Workshop om madgrupper

Ris, Indien, Aktion Børnehjælp ARM, næring, Fødevarer, projekt, spise varieret

Familier bekæmper fejlernæring holder workshops i Orissa

Landsbybeboerne, der er del af projektet ”Familier Bekæmper Fejlernæring” i delstaten Orissa skal deltage i en række workshops, med temaer som årsager til underernæring, fødevarekategorier, og bedre udnyttelse af deres landbrug. Det er vigtigt for projektets succes at landsbybeboerne forstår, at ernæring er det vigtigste underliggende tema igennem hele forløbet. Lad os kigge nærmere på et tema:

Madpyramiden skal inkluderes

Deltagerne vil få mulighed for at arbejde med tre fødevaregrupper og vigtigheden af at alle tre grupper inkluderes i de daglige måltider. En facilititor fra den lokale partner Alternative for Rural Movement (ARM) skal sammen med landsbyboerne skabe et fælles vidensgrundlag om de tre madgrupper, og hvad de indeholder. Det er det, som vi mere normalt kender som madpyramiden.

  • body builder food, som er den kategori, vi på dansk kender som proteinrig mad. Denne gruppe inkluderer bl.a. æg, kød og mælk, og som man oftes vil se som det øverste lag i madpyramiden.
  • protective food. Denne kategori er den, som er rig på vitaminer og mineraler, a. frugt og grøntsager, og fylder det meste af det midterste lag i madpyramiden.
  • energy food. Her bliver der ment mad rig på kulhydrater og fedt, som for eksempel brød og kartofler, som vi ser på det nederste lag i pyramiden.

Grundlæggende viden om hvordan fødevarer giver kroppen energi til bevægelse, til at tænke og arbejde er vigtige elementer i workshoppen. Derudover skal der formidles om fødevarerne vigtige stoffer, der holder vores kroppe stærke og sunde, samt hjælper med at øge vores immunforsvar og beskytte mod infektioner.

 

          dreng, skoledreng, Protein, variete, aktion børnehjælp, ARM, ernæring, fødevarer, projekt          Korn, sække, marked, energi, aktion børnehjælp, ARM, ernæring, fødevarer, projekt

Lære ved at gøre

Hvert gruppemedlem medbringer til workshoppen en råvare fra deres hjem, som de lægger i en samlet bunke.
Der vil herefter blive tegnet tre firk
anter på jorden, som symboliserer de tre madgrupper. Så bliver deltagerne bedt om, en ad gangen, at tage en madvare og lægge den i den firkant, de tror er den rigtige. Gruppen skal så diskutere valget, så de tilsammen når en fælles viden og sådan bliver det ved indtil, der ikke er flere madvarer tilbage i bunken. Landsbybeboerne vil undervejs få feedback på, om de har lagt råvarerne i de rigtige kategorier og lærer om næringsindhold i de forskellige madvarer. Deltagerne vil herefter blive bedt om at tænke på andre fødevarer, der ikke er bragt / og / eller er tilgængelige i andre årstider, og så skrive dem ned og lægge dem i den relevante madgruppes felt.

Alle familiemedlemmer skal spise varieret

Landsbyboerne vil diskutere vigtigheden af at inkludere alle tre madgrupper i alle familiemedlemmers måltider. Børnene skal også bespises med ’body builder food’ såsom animalske fødevarer f.eks. kød, kylling, fisk og mælk, når de er tilgængelige, da disse er en vigtig proteinkilde for at barnet kan vokse sig sundt og stærkt. Det er vigtigt, at landsbyernes gravide kvinder ligeledes får en nærende kost med større mængder jern og kalcium, så de kan blive mere modstandsdygtige overfor sygdomme.

Workshoppen afsluttes med en kort opsummering af de vigtigste punkter, der er blevet gennemgået. Deltagerne kan nu gå hjem og gøre deres bedste for at inkorporere de tre fødevarekategorier i deres daglige indtag og hverdag.

Der er 17 workshops på dagsordnen, og der er mange ting, der skal bearbejdes og læres, så følg endelig med i vores spændende udvikling i ”Familier Bekæmper Fejlernæring”.

Af Vanessa Raben Alberg 

Opskrift, Manu Sareen, Divya Das, vores indiske køkken, indisk på dansk, karry, grøntsager, nærende mad

Som du kan læse i “Tæt på Familier Bekæmper Fejlernæring”-artiklen Workshop om madgrupper, er et af de vigtigste temaer i projektet ernæring.

Det er vigtig at spise varieret og inddrage alle madgrupper i sine måltid. Det ved en af vores ambassadører, nemlig Manu Sareen. Han sørger for, at hans familie får næringsrige måltider – og så er de endda vegetariske!

”Nærende kost er afgørende for både udviklingen af din krop og dit sind og jeg sørger efter bedste evne for, at mine børn spiser varieret og næringsrigt – og indisk selvfølgelig!”

Her får du et eksempel på et af måltiderne Manu serverer 

Opskrift, Manu Sareen, Divya Das, vores indiske køkken, indisk på dansk, karry, grøntsager, nærende mad

Curryretten kan nydes med ris eller naanbrød til! 

Du kan finde endnu flere lækre, indiske opskrifter i  kogebogen “Vores indiske køkken – spis indisk på dansk”, som Manu Sareen, sammen med tv-vært Divya Das, har udgivet. 

God fornøjelse og velbekomme!

 

 

ABV

Som medlem af Foreningen Aktion Børnehjælps Venner, støtter du Aktion Børnehjælps projekter og arbejde for børns rettigheder til sundhed og uddannelse.

Du kan læse meget mere om Aktion Børnehjælps venner her

afhentninger af dyner

Tilbage i 2014 fik en gruppe frivillige en god ide og startede et samarbejde mellem Aktion Børnehjælp og DIS, Study Abroad in Scandinavia.

Samarbejdet gik ud på at modtage aflagte dyner og puder efter at amerikanske udvekslingsstuderende under DIS’ program har brugt dem i 4 mdr. Dynerne blev i starten promoveret og solgt direkte fra en port i Københavns indre by, men siden hen er salg af dyner og puder sket fra Aktion Børnehjælps lille kontor i Vermundsgade på Østerbro.

Fra glade kunder forlyder det, at dynerne er blevet brugt til isolering af en campingvogn, til at ekvipere 60 overnattende bryllypsgæster og til kreative design og kombinationer med andre tekstiler. For Aktion Børnehjælp har de mange formål betydet, at vi alt har indsamlet 22.760 DKK. Det svarer til at 13 udsatte børn i Indien har fået støtte til uddannelse og sundhed.

Aktion dynehjælp

Marina og Jan fra Kirkens Korshær

Siden 2017 har det været særlig svært at få afsat dynerne og derfor besluttede AB at dynerne skulle gavne nogle af de mange hjemløse og udsatte borgere i Danmark. Vi kontaktede derfor både Grace (Blå Kors) og Kirkens Korshær for at høre om de kunne bruge de uvaskede dyner. Grace hentede et mindre antal til deres arbejde med hjemløse og Kirkens Korshær sendte Marina og Jan i en stor lastbil.

På en råkold forårsdag i marts 2018 tømte Marina og Jan lageret af brugte dyner og kørte dem til Kirkens Korshærs vaskeri.

“For Aktion Børnehjælp er det vigtigt at der er sammenhæng mellem den frivillige indsats i Aktion Dyne og de midler dynerne genererer, og vi er derfor taknemmelige både for den store indsats som alle de frivillige har ydet, og for at dynerne nu også kan gøre gavn for udsatte i Danmark”, siger formand Rune Christoffer Dragsdahl.

Nåede du ikke at støtte via de brugte dyner, så kan du i stedet støtte med 30 kr. om måneden 

Praktikant søges

aktionboernehjaelp uddannelse udvikling rettigheder_IMG_8844

Vil du eller kender du nogen der vil have praktisk erfaring med projektstyring og udvikling samt kommunikation?
Vi søger to projekt- og formidlingspraktikanter fra 15. august 2018 til og med 31. januar 2019.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores projekt- og partneransvarlige, vores indsamlings- og kommunikationskoordinator samt med vores frivillige udvalg og grupper.

Se opslaget her

 

Når enden er ideel

aktionboernehjaelp støt indien uddannelse ARM IMG_2428 Børnerettighedsgrupper

I dag er Sagar en glad dreng på 12 år, han går i skole og han drømmer om at blive politimand, så han kan hjælpe folk og gøre sin mor stolt. Men Sagar har ikke altid haft muligheden for at gå i skole og fokusere på sin drøm – selvom det er hans ret!

Sagar Majhi på 12 år og hans mor fra landsbyen Chada Badhapal, Baliapal, Orissa.

Da Sagar var bare to år gammel, forlod faderen familien, og efterlod Sagar og hans mor. De sidste 10 år har de ikke hørt fra Sagars far. Sagars mor forsøgte i alle disse år at opretholde en tryg barndom for Sagar og sørge for, at han gik i skole. Men som enlig mor, kan det svært at tjene nok. Derfor flyttede Sagar og hans mor hjem til moderens familie. For ikke er bebyrde familien, startede Sagar mors som daglejer og Sagar måtte stoppe sin skolegang ved 6. skoletrin, og arbejde hjemme i huset.

Det er ikke ualmindeligt, at børn bliver taget ud skolen, før de har gennemført. Oftest skyldes det den manglende oplysning om, at det faktisk er en af børns rettigheder at gå i skole. Det var på baggrund af det faktum, at Aktion Børnehjælps partner Alternative for Rural Movement (ARM) begyndte projektet i Baliapal, Orissa. Projektet har blandt andet bestået i at sprede budskabet om børns rettigheder til skolegang. Dette er sket både i børnehøjde, med børnerettighedsgrupper og i voksenhøjde, hvor der er blevet holdt forskellige oplysningsarrangementer for forældre og lærere. Og i netop et af disse oplysningsarrangementer deltog Sagars mor. Efter af have lært om sin søns rettigheder, samt konsekvenserne af, ikke at fuldføre sin skolegang, besluttede hun at Sagar skulle tilbage i skole.

“Selvom vi har meget få ressourcer i familien, vil jeg prioritere Sagars skolegang” fortæller Sagars mor.

I december 2017 afsluttedes det 3-årige projekt, og Sagars historie er bevis på, at projektet har hjulpet! Det er vi virkelig glade for og stolte over.
Lige nu er vores partner ARM i fuld gang med at indsamle data til en stor slutevaluering. Det er vigtig for os, at projekterne evalueres og at de forbedres, hvor de kan, så alle midler bliver brugt på bedste vis.

Udover børnerettighedsprojektet har ARM siden 1997 drevet Idealskolen, hvor udsatte børn, hvis forældre ikke har mulighed for at dække udgifterne for deres skolegang, får gratis undervisning fra børnehaveklasse- til 5. klasseniveau. Idealskolens drift støttes af vores erhvervspartner Bluepack A/S, der gennem flere år har støttet arbejdet med børns rettigheder, specielt med fokus på retten til skolegang. Vi er rigtig glade for støtten, der sikrer skolegang for endnu flere børn, så de som Sagar, kan fokusere på deres drømme.

Husk, at din virksomhed, ligesom Bluepack A/S, altid kan hjælpe os, med at hjælpe andre, ved at støtte vores arbejde. Læs mere her

I sidste måneds nyhedsbrev kunne vi bringe den glædelige nyhed, at endnu et udviklingsprojekt kunne tage sin begyndelse – nemlig fødevaresikkerhedsprojektet “Familier Bekæmper Fejlernæring”

De første skridt
For at skyde projektet i gang var en af vores kernefrivillige, Mette Olsen, i januar på besøg ved vores partner ARM (Alternative for Rural Movement) i Balasoredistriktet i Orissa.
Stemningen ved ARM var meget forventningsfuld, for projektet benytter nye og innovative initiativer, hvor få virkemidler skal skabe store resultater. Det lyder næsten for godt til at være sandt – men det kán lade sig gøre! I tidligere samarbejder, såsom Sanitet og Sundhed, har ARM erfaret at alternative metoder virker.

Jeg er virkelig stolt over vores partner, ARM, og hvor åbne de er overfor nye innovative metoder. ARM er villige til at afprøve det. Det er jo fantastisk! Jeg glæder mig til at se vores partner vokse med opgaven.” beretter Mette, efter besøget ved ARM i januar.

Det første der skulle diskuteres, var projektets endelige målsætninger.

At tænke ud af marken
En af målsætningerne omhandler det at hjælpe landsbyboerne til i højere grad at bliver selvforsynende med varieret, næringsrig kost. Delstaten Orissa ligger i et område, der ofte rammes af oversvømmelser, hvilket resulterer i, at mange afgrøder står under vand i de våde måneder og bliver ødelagte. Derudover kæmper mange bønder med at jorden er udpint. Et af målene for projektet er, at over halvdelen landsbyboerne selv skal dyrke forskellige afgrøder, primært uden for markerne, f.eks. ved at anlægge små køkkenhaver, og derved alligevel kunne få adgang til varieret kost, der dækker ernæringsbehovene.

”Det helt specielle er, at landbruget og køkkenhaver planlægges ud fra ernæringsbehovet i hele husholdningen – ikke ud fra, hvad der kan sælges på markedet. Selvforsyning er helt centralt, når man skal minimere de fattiges sårbarhed”, fortæller Mette.

Når viden skal blomstre
Et andet af hovedmålene i projektet er at kunne sænke antallet af fejlernærede børn under 5 år.
Statistikker viser blandt andet, at omkring 41% af alle børn under 5 år i Orissa er underernærede og at 44% har blodmangel (anæmi). Blodmangel i en tidlig alder kan have alvorlige konsekvenser. For eksempel kan det gå ud over barnets indlæringsevne og svække modstandsdygtigheden overfor infektionssygdomme.
Målsætningen skal nås ved at øge fokus på vigtigheden af ernæring, og ved at gøre varieret og nærringsrig kost tilgængelig f.eks. ved førnævnte køkkenhaver. Alt er bygget op omkring hjælp-til-selvhjælp, og at der sættes et holistisk fokus på fejlernæring.

Baggrunden for målsætningerne
Målsætningerne sættes på baggrund af en grundig gennemgang af den generelle ernærings- og sundhedstilstand i både delstaten Orissa og Indien som helhed, blandt andet via tilgængelige statistikker. Selvom statistikkerne giver en indikator på, den overordnede helbredstilstand, vurderer vores partner ARM er helbredet blandt flere af landbyboerne i Balasoredistriktet er endnu værre end nationens og delstatens gennemsnit.
Derfor er det næste skridt for projektet, at indsamle sundheds- og landbrugsmæssige data om netop landsbyboerne i Balasoredistriktet. Undersøgelsen skal munde ud i en mængde grunddata, der fortæller om landsbyboernes helbredstilstand.
Disse data bruges til, løbende at evaluere, om projektet skaber fremskridt og muliggør, at vi ved projektets slutdato kan påvise præcis, hvor store forandringer projektet har bevirket, og hvorvidt projektet har efterlevet målsætningerne.

Glæd dig til at følge projektets udvikling og at komme med, helt ”Familier Bekæmper Fejlernæring”.

 

 

Selvtilliden gror

Børnerettighedsklubberne i Villupuram, Tamil Nadu, får selvtilliden blandt børnene til at gro! Se selv i denne video.

aktionboernehjaelp støt ARM rettigheder sundhed WC

“Giving a woman tailoring opportunity is not empowering, it is “just” a skill. But giving a woman an opportunity to grow personally – that is TRUE empowerment.”

Sådan beskriver projektkoordinator Sabitri Jena’s mand, den udvikling han har oplevet ved sin kone, siden hun startede arbejdet som projektkoordinator for projektet ’Sanitet og Sundhed’ i Balasoredistriktet i delstaten Orissa.

Sanitet- og sundhedsprojektet viser tydeligt positive resultater af det arbejde vores partner ARM gør, for at skabe viden og derved ændre lokalbefolkningens vane med at besørge i det fri. Vi har tidligere bragt en artikel om konsekvenserne af dårlige sanitære vaner og hvordan de kan brydes, som du kan læse her .

I denne artikel skal du møde Sabitri, der på egen krop har mærket nogle af disse konsekvenser og bruger denne erfaring som motivation til sit arbejde ved ARM.

Når konsekvenserne af dårlig sanitet kommer tæt på 

I foråret 2017 var Sabitri 4 måneder gravid, da hun pludselig blev syg med diarré og opkast. For at slå symptomerne ned, fik hun to indsprøjtninger af sin læge, men tilstanden forværredes og hun endte med at tabe det ufødte barn. Sabitri blev indlagt på hospitalet, hvor lægerne kunne fortælle hende at hun var blevet syg, som følge af ringe sanitet, og at årsagen til, at hun tabte barnet var den høje dosis indsprøjtninger hun fik af sin lokale læge. Månederne efter tabet var hårde for Sabitri.
Men hun valgte at bruge de personlige oplevelser til at hjælpe andre og arbejder derfor motiveret og hårdt på, at forbedre det generelle sanitetsniveau. Hun er et godt forbillede i sin stilling som projektkoordinator.

At tage nye udfordringer op 

Sabitri var ikke fagekspert, da hun begyndte arbejdet som koordinator på sanitet- og sundhedsprojektet. Næsten alt ved hendes nye stilling var nyt. Lige fra teamledelse til de metoder projektet følger, var opgaver Sabitri ikke havde håndteret før. I begyndelsen snakkede Sabitri ikke med nogen, om de problemer hun oplevede. Det var stressende for hende og hun begyndte at betvivle sig selv og sine kvalifikationer – hun begyndte endda at opsøge andre jobs. Da hun endelig åbnede op for sine kollegaer ved ARM svarede de: “YES, you CAN do it!” og insisterede på, at hvis Aktion Børnehjælps kvindelige projektkoordinatorer kan, så kan Sabitri også.  Siden da, har Sabitri fået hjælp til at lære alle de nye færdigheder, som hun nu mestrer.

 “I am very strengthened from this project and have much confidence that I am capable of doing everything!”, fortæller Sabitri.

Det er ikke bare Sabitri selv, der har mærket en forskel. Hendes mand kan se, hvor meget Sabitri er vokset med opgaven og han er meget stolt af det arbejde Sabitri, hendes kollegaer og Aktion Børnehjælp gør, og han påpeger at dét er rigtig og brugbar kompetenceopbygning.

 

 

Hvordan kan vi gøre en endnu større forskel?
Det spørgsmål stillede Aktion Børnehjælp sig selv, da vi i 2016 skulle formulere vores nye Programstrategi for 2017-2022. Som organisation har vi arbejdet med at mindske ulighed og fattigdom i Sydindien i over 50 år ved at støtte skoler, børnehjem, undervisningscentre for unge, børnehaver, lektiecaféer og meget mere. Vi står efter 50 år med det samme mål om at hjælpe udsatte børn og unge i Indien til at få adgang til sundhed, fødevaresikkerhed og uddannelse.

Men Indien ser ikke længere ud som for 50 år siden. Det gør betydningen og forståelsen af ’hjælpearbejde’ og ’udviklingsarbejde’ heller ikke. Vi spørger derfor os selv og vores indiske partnere: Hvilken forskel har vores projekter gjort hidtil? Hvordan kan de forbedres, så vi når endnu flere mennesker? Hvordan kan de være med til at sikre, at lokale myndigheder tager deres ansvar? Hvordan kan den lokale befolkning inddrages endnu mere og tage mere ejerskab over projekterne, så vi som NGO på sigt er overflødig?

En transformation til udviklingsprojekter
Vores fadderskabsprogram er et levende eksempel på hvordan vi kan hjælpe det enkelte barn til uddannelse og sundhed. Den forskel vi har skabt for fadderskabsbørnene, ønsker vi nu at skabe for endnu flere børn og unge i Indien. Men det ville hverken være økonomisk eller socialt bæredygtigt blot at stifte flere skoler og børnehjem som et parallelsystem til statens sociale ydelser. I stedet ønsker vi at styrke vores partnere i Indien – som er en del af civilsamfundet – i at holde staten op på det ansvar, den er forpligtet til.

Når Aktion Børnehjælp påbegynder nye projekter, er de derfor udviklingsprojekter, som tager udgangspunkt i at forøge viden og ressourcer hos målgruppen, så de selv kan bestemme hvornår, hvordan og hvorvidt de ønsker at gøre en forskel i deres eget liv. Udviklingsprojekter er karakteriserede ved en afgrænset periode, et fastlagt budget for hele projektet samt målet om at skabe en forandring, der kan vare ved, efter at NGO’en har trukket sig ud. Udviklingsprojekter fokuserer på at skabe en holdningsændring hos den befolkningsgruppe man arbejder med gennem oplysningsarbejde og fortalervirksomhed (advocacy) med lokale myndigheder.

Eksempler på vores udviklingsprojekter er Børn, kend jeres rettigheder! og Sanitet og Sundhed.

Transformation af Børnehaver og Lektiecaféer for oprindelige folk
De eksisterende projekter – skoler, børnehjem osv. – skal på sigt transformeres, så de kan skabe en større forskel for flere børn og unge. Men det tager tid og ressourcer at transformere et projekt på en måde, der ikke lader nogen i stikken – hverken de børn og unge, der har gavn af vores projekter eller vores lokale partnere. Derfor er der lagt en plan for, hvordan hvert af Aktion Børnehjælps seks løbende projekter skal analyseres grundigt, hvorefter vi i samarbejde med den pågældende partner planlægger en strategi for enten en transformation og udvikling eller en afslutning af projektet.

Det første projekt under luppen er Børnehaver og Lektiecaféer for oprindelige folk i Tamil Nadu. Dette projekt har siden 2007 givet 0-6-årige børn mulighed for at gå i børnehave og 6-12-årige børn mulighed for lektiehjælp. Oprindelige folk i Tamil Nadu er diskriminerede i en grad, der gør, at de hverken har lyst til eller mulighed for at benytte sig af regeringens eksisterende børnehaver. Desuden er de dele af landsbyerne, hvor de bor, geografisk isolerede fra resten af byen, og de migrerer ofte for arbejde, hvilket gør at børnene ikke går i skole i længere perioder. Alle disse problemstillinger skal der tages højde for, når Aktion Børnehjælp og vores partner, CECOWOR, i samarbejde udarbejder et udviklingsprojekt, der kan transformere det løbende projekt og gøre hjælpen til disse børn både finansielt og socialt bæredygtig. Sammen med partneren fokuserer vi nu på at analysere grundlæggende årsager til de problemer, som børn fra disse oprindelige befolkningsgrupper står overfor, såsom diskrimination og mangel på adgang til offentlige ydelser. Hvis vi adresserer disse problemstillinger, kan vi gøre en større forskel for flere børn og unge.