brønd

I november 2017 var Mette Olsen (vikar for Aktion Børnehjælps programleder) sammen med praktikanten Pernille Mogensen på besøg i landsbyen Kenduadia, der ligger i den indiske delstat Orissa. Projektet Sanitet og Sundhed som udføres i samarbejde med den lokale organisation Alternative for Rural Movement (ARM), går ud på at give landsbyer adgang til toiletter samt at motivere landbyboerne til at bruge toiletterne. Læs om vores spændende besøg i landsbyen her.

Mødet med lokale ildsjæle
Sammen med repræsentanter fra ARM tog vi ud til Kenduadia. Vi blev budt velkommen af mange af landsbyens folk og den demokratisk valgte sanitetskomite. Sanitetskomiteen har til opgave at sprede viden om bakteriespredning og sygdomme, som følge af dårlige sanitære forhold, mangel på hygiejne og beskidt drikkevand. Derudover støtter sanitetskomiteen landsbyboerne i at få adgang til byggematerialer og advokerer samtidigt stærkt for retten til ordentlige sanitære forhold overfor de lokale myndigheder. Komiteens medlemmer har bevist stor handlekraft og høj motivation. Vi mærkede tydeligt, hvor stolte og glade de er for de forandringer, de har været med til at skabe for landsbyen og dens beboere.

Det er hovedsageligt landsbyen selv der skaber forandringerne, mens ARM og Aktion Børnehjælp primært støtter komiteen i dens arbejde, faciliterer undervisning og producerer materialer om sanitet.

Flotte resultater
Og der er allerede skabt flotte resultater! Før projektet startede, havde under 15% af husholdningerne i Kenduadia adgang til toilet. På et år, har hele 88 % fået

toilet

                            Sådan kan et toilet også se ud

adgang til toilet. Der har ikke været tradition for at benytte selv de få toiletter der var. I stedet blev toiletskure brugt som redskabsskure eller til anden opbevaring. Nu hvor sanitetskomiteen har udbredt kendskabet til de sundhedsmæssige konsekvenser af at besørge i det fri, benytter landsbybeboerne toiletterne i stedet for at gå i marken. Der er sket en markant adfærdsændring på meget kort tid – sammen har beboerne i Kenduadia brudt med en lang og usund tradition!

Lokal begejstring
Under besøget talte vi med beboerne i Kenduadia om fordelene ved nu at have adgang til toilet ved deres hus. De fortalte blandt andet, at det nu er mere sikkert for kvinderne, som før var særlig udsatte, når de gik ud i marken. Forældre behøver heller ikke længere at være bekymrede for deres børn, når de skal på toilettet. Før i tiden var det et reelt problem for kvinder og børn at gå alene ud i marken, da der var risiko for overgreb. En anden risiko – for alle – var at møde giftige slanger.

Beboerne fortalte os også, at de har bemærket, at der nu er færre fluer i landsbyen, og at der ikke lugter dårligt udenfor, fordi der ikke længere ligger afføring rundt omkring. Alle disse fordele troede beboerne i Kenduadia ikke selv på, inden projektet startede. De – og vi – er meget positive over for de forandringer, der allerede er skabt.

På rette vej, men ikke i mål – endnu
Et af de emner der er blevet drøftet og fortsat behandles er antallet af sygedage per person. Dog var der ingen i Kenduadia der nævnte, at de havde oplevet at have færre sygedage i løbet af det sidste år. Det kan skyldes at følgesygdommene af dårlige hygiejneforhold skal behandles særskilt og at en ændret og sundere adfærd ikke i sig selv eliminerer smitsomme og vandbårne sygdomme. Det er imidlertid et mål for Aktion Børnehjælp, at projektet skal hjælpe de fattige landsbyboere til en bedre sundhedstilstand og færre udgifter til medicin. Vi vurderer, at beboerne i Kenduadia stadig har til gode at opleve alle fordelene ved toiletterne og adfærdsændringerne. Derudover er vi også realistiske omkring, at et toilet i sig selv ikke nødvendigvis er nok til at ændre den generelle sundhedstilstand. Her spiller andre ting også en væsentlig rolle, fx håndhygiejne, rent drikkevand, god hygiejne i forbindelse med madlavningen og arbejdet med husdyr mm. Men toiletter og oplysning er et godt skridt på vejen!

Vi glæder os til at følge udviklingen og vejen mod en bedre sundhedstilstand. Glæder du dig også? Så del artiklen, så endnu flere kan glæde sig.

Praktikant søges

aktionboernehjaelp uddannelse udvikling rettigheder_IMG_8844

Vil du eller kender du nogen der vil have praktisk erfaring med projektstyring og udvikling samt kommunikation?
Vi søger to projekt- og formidlingspraktikanter fra 15. august 2018 til og med 31. januar 2019.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores projekt- og partneransvarlige, vores indsamlings- og kommunikationskoordinator samt med vores frivillige udvalg og grupper.

Se opslaget her

 

aktionboernehjaelp støt ARM rettigheder sundhed WC

“Giving a woman tailoring opportunity is not empowering, it is “just” a skill. But giving a woman an opportunity to grow personally – that is TRUE empowerment.”

Sådan beskriver projektkoordinator Sabitri Jena’s mand, den udvikling han har oplevet ved sin kone, siden hun startede arbejdet som projektkoordinator for projektet ’Sanitet og Sundhed’ i Balasoredistriktet i delstaten Orissa.

Sanitet- og sundhedsprojektet viser tydeligt positive resultater af det arbejde vores partner ARM gør, for at skabe viden og derved ændre lokalbefolkningens vane med at besørge i det fri. Vi har tidligere bragt en artikel om konsekvenserne af dårlige sanitære vaner og hvordan de kan brydes, som du kan læse her .

I denne artikel skal du møde Sabitri, der på egen krop har mærket nogle af disse konsekvenser og bruger denne erfaring som motivation til sit arbejde ved ARM.

Når konsekvenserne af dårlig sanitet kommer tæt på 

I foråret 2017 var Sabitri 4 måneder gravid, da hun pludselig blev syg med diarré og opkast. For at slå symptomerne ned, fik hun to indsprøjtninger af sin læge, men tilstanden forværredes og hun endte med at tabe det ufødte barn. Sabitri blev indlagt på hospitalet, hvor lægerne kunne fortælle hende at hun var blevet syg, som følge af ringe sanitet, og at årsagen til, at hun tabte barnet var den høje dosis indsprøjtninger hun fik af sin lokale læge. Månederne efter tabet var hårde for Sabitri.
Men hun valgte at bruge de personlige oplevelser til at hjælpe andre og arbejder derfor motiveret og hårdt på, at forbedre det generelle sanitetsniveau. Hun er et godt forbillede i sin stilling som projektkoordinator.

At tage nye udfordringer op 

Sabitri var ikke fagekspert, da hun begyndte arbejdet som koordinator på sanitet- og sundhedsprojektet. Næsten alt ved hendes nye stilling var nyt. Lige fra teamledelse til de metoder projektet følger, var opgaver Sabitri ikke havde håndteret før. I begyndelsen snakkede Sabitri ikke med nogen, om de problemer hun oplevede. Det var stressende for hende og hun begyndte at betvivle sig selv og sine kvalifikationer – hun begyndte endda at opsøge andre jobs. Da hun endelig åbnede op for sine kollegaer ved ARM svarede de: “YES, you CAN do it!” og insisterede på, at hvis Aktion Børnehjælps kvindelige projektkoordinatorer kan, så kan Sabitri også.  Siden da, har Sabitri fået hjælp til at lære alle de nye færdigheder, som hun nu mestrer.

 “I am very strengthened from this project and have much confidence that I am capable of doing everything!”, fortæller Sabitri.

Det er ikke bare Sabitri selv, der har mærket en forskel. Hendes mand kan se, hvor meget Sabitri er vokset med opgaven og han er meget stolt af det arbejde Sabitri, hendes kollegaer og Aktion Børnehjælp gør, og han påpeger at dét er rigtig og brugbar kompetenceopbygning.

 

 

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_SEEDS_05

Antallet af personer der besørger i det fri, er rekordstort i Indien. Dette har store sundhedsskadelige konsekvenser for især børns sundhed og udvikling. Over 600 millioner mennesker – eller 53 procent af de indiske husstande – lever uden toiletfaciliteter. Selvom toiletter er tilgængelige, er mange mennesker stadig ikke overbeviste om at afstå fra åben afføring og bruge toiletter istedet. Derfor er behovet for adfærdsmæssig forandring afgørende ud over levering af toiletter. En præference for åben afføring kan skyldes traditionel kulturel praksis eller manglende adgang til toiletter – eller begge dele.

Sanitære forhold i Indien

Indien har det største antal af mennesker som besørger i det fri og lever under dårlige sanitære forhold. Over 50 % af Indiens befolkning besørger i det fri og har ikke adgang til sanitære toiletfaciliteter. I 2012 havde kun 25% af landbefolkningen adgang til forbedret sanitet og over 600 millioner mennesker må som konsekvens heraf forrette deres nødtørft i naturen; på marker, i vejkanten, i byparker, på togskinner, på stranden.
Den indiske regering benytter årligt adskillige midler til at konstruere toiletter via den nationale ’Hold Indien ren’-kampagne, der har til formål at forbedre landets helbredssituation. Kampagnen skulle derudover fokusere på uddannelse, hvor børn skulle lære om hygiejne. Men antallet af mennesker uden adgang til toiletter, er stadig meget højt. Dette skyldes i høj grad manglende bevidsthed om vigtigheden af at alle i landsbyen bruger toiletter, hvilket medfører, at mange dele af befolkningen ikke er motiverede til at ændre deres sanitære vaner og benytte toiletter. Derudover er der en lang tradition for afføring i det fri blandt mange grupper i Indien. Befolkningen i landdistrikterne i Indien er især ikke vant til at bruge sanitære toiletter, og det er ikke i deres traditionelle tankegang at tænke på toiletter som en mulighed. Et højt antal af folk der besørger i det fri er direkte koblet til høj børnedødelighed, et højt niveau af underernæring, højt niveau af fattigdom og store forskelle mellem rig og fattig. Undersøgelser viser at ekstrem fattigdom og mangel på sanitet er statistisk forbundet. Eliminering af åben besørgelse ses derfor som værende en vigtig del af udviklingsindsatsen og er en del af de nye Verdensmål mod 2030.

Alvorlige helbredskonsekvenser

Når der besørges i det fri, bliver bakterierne herfra spredt af eksempelvis fluer, der kommer i kontakt med mad. Ligeledes risikerer bakterierne at blive spredt i drikke- og badevandet. 400.000 indiske børn dør hvert år af diarré, og flere børn må jævnligt blive hjemme fra skole grundet sygdom, som ofte foranlediges af de dårlige sanitære forhold. Videnskabelige undersøgelser viser, at mange underenærede børn under 5 år verden over lider mere af helbredsmæssige problematikker direkte forårsaget af dårlig hygiejne, end af mangel på mad. Undersøgelser viser desuden, at 80% af de mest almindelige sygdomme kan forebygges ved adgang til vand- og sanitetfaciliteter. Nogle af konsekvenserne af dårlig sanitet og adgang til toiletfaciliteter i Indien er:

• Høj grad af børn der dør før de fylder 5 år (56/1000 i 2012). Mange af disse dødsfald er direkte og indirekte forbundet med dårlig sanitet, da omkring 400.000 børn dør af diarré hvert år.

• Høj grad af underudviklede børn under 5 år. 48% af børn i Indien under 5 år er moderat til stærkt underudviklet på grund af hyppige diarré, der er forårsaget af dårlige sanitære forhold. En konstant udsættelse for bakterier gør at børnene ikke får mulighed for at opnå en sund kropsvægt, uanset hvor meget mad de spiser.

• Underudvikling er forbundet med nedsat hjernens udvikling og varig nedsat funktionsevne, hvilket fører til signifikant reduceret læringsevne.

• Mange børn og voksne i Indien dør hvert år som følge af diarré.

• Indien mister årligt 53,8 mia. dollars på grund af manglende og dårlige sanitære forhold. Dette er omkring $ 48 pr. Indbygger, hvilket er en meget stor sum penge for de fattige i Indien, som i gennemsnit tjener $ 45 pr. Måned i en husstand på 4-5 personer.

Hvad gør Aktion Børnehjælp?

I de områder hvor Aktion Børnehjælp arbejder, har 95% af befolkningen i de målrettede landsbyer ikke har adgang til sanitetsfaciliteter som latriner. Langt over halvdelen af befolkningen af underernæring og underlagt dårlige hygiejniske forhold. Mere end 88% af befolkningen har ikke adgang til sikkert drikkevand, og de fleste af befolkningen lider derfor af forskellige vandbårne sygdomme. I samarbejde med vores lokale partner, Alternative for Rural Movement (ARM), fokuserer Aktion Børnehjælp på at skabe adfærdsændringer blandt landsbyboerne i 5 forskellige landsbyer i delstaten Orissa ved at understrege vigtigheden af god hygiejne. Formålet er at skabe incitament til at benytte toiletter fremfor at besørge i det fri. Ved at få landsbyboerne til at stoppe med at besørge i det fri, vil projektet på sigt være med til at mindske børnedødeligheden, de mange diarre-tilfælde samt begrænse børnenes sygdomsfravær i skolerne og derved styrke børns uddannelse.

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_ARM_07

“Do we become infertile if our sanitary pad that is left in open is eaten or sniffed by a snake?”

Sådan spørger pigerne i et studie foretaget af et forskerhold i Pune i Indien i 2014 (Chothe et al., 2014). Her er myter og misforståelser omkring menstruationen utroligt udbredte.

Halvdelen af jordens befolkning bløder, har blødt eller vil komme til at bløde. En kvinde vil sandsynligvis bløde 1800 dage i sit liv. Alligevel er menstruationen et af verdens største tabuer.

I Indien er menstruation betragtet som urent. Det er associeret med onde ånder og skam.  Og et hav af myter knytter sig til menstruationen. I Indien bliver en mand blind, hvis han ser menstruationsblod. En kvinde bliver ufrugtbar, hvis en slange eller en hund ser blodet. En ko bliver ufrugtbar, hvis en menstruerende kvinde rører den. Mad bliver dårligt og vand forurenet ved blot et fingerstrejf.

Kvinden er simpelthen uren. Hver eneste måned. Derfor må den menstruerende kvinde ikke træde ind i et tempel eller deltage i religiøse ceremonier og bryllupper. Hun må ikke sætte sin fod i køkkenet eller røre ved madvarer. Og hun må ikke være nær en dreng eller mand.

Samtidig benytter kun 12 % af indiske kvinder hygiejniske former for menstruations-beskyttelse. Mest udbredt er det at bruge og genbruge gamle stofstykker til at beskytte sig mod at bløde på tøjet. Alternativt benytter fattige kvinder sig af aske, aviser, savsmuld, blade, bark eller lignende. Dette har store helbredsmæssige konsekvenser. Benytter en kvinde uhygiejnisk menstruationsbeskyttelse, stiger risikoen for underlivsinfektioner markant. Ubehandlet kan den slags infektioner i sidste ende være livsfarlige.

Grundet det store tabu, der omgiver menstruationen, har denne også stor betydning for pigers skolegang. Mange skoler mangler private toiletfaciliteter, hvorved piger ikke kan skifte menstruationsbeskyttelse i løbet af skoledagen. Blandt andet derfor dropper op mod 23 % af alle piger i Indien ud af skolen, når de får deres første menstruation. Desuden bliver mange piger holdt hjemme på dage, de bløder, hvorved de kommer bagud i skolen og i værste fald må droppe ud, fordi de ikke kan følge med.

Forskerne er enige: Der er brug for at adressere problemet gennem en holistisk tilgang, hvor vand- og sanitetsprojekter går hånd i hånd med uddannelse og oplysning. Aktion Børnehjælps arbejde hjælper med at give bedre muligheder for sundhed og skolegang for piger og kvinder i Indien. Gennem det nystartede sanitetsprojekt gives kvinder bedre muligheder for at praktisere hygiejne under menstruationen. De skoler, vi samarbejder med i Indien, har kønsligestilling og rettigheder for øje, hvorved private sanitetsfaciliteter sikres, mens biologi-undervisningen afskriver grundlæggende myter om menstruation.

Piger og kvinders sundhed og uddannelse er helt essentiel for deres og deres børns fremtidsmuligheder. Derfor skal tabu og myter omkring menstruationen brydes.