Af Anja Nielsen, programleder 

Mens vi i Danmark er ved at vende tilbage til dagligdagen, er smitten på sit højeste i Indien. Den 16. juli rundede Indien én million registrerede smittede. Knap to uger efter, den 29. juli, er tallet steget til 1,5 millionIndien har pr31. juli registreret 35.747 døde. 

Dags dato er fordoblingsraten på kun 21 dageog Indien har indtaget en trist rekord, som det land med den hurtigste smittespredning i verden. Det betyder, at stigningen i antallet af smittede nu er eksponentiel, og at COVID-19 nu er begyndt at sprede sig til landområderne, hvor den indtil nu har været begrænset. Det betyder også, at udsigterne til at få virussen under kontrol er lange, og mange eksperter frygter, at det først sker ved en vaccine eller flokimmunitet. 

Tiltag rammer de fattige

Med omkring 50.000 nye tilfælde om dagen på landsplan kæmper de indiske delstater for at finde løsninger til at inddæmme og stoppe spredningen lokalt. Udgangsforbud om aftenen og natten, begrænsede åbningstider for fødevarebutikker, aflysning af festivaler, begrænsning af transportmidler samt lukning af delstats- og distriktsgrænser er blot nogle af de forskellige tiltagder indføres i håb om at få bugt med smittespredningen 

De mange tiltag har store konsekvenser for Indiens befolkning. Ikke mindst den fattigste del af befolkningen, herunder de 450 millioner mennesker, der arbejder i den uformelle sektorDe er afhængige af at finde arbejde som daglejeregadesælgere eller lignende for at kunne brødføde deres familier. Størstedelen mistede deres indtægtsgrundlag, da den indiske regering lukkede landet ned i martsog de fortsatte restriktioner begrænser deres mulighed for at tjene penge. Den støtte, de får fra det offentlige, er langt fra nok til at kompensere for tabet, og mange må nøjes med 1-2 måltider om dagen  nu på 5. måned. 

I nogle af de romalandsbyer, vi arbejder ier de ramt ekstra hårdt af coronakrisen. Romaerne er én af Indiens allerfattigste befolkningsgrupper, som i forvejen lever fra dag til dag. De fleste lever af at rejse til de større byer og sælge ting på de store markeder og til festivaler, men med forsamlingsforbuddet og social distancing er mulighederne meget få, og mange er flyttet hjem til landsbyen uden nogen udsigt til arbejde. Det har lagt yderligere pres på familierne, der nu har flere munde at mætteog ingen indtjening. Flere og flere familier sulter og frygter for fremtidenVores samarbejdspartner CECOWOR har mødtes med familierne og fortæller, at flere er begyndt at spise snegle for ikke at sulte. Se videoklip fra vores partner her.

Lokale vagthunde i Sydindien 

Den nuværende situation har sat mange af vores planlagte aktiviteter i Indien på pause. Men arbejdet er ikke stoppet. Sammen med vores samarbejdspartnere arbejder vi i stedet for at finde løsninger på, hvordan vi kan udnytte vores tilstedeværelse til at hjælpe i den nuværende situation.  

Sydindien klæder vores samarbejdspartnere landsbyrådene på, så de kan overvåge, hvorvidt lokalbefolkningen også får den hjælp fra regeringen, som de er blevet lovet, og om den uddeles uden diskrimination. Det gør de blandt andet ved at kontrollere de lokale lærings- og sundhedscentresom står for uddeling af madrationer og daglige middagsmåltider til børn i alderen 0-5 år. Derudover har landsbyrådene sikret, at børnefamilierne i en række landsbyer uden et lærings- og sundhedscenterogså får adgang til madrationerder svarer til det daglige middagsmåltid. 

Vores samarbejdspartner i Orissa udnytter sin lokalradio til at oplyse om COVID-19, og om hvordan man kan bidrage til at mindske smittespredningen. Vores fadderskabspartnere uddeler nødhjælp til de hårdest ramte familier. 

Har du lyst til at støtte en familie med mad, så send et valgfrit beløb via MobilePay til 92188 med teksten MAD. For 30 kroner kan vi give en familie mad til en hel dag. Se flere muligheder for donation her.

 

I landsbyen Gingee i det sydlige Indien var der fokus på børns rettigheder til den årlige prisuddeling – en vigtig begivenhedsom blev arrangeret af Aktion Børnehjælps samarbejdspartner CECOWOR. Prisen skal ikke bare hylde lokale ildsjæle, der gør en stor forskel, men også motivere flere til at komme ind i kampen. 

Af Lisa Beckwith 

Inden store dele af det indiske samfund lukkede ned på grund af COVID-19, nåede vores samarbejdspartner CECOWOR at afholde den årlige prisuddelingsceremoni til ære for børns rettigheder. Børnerettighedsprisen uddeles til 10 personerder gennem flere år har ydet en særlig indsats i lokalområdet for at fremme børns rettigheder og forbedre børn og unges hverdag.  

Mange indiske børn bliver dagligt udsat for rettighedskrænkelser i form af for eksempel børnearbejde, børneægteskab og seksuelt misbrug. Selvom Indien har en omfattende lovgivning, der skal beskytte børns rettigheder, er der i praksis store problemer med at overholde lovene.  

Med projektet Sammenhold om børns rettigheder uddanner Aktion Børnehjælp og vores samarbejdspartnere derfor børn, unge og voksne i, hvilke rettigheder de harsamt hvordan de bedst forholder sig, når de oplever krænkelse af rettighederne.  

Stort fremmøde og mediedækning

Stemningen var god til den årlige prisuddelingsceremoni i byen Gingee. Omkring 800 medlemmer af samfundet var mødt op for at hylde prisvinderneBlandt de fremmødte var også myndigheder, politi, medier og uddannelsespersonale. 

Efter indisk skik blev der budt velkommen med trommer og en danseoptræden, og der blev uddelt flotte trofæer til de 10 vindere, som alle har gjort en bemærkelsesværdig indsats for børns rettigheder. En af vinderne, en lærerinde fra byen Karai, udtaler: 

“Jeg er meget overrasket, og jeg havde overhovedet ikke forventet den her pris. Mange tak for at vælge og ære mig. Mit eneste ønske er, at alle vil lytte til og beskytte børn. Hvis vi alle gør det, bliver der ikke flere overtrædelser af børns rettigheder i Indien.”  

Inspiration for lokalsamfundene 

Mange nyhedsmedier var dukket op for at overvære prisuddelingen, hvilket understregede vigtigheden af det lokale børnerettighedsarbejdeEn embedsmand til prisuddelingen ved navn. Mr. Govindaraj udtaler:   

“Jeg vil bestemt sprede budskabet om børnerettighedsprisen til andre embedsmænd. Det vil helt sikkert motivere dem i arbejdet med at beskytte børns rettigheder. Tak for det fantastiske initiativ”. 

Fremover vil prisuddelingen blive annonceret i nyhedsmedier, så det er muligt at nominere personerder har gjort en særlig indsats. Aktion Børnehjælp og CECOWOR håber, at medieomtalen vil skabe yderligere opmærksomhed omkring børns rettigheder i Indien.

Vil du støtte arbejdet for børns rettigheder i Indien? Se støttemulighederne her.

 

Af Anja Nielsen, programleder 

Mens Danmark lukker mere og mere op, er nedlukningen i Indien blev forlænget til måneden ud, og antallet af smittede er på sit højeste med over 8000 nye registrerede smittede om dagen. 

Den 2. maj blev nedlukningen forlænget for tredje gang. Samtidig blev landet opdelt i zoner: røde zoner, med betydelig risiko for spredning af COVID-19; grønne zoner, med ingen registrerede smittede i tre uger; orange zoner, som ligger imellem de to. Graden af restriktionerne og nedlukningen varierer, alt efter hvilken zone man befinder sig i. Bortset fra børnehjemmet på Indiens sydspids, der befinder sig i en orange zone, befinder alle vores projekter og samarbejdspartnere sig i røde zoner. Her har genåbningen lange og usikre udsigter. 

Usikkerhed skaber frygt 

Vores samarbejdspartner CECOWOR, som arbejder i en af de hårdest ramte stater, fortæller:  

“Antallet af smittede stiger hver dag. Et privat universitet tæt på vores kontor er blevet omdannet til COVID-19-isolationscenter. Næsten alle gader i byen er lukket af, og regeringen er begyndt at lukke af for de omkringliggende landsbyer, så indbyggerne ikke kan forlade dem.”

De høje smittetal, nye restriktioner og usikkerheden omkring fremtiden skaber frygt og angst blandt befolkningen. De afsidesliggende områder er ofte karakteriseret af et utilstrækkeligt sundhedsvæsen, og mange frygterhvad der vil ske, hvis de bliver smittet. 

Mange mistede deres arbejde og indkomst fra den ene dag til den anden, da landet lukkede ned i marts. Hjælpen fra staten har været begrænset og langt fra nok til at kunne brødføde familierne. Mange har solgt eller pantsat alt, hvad de havde af værdi, brugt opsparingen og optaget lån for at kunne brødføde familien. Forlængelse af nedlukningen skaber frygt for, om familien kan overleve krisen. 

Nødhjælp og oplysning 

Sammen med vores samarbejdspartnere i Indien har vi arbejdet på løsninger for at kunne hjælpe de hårdest ramte familier gennem uddeling af nødhjælpspakker med fødevarer og hygiejneartikler samt oplysning om coronavirussen, forholdsregler og retningslinjer. Vores samarbejdspartnere har sideløbende knoklet for at mobilisere ekstra hjælp fra myndighederne, lokale organisationer og private. De har også udnyttet deres status og samarbejde med myndighederne til at advokere på vegne af de udsatte familier under krisen. Landsbykomitéerne etableret under børnerettighedsprojektet har under krisen udnyttet deres viden til at netværke med relevante myndigheder for adgang til madrationer og sanitetsartikler deres landsby. I vores ernærings- og fødevaresikkerhedsprojekt har de nye køkkenhaver betydet alverden for de familier, der trods tab af arbejde og indkomst har haft adgang til friske grøntsager. 

Har du lyst til at støtte en familie med mad, så send et valgfrit beløb til 92188 med teksten MAD. Se flere muligheder for donation her.

 

Af Christine Michelsen

I delstaten Orissa er vi i fuld gang med projektet Familier Bekæmper Fejlernæring, som skal forbedre ernæringstilstanden i 10 landsbyer. Men da den indiske regering i marts indførte lockdown i hele landet, måtte mange af projektets aktiviteter sættes på pause. Det har dog ikke stoppet ildsjælene i vores partnerorganisation ARM, som i stedet fokuserer deres indsats på at oplyse landsbyboerne om, hvordan man bedst begrænser smitten. Metoden? En lokalradio med navnet ‘Radio Smile’.  

Landsbybeboerne må på grund af udgangsforbud ikke forlade deres hjem mere end højst nødvendigt, og det er derfor svært at få adgang til den nødvendige information. Men nu kan de gennem ARM’s radiokanal Radio Smile hver dag få seneste nyt om virussen og regeringens tiltag. Nogle af informationerne bliver endda formidlet gennem musik og digte – noget som spreder glæde blandt lytterne i en svær tid.

For at sikre at ingen landsbyboere går glip af de vigtige oplysninger om virussen og hvilke forholdsregler, man bør tage, besøger ARM også familierne i en dør-til-dør-kampagne og kører rundt til landsbyerne i en vogn med en mikrofon, hvorfra de leverer information, så hele landsbyen kan høre det.  

Større adgang til sæbe 

Som vi ved, er det at vaske hænder grundigt og hyppigt en af de mest effektive måder at begrænse coronasmitten på. Desværre mangler mange af beboerne i projektlandsbyerne viden om basal hygiejne og adgang til sæbe. Derfor har vi sammen med ARM flyttet midler fra projektet til indkøb af sæbe, som ARM nu uddeler til 3.000 familier, så alle kan beskytte sig mod virussen bedst muligt.   

For de landsbyboere, som er med i projektet, har lockdownen også haft alvorlige konsekvenser for muligheden for at brødføde deres familier. Mange arbejder som daglejere uden fast arbejde og lever derfor fra hånden til munden. Andre lever af at sælge afgrøder, som de gror på deres små jordstykker. Alle har de mistet deres indtægtskilder under lockdownen, hvor man kun må tage de mest nødvendige ture ud af huset, og markederne må holde lukket.  

Stadig brug for mad 

Heldigvis har mange af familierne i forbindelse med vores projekt etableret køkkenhaver, hvor de gror forskellige næringsrige grøntsager og på den måde kan sikre god ernæring til hele familien. Disse haver er endnu mere afgørende nu, hvor nogle af familierne kan have svært ved at skaffe mad på andre måder.  

Der er stadig mange familier i Indien uden samme adgang til hjælp til at klare sig gennem nedlukningen. Heldigvis du kan hjælpe! For kun 30 kroner kan du forsøge en familie på seks personer med mad til en hel dag. Send beløbet via MobilePay med teksten ‘MAD’ til 92188. Læs også om vores andre støttemuligheder her.

Vi takker for din hjælp i en særlig svær tid.

 

Af Therese Mortensen

14. april annoncerede Indiens premierminister, at den nationale lockdown for at mindske spredningen af COVID-19 fortsætter til 16. maj. Lockdownen har både kortsigtede og langsigtede konsekvenser for Indiens økonomi og ikke mindst for de befolkningsgrupper, hvis levebrød afhænger af at kunne komme ud hver dag. 

Romaerne er særligt udsatte 

Saahi er en dem, hvis tre børn sulter under denne krise. Hun plejede at brødføde sin familie ved at sælge halskæder på gaden. Hendes mand lider af nyresvigt og kan ikke arbejde. Det kan hun heller ikke selv nu. Saahi støtter i princippet en lockdown, da hun mener, at det er nødvendigt for at stoppe coronavirussens spredning. “Men alle ser os som potentielle bærere af virussen, så de siger, at vi skal blive hjemme, og de er ligeglade med, om vi dør af sult – de vil bare have, at vi ikke skal sprede sygdommen,” siger hun. “Der er en masse råd om at blive hjemme og vaske hænder, men hvordan skulle vi have råd til det?”

Når Saahi siger “os” og “vi”, refererer hun til roma-samfundene. De er vant til at blive diskrimineret af regeringens politik, fordi de lever en anden livsstil end det omkringliggende samfund. Romaerne rejser ofte i længere perioder for at sælge varer på markeder. Traditionelt var de også engagerede i at synge og fortælle spådomme fra dør til dør, men i nyere tid er deres primære indkomst at sælge ting som halskæder og sæber, som de til tider supplerer med mere traditionelle erhverv. At rejse rundt i landet for at sælge er essentielt for deres levebrød, men det kan de ikke under en lockdown, hvor al rejse mellem delstater er indstillet. De kan heller ikke erstatte rejserne med at sælge på markeder i deres lokalområde. “Vi kan ikke engang tigge,” siger Saahi.

Krisen kræver nødhjælp

Aktion Børnehjælp og vores samarbejdspartner CECOWOR plejer at arbejde med langsigtet udvikling i roma-områderne; CECOWOR kender roma-samfundene fra flere årtiers arbejde med dem. De har i samarbejde med Aktion Børnehjælp blandt andet drevet lektiecaféer og børnehaver specifikt for børn fra disse familier. I et nyt projekt arbejder vi på at sikre, at de lokale myndigheder inkluderer romaerne i deres implementering af obligatorisk og gratis uddannelse til alle børn mellem 6 og 14 år. Vi arbejder også på at ændre holdninger hos ikke-romaer for at mindske diskriminering på lang sigt.

Men i krisetider må langsigtede udviklingsprojekter på nogle punkter sættes på pause til fordel for nødhjælp. Lige nu er roma-folket i Tamil Nadu blandt de mange i Indien, hvis krise ikke er corona, men sult. CECOWOR er derfor nødsaget til at sætte det meste af deres normale arbejde på pause for at kunne give nødhjælpsrationer til romaerne og andre familier, der har mistet deres indkomst. CECOWOR’s tætte kontakt til de lokale myndigheder, som er bygget op gennem årtiers udviklingsarbejde i lokalområdet, er dog en stor fordel netop nu. Det betyder blandt andet, at CECOWOR har fået tilladelse til at være ude på trods af lockdownen netop for at distribuere mad, og at de arbejder sammen med, ikke kun parallelt med, myndighederne.

Sådan kan du give din støtte

For kun 30 kroner kan du give en familie som Saahis mad i én dag. Støt vores arbejde under coronakrisen ved at sende et valgfrit beløb via MobilePay med teksten MAD til 92188. Se flere muligheder for donation her.

Vi håber som Saahi og alle andre, at corona ikke for alvor tager fat i Indien. Vi arbejder med vores lokale partnere på at tale for, at regeringen vil sætte mere ind for at hjælpe de mest udsatte i denne tid. I mellemtiden er der brug for akut nødhjælp for at sikre, at roma-befolkningen ikke sulter under krisen.

 

Af Maiken Jørgensen

Da den indiske regering lukkede landet ned, opstod der panik blandt mange fattige familier, som risikerede at sulte. Derfor var det med jubel og lettelse, da vores partner CECOWOR for en uge siden delte mad ud til trængende indiske familier. Læs med her, og bliv klogere på, hvordan de indsamlede midler her i Danmark gav Pusphas familie i Indien fornyet håb under coronakrisen.

Puspha havde desperat brug for hjælp

Sammen med mange andre familier var Puspha mødt op til maduddelingen med sine to børn. For seks måneder siden var den lille familie blevet forladt af faren. De havde intet hørt fra ham siden og vidste ikke, hvor han befandt sig. Det havde i forvejen været svært for Puspha at skaffe nok penge til, at familien kunne spise sig mætte. Uden faren, som hidtil havde været familiens overhoved og forsørger, var mor Puspha derfor desperat og magtesløs. Da landet blev lukket ned på grund af coronavirus, vidste hun ikke, hvordan familien skulle klare sig. Under normale omstændigheder ville hun søge hjælp hos naboerne. De er gode til at låne ud til hinanden, når forsyningerne er ved at slippe op. Men med udgangsforbud og begrænset adgang til råvarer, var det ikke længere en mulighed.

Heldigvis reagerede vores partner CECOWOR hurtigt. De fik udarbejdet en liste, hvor de mest trængende kunne skrive sig op til at få mad. Puspha skrev sig straks på listen. Efter en uges ventetid, hvor vi i Danmark samlede ind til projektet, fik familierne i landsbyen godt nyt. Der var hjælp på vej.

Mad til 15-20 dage

For en uge siden ankom vores partner CECOWOR på ladet af store køretøjer fyldt med poser af råvarer. Puspha var mundlam. Der var ris, olie, dal og mel – hun vidste slet ikke, hvordan hun skulle bære sig ad med at fragte alle madvarerne hjem. Hun var så overvældet, at det var svært at få et ord over læben, men da hun kom til sig selv, fik alle omkring hende en stor tak, mange tak og mere tak. Situation gjorde det svært ikke at give et kram – men alle formåede at holde den nødvendige afstand.

Puspha har nu nok råvarer til familiens madlavning i 20 dage. Det betyder alt for hende under nedlukningen. Hun og de andre familier i hendes landsby i delstaten Tamil Nadu lever nemlig af at tage ind til de lokale markeder og festivaler, hvor de for eksempel sælger smykker og bytter ting med hinanden. De penge, de tjener, bruger de til at købe de billige madvarer fra markedets boder. Når de ikke har den mulighed, er det altafgørende, at der kommer hjælp udefra.

Fortsat behov for hjælp

Coronakrisen i Indien har endnu ikke vist sig fra sin værste side. Mange frygter især for, hvad der vil ske, hvis der kommer mange smittetilfælde i de fattige land- og slumområder, som i forvejen er præget af et utilstrækkeligt sundhedssystem, og hvor mange ikke har tilstrækkelig viden om basal hygiejne eller adgang til sæbe. Aktion Børnehjælps partnere er derfor allerede i gang med at uddanne de lokale i god hygiejne. Vi følger nøje udviklingen i Indien og fortsætter indsamlingen til både mad og hygiejneartikler, så vi kan hjælpe endnu flere familier som Pusphas.

For 30 kroner kan du give en familie som Pushas mad i én dag. Støt vores arbejde under coronakrisen ved at sende et valgfrit beløb via MobilePay med teksten MAD til 92188. Se flere muligheder for donationer her.

 

Af Anja Nielsen

Den indiske regering har erklæret lockdown i hele landet frem til 14. april. Ligesom i Danmark betyder det, at alle offentlige institutioner, ikke-fødevarebutikker, biografer og lignende er lukket ned, samt at større forsamlinger, herunder bryllupper og religiøse festivaler, er blevet forbudt. Derudover slås der hårdt ned på al unødvendig færden uden for hjemmet. Restriktionerne har især store konsekvenser for de 450 millioner indere, der arbejder i den uformelle sektor, og som har fået frataget deres levebrød fra den ene dag til den anden. Samtidigt er mange markeder lukket ned, hvor lokale i landområderne normalt køber billige fødevarer. Lukningen af markederne har skabt panik hos mange fattige familier, der ikke ved, hvordan de skal forsørge sig selv. I byerne er der flere steder melding om, at regeringen uddeler mad under hele perioden, men det er desværre ikke tilfældet på landet.

Tre uger med sult i Indien?

Delstaten Tamil Nadu var en af de første stater, der erklærede lockdown – en uge inden den nationale lockdown. Her frygter mange af de familier, vi arbejder med, at sulte. De oplever allerede nu, at de ikke kan skaffe mad. I samarbejde med vores lokale partner CECOWOR har vi derfor startet en indsamling til 180 familier i nedlukningsperioden. De 180 familier er alle romaer eller stammefolk og blandt nogle af Indiens mest fattige og udsatte, der i forvejen lever fra hånden til munden. Mange millioner indere bliver ramt af konsekvenserne af coronavirussen og går en hård tid i møde. Oveni kommer frygten for, hvad der vil ske, hvis virussen rammer de fattige landområder, som i forvejen er præget af et utilstrækkeligt sundhedssystem, og hvor mange ikke har tilstrækkelig viden om basal hygiejne eller adgang til sæbe.

Projekter er sat på pause

Vores samarbejdspartnere har været nødsaget til at lukke kontorerne, og næsten alle projektaktiviteter er sat på pause. Vores sanitetsprojekt, der var planlagt til at starte 1. april, er udsat til efter krisen. Gennem vores projekter har vi tæt kontakt med de udsatte familier og myndighederne. Dette arbejde er ikke muligt uden at omgås restriktionerne og social distancing, hvilket vil sætte både ansatte, familier og samarbejdspartnere i fare for smitte. I stedet arbejder partnerorganisationerne på højtryk for at hjælpe, hvor de kan, uden at udsætte sig selv eller de ansatte for smitte. De oplyser blandt andet om situationen, virussen og basal hygiejne gennem lokalradio. De lægger også pres på myndighederne for at lave oplysningskampagner om virussen og hvilke forholdsregler, man kan tage, sætter plakater op med anbefalede forholdsregler og deler mad ud til de mest udsatte familier.

Fælles bekymringer og håb

Vi tænker meget på de mange familier i de områder, vi arbejder i, som allerede er ramt hårdt. Alle er meget bekymrede for, hvordan de skal klare sig de næste tre uger, og om de klarer kampen mod sulten. Vi står alle – Aktion Børnehjælp, vores lokale samarbejdspartnere og inderne – i en voldsom afmagt, hvor vi kun kan håbe på det bedste. Hvis du ønsker at være med til at sikre mad til de mest udsatte børn og deres familier under coronakrisen, kan du klikke her. 


Det første tilfælde af COVID-19 i Indien blev registreret 30. januar 2020 i den sydindiske stat Kerala. Efterfølgende har virussen spredt sig til hele landet. 12. marts lukkede Indien for al indrejse til landet. 22. marts erklærede den indiske regering udgangsforbud.

Den indiske regering har forsøgt at mindske smittespredningen af corona-virussen tidligt ved at sætte de indiske statsborgere, der kom fra nogle af de hårdest ramte områder såsom Wuhan i Kina og Iran, i karantæne. Den tidlige indsats har hjulpet Indien med at afbøde de første alvorlige smittespredninger fra corona-udbruddet. 4. marts indførte man screening af alle indrejsende i landets lufthavne, da det viste sig, at coronavirussen blev importeret fra mange forskellige lande. På trods af disse tiltag har smitten spredt sig til hele landet.

Af Therese Boje Mortensen

I en landsby i det sydlige Indien kunne gymnasieelever for første gang vælge at studere i en engelsksproget skole. 36 af landsbyens elever valgte denne mulighed, men så begyndte rektor for skolen at kræve gebyrer. 

”Hvorfor skal vi betale gebyr?” spurgte flere forældre til eleverne undrende. ”Det er en ordre fra regeringen,” svarede rektor. På trods af begrænsede midler måtte forældrene betale. 

I et andet område i landsbyen blev der afholdt møde i byens ‘Village Association’  en helt ny gruppe, som består af børn, forældre og andre voksne. Gruppen er en del af Aktion Børnehjælps projekt ”Sammenhold om Børns Rettigheder”. Formålet med Village Associations er, at landsbyboere lærer, hvad børn i Indien har ret til ifølge lovgivningen, hvilke myndigheder der skal understøtte børnenes rettigheder, og hvordan man holder myndighederne ansvarlige.

Gruppen fik nys om, at der blev samlet penge ind af rektoren i den engelsksprogede skole – på trods af at det ikke er lovligt at kræve gebyr for gymnasieelever, der vælger denne retning. 

På eget initiativ besluttede gruppen derfor at gå i samlet trop til skolen iført de udleverede uniformer og ID-kort fra Aktion Børnehjælp (kan ses på billedet). De orange og røde uniformer og ID-kort var ikke oprindeligt en del af projektet, men landsbyboerne fortalte, at det ville give dem den nødvendige formalitet, respekt og autoritet i landsbyen og fik på den måde sat deres præg på projektet. På vej mod skolen var der flere lokale forbipasserende, der fulgte nysgerrigt med, og der opstod et stort optog. Gruppemedlemmerne bankede på rektors kontor.

”Du siger, at det var en regeringsordre at indsamle gebyrerVis os ordren,” lød det fra gruppen. “Vi samler ikke gebyrer,” benægtede rektor. Men gruppemedlemmerne vidste, at mange forældre allerede havde betalt. ”Så tager vi det til District education officer” (en højere uddannelsesmyndighed). Denne gang indrømmede rektor, at skolen havde indsamlet penge fra forældrene. ”Vi ville bruge pengene på at forbedre skolen,” sagde han. ”Men nej, der er ingen regeringsordre,” anerkendte han efterfølgende. Gruppemedlemmerne bad ham derfor betale til forældrene tilbage. Det gjorde skolen samme dag. 

Denne historie er én blandt mange som viser, hvordan Village Associations arbejder for børns rettigheder på landsbyniveau: gruppen tager konkrete, lokale sager op og løser dem i fællesskab. Som medlemmerne selv påpeger, opbygger de mod og selvsikkerhed af at være en del af projektet. Ved at lære om lovgivningen og myndighederne kan gruppen udfordre lokale autoriteter som en skolerektor, der ikke følger loven – noget de aldrig turde gøre førhen. 

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Vi er kommet godt ind i det nye år og er allerede i fuld gang med at fortsætte arbejdet for de mange udsatte børn i Indien. Vi arbejder ud fra virkninger og erfaringer fra det forrige år, så vi kan forbedre og målrette vores indsats og dermed nå endnu flere sårbare børn og deres familier. Vi er rigtig stolte over de resultater, vi har opnået det foregående år og er glade for at kunne præsentere vores nye årsrapport. 

Her kan du blandt andet læse opdateringer fra vores to aktive projekter. I projektet Familier Bekæmper Fejlernæring har hundredvis af landsbybeboer modtaget undervisning i konsekvenserne af fejlernæring og hvilke tiltag, der kan forebygge denne udvikling. Et besøg hos partneren, ARM, tilbage i november gav ligeledes anledning til snak med de pågældende landsbybeboere, der stolt viste deres nyetablerede køkkenhaver frem og fortalte om de positive forandringer, de kunne mærke efter at have høstet deres hjemmedyrkede grøntsager. Du kan også læse om, hvordan vores partner, CECOWOR, i Tamil Nadu fortsat kæmper for at sikre børn deres rettigheder ved at gøre alle lag af samfundet opmærksomme på dem og holde myndighederne ansvarlige. 2019 gav ligeledes anledning til et besøg hos partneren, hvor der var fokus på at kapacitetsopbygge og styrke deres lokale aktiviteter. 

I løbet af året har vi også afsluttet et projekt. Sundhedsprojektet Choices, Childhood and Rights er blevet afsluttet med fine resultater. Sammen med partneren, SEEDS, har projektet fremmet sundhed, hygiejne, udvikling og skoleparathed for børn af det marginaliserede oprindelige folk i alderen 0-6 år. Herudover har projektet haft en positiv indvirkning på gravide og ammende kvinders helbred og sundhedsbevidsthed, alt imens SEEDS har advokeret for de oprindelige stammefolks rettigheder. I 2019 ophørte Aktion Børnehjælp støtten til de tre skoler – Idealskolen, Visdomsskolen og Drømmeskolen. Men arbejdet fortsætter for adgang til uddannelse for børnene på anden vis. De tre skoler har gjort – og gør stadig – en betydningsfuld forskel for de flere tusinde børn, der er blevet indskrevet i skolerne. 

Det nye årti byder på mange vigtige tiltag. I udgangen af 2019 fik vi den virkelig gode nyhed, at to nye projekter vil modtage støtte. Der er tale om et uddannelses- og rettighedsprojekt og et sanitets- og sundhedsprojekt. Derfor vil første halvdel af det nye år gå med at opstarte de nye projekter og tilhørende projektgrupper herhjemme i Danmark. Der er altså masser at gribe fat i, og Aktion Børnehjælp glæder sig til at fortsætte arbejdet for at forbedre indiske børns levevilkår. 

Her kan du læse vores nye Årsrapport fra 2019. Rigtig god læselyst! 

 

Året der gik i Indien

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Genvalg af Modi 

Tilbage i april blev verdens største valg udskrevet. Mere end 600 millioner mennesker stemte ved et af de 1 million valgsteder. Valget havde den højeste kvindelige deltagelse nogensindeDen 23. maj blev vinderen annonceret. Narendra Modi vandt stort med 37% af stemmerne over Rahul Gandhisom fik næstflest stemmer, og fortsætter dermed som landets premierminister de næste fem år. 

Indien rækker efter stjernerne 

Indien 2019 Aktion Børnehjælp

I september var Indien enormt tæt på at blive blot den fjerde nation til at lande på månen. Indien kom faktisk så tæt på som 2 km fra månens overflade inden de mistede forbindelsen til deres rumskib. Rumprogrammet og ekspeditionen har til formål at give en bedre forståelse af månens oprindelse og evolution ved at undersøge mineraler og landskabet på dens sydpol. Desværre nåede Indien ikke i denne omgang at få fodfæste på månen, men deres program og ambitioner fortsætter mod at blive den fjerde rummagt. 

Gandhis 150-års fødselsdag 

Den 2. oktober markerede hele Indien Gandhis 150års fødselsdag. Jubilæet blev fejret med fest i gaderne og hyldest på skoler og andre institutioner. Gandhi, der er kendt som nationens fader, huskes for hans kamp mod det britiske styre og ikke mindst hans vision om at skabe et multikulturelt og tolerant Indien. 

Gandhis fødselsdag markerer også afslutningen på Modis GørIndienRent kampagne, der blandt andet havde til formål at forbedre hygiejnen og den generelle sanitet i Indien ved at investerer i toiletter og andre sanitetsprodukter. Modi lod sig inspirere af Gandhis syn på vigtigheden af sanitet og satte dermed slutdatoen af projektet på Gandhis jubilæumsfødselsdag som en hyldest. 

 

Det er ikke kun på nationalt plan, at det har været et spændende år. Zoomer man ind på delstaterne Orissa og Tamil Nadu, hvor vores samarbejdspartnere, ARM og CECOWOR, opererer, ser man at der bliver arbejdet på højtryk for at forbedre livet for området fattige og udsatte familier. 

Sammenhold om børns rettigheder 

ProjekteSammenhold om børns rettigheder blev skudt i gang i slutningen af sidst år. Siden dets begyndelse er der både i Danmark og i Indien blevet arbejdet på at implementere projektet i forlængelse med vores forrige projekt, og fortsætte det store arbejde. I marts var to repræsentanter fra Aktion børnehjælp på besøg hos CECOWOR i Gingee. Her blev der sparret og delt viden på tværs af de to organisationer. Aktion Børnehjælp introducerede nye redskaber og metoder, som samarbejdspartneren skal bruge til at indsamle data og monitorere projektets udvikling. I løbet af året er der herudover blevet udviklet en strategi der skal øge opmærksomheden på børns rettigheder, og motivere landsbybeboerne til at gøre krav på at tilsvarende indisk lovgivning bliver håndhævet. Overordnet set har projektet haft et rigtig godt første år med positive resultater og opbakning. 

For nyligt havde CECOWOR et tv-hold med på deres kontor for at overvære et møde hvor repræsentanter fra de vigtigste lokale myndigheder var samlet for at diskuterer børns rettigheder og hvordan man sikre dem disse. Udsendelsen er en rigtig flot anerkendelse af det gode arbejde, der bliver gjort for børnene og deres familier. 

Familier bekæmper fejlernæring 

Indien 2019 Aktion Børnehjælp

Et andet projekt som Aktion Børnehjælp har arbejdet aktivt på at skabe bedst mulige resultater for er ’Familier bekæmper fejlernæring’. Formålet med projektet er at adressere de underliggende faktorer til under- og fejlernæring. Dette gøres i samarbejde med partneren ARM ved at optimere fødevaresikkerheden for udsatte familier i delstaten Orissa. Et led i projektet er at etablere ernæringshaver i landsbyerne og samtidig skabe en forståelse for sammenhængen mellem varieret kost og sundhed blandt beboerne. maj blev den indiske østkyst ramt af cyklonen Fani, som skabte store oversvømmelser i projektområdetDette havde store konsekvenser for de nyetablerede ernæringshaverne, som for manges vedkommende gik til i vandmasserneDe fleste er nu genetablerede og dyrkningen til vintersæsonen er i fuld gang. Samtidig er beboerne blevet undervist i at gemme frø fra de forskellige grøntsager, så de bliver selvforsynende i frø og samtidig hurtigt kan genskabe ernæringshaverne igen efter oversvømmelser. 

2019 har også budt på flere besøg fra Danmark hos ARM. Senest rejste vores programleder og to frivillige afsted for at besøge landsbyerne og styrke projektet samt samarbejdet. Efter en rigtig god og udbytterig tur er der ligeså blevet indsamlet en masse flot videomateriale og inspirerende historier, som vi i Aktion Børnehjælp glæder os til at dele.