperioden. De 180 familier er alle romaer eller stammefolk og blandt nogle af Indiens mest fattige og udsatte, der i forvejen lever fra hånden til munden. Mange millioner indere bliver ramt af konsekvenserne af coronavirussen og går en hård tid i møde. Oveni kommer frygten for, hvad der vil ske, hvis virussen rammer de fattige landområder, som i forvejen er præget af et utilstrækkeligt sundhedssystem, og hvor mange ikke har tilstrækkelig viden om basal hygiejne eller adgang til sæbe.

Projekter er sat på pause

Vores samarbejdspartnere har været nødsaget til at lukke kontorerne, og næsten alle projektaktiviteter er sat på pause. Vores sanitetsprojekt, der var planlagt til at starte 1. april, er udsat til efter krisen. Gennem vores projekter har vi tæt kontakt med de udsatte familier og myndighederne. Dette arbejde er ikke muligt uden at omgås restriktionerne og social distancing, hvilket vil sætte både ansatte, familier og samarbejdspartnere i fare for smitte. I stedet arbejder partnerorganisationerne på højtryk for at hjælpe, hvor de kan, uden at udsætte sig selv eller de ansatte for smitte. De oplyser blandt andet om situationen, virussen og basal hygiejne gennem lokalradio. De lægger også pres på myndighederne for at lave oplysningskampagner om virussen og hvilke forholdsregler, man kan tage, sætter plakater op med anbefalede forholdsregler og deler mad ud til de mest udsatte familier.

Fælles bekymringer og håb

Vi tænker meget på de mange familier i de områder, vi arbejder i, som allerede er ramt hårdt. Alle er meget bekymrede for, hvordan de skal klare sig de næste tre uger, og om de klarer kampen mod sulten. Vi står alle – Aktion Børnehjælp, vores lokale samarbejdspartnere og inderne – i en voldsom afmagt, hvor vi kun kan håbe på det bedste. Hvis du ønsker at være med til at sikre mad til de mest udsatte børn og deres familier under coronakrisen, kan du klikke her. 


Det første tilfælde af COVID-19 i Indien blev registreret 30. januar 2020 i den sydindiske stat Kerala. Efterfølgende har virussen spredt sig til hele landet. 12. marts lukkede Indien for al indrejse til landet. 22. marts erklærede den indiske regering udgangsforbud.

Den indiske regering har forsøgt at mindske smittespredningen af corona-virussen tidligt ved at sætte de indiske statsborgere, der kom fra nogle af de hårdest ramte områder såsom Wuhan i Kina og Iran, i karantæne. Den tidlige indsats har hjulpet Indien med at afbøde de første alvorlige smittespredninger fra corona-udbruddet. 4. marts indførte man screening af alle indrejsende i landets lufthavne, da det viste sig, at coronavirussen blev importeret fra mange forskellige lande. På trods af disse tiltag har smitten spredt sig til hele landet.

Årsrapport Indien ngo

 

Vi er efterhånden godt inde i 2019, og vi er i fuld gang med fortsat at forbedre børns vilkår i Indien. Lad os tage et tilbageblik på de gode resultater fra 2018, som vi tager med ind i dette år.
Gode resultater er der nok af fra 2018, hvor vi sammen med vores partnere har gjort en forskel for tusindvis af børns uddannelse, sundhed og fødevaresikkerhed.

 

Bedre sundhed for hele familien

Sammen med vores partner ARM har vi de sidste to år arbejdet for at stoppe besørgelse i det fri i fem landsbyer gennem projektet ’Sanitet og Sundhed’, og resultaterne af det nu afsluttede projekt er fantastiske. Samlet set har der været en stigning på over 400% i antallet af familier, der gør brug af toiletter. I to af landsbyerne er der nu ingen, der besørger i det fri mere, og de andre landsbyer er godt på vej. Det gør en kæmpe forskel for børnenes sundhed, da besørgelse i det fri giver diarré, som fører til fejl- og underernæring, som kan resultere i alvorlige varige fysiske og kognitive mén. Sammen med ARM har vi i 2018 også startet det nye projekt ’Familier Bekæmper Fejlernæring’, hvor vi hjælper landsbyboerne med at komme problemerne med fejlernæring til livs og dermed forbedre sundheden for hele familien.

 

Børn kræver deres rettigheder

Når børnene er bedre ernærede, kan de også bedre lære i skolen. Men hvad nytter det, hvis de bliver taget ud af skolen, fordi de skal giftes eller lave børnearbejde? Den form for rettighedsovertrædelser har vi sammen med vores partner CECOWOR arbejdet på at forhindre de sidste tre år i projektet ’Børn, Kend Jeres Rettigheder’. Projektet sluttede i november, og resultaterne viser, at arbejdet med børnerettighedsklubber og landsbyråd har gjort en stor forskel. For eksempel er otte børneægteskaber blevet stoppet, ni børn, som var droppet ud for at blive børnearbejdere, er tilbage i skole og fire sager om børnemisbrug er blevet anmeldt. Organiseringen i landsbyerne har også mindsket diskrimination, og børn, unge og voksne kan nu føle sig sikre i at gå til myndighederne, hvis de oplever rettighedsovertrædelser. Men arbejdet er langt fra færdigt, i forlængelse af projektet startede vi derfor implementeringen af en videreudvikling af børnerettighedsprojektet ’Sammenhold om Børns Rettigheder’. Det nye projekt vil forløbe over de næste 4 år. Her vil vi forhindre endnu flere rettighedskrænkelser ved at træne og lægge pres på beslutningstagere og ansvarlige for børns rettigheder, for at sikre at loven opretholdes af myndighederne.    

 

Uddannelse for en bedre fremtid

Uddannelse er vigtigt for at forbedre børns fremtidsmuligheder. Derfor har vi fortsat med at støtte børn i Indien gennem børnehaver, skoler og lektiecaféer i det forgangne år. På de tre skoler ’Visdomsskolen’, ’Drømmeskolen’ og ’Idealskolen’ har hundredvis af fattige og marginaliserede børn fået undervisning i 2018. De 160 børn på ’Idealskolen’ har for eksempel, udover almindelig boglig undervisning, modtaget undervisning i flere kreative fag, og har taget del i konkurrencer og idrætsstævner i løbet af året, hvilket har styrket børnenes selvtillid og fysiske sundhed. Sammen med CECOWOR støtter vi også børnehaver og lektiecaféer, hvor 150 børn af oprindelige folk, som ikke har tradition for at sende deres børn i skole, i år har fået de bedste mulige forudsætninger for at klare sig godt i skolen.

Ingen af disse resultater kunne være skabt uden alle dem, der har støttet vores arbejde i det forgangne år.

Læs vores årsrapport her.

Støt her – så du kan være med til at skabe mindst lige så gode resultater i 2019.

Unisex eller kønsopdelt

aktionboernehjaelp indien pige ved vandpumpe rent vand landbyer

Hvad har sanitet med børns uddannelse at gøre?

UNESCOs Globale Uddannelses Monitoreringsrapport (Global Education Monitoring Report (GEM) med fokus på ligestillingen mellem kønnene, stiller skarpt på betydningen af at kunne gå sikkert på toilettet både derhjemme og i skolerne.

En undersøgelse udført i delstaten Rajasthan i Indien viser, at pigerne hver måned missede minimum 5 skoledage pga. ringe sanitet eller mangel på vand hjemme. I løbet af et skoleår bliver det til over 50 fraværsdage! Vi er både stolte af og glade for at 75 % af alle husstande i det såkaldte WC-projekt har fået anlagt et toilet, som hele familien bruger! Derudover har de fem landsbyer, der er involveret i Sanitetsprojektet, på eget initiativ sørget for adgang til rent vand.

Hjælp til selvhjælp?

At det er landbyboerne, der selv har sørget for adgangen til rent vand, samt tjek af vandets renlighed minimum hver 3. måned, viser, at projektet ikke blot skaber gode sanitære resultater, men også at landsbyerne har fået et større sammenhold og tror på, at de i fællesskab kan ændre deres situation! Ydermere fortæller vores indiske partner ARM, at to ud af de fem landsbykomiteer nu står på egne ben og er uafhængige af ARM, som facilitator for møder og aktiviteter.

Det betyder, at vi trygt kan påbegynde den forestående slutevaluering af Sanitetsprojektet og at vi ved, at alle de gode initiativer vil leve videre i landsbyerne – også selvom Aktion Børnehjælp ikke længere faciliterer projektet. Landbyboerne har erfaret, at de ikke er afhængige af hverken Aktion Børnehjælp eller ARM til at opnå de forandringer de ønsker. Og sådan skal det være! Derfor kan vi, sammen med ARM, så småt begynde at vurdere, hvor vi ellers kan være med til at skabe forandringer.

Kønsopdelte toiletter
Et område som UNESCOs rapport tager op er kønsopdelte toiletter på skolerne. Undersøgelser fra 2007-2015 har nemlig vist, at opdelte toiletter på skolerne forøger antallet af piger, der bliver indskrevet og bliver i grundskolen!
Vi er lige nu i gang med idéfasen til en overbygning til sanitetsprojektet, så endnu flere indere kan få adgang til rent vand og gode sanitære forhold.
Glæd dig til at høre mere.

brønd

I november 2017 var Mette Olsen (vikar for Aktion Børnehjælps programleder) sammen med praktikanten Pernille Mogensen på besøg i landsbyen Kenduadia, der ligger i den indiske delstat Orissa. Projektet Sanitet og Sundhed som udføres i samarbejde med den lokale organisation Alternative for Rural Movement (ARM), går ud på at give landsbyer adgang til toiletter samt at motivere landbyboerne til at bruge toiletterne. Læs om vores spændende besøg i landsbyen her.

Mødet med lokale ildsjæle
Sammen med repræsentanter fra ARM tog vi ud til Kenduadia. Vi blev budt velkommen af mange af landsbyens folk og den demokratisk valgte sanitetskomite. Sanitetskomiteen har til opgave at sprede viden om bakteriespredning og sygdomme, som følge af dårlige sanitære forhold, mangel på hygiejne og beskidt drikkevand. Derudover støtter sanitetskomiteen landsbyboerne i at få adgang til byggematerialer og advokerer samtidigt stærkt for retten til ordentlige sanitære forhold overfor de lokale myndigheder. Komiteens medlemmer har bevist stor handlekraft og høj motivation. Vi mærkede tydeligt, hvor stolte og glade de er for de forandringer, de har været med til at skabe for landsbyen og dens beboere.

Det er hovedsageligt landsbyen selv der skaber forandringerne, mens ARM og Aktion Børnehjælp primært støtter komiteen i dens arbejde, faciliterer undervisning og producerer materialer om sanitet.

Flotte resultater
Og der er allerede skabt flotte resultater! Før projektet startede, havde under 15% af husholdningerne i Kenduadia adgang til toilet. På et år, har hele 88 % fået

toilet

                            Sådan kan et toilet også se ud

adgang til toilet. Der har ikke været tradition for at benytte selv de få toiletter der var. I stedet blev toiletskure brugt som redskabsskure eller til anden opbevaring. Nu hvor sanitetskomiteen har udbredt kendskabet til de sundhedsmæssige konsekvenser af at besørge i det fri, benytter landsbybeboerne toiletterne i stedet for at gå i marken. Der er sket en markant adfærdsændring på meget kort tid – sammen har beboerne i Kenduadia brudt med en lang og usund tradition!

Lokal begejstring
Under besøget talte vi med beboerne i Kenduadia om fordelene ved nu at have adgang til toilet ved deres hus. De fortalte blandt andet, at det nu er mere sikkert for kvinderne, som før var særlig udsatte, når de gik ud i marken. Forældre behøver heller ikke længere at være bekymrede for deres børn, når de skal på toilettet. Før i tiden var det et reelt problem for kvinder og børn at gå alene ud i marken, da der var risiko for overgreb. En anden risiko – for alle – var at møde giftige slanger.

Beboerne fortalte os også, at de har bemærket, at der nu er færre fluer i landsbyen, og at der ikke lugter dårligt udenfor, fordi der ikke længere ligger afføring rundt omkring. Alle disse fordele troede beboerne i Kenduadia ikke selv på, inden projektet startede. De – og vi – er meget positive over for de forandringer, der allerede er skabt.

På rette vej, men ikke i mål – endnu
Et af de emner der er blevet drøftet og fortsat behandles er antallet af sygedage per person. Dog var der ingen i Kenduadia der nævnte, at de havde oplevet at have færre sygedage i løbet af det sidste år. Det kan skyldes at følgesygdommene af dårlige hygiejneforhold skal behandles særskilt og at en ændret og sundere adfærd ikke i sig selv eliminerer smitsomme og vandbårne sygdomme. Det er imidlertid et mål for Aktion Børnehjælp, at projektet skal hjælpe de fattige landsbyboere til en bedre sundhedstilstand og færre udgifter til medicin. Vi vurderer, at beboerne i Kenduadia stadig har til gode at opleve alle fordelene ved toiletterne og adfærdsændringerne. Derudover er vi også realistiske omkring, at et toilet i sig selv ikke nødvendigvis er nok til at ændre den generelle sundhedstilstand. Her spiller andre ting også en væsentlig rolle, fx håndhygiejne, rent drikkevand, god hygiejne i forbindelse med madlavningen og arbejdet med husdyr mm. Men toiletter og oplysning er et godt skridt på vejen!

Vi glæder os til at følge udviklingen og vejen mod en bedre sundhedstilstand. Glæder du dig også? Så del artiklen, så endnu flere kan glæde sig.

Praktikant søges

aktionboernehjaelp uddannelse udvikling rettigheder_IMG_8844

Vil du eller kender du nogen der vil have praktisk erfaring med projektstyring og udvikling samt kommunikation?
Vi søger to projekt- og formidlingspraktikanter fra 15. august 2018 til og med 31. januar 2019.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores projekt- og partneransvarlige, vores indsamlings- og kommunikationskoordinator samt med vores frivillige udvalg og grupper.

Se opslaget her

 

aktionboernehjaelp støt ARM rettigheder sundhed WC

“Giving a woman tailoring opportunity is not empowering, it is “just” a skill. But giving a woman an opportunity to grow personally – that is TRUE empowerment.”

Sådan beskriver projektkoordinator Sabitri Jena’s mand, den udvikling han har oplevet ved sin kone, siden hun startede arbejdet som projektkoordinator for projektet ’Sanitet og Sundhed’ i Balasoredistriktet i delstaten Orissa.

Sanitet- og sundhedsprojektet viser tydeligt positive resultater af det arbejde vores partner ARM gør, for at skabe viden og derved ændre lokalbefolkningens vane med at besørge i det fri. Vi har tidligere bragt en artikel om konsekvenserne af dårlige sanitære vaner og hvordan de kan brydes, som du kan læse her .

I denne artikel skal du møde Sabitri, der på egen krop har mærket nogle af disse konsekvenser og bruger denne erfaring som motivation til sit arbejde ved ARM.

Når konsekvenserne af dårlig sanitet kommer tæt på 

I foråret 2017 var Sabitri 4 måneder gravid, da hun pludselig blev syg med diarré og opkast. For at slå symptomerne ned, fik hun to indsprøjtninger af sin læge, men tilstanden forværredes og hun endte med at tabe det ufødte barn. Sabitri blev indlagt på hospitalet, hvor lægerne kunne fortælle hende at hun var blevet syg, som følge af ringe sanitet, og at årsagen til, at hun tabte barnet var den høje dosis indsprøjtninger hun fik af sin lokale læge. Månederne efter tabet var hårde for Sabitri.
Men hun valgte at bruge de personlige oplevelser til at hjælpe andre og arbejder derfor motiveret og hårdt på, at forbedre det generelle sanitetsniveau. Hun er et godt forbillede i sin stilling som projektkoordinator.

At tage nye udfordringer op 

Sabitri var ikke fagekspert, da hun begyndte arbejdet som koordinator på sanitet- og sundhedsprojektet. Næsten alt ved hendes nye stilling var nyt. Lige fra teamledelse til de metoder projektet følger, var opgaver Sabitri ikke havde håndteret før. I begyndelsen snakkede Sabitri ikke med nogen, om de problemer hun oplevede. Det var stressende for hende og hun begyndte at betvivle sig selv og sine kvalifikationer – hun begyndte endda at opsøge andre jobs. Da hun endelig åbnede op for sine kollegaer ved ARM svarede de: “YES, you CAN do it!” og insisterede på, at hvis Aktion Børnehjælps kvindelige projektkoordinatorer kan, så kan Sabitri også.  Siden da, har Sabitri fået hjælp til at lære alle de nye færdigheder, som hun nu mestrer.

 “I am very strengthened from this project and have much confidence that I am capable of doing everything!”, fortæller Sabitri.

Det er ikke bare Sabitri selv, der har mærket en forskel. Hendes mand kan se, hvor meget Sabitri er vokset med opgaven og han er meget stolt af det arbejde Sabitri, hendes kollegaer og Aktion Børnehjælp gør, og han påpeger at dét er rigtig og brugbar kompetenceopbygning.