Jul i Indien

Af Julie Eltong Mogen

I landsbyen Aniladi i Gingee i delstaten Tamil Nadu bor John Bosco og hans familie. Han arbejder som projektleder hos vores partner CECOWOR, hvor han er tilknyttet projektet ”Sammenhold om børns rettigheder”. John og hans familie er en del af det kristne mindretal i Indien og fejrer jul hvert år, hvilket de altid har gjort. Vi har spurgt ham om, hvordan de fejrer højtiden, og hvad der gør julen særlig for ham.

John fortæller, at han i juledagene får besøg af andre familiemedlemmer eksempelvis hans brødre, der bor i andre byer, som kommer for at fejre jul. Af særlige traditioner køber familien nogle gange nyt tøj til højtiden.

Julen er tid med familien

Herudover mødes familierne og laver lækker mad sammen eksempelvis lækkerier, som de deler ud til naboerne. I Johns landsby bor der både hinduer og muslimer, som de også besøger med slik og andre søde sager. Nogle gange kommer der personer fra de større byer til landsbyen og medbringer kage, som de deler ud. Han fortæller, at de velhavende kristne indere spiser kage i julen. For ham er det væsentligste ved julen at dele med andre og tilbringe tid sammen med familien.

Hen over julen bliver der sludret og nogle gange drukket alkohol. Til jul får de kød, hvilket er en luksus, som der ikke altid er råd til i hverdagene. Julemaden kan bestå af gris, oksekød, kylling og nogle gange biryani (som mest er spist af velhavende).

Den traditionelle tur til fortet

Om aftenen tager hele familien til julemesse i kirken. Efter messen giver alle deres velsignelse til de ældre, hvilket John understreger er rigtig vigtigt, og noget de altid har gjort.

En anden tradition for juledagene er, at de nogle gange tager børnene med i biografen eller hen og besøger Gingee Fort. Det er et historisk fort med gratis adgang. Det er et populært udflugtssted til en picnic med familien særligt i højtiden, hvor mange mennesker samles. Her køber de is og slik og deler med de andre besøgende. Det er væsentligt varmere i Tamil Nadu end i Danmark i december, hvorfor en is netop kan være en lækker kølig forfriskning.

Juletræ af plastik

Af andre forskelle fortæller John, at de ikke har et juletræ i landsbyen eller i huset, men at der altid står et i plastik inde i kirken. I Johns landsby har man heller ikke tradition for at have en julemand.

I forhold til gaver, så er det mest børnene, som modtager nyt tøj eller penge til slik fra deres familiemedlemmer, men John køber dog hvert år en ny sari eller jakke til hans mor i julegave.

Da John til slut blev spurgt om, hvad hans bedste juleminde er, svarede han, at det var julen i 1999. Det er hans favorit jul og juleminde, fordi han blev gift det år, og det var deres første jul sammen som ægtefæller.

To gange om året udkommer ABNyt, som er vores magasin, der fortæller om vores projekter, fadderbørn, genbrugsbutikker og generelt om Indien.

I det seneste splinternye magasin har vi det meget aktuelle tema ”en hverdag med COVID-19”. Vi sætter i denne udgave fokus på, hvad situationen er i Indien i forhold til uddannelse, livsvilkår, status på projekter og fadderbørnene i Indien, men også hvordan det står til herhjemme i en af vores genbrugsbutikker.

Lyder det interessant?

Du kan finde de tidligere udgaver af ABNyt på vores hjemmeside.

Julebrev fra fadderbarn

Af Julie Eltong Mogen

Hver december modtager fadderne et julebrev fra deres fadderbarn. I brevene fortæller børnene om, hvordan det er gået i skolen og derhjemme siden det seneste brev (sommerbrevet). Det er en god måde for både fadder og fadderbarn at være i kontakt med hinanden.

Her er et udklip fra et julebrev fra sidste år fra en af sygeplejeeleverne på Skt. Thomas:

 

Kære sponsor

Hvordan har du det?

Jeg vil gerne dele lidt om mig. Jeg var meget glad for at starte på sygeplejeuddannelsen og for, at min drøm om at blive sygeplejerske kan gå i opfyldelse på grund af din hjælp og støtte. I denne periode har jeg gennemført mit første år og afventer svar på min eksamen. Jeg gjorde mit allerbedste. På andet år vil jeg forbedre min praktiske viden indenfor sygepleje. Vi skal have fire emner, og jeg skal arbejde på et hospital. Jeg er glad for at have så inspirerende og opmuntrende undervisere i mit liv. Min familie og jeg har det godt.

Jeg ønsker dig og din familie en glædelig jul og et godt nytår. Jeg forsikrer dig om, at jeg vil arbejde hårdt på studiet og gøre mit bedste.

Kærlig hilsen

Lina

Vil du være fadder for et barn?

Kheer: Indisk risengrød

Af Julie Eltong Mogen

Denne lækre, krydrede og knasende ret er en traditionel dessert i Indien. Den er let at lave og smager virkelig skønt særligt på de kolde vinteraftener. Hvis risengrød også er en af dine klassiske juleretter, så prøv denne eksotiske og lækre variant.

Ingredienser

  • 1 liter mælk
  • 90 gram grødris
  • 20 gram sukker
  • 1 kanelstang
  • 1/2 tsk. stødt kardemomme
  • 40 gram rosiner
  • 80 gram smuttede og hakkede mandler
  • 1 hel nellike
  • 1 spsk. rosenvand (valgfrit)
  • 1/2 tsk. salt
  • Kanel (topping)
  • 30 gram ristede og hakkede mandler (topping)

Fremgangsmåde

  • Kom mælken i en gryde og varm det til kogepunktet. Tilsæt grødrisene og skru ned på et lavt blus.
  • Lad risene simre i 45 minutter under jævnlig omrøring.
  • Tilsæt alt undtagen toppings og lad det simre i 8-10 minutter. Herefter smages retten til med salt.
  • Anret risengrøden i tallerkener og drys med kanel og ristede mandler.

Velbekomme!

Indien – et mosaiksamfund

Af Mathilde Nielsen

Indien er på mange måder et alsidigt land, der rummer alt fra tør ørken i nord, grønne troper i syd, og over 100 talte sprog. Det store geografiske område, Indien strækker sig over, samt den optimale placering med lange kyststrækninger, har i flere århundrede krydret landet med kulturer og religioner fra hele verden. Selv i den indiske grundlov nævnes det, hvor stor værdi det giver landet, at være en sammensat kultur. Diversitet i religion er heller ingen undtagelse.

Indiens mange religioner

Traditionelt anses hinduisme, jainisme, buddhisme, og sikhisme som religioner, der stammer fra Indien. Hvordan de praktiseres, afhænger i stor grad af, hvor i landet man befinder sig. Selv hvilke guder der tilbedes, kan variere fra landsby til landsby. På den måde er der både stor diversitet og anerkendelse af forskellighed indenfor de enkelte religioner.

Gennem tiden er andre verdensreligioner, såsom islam, kristendom og jødedom også kommet til landet, både gennem invasioner, handelsrejsende og i kolonitiden. I dag praktiserer omkring 15% af den indiske befolkning islam og ca. 2,5% kristendom. Der er altså tale om minoriteter, men dermed ikke sagt, at religion ikke har spillet en vigtig rolle både politisk og kulturelt.

Religion og politik

Religion har i mange århundrede spillet en rolle i politiske magtkampe. F.eks. har hovedstaden Delhi skiftet mellem at være styret af hinduistiske og muslimske ledere gennem tiden. Dette ses blandt andet ved de mange forskellige templer, moskeer og prægtige gravsteder til ære for tidligere sultaner og moguler.

Også i nyere har tid har religion spillet en rolle i politik, herunder opdelingen af det tidligere Britiske Indien i 1947. Opdelingen skabte de nuværende tre nationer Indien, Pakistan og siden Bangladesh, hvoraf Indien primært befolkes af hinduister og både Pakistan og Bangladesh af muslimer.

Opdeling af det Britiske Indien resulterede i voldsomme optøjer og episoder. Det skønnes, at omkring 10-12 millioner mennesker blev fordrevet fra deres hjem og historier fortæller, at naboer af forskellig religiøs overbevisning fra den ene dag til den anden gik fra venner til fjender.

Men religion har også bragt positive tiltag til politik, for eksempel kan man drage paralleller mellem Gandhis filosofi om ‘ikke-vold’ og jainismens ord for det sammen princip ahimsa.

Religion og kaste

Ud over magtkampe mellem forskellige folkeslag, har religion også spillet en rolle i interne magtkampe mellem Indien befolkning. Nogle mener nemlig, at kastesystemet (indisk klassesamfund) begyndte i brahminsk hinduisme under navnet varna. I den brahminske hinduisme er der fire klasser, der bygger på forskellige erhverv, bl.a. præster, lærere, krigere, håndværkere og bønder.

I kastesystemet findes også klassificeringen “urørlig”, der i flere generationer er blevet diskrimineret. Herunder har mange fra denne kaste ikke haft adgang til at gå skole og få en uddannelse. I et forsøg på at bryde ud af kasterne har flere forsøgt at konvertere til andre religioner såsom kristendom eller buddhisme, da det i disse religioner er en ret for alle at opnå ‘oplysning’. Dog oplever mange fortsat at blive nægtet lige rettigheder.

Vores partnere arbejder hårdt på at sikre lige ret for alle uanset kaste, religion eller politisk overbevisning.

Det kristne mindretal i Indien

Af Yvette Brennalt

Antony George har i 11 år boet i Kerala i det sydvestlige Indien, og han fortæller her, hvordan det er at være kristen og holde jul med sin famile. Først kaster vi et kort blik på, hvordan kristendommen overhovedet kom til Indien.

Kristendommen kom til Indien i tre bølger. Første bølge siges at være startet af apostlen St. Thomas, også kendt som Thomas Tvivleren, som ankom til Sydindien i år 52 og missionerede i Kerala. Sammenlignet med Danmark, så nåede kristendommen altså Indien hele 900 år tidligere!

Anden bølge kom med portugiserne som grundlagde katolske menigheder i bl.a. Goa i 1500-tallet.

I 1800-tallet spredte briterne den tredje bølge af kristendommen især i Tamil Nadu og den indiske østkyst. Indien var en koloni under Storbritannien i ca. 100 år og blev først selvstændigt i 1947.

At være kristen i Indien

I dag er kristendommen Indiens tredjestørste religion. 2-3 % af Indiens befolkning er kristne, hvilket indbefatter ca. 28 millioner mennesker. Kristendommen er mest udbredt i Syd- og Nordøstindien, men findes over hele landet.

Èn af de 28 millioner mennesker hedder Antony. Han er født og opvokset i Kerala og har tilmed boet i Tamil Nadu, Maharashtra og Delhi. Han forklarer, at Kerala har en af de største koncentrationer af kristne, og at kristendommen derfor er meget til stede i den sociale fortælling i form af politik og kultur. Han fortæller videre:

“For mig er kulturen et af de største træk ved at være kristen i Indien. Dermed mener jeg økosystemet af festivaler og traditioner i forbindelse med dem, kirkesamfundet, maden og musikken. Den kristne kultur varierer meget og de traditioner vi har, er meget kultur-, region-, og sprogspecifikke”.

Han beskriver, hvordan de til jul i Kerala bager lækre frugtkager og pynter alle slags træer:

“Folk bruger de træer, de har, eller falske træer. Så du kan få nogle sjove juletræer. Jeg tror, jeg endda har set nogle kokospalmer blive dekoreret.”

Og om en særlig festlig juletradition:

“Vi har også en julesangstradition, hvor kirkesamfundet går fra hus til hus med en eller to personer med trommer (og andre instrumenter afhængigt af kirken), en fyr klædt ud som julemanden og en præst. De synger et par sange ved hvert hus og ofte kommer de ind i huset og synger med beboerne. Det er en temmelig højlydt affære – mere larmende end en “Glade jul, dejlige jul”-scene”.

Af Julie Eltong Mogen

Indien er et udviklingsland med en enorm økonomisk fremgang, og særligt antallet af kvinder på arbejdsmarkedet er steget markant. Det er en positiv udvikling. Dog risikerer de mange millioner af kvinder, der dagligt anvender den offentlige transport til arbejde og skole, at blive udsat for seksuel chikane og overgreb. Med andre ord er kvindernes frihed forbundet med en sikkerhedsrisiko, så snart de træder ud i det offentlige rum.

De fleste husker da også busvoldtægten i New Delhi i 2012, der trak overskrifter og forargelse verden over. Den voldsomme gruppevoldtægt af Jyoti Singh satte endnu engang debatten om kvinders manglende sikkerhed i Indien på dagsorden.

Togvogne kun for kvinder

Det har i denne forbindelse i nogle år været muligt i Indien at rejse med transport udelukkende forbeholdt kvinder og små børn, hvilket er en stigende tendens og mulighed i landets storbyer. Den indiske jernbane har også tydeliggjort, hvilke kupeer i togene der udelukkende er for kvinder ved at farve dem med en lyserød stribe.

Det har de gjort for at øge sikkerheden særligt i myldretiden, sådan at kvinderne hurtigt kan identificere kvindevognen, som er rigtig populær. Jernbanerne er ved lov pålagt at øremærke transport til kvinder.

Denne tendens er dog ikke unik for Indien. Flere lande blandt andet Mexico og Japan har også transportmidler udelukkende for kvinder. I en undersøgelse lavet af Plan International fra 2018 blandt 400 eksperter i 22 storbyer på seks kontinenter viste, at seksuel chikane er det største globale sikkerhedsproblem for piger og kvinder verden over.

77 % af eksperterne mente, at den seksuelle chikane ofte sker i det offentlige rum i byerne. I spørgsmålet om, hvor står en risiko seksuel chikane for unge piger og kvinder udgør i det offentlige rum i Delhi, mente 95 %, at risikoen var høj eller ekstrem høj, hvilket placerede byen som nummer 3 ud af de 22.

Kønsopdelt transport gør det sikrere for kvinder

Den kønsopdelte offentlige transport er dermed med kvindernes sikkerhed for øje. Der er dog i debatten blevet stillet spørgsmålstegn ved, om transportmuligheden ikke udelukkende symptombehandler, og ikke er en løsning på det egentlige problem.

Der er ingen tvivl om, at der er behov for handling, når det kommer til at bekæmpe seksuel chikane og overgreb på kvinder. Spørgsmålet er mere hvordan.

Transportmidler forbeholdt kvinder er et forsøg på at løse det ved at adskille kønnene og dermed forhindre, at kvinder risikerer at blive udsat for chikane og overgreb, mens de udfører deres daglige gøremål og bevæger sig fra punkt A til B. På denne måde er transport for kvinder en rigtig fin løsning.

Samtidig er det dog vigtigt også at have ”det lange lys på” ved at kigge på roden til problemerne heriblandt accepten af chikanen og victim-shaming, hvor kvinderne får skylden i form af deres påklædning, eller det at de går ude alene.

Herigennem skal der findes nogle holdbare og langsigtede løsninger, så at der i fremtiden er bedre plads til alle i det offentlige rum.

Skolegang er en billet til friheden

Af Mathilde Nielsen

Corona smækkede dørene til Indiens skoler med et brag, da hele landet lukkede ned 24. marts 2020. Siden da har skolerne være lukket, og det er først nu, 7 måneder senere, at dørene så småt begynder at stå på klem.

Fra november måned har nogle skoler tilladt, at eleverne mødes med deres lærer for sparring, men det er endnu ikke klart, hvornår skolerne for alvor åbner og hvordan. Jo længere skolerne holder lukket, desto større bliver konsekvenserne for børnene.

Når skolerne holder lukket, får især pigerne trange kår

I Indien har man i flere år arbejdet målrettet for sikre alle børn, både piger og drenge, en god uddannelse og derved muligheden for at skabe en lysere fremtid. Et af fokuspunkterne har været at få flere piger indskrevet i skolerne og indsatsen har virket.

Ifølge UNESCO var over 90 % af alle piger i skolealderen indskrevet i grundskolen i 2013 og 2018 færdiggjorde 87 % deres grundskoleuddannelse. Med uddannelse følger mulighederne for at få et job og derved ikke være bundet til hjemmet og afhængig af en mand, som mange kvinder til stadighed er.

Når pigerne får lov at gå i skole, er det ikke kun en uddannelse, de får. De får også skolemad, og skolegangen er også en billet til ikke at blive giftet bort i en tidlig alder.

Der er flere grunde til, at mange familier har praktiseret børneægteskaber. En af dem er fattigdom. Jo flere munde, der er at mætte, jo flere penge skal familien skrabe sammen. Derfor har det at gifte sine døtre væk i en tidlig alder, kunne betale sig for familierne, da pigerne flytter ind ved svigerfamilien og forsøges af dem.

Selv om der i flere år har kørt adskillige kampagner, heriblandt UNICEF’s globale program for at stoppe børneægteskaber, og vores egne projekter blandt andre Sammenhold om Børns Rettigheder, ses desværre en sørgelig tendens i lyset af Corona; flere piger bliver giftet bort før de er fyldt 18.

Red Barnet estimerer, at alene i Sydasien vil 200.000 mindreårige blive giftet bort som en følge af Corona-pandemien. Der kan være flere både fysiske og psykiske konsekvenser forbundet med børneægteskaber så som komplikationer i forbindelse med tidlige graviditet eller en følelse af at være isoleret fra venner på grund af tidligt endt skolegang.

Læs, dengang 13-årige, Jasweers tanker om børneægteskaber her.

Børnene arbejder for familiens overlevelse

Udover de alvorlige konsekvenser for pigerne, er der også en anden tendens, nemlig at pandemien går værst ud over børnene fra de fattigste familier.

Siden marts er skolebørnene blevet opfordret til at følge med i undervisningen hjemmefra via tv eller online lektioner. Men i mange af de fattigste familier er det ikke en mulighed, fordi familien ikke ejer tv, computer, eller internetforbindelse. Derved bidrager skolernes nedlukning til at holde de fattigste børn fra at bryde det sociale mønster og få sig en uddannelse.

Mange familier er endda så pressede, at vi lige nu ser en ubærlig udvikling, nemlig at mange børn fra de fattigste familier er begyndt at arbejde på fabrikker.

Børnearbejde for børn under 14 år er ulovligt i Indien, men mange familier er så pressede, at de ikke ser anden udvej end at lade børnene arbejde.

Avisen the Guardian har talt med en 12-årig dreng, der er stoppet i skole for at kunne arbejde, og hjælpe sin familie til at overleve pandemien. Før han begyndte at arbejde, gik han ofte i seng på tom mave.

Men når først børnene har været ude af skolen, er det svært at vende tilbage og mange børn bliver i de dårligt betalte og usikre jobs.

Derudover finder det ulovlige børnearbejde ofte sted på fabrikker, også kaldt sweatshops, hvor arbejdsforholdene allerede før Corona har været kritisable, og børnene har ekstremt lange vagter til under mindsteløn på usunde eller direkte farlige fabrikker.

Langt de fleste fabriksarbejderne er ansat uden en kontrakt, hvilket gør det vanskeligt at klage over de dårlige arbejdsforhold så som ulønnet overarbejde eller dårlige eller skadelige arbejdsmiljøer.

Støt arbejdet med at sikre børns skolegang

Det er derfor vigtigere end nogensinde før, at familierne hjælpes til alternativer til at gifte deres piger bort og lade deres børn tage arbejde på fabrikker. Vores partnere i Indien gør en kæmpe indsats for at sprede budskabet om de store konsekvenser og uddeler stadig nødhjælpspakker til familierne, så de kan beholde deres børn hjemme.

Vil du også hjælpe med holde børnene i skole? Du kan sikre at en børnefamilie ikke går sulte i seng for 30 kr. Og mad på bordet i en hel uge for 210 kr. Vil du støtte, kan du sende et beløb via MobilePay til 92188 med teksten ‘MAD’.

Klassisk festmåltid: Samosaer

Af Julie Eltong Mogen

Denne lækre sprøde delikatesse er en indisk klassiker og er en del af det store festmåltid under Diwali. Det særlige ved samosaer er, at man kan lave dem med alverdens forskellig fyld. Disse samosaer er med ærter, blomkål, løg og kartofler, og de smager helt fantastisk!

Det kan virkelig anbefales at nyde den sprøde lille snack sammen med en dip, hvoraf raita er en personlig favorit.  Retten kan også serveres med ris og/eller salat.

Ingredienser

Samosa kan laves med forskelligt fyld. Her er det kartofler, blomkål, løg og ærter.

  • 1 filodej
  • 350 gram kartofler
  • 250 gram frosne ærter
  • 100 gram blomkål
  • 1-2 finthakkede løg
  • 2 finthakkede fede hvidløg
  • 1 spsk. stødt spidskommen
  • 1 spsk. revet frisk ingefær
  • 1-2 tsk. garam masala
  • 1-2 tsk. stødt koriander
  • Salt, peber og olie

Fremgangsmåde

  1. Start ud med at koge kartoflerne, lad dem køle af og herefter mos dem groft.
  2. Lad blomkålen koge i en gryde i ca. 3 minutter og tag herefter vandet fra.
  3. Hvidløg og løg finthakkes og svitses kort på panden. Tilsæt alle krydderierne og rør det hele sammen. Dernæst tilføjes kartofler, ærter og blomkål. Retten smages til med salt og peber.
  4. Pak filodejen ud og pensl den med olie på hver side. Herefter skal dejen skæres i små rektangler. Tilsæt 2-3 spsk. fyld i det ene hjørne af dejen. Fold herefter dejen omkring nogle omgange til formen udgør en trekant, og alle samosaer har fået flere lag. Pensl alle samosaer med olie.
  5. Bag dem i ca. 15 minutter til de er sprøde og gyldenbrune i en forvarmet ovn på varmluft ved 200 grader.
  6. Tag de sprøde varme samosaer ud af ovnen og server dem med lækkert tilbehør.

Velbekomme!

Kvindens rolle i Diwali

Af Mathilde Nielsen

Højtiden Diwali er for mange indere, hvad jul er for os danskere. En højtid fyldt med traditioner, gaveudvekslinger og kærlighed. Højtiden byder på flere ritualer, der primært udføres af kvinder.

Ligesom moder har hovedrollen i køkkenet i juleklassikeren “Højt Fra Træets Grønne Top,” har den indiske højtid Diwali også bestemte ritualer, der primært udføres af kvinder. Her er nogle af de mange ting, som kvinderne får tralvt med i den november måneds højtid.

Indkøb

Når der skal fejres Diwali i Indien, skal der købes ind til en fem dages festival, hvor lys, lykke og velstand fejres. Indkøbene består blandt andet i de mange råvarer til flere festmåltider, smukke silkesarier, fyrværkeri, små holdere til vokslys håndlavet i ler, friske blomsterkranse og søde sager til at give i gave til familie og venner. Flere og flere familier har gjort det til en tradition, at tage ud og købe ind til højtiden sammen.

Udsmykning af huset

Det siges, at hvis familien hus er rent og smukt, vil gudinden Lakshmi besøge hjemmet og bringe velstand til familien. Derfor består en stor del af forberedelserne i at gøre rent og pynte op, med både blomster, lysguirlander og små vokslys i massevis.

Familiens børn hjælper med at sætte lysene op i alle rum. Men en helt særlig opgave, som det mest er mødre og døtre, der tager sig af, er at tegne den traditionelle rangoli. En rangoli er et lille kunstværk lavet af farvet pulver på gulvet foran husets hoveddør. Den signalerer en varm velkomst til familie og venner, og ikke mindst gudinden Lakshmi.

Tilberedning af festmåltid

Som regel er det kvinderne i hjemmet, der forbereder Diwalis festmåltid. Flere steder i Indien er det traditionen, at manden og sønnerne spiser først, og døtrene og moderen spiser bagefter. Men til Diwali er det mere almindeligt, at hele familien spiser sammen og fejrer højtiden samlet.

Har du set, at vi giver en opskrift på samosas, der er en typisk del af Diwali måltidet?

Fadet med offergaver

Under Diwali er det typisk gudinden Lakshmi og guden Ganesha, der tilbedes. Nogle familier tager i et tempel, hvor andre bliver hjemme og sætter deres eget lille alter op. Her har kvinden som regel også en vigtig rolle.

Det er oftest hende, der udsmykker og holder det traditionelle fad med offergaver, på hindi kaldt Pooja Thali. For mange indiske kvinder spiller fadet og dets udsmykning en stor rolle. Fadet udsmykkes med smukke farver, spejle og religiøse symboler så som tegnet Om.

Derudover skal de rigtige offergaver ligge på fadet. Disse tæller blandt andet hele riskorn, rødt pulver lavet af gurkemeje, røgelsespinde, kokos, blomster, søde sager.