ABV

ABV

Som medlem af Foreningen Aktion Børnehjælps Venner, støtter du Aktion Børnehjælps projekter og arbejde for børns rettigheder til sundhed og uddannelse.

Du kan læse meget mere om Aktion Børnehjælps venner her

afhentninger af dyner

Tilbage i 2014 fik en gruppe frivillige en god ide og startede et samarbejde mellem Aktion Børnehjælp og DIS, Study Abroad in Scandinavia.

Samarbejdet gik ud på at modtage aflagte dyner og puder efter at amerikanske udvekslingsstuderende under DIS’ program har brugt dem i 4 mdr. Dynerne blev i starten promoveret og solgt direkte fra en port i Københavns indre by, men siden hen er salg af dyner og puder sket fra Aktion Børnehjælps lille kontor i Vermundsgade på Østerbro.

Fra glade kunder forlyder det, at dynerne er blevet brugt til isolering af en campingvogn, til at ekvipere 60 overnattende bryllypsgæster og til kreative design og kombinationer med andre tekstiler. For Aktion Børnehjælp har de mange formål betydet, at vi alt har indsamlet 22.760 DKK. Det svarer til at 13 udsatte børn i Indien har fået støtte til uddannelse og sundhed.

Aktion dynehjælp

Marina og Jan fra Kirkens Korshær

Siden 2017 har det været særlig svært at få afsat dynerne og derfor besluttede AB at dynerne skulle gavne nogle af de mange hjemløse og udsatte borgere i Danmark. Vi kontaktede derfor både Grace (Blå Kors) og Kirkens Korshær for at høre om de kunne bruge de uvaskede dyner. Grace hentede et mindre antal til deres arbejde med hjemløse og Kirkens Korshær sendte Marina og Jan i en stor lastbil.

På en råkold forårsdag i marts 2018 tømte Marina og Jan lageret af brugte dyner og kørte dem til Kirkens Korshærs vaskeri.

“For Aktion Børnehjælp er det vigtigt at der er sammenhæng mellem den frivillige indsats i Aktion Dyne og de midler dynerne genererer, og vi er derfor taknemmelige både for den store indsats som alle de frivillige har ydet, og for at dynerne nu også kan gøre gavn for udsatte i Danmark”, siger formand Rune Christoffer Dragsdahl.

Nåede du ikke at støtte via de brugte dyner, så kan du i stedet støtte med 30 kr. om måneden 

brønd

I november 2017 var Mette Olsen (vikar for Aktion Børnehjælps programleder) sammen med praktikanten Pernille Mogensen på besøg i landsbyen Kenduadia, der ligger i den indiske delstat Orissa. Projektet Sanitet og Sundhed som udføres i samarbejde med den lokale organisation Alternative for Rural Movement (ARM), går ud på at give landsbyer adgang til toiletter samt at motivere landbyboerne til at bruge toiletterne. Læs om vores spændende besøg i landsbyen her.

Mødet med lokale ildsjæle
Sammen med repræsentanter fra ARM tog vi ud til Kenduadia. Vi blev budt velkommen af mange af landsbyens folk og den demokratisk valgte sanitetskomite. Sanitetskomiteen har til opgave at sprede viden om bakteriespredning og sygdomme, som følge af dårlige sanitære forhold, mangel på hygiejne og beskidt drikkevand. Derudover støtter sanitetskomiteen landsbyboerne i at få adgang til byggematerialer og advokerer samtidigt stærkt for retten til ordentlige sanitære forhold overfor de lokale myndigheder. Komiteens medlemmer har bevist stor handlekraft og høj motivation. Vi mærkede tydeligt, hvor stolte og glade de er for de forandringer, de har været med til at skabe for landsbyen og dens beboere.

Det er hovedsageligt landsbyen selv der skaber forandringerne, mens ARM og Aktion Børnehjælp primært støtter komiteen i dens arbejde, faciliterer undervisning og producerer materialer om sanitet.

Flotte resultater
Og der er allerede skabt flotte resultater! Før projektet startede, havde under 15% af husholdningerne i Kenduadia adgang til toilet. På et år, har hele 88 % fået

toilet

                            Sådan kan et toilet også se ud

adgang til toilet. Der har ikke været tradition for at benytte selv de få toiletter der var. I stedet blev toiletskure brugt som redskabsskure eller til anden opbevaring. Nu hvor sanitetskomiteen har udbredt kendskabet til de sundhedsmæssige konsekvenser af at besørge i det fri, benytter landsbybeboerne toiletterne i stedet for at gå i marken. Der er sket en markant adfærdsændring på meget kort tid – sammen har beboerne i Kenduadia brudt med en lang og usund tradition!

Lokal begejstring
Under besøget talte vi med beboerne i Kenduadia om fordelene ved nu at have adgang til toilet ved deres hus. De fortalte blandt andet, at det nu er mere sikkert for kvinderne, som før var særlig udsatte, når de gik ud i marken. Forældre behøver heller ikke længere at være bekymrede for deres børn, når de skal på toilettet. Før i tiden var det et reelt problem for kvinder og børn at gå alene ud i marken, da der var risiko for overgreb. En anden risiko – for alle – var at møde giftige slanger.

Beboerne fortalte os også, at de har bemærket, at der nu er færre fluer i landsbyen, og at der ikke lugter dårligt udenfor, fordi der ikke længere ligger afføring rundt omkring. Alle disse fordele troede beboerne i Kenduadia ikke selv på, inden projektet startede. De – og vi – er meget positive over for de forandringer, der allerede er skabt.

På rette vej, men ikke i mål – endnu
Et af de emner der er blevet drøftet og fortsat behandles er antallet af sygedage per person. Dog var der ingen i Kenduadia der nævnte, at de havde oplevet at have færre sygedage i løbet af det sidste år. Det kan skyldes at følgesygdommene af dårlige hygiejneforhold skal behandles særskilt og at en ændret og sundere adfærd ikke i sig selv eliminerer smitsomme og vandbårne sygdomme. Det er imidlertid et mål for Aktion Børnehjælp, at projektet skal hjælpe de fattige landsbyboere til en bedre sundhedstilstand og færre udgifter til medicin. Vi vurderer, at beboerne i Kenduadia stadig har til gode at opleve alle fordelene ved toiletterne og adfærdsændringerne. Derudover er vi også realistiske omkring, at et toilet i sig selv ikke nødvendigvis er nok til at ændre den generelle sundhedstilstand. Her spiller andre ting også en væsentlig rolle, fx håndhygiejne, rent drikkevand, god hygiejne i forbindelse med madlavningen og arbejdet med husdyr mm. Men toiletter og oplysning er et godt skridt på vejen!

Vi glæder os til at følge udviklingen og vejen mod en bedre sundhedstilstand. Glæder du dig også? Så del artiklen, så endnu flere kan glæde sig.

Praktikant søges

aktionboernehjaelp uddannelse udvikling rettigheder_IMG_8844

Vil du eller kender du nogen der vil have praktisk erfaring med projektstyring og udvikling samt kommunikation?
Vi søger to projekt- og formidlingspraktikanter fra 15. august 2018 til og med 31. januar 2019.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores projekt- og partneransvarlige, vores indsamlings- og kommunikationskoordinator samt med vores frivillige udvalg og grupper.

Se opslaget her

 

Når enden er ideel

aktionboernehjaelp støt indien uddannelse ARM IMG_2428 Børnerettighedsgrupper

I dag er Sagar en glad dreng på 12 år, han går i skole og han drømmer om at blive politimand, så han kan hjælpe folk og gøre sin mor stolt. Men Sagar har ikke altid haft muligheden for at gå i skole og fokusere på sin drøm – selvom det er hans ret!

Sagar Majhi på 12 år og hans mor fra landsbyen Chada Badhapal, Baliapal, Orissa.

Da Sagar var bare to år gammel, forlod faderen familien, og efterlod Sagar og hans mor. De sidste 10 år har de ikke hørt fra Sagars far. Sagars mor forsøgte i alle disse år at opretholde en tryg barndom for Sagar og sørge for, at han gik i skole. Men som enlig mor, kan det svært at tjene nok. Derfor flyttede Sagar og hans mor hjem til moderens familie. For ikke er bebyrde familien, startede Sagar mors som daglejer og Sagar måtte stoppe sin skolegang ved 6. skoletrin, og arbejde hjemme i huset.

Det er ikke ualmindeligt, at børn bliver taget ud skolen, før de har gennemført. Oftest skyldes det den manglende oplysning om, at det faktisk er en af børns rettigheder at gå i skole. Det var på baggrund af det faktum, at Aktion Børnehjælps partner Alternative for Rural Movement (ARM) begyndte projektet i Baliapal, Orissa. Projektet har blandt andet bestået i at sprede budskabet om børns rettigheder til skolegang. Dette er sket både i børnehøjde, med børnerettighedsgrupper og i voksenhøjde, hvor der er blevet holdt forskellige oplysningsarrangementer for forældre og lærere. Og i netop et af disse oplysningsarrangementer deltog Sagars mor. Efter af have lært om sin søns rettigheder, samt konsekvenserne af, ikke at fuldføre sin skolegang, besluttede hun at Sagar skulle tilbage i skole.

“Selvom vi har meget få ressourcer i familien, vil jeg prioritere Sagars skolegang” fortæller Sagars mor.

I december 2017 afsluttedes det 3-årige projekt, og Sagars historie er bevis på, at projektet har hjulpet! Det er vi virkelig glade for og stolte over.
Lige nu er vores partner ARM i fuld gang med at indsamle data til en stor slutevaluering. Det er vigtig for os, at projekterne evalueres og at de forbedres, hvor de kan, så alle midler bliver brugt på bedste vis.

Udover børnerettighedsprojektet har ARM siden 1997 drevet Idealskolen, hvor udsatte børn, hvis forældre ikke har mulighed for at dække udgifterne for deres skolegang, får gratis undervisning fra børnehaveklasse- til 5. klasseniveau. Idealskolens drift støttes af vores erhvervspartner Bluepack A/S, der gennem flere år har støttet arbejdet med børns rettigheder, specielt med fokus på retten til skolegang. Vi er rigtig glade for støtten, der sikrer skolegang for endnu flere børn, så de som Sagar, kan fokusere på deres drømme.

Husk, at din virksomhed, ligesom Bluepack A/S, altid kan hjælpe os, med at hjælpe andre, ved at støtte vores arbejde. Læs mere her

aktionboernehjaelp støt ARM rettigheder sundhed WC

“Giving a woman tailoring opportunity is not empowering, it is “just” a skill. But giving a woman an opportunity to grow personally – that is TRUE empowerment.”

Sådan beskriver projektkoordinator Sabitri Jena’s mand, den udvikling han har oplevet ved sin kone, siden hun startede arbejdet som projektkoordinator for projektet ’Sanitet og Sundhed’ i Balasoredistriktet i delstaten Orissa.

Sanitet- og sundhedsprojektet viser tydeligt positive resultater af det arbejde vores partner ARM gør, for at skabe viden og derved ændre lokalbefolkningens vane med at besørge i det fri. Vi har tidligere bragt en artikel om konsekvenserne af dårlige sanitære vaner og hvordan de kan brydes, som du kan læse her .

I denne artikel skal du møde Sabitri, der på egen krop har mærket nogle af disse konsekvenser og bruger denne erfaring som motivation til sit arbejde ved ARM.

Når konsekvenserne af dårlig sanitet kommer tæt på 

I foråret 2017 var Sabitri 4 måneder gravid, da hun pludselig blev syg med diarré og opkast. For at slå symptomerne ned, fik hun to indsprøjtninger af sin læge, men tilstanden forværredes og hun endte med at tabe det ufødte barn. Sabitri blev indlagt på hospitalet, hvor lægerne kunne fortælle hende at hun var blevet syg, som følge af ringe sanitet, og at årsagen til, at hun tabte barnet var den høje dosis indsprøjtninger hun fik af sin lokale læge. Månederne efter tabet var hårde for Sabitri.
Men hun valgte at bruge de personlige oplevelser til at hjælpe andre og arbejder derfor motiveret og hårdt på, at forbedre det generelle sanitetsniveau. Hun er et godt forbillede i sin stilling som projektkoordinator.

At tage nye udfordringer op 

Sabitri var ikke fagekspert, da hun begyndte arbejdet som koordinator på sanitet- og sundhedsprojektet. Næsten alt ved hendes nye stilling var nyt. Lige fra teamledelse til de metoder projektet følger, var opgaver Sabitri ikke havde håndteret før. I begyndelsen snakkede Sabitri ikke med nogen, om de problemer hun oplevede. Det var stressende for hende og hun begyndte at betvivle sig selv og sine kvalifikationer – hun begyndte endda at opsøge andre jobs. Da hun endelig åbnede op for sine kollegaer ved ARM svarede de: “YES, you CAN do it!” og insisterede på, at hvis Aktion Børnehjælps kvindelige projektkoordinatorer kan, så kan Sabitri også.  Siden da, har Sabitri fået hjælp til at lære alle de nye færdigheder, som hun nu mestrer.

 “I am very strengthened from this project and have much confidence that I am capable of doing everything!”, fortæller Sabitri.

Det er ikke bare Sabitri selv, der har mærket en forskel. Hendes mand kan se, hvor meget Sabitri er vokset med opgaven og han er meget stolt af det arbejde Sabitri, hendes kollegaer og Aktion Børnehjælp gør, og han påpeger at dét er rigtig og brugbar kompetenceopbygning.

 

 

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_SEEDS_05

Baseret på det fremskridt vi kan se efter kun ni måneders varighed af projektet Choices, Childhood and Rights, læner vi os stærkt op ad et ’ja’. Vi har nemlig, takket være Novo Nordisk Fonden, Fonden af 17.12.1981 og Verena Merz & Otto Kjærgaards Børnefond, siden februar 2017 været i stand til at give træning og løn til sundhedshjælpere, som nu kører et ernæringsprogram for mødre og børn fra oprindelige befolkningsgrupper.

Sundhed og uddannelse til oprindelige folk i Andhra Pradesh
Projektet implementeres af vores lokale partner, Socio-Economic Educational Development Society (SEEDS). Det overordnede formål er at forbedre sundhedstilstanden for mødre og småbørn i syv udvalgte, afsidesliggende landsbyer i delstaten Andhra Pradesh. Befolkningen her er anerkendt som oprindelige folk, dvs. at de besidder en kultur, et sprog og en livsstil som adskiller dem betydeligt fra det omkringliggende samfund. De er desværre også karakteriseret ved at være historisk dårligt stillede og marginaliserede og har derfor haft meget begrænset adgang til uddannelse og basal sundhed.

Fokus på mødre og babyer
For at skabe en bæredygtig forandring fokuserer projektet på de helt små – babyerne – og på dem, der har ansvaret for deres sundhed og velvære – mødrene. Dette gøres gennem et sundhedsprogram for 45 babyer, 21 ammende mødre og 23 gravide kvinder. Kvinderne lærer bl.a. om familieplanlægning og amning. Sundhedsassistenterne der underviser dem, arbejder også med at aflive lokale myter og fejlinformation, som kan skade sundheden for ammende mødre. Der er også tilknyttet en sygeplejerske til programmet, som både monitorerer og rådgiver.

De små skal lære at lære
Projektet har også en uddannelseskomponent. Alle mødrene i projektet er analfabeter, men det bliver deres børn ikke. Choices, Childhood and Rights har etableret børnehaver, hvortil der nu er tilknyttet 93 børn i alderen 3-6 år. Hermed vænner børnene sig til en daglig ’skolegang’. Vores partner har sørget for, at de lærere og hjælpelærere som passer børnene i børnehaverne, er trænede specifikt i at tage sig af børn af oprindelige folk og analfabeter. Børnene har nemlig særlige udfordringer som fejlernæring og begrænset ordforråd.

Adfærdsændring hos forældre kan allerede observeres
Førhen blev børnene alene hjemme når forældrene arbejdede. Forældrene melder nu ud, at de er meget glade for at kunne sende deres børn i børnehave og skole. Fremmødet er stort, også når vejret til tider har udfordret den fysiske adgang til skolebygningerne. Lærerne og hjælpelærerne har desuden registreret et større ordforråd hos børnene, siden projektet startede.

Sundhedspersonalet også rapporteret, at der er en tydelig adfærdsændring hos forældre, især i forhold til hygiejne- og sanitetsvaner. Derudover har børnene taget på i vægt, og gravide og ammende kvinder tager et nærende kostsupplement, som gavner deres sundhed betydeligt.

15 måneders sundhed mere
Choices, Childhood and Rights har været i gang i ni måneder – og der er femten tilbage. Til den tid håber vi på at kunne rapportere om endnu flere sundhedsfremskridt og adfærdsændringer, bl.a. i forhold til børneægteskab og teenagegraviditeter, hvis problematiske konsekvenser der er blevet undervist i for nyligt gennem Childhood, Choices and Rights.

Læs mere om projekter her.

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_ARM_12

Kald det hvad det er!
I landsbyen Kenduadia i Balasore distriktet besørger langt de fleste beboere i det fri, da de ikke har adgang til toiletter. I denne by er Aktion Børnehjælps sanitetsprojekt godt i gang med at skabe en lokal holdnings- og adfærdsændring til at besørge i det fri.
Projektet kan kun blive succesfuldt hvis alle kan tale frit om problemet. Det er dog svært, når afføring for mange er meget privat og tabubelagt. Derfor er det vigtigste i at skabe en atmosfære hvor sproget er direkte og stemningen er fordomsfri og humoristisk. Det vil blandt andet sige, at man kalder en lort for en lort.

”Gæt en lort”
Som det første i projektet går beboerne i fælles flok en tur rundt i landsbyen. Her ser de efter, hvor i byen der ligger mest lort. Beboerne taler om, hvem i byen der producere mest og mindst lort, og de taler om, hvad der mon sker med det lort der ligger rundt omkring, når de oplever oversvømmelser. De ser på, hvordan der sidder fluer på det lort, der ligger rundt omkring i byen, og de diskuterer, hvordan fluer er ligeglade med kaster og hierarki og derfor spreder bakterier til alle. En af landsbyboerne får en aha-oplevelse:

”We are having so many caste systems but the fly is not discriminating the shit of higher caste and lower caste – we are eating the shit of lower caste also.”

En anden aktivitet er at tegne byen med farvekridt. Alle i byen deltager i at tegne, hvor der ligger huse, templer, brønde, toiletter og skoler. Derefter markerer de, hvor de selv går hen og besørger. Alle kan herefter se, i hvilke områder der er mest lort, og hvor der er stor bakteriespredning fra. Se beboernes håndtegnede kort på billedet ovenfor.

Vandtests – en stor øjenåbner!
Landsbybeboerne i Kenduadia fik i fællesskab lavet tests af vandkvaliteten fra otte forskellige steder i byen. Resultaterne af vandprøverne var slående og chokerede beboerne. Hele syv ud af de otte vandprøver var forurenede.
Ved at observere vandprøverne så landsbybeboerne, at det vand de drikker, laver mad i og vasker sig i, er forurenet fordi de besørger i det fri. De forstod at det var grunden til, at de så ofte led af sygdomme som diarré, tyfus og mave-tarmproblemer. Og de forstod, at det havde den konsekvens, at deres børn var fejlernærede og ikke opnåede fuld udvikling.

Hjælp til selvhjælp er en succes
Projektet hjælper beboerne med at bryde tabuet og få talt om et af de helt store problemer i deres by. Projektet har også skabt en fællesskabsfølelse i byen, hvor alle bidrager til løsninger. De har nu selv taget initiativ til at filtrere vandet og koge det inden brug. Vigtigst af alt er, at de er i fuld gang med at få opstillet toiletter.
De 278 husholdninger i Kenduadia havde før projektet gik i gang 54 toiletter, hvoraf flere blev brugt som redskabsskur eller køleskab. Nu er der opført nye 136 toiletter i byen og alle er i brug! Hjælp til selvhjælp er et vigtigt princip i Aktion Børnehjælps udviklingsarbejde, og i dette projekt har metoden virkelig båret frugt på kort tid.

Du kan hjælpe byen med at kunne fortsætte det gode arbejde ved at sende et bidrag til Aktion Børnehjælp. Tak!

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_CYF_01

Aktion Børnehjælps ambassadører, Manu Sareen og Cilja Sareen, modtog i lørdags denne flotte check fra Moonchild Yoga Wear på vegne af Aktion Børnehjælp. Det foregik til Copenhagen Yoga Festival, som du kan læse mere om her.

MoonChild Yoga Wear har base i Århus og producerer eksklusivt yoga- og fitnesstøj. De har samarbejdet med Aktion Børnehjælp siden 2016. Som firmaets kreative direktør, Louise Wang Nielsen, udtrykker det: “Hos Moonchild Yoga Wear vil vi gerne give noget videre til sårbare børn”. Yogatøj-producenten har derfor valgt at dele af deres overskud skal gå til Aktion Børnehjælp, som arbejder med børns rettigheder i yogaens oprindelsesland, Indien.

Hvad kan pengene gøre?
Støtte fra firmaer som Moonchild Yoga Wear gør en kæmpe forskel for Aktion Børnehjælps arbejde. Helt konkret kan de 25.000 kr. nå ud til flere hundrede skoleelever i alderen 10-17 år, som bor i 20 forskellige landsbyer i Sydindien. Disse børn vil lære om børnerettigheder, især om deres ret til til skolegang, og om at det er ulovligt at diskriminere mellem drenge og piger. At undervise børn i deres rettigheder er vigtigt, hvis vi skal sikre langsigtet udvikling i de områder, vi arbejder i. Både børn og forældre bør kende til deres rettigheder og til hvilke myndigheder, der har pligt til at opfylde dem. Uddannelse skal altså ikke blot ‘gives’ – børn og forældre skal også forstå hvorfor uddannelse er vigtigt. På den måde sikrer vi, at værdierne omkring uddannelse og rettigheder bliver videregivet over generationer. Derfor arbejder Aktion Børnehjælp og vores lokale partnere både med at oplyse børn og forældre om deres rettigheder, men også med de lokale myndigheder, ved at holde dem op på deres forpligelser. Ved hjælp af bl.a. børnerettighedsgrupper, skaber Aktion Børnehjælp ringe i vandet: vi når ikke kun ud til de børn vi snakker med og uddanner, men sørger også for at de lærer fra sig, så forståelsen omkring vigtigheden af uddannelse spredes.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tusinde tak til Moonchild Yoga Wear, hvis støtte gør vores arbejde med børnerettigheder muligt.

Du kan læse mere om Moonchild Yoga Wear på deres hjemmeside.

 

Photo rights
COPYRIGHT RICARDO RAMIREZ PHOTOGRAPHY
ALL RIGHTS RESERVED.
www.ricardo-ramirez.com / info@ricardo-ramirez.com / Mobil: +45 28 59 62 70

Én stor familie!

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_SKGA_03

Lakshmi er en 11-årig pige, som har boet på børnehjemmet i Kanyakumari siden hun var 3 år. En aften vi var på besøg møder vi Lakshmi. Hun er ret genert og tør ikke rigtig svare på spørgsmål, men husmor hjælper hende med at fortælle hendes historie. Resten af ‘familiemedlemmerne’ fra huset sidder rundt omkring os og lytter opmærksomt, men fniser også lidt genert over vores tilstedeværelse.  I huset er der dunkelt, kun lyst op af et skærende lysstofrør på den ene væg, hvor myg og andre insekter samles.

En svær start på livet

Som flere af de andre børn kom Lakshmi ikke alene til børnehjemmet, men derimod sammen med hendes mor Rama. Hun kender ikke noget til sin far, da han forsvandt under graviditeten. Deres ægteskab var tvunget, og faren skulle efter sigende være stukket af, da moderen er halvblind og har mentale problemer. På grund af dette handicap, kunne moderen ikke tage vare på sig selv og Lakshmi. Derfor boede de hos bedstemoderen, hvor Lakshmis tante var værge for dem begge, indtil de kom til Børnehjemmet Kanyakumari Trods den skæve start på livet er Lakshmi en glad pige, som stortrives på børnehjemmet. Da hun som 3-årig flyttede til børnehjemmet med hendes mor, hjalp en af de store piger, Abrar, med at tage sig af hende og blev som en storesøster for hende. Abrar er nu flyttet hjemmefra på grund af job, men hun kommer jævnligt hjem og besøger hendes familie i huset. Lakshmi er nu selv en af de ældste piger i huset, og hun tager sig kærligt af de små. Hun har boet i samme hytte siden hun kom, og det er hun rigtig glad for, for de andre børn er som søskende for hende. Mor Rama er også glad for at bo i huset, hvor hun blandt andet hjælper til med rengøringen og følger de små elever hen til skolen.

Karate Kid

Da vi spørger ind til skolen og hendes skolekammerater, lyser hun op og smiler genert. Hun er meget glad for at gå i skole og har mange venner, både fra børnehjemmet og fra de nærliggende landsbyer. Hendes yndlingsfag er matematik, for hun kan godt lide at fifle med tal og at få ting til at gå op. Hun er meget glad for sport og dans. I skolen får de karateundervisning som en del af idrætstimerne – det elsker hun – og det varer ikke længe før hun og en veninde laver en karateopvisning for os. Derefter står den på traditionel dans og sang med nogle af de mindre piger i huset. Der er fart på pigerne i huset, og de ser ud til at elske at lave opvisning for os.

collage

Efter opvisningen spørger vi ind til Lakshmis fremtidsplaner og drømmme. Hun vil gerne være læge. Drømmene fejler ikke noget, og hun ved, hvad hun skal knokle for. Da vi spørger til hendes ønsker for en fremtidig familie, bliver hun meget rød i hovedet og fniser. Hun ved ikke helt med det der familie endnu.

Skrevet af Sif Eiken, eventpraktikant