Piger fanget i en ond cirkel

Aktion Børnehjælp Indien ernæring

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Vanessa Raben Alberg

I projektet Familier bekæmper fejlernæring har vi meget fokus på sundhed og ernæring heriblandt den rette balance af kost.

Landsbybeboerne i Orissa har meget lidt viden om netop disse emner, hvilket kan have store konsekvenser for piger, især når eller hvis de er/bliver gravide. Landsbybeboerne får undervisning om kostsammensætning, så de opnår forståelsen af vigtigheden af en sund og varieret kost, samt hvilke sygdomme kan blive undgået med den rette ernæring.

 

Piger er hårdt ramt

Den såkaldte ’onde cirkel’ er ekstra ond ved pigerne i Orissa. Kort fortalt er det en cirkel eller cyklus, der er bare kører rundt i den samme rille og med de samme faresignaler, og et mønster, der er svært at bryde. Mange af pigerne er underernærede og lider for eksempel af anæmi eller såkaldt blodmangel, som følge af mangel på sund og varieret kost.

Når de unge piger går hen og bliver gravide kan de ikke give det voksende foster den rette næring, da deres egen krop dårligt nok får det, som den har behov for. Nu går det også bare ud over fosteret. Barnet bliver højt sandsynlig født underernæret, og det vil være en kamp at få rettet op på det. Hvad værre er, så hvis det er et pigebarn, så vil det samme problem opstå år senere, når hun selv bliver gravid. Hun vil selv være underernæret, og hendes baby vil blive det samme, og så har vi en cyklus, der er næsten umulig at bryde.

 

Så når vi projektet fokuserer på sund og ernæring, kan det også gøre en stor forskel hos unge pigerne, der vil kunne opfostre sunde og velernærede børn, der kan få et liv uden følgesygdomme af underernæring. Pigerne og deres familier vil vide, hvordan den rette kost skal være, og jo sundere de selv er, jo sundere bliver deres baby, og cyklussen kan blive brudt.

Vi håber på gode resultater og historier fra Orissa i den kommende tid, så følg endelig med.

 

 

 

Butter chicken Indien opskrifer

 

 

 

 

 

 

 

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Butter chicken – eller chicken makhani (smør) – er muligvis en af de retter Indien er mest kendt for. Det er en ret som restauranter over hele verden har taget til sig i en eller anden form. Retten er lækker og cremet, og selvom den kræver lidt tid ift. marinaden, er det en hverdagsfavorit både i Indien og i Danmark. Her i efterårsvejret er retten helt perfekt til at varme sig om med venner og familie. 

 

Ingredienser:

  • 500g kyllingebryst 
  • 100g naturel yoghurt eller skyr 
  • 1/2 tsk. chiliflager 
  • 1/2 tsk. stødt nellike 
  • 2 tsk. spidskommen 
  • 1 tsk. kardemomme 
  • 1 tsk. gurkemejepulver 
  • 1/2 tsk. garam masala 
  • 25g hvidløg 
  • 40g ingefær 
  • 1 dåse hakkede tomater 
  • 1/2dl piskefløde eller creme fraise 
  • 50g smør til stegning 
  • 2 stk. laurbærblade 
  • Salt 
  • Friskkværnet peber 
  • Creme fraise 
  • Koriander/purløg som tilbehør 
  • Server det med  basmatiris og naan-brød 

 

Fremgangsmåde:

  1. Skær kyllingen i tern (ikke for små). 
  2. Blend yoghurt, hvidløg, chiliflager, garam masala, spidskommen, nellike, gurkemeje, ingefær, kardemomme og de hakkede tomater til de danner en sauce. 
  3. Kyllingestykkerne kommes i sovsen og stilles i køleskabet i min. 30 minutter. Overfør evt. sovsen og kyllingen til en frysepose. For endnu mere smag kan marineringen gøres aftenen før servering. 
  4. Sautér det hakkede løg i en dyb pande. 
  5. Tilføj kyllingen og sovsen til panden, og kom fløden heri. 
  6. Tilsæt laurbærblade, salt og peber, og lad retten simre i en god halv time til kyllingen er lækker og mør. 
  7. Retten tilberedes med basmatiris eller naan-brød og kan serveres med creme fraise og finthakket grønt på toppen. 

 

Velbekomme!

Gandhi fylder 150 år 

Gandhi 150 indien aktion børnehjælp

 

 

 

 

 

 

 

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Bapu – Nationens fader

2. oktober fejres Gandhis 150 års fødselsdag. Dagen kommer til at fylde Indiens gader med fest og farver og befolkningen fejrer ham ved at bede og holde taler til ceremonier dedikeret til Gandhi.
I Indien er dagen kendt som ’Gandhi Jayanti’, og er én ud af de tre nationale helligdage, hvor skoleog arbejdspladser er lukket, og befolkningen i stedet samles til fest i gaderne. Det er ikke svært at forstå, hvorfor Indien vælger at gøre så meget ud af fejringen hvert år – særligt i 2019 hvor der kan fejres jubilæum. I denne artikel kigger vi nærmere på Gandhis pionerende tilgang til kampen mod imperialistiske magter, samt hvilket aftryk på verden, han efterlader den dag i dag. 

 

Ahimsa 

Mohandas Karamchand Gandhi er født i 1869 i byen Porbandar i Vestindien. I 1919 startede han sin første kampagne mod det britiske styre. Han organiserede og mobiliserede landmænd og landsbybeboer til at protestere mod diverse skatte og den generelle diskrimination mange grupper af befolkningen blev udsat for. I 1942 krævede Gandhi at briterne forlod Indien, og at de dermed fremadrettet ønskede selvstyre. Indien fik deres uafhængighed i 1947, og blev om muligt Gandhis største sejr. 

 

 Gandhi 150 indien aktion børnehjælp

 

Gandhi udviklede primært en befrielsesfilosofi og til det også et praktisk middel, nemlig ’Gandhisk’ ikke-vold, også kaldet Ahimsa. I kampen mod det britiske styre foretrak Gandhi demonstrationer, der lå indenfor civil ulydighed som politisk virkemiddel. Civil ulydighed omfatter en bevidst overtrædelse af love og krav for at udvise fredelig og ikke-fysisk modstand til en opposition. Dette hænger sammen med hans dybe tro på ahimsa, der på sanskrit dækker over begrebet ikke-vold, grundet dets moralske værdi. Hans forståelse af civil modstand var forbundet med læren om ’satyagraha’, hvor stræben efter sandheden var det centrale element. Hans begrundelse for ikke-vold er baseret på, at ingen med sikkerhed har viden om sandheden men i stedet at alle mennesker hører sammen og udgør en levende enhed.
Han mente, at i søgen efter sandheden, skal man lytte til h
inanden og at man kun kan nærme sig sandheden ved at være åben og forsøge at forstå hinandens perspektiver. Dermed resulterer søgen efter den absolutte sandhed i ikke at udøve vold mod andre, i en anden forståelse end sin egenSatyagraha var et våben mod fjendtlig og uretfærdig adfærd, og spillede en vigtig rolle i bestræbelsen af social og politisk forandring i Indien i den første halvdel af de 20. århundrede. Essensen af Satyagraha er at eliminere fjendtlighed hos modstanderen uden at skade fjenden selv.   

 

Gandhis arv

 Gandhi 150 indien aktion børnehjælp

 

Hvor vigtig er Gandhi så selv den dag i dag? Han er først og fremmest anset som fader af nationen af verdens største demokrati. 71 år efter hans død er han fortsat enormt relevant over hele verden, hvor folk studerer og lader sig inspirere af hans unikke ikke-vold tilgang. Han er bevis på at styrke ikke nødvendigvis måles på muskler. Gandhi huskes for sin største evne, som var at han kunne række ud til alle, uanset social klasse, gennem ord. Indien er et land med kæmpestor diversitet blandt befolkningen, men Gandhi formåede at inkludere forskellighederne, samt være en leder hele Indiens befolkning kunne identificere med. Gandhi gik beskedent klædt, artikulerede hans tanker og vision i et forståeligt sprog, samt levede efter hans egne prædiken og lære. Herudover, er Gandhis succes delvist et produkt af sit engagement og ihærdighed for sin vision af et uafhængigt og multikulturelt Indien.

Det bedste eksempel på Gandhis dedikation er muligvis hans march til Dandi for at protestere mod en række love og skatte på salt implementeret af det britiske styre. På marchen gik han sammen med ca. 80 mennesker 385km på 24 dage. I løbet af turen sluttede over 50.000 flere indere sig til protesten. Denne march var blot én ud af mange forsøg på at mobiliserer befolkningen til at modsige sig uretfærdig behandlingHans beslutsomhed påvirkede ham ofte personligt selv og hans velbefindende. Under Indiens frihedskamp påtog Gandhi sig eksempelvis 17 faster, hvor den længste strakte sig over 21 dage.  

Gandhis tænkemåde har desuden uden tvivl bestået tids-testen. Gandhi har siden hans levetid inspireret ledere fra over hele verden. Frihedskæmpere, religiøse frontfigurer og forkæmpere for civile rettigheder, såsom Nelson Mandela og Martin Luther King Jr., har hyldet og ladet sig inspirere af Gandhis forståelse af civil ulydighed. I dag bliver Gandhi husket for sin værdifulde lektioner om fred og kræfterne af enkelthed. Han har symboliseret og er stadig i dag for mange undertrykkende befolkningsgrupper et glimt af håb. Med en vision og viljestyrke har han bevist at fred og retfærdighed er inden for rækkevidde udeat søgehandlinger begået med vold og had. 

 

Husk at følge med på vores Facebook-side her, hvor vi ligeså fejrer Gandhis fødselsdag denne uge. 

Indisk kartoffelsalat

aktion Børnehjælp indien opskrift kartoffelsalat

 

 

 

 

 

 

 

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Er du løbet tør for idéer til aftensmaden i dag? Skift den klassiske kartoffelsalat ud med denne indiske version. Spis de lune kartofler til kød og grøntsager fra grillen, eller lad dem køle ned, da retten sagtens også kan – og traditionelt set – nydes kold. Retten tager blot 15-20 minutter at lave, og er let da vi undlader mayonnaisen. 

 

Ingredienser:

  • 1 kg kartoffler
  • 1 tsk sennepsfrø
  • 2 tsk gurgemejepulver
  • 2 tsk spidskommen
  • 1 Rødløg
  • 1 Hvidløg
  • Olivenolie til stegning
  • Forårsløg
  • Friske ærter
  • Koriander eller persille

 

Fremgangsmåde:

  1. Kog kartoflerne i ca. 12 minutter, tilsæt salt og lad dem hvile.
  2. Rist krydderierne på panden – eventuelt i en wok
  3. Tilsæt olie og brun løgene
  4. Rens og klargør forårsløg og hak persille eller koriander
  5. Skær kartoflerne i både og tilsæt dem i wokken
  6. Lad kartoflerne stege i krydderiblandingen
  7. Server kartoflerne på et fad toppet med forårsløg, koriander eller persille og friske ærter

 

Velbekomme!

Alle skal lære at læse og skrive

Aktion Børnehjælp børn skole

 

 

 

 

 

 

 

Therese Boje Mortensen

Den 8. september er det International Literacy Day. En dag der understreger vigtigheden af at lære at læse og skrive, og hvordan det påvirker både det enkelte mennesker og samfundet på positiv vis. Det er en dag, hvor vi i vesten kan fejre vores skolesystem og måske vende blikket mod de steder, hvor det stadig ikke er en selvfølge at alle får muligheden for at lære at læse og skrive.

 

Alfabetisme og børns rettigheder

Da jeg var i Indien tidligere i år, spurgte jeg en række NGO-ansatte hvorfor nogle forældre overtræder deres børns rettigheder. Et gennemgående svar var, at forældrene ikke er literate – det vil sige, at de ikke kan læse og skrive. Med dette mener NGO-arbejderne ikke at forældre som er analfabeter ikke er i stand til at tage fornuftige beslutninger på deres børns vegne. Nej, i stedet vil de gerne fremhæve, at dét at være literate ikke bare er kapaciteten til at læse og skrive, men adgangsbilletten til det meste af verden: til mange former for viden, til arbejde, til indkomst. Uden denne adgangsbillet er forældre ofte nødsagede til at sende deres børn i arbejde og droppe skolegangen.

 

Aktion Børnehjælp skole børn

 

 

 

 

 

 

 

At kunne læse og skrive er fundamentet for et barns videre uddannelse. Alfabetisme giver frihed til børn og unge til at kunne vælge deres livsvej. Hvert tiende år udfører Indien en folketælling, hvori landets alfabetisme bliver registreret. Den seneste folketælling fra 2011 viser, at 73 % af Indiens befolkning kunne læse og skrive. Deler man statistikken op i køn, lærer man at kun 64,6 % af kvinder kunne læse og skrive i 2011. Der er heldigvis ingen tvivl om, at statistikken vil se anderledes ud ved næste folketælling i 2021. For eksempel har Indien nu gjort det til en basal rettighed og pligt for alle børn mellem 6 og 14 år at gå i skole.

Vores projekt ”Sammenhold om Børns Rettigheder” har stærkt fokus på oplysning om børns rettigheder, både til dem der kan læse og skrive, og dem der ikke kan. Ved at oplyse forældre, lokalsamfund og myndigheder om vigtigheden af retten til uddannelse, kan vi sikre, at næste generation er literate. Og så vil de have mulighed for at sikre deres egne børns rettigheder.

Aktion Børnehjælp Ganesh Chaturthi Festival

 

 

 

 

 

 

 

Af Malene Helledie

En elefants hoved hvor øjne og kinder stråler af farverig makeup ovenpå en mandekrop med fire arme – den skikkelse er både eventyrlig og genkendelig for de fleste. Det er den hinduistiske gud Ganesh, som hvert år bliver hyldet med en 10 dages festival verden over. Han er søn af Shiva og Parvati, og han er guden for visdom, velstand og lykke, og ham der kan fjerne al ulykke.
På en rejse til Indien vil du kunne finde den karakteristiske figur af guden alle steder, lige fra i templerne, på gadehjørnerne, som en del af hjemmealtre og i butiksvinduerne.

 

En gud der omfavner mange

Ganesh er en af de mest populære guder blandt hinduer og formentlig en af de mest opsigtsvækkende med dens farverige og finurlige fremtræden – derfor er den også blevet taget til sig af populærkulturen rundt om i verden som en flot artefakt.

I hænderne har Ganesh tre forskellige symboler, der har stor betydningen for de tilbedende. Han bærer et tov, der siges at kunne trække den bedenes bevidsthed til sig og berige den. I den anden hånd bærer han en kniv, der siges at kunne skære alt uheld og ulykke væk. I den tredje hånd har han en dessert, der symboliserer at han bringer alt det gode til folket. Den sidste hånd strækker han frem for sig for at hjælpe og beskytte tilbederne.

Der følger mange interessante historier med de hinduistiske guder. Historien om hvordan Ganesh blev født er der flere versioner af, men den mest populære lyder sådan her: Da guden Parvati var i bad skabte hun en tjener til at holde vagt ved hendes dør. Da Parvati’s mand Shiva kom hjem til hende, kommer de to mænd op at slås og Shiva hugger hovedet af Ganesh. Parvati er ulykkelig, og hun får Shiva til at drage ud for at finde et nyt hoved for at vække tjeneren til live. Han vender tilbage fra en tur i junglen med et elefanthoved, og dermed blev Ganesh’s finurlige skikkelse skabt, og fremover omtales han som parrets søn.

 

Aktion Børnehjælp Ganesh Chaturthi Festival

 

Fest i gaderne

Festivalen hedder Ganesh Chaturthi og har flere faser og mange regler, der hver bliver udført med den største intensitet og omhyggelighed. Den velkendte figur af Ganesh bliver bygget i mange forskellige versioner, der vil male bybilledet og hjemmene i intense farver de næste mange dage. Du kan se flere meter høje Ganesh figurer, og under hele festivalen vil du kunne høre at der synges, eller chantes, livligt for at tilbede ham.

For at sætte festivalen i gang skal der gøres rent derhjemme, så du viser sig fra din bedste side og hjemmealtret med Ganesh figurer og røgelse skinner. Derefter skal du faste om dagen, og om aftenen spiser man på traditionel vis den søde ret ’Modak’, vegetarisk mad, og selvom det er en festlig anledning må der ikke indtages alkohol.

 

Den største begivenhed finder sted på den tolvte dag af festivalen. Her bæres Ganesh figurer i alle afskygninger i et optog ned til den nærmeste flod. De tilbedende bærer figurerne helt ud i vandet og ser på, mens den farverige Ganesh synker og elefanthovedet forsvinder fra overfladen. Ifølge religionen trækker Ganesh alt det onde, uheld og ulykke med sig ned i dybet, og festivalens mission er dermed veludført.

 

Aktion Børnehjælp Ganesh Chatirthi Festival

 

Aktion Børnehjælp Savitribai Phule

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

I september fejres ’lærerens dag’ d. 5 af Indiens børn og voksne, og herudover markeres den internationale dag for læse- og skrivefærdigheder d. 8 over hele verden. Af den årsag dykker vi ned i Indiens kamp for mere tilgængelig skolegang, og kigger på en af dets vigtigste tidlige stemmer.

 

Indiens uddannelsessystem 

Igennem tiden er det indiske skolesystem, som et af verdens allerstørste, blevet undersøgt og reflekteret på fra alsidige perspektiver. Uddannelse, særligt inkluderende uddannelse, forbliver et af hovedområderne for Indiens regering, men på trods af det, er der langt mellem politik og handling. For mange, som i de fleste lande, er uddannelse et kerneområde i den indiske kultur og hverdag. Mange priser sig lykkelig og heldig over at have muligheden for at gå i skole imens andre betragter deres manglende uddannelse som en bekymring eller en barriere. I Indien anses uddannelse som et privilegie og ofte forventes det at ens skolegang er første prioritet. Dog er der mange andre, som bliver frarøvet deres skolegang, fordi deres tilstedeværelse er for besværlig af årsager såsom transport, eller de tvinges i arbejde fremfor skole af familien. Siden august 2019 har uddannelse for børn mellem 6-14 år været gratis og obligatorisk. Alligevel, er der mange piger, som ikke går i skole af religiøse årsager eller et kulturelt pres. Især efter primary school (6-14 år) er der mange piger, som ikke fortsætter i skolen. Ifølge en NCPCR-rapport er 39,4% af unge indiske piger i alderen 15-18 ikke indskrevet i en uddannelsesinstitution. 

 

Indiens første kvindelige underviser 

En af de personer, som har haft størst betydning for Indiens uddannelsessystem, er Savitribai PhulePhule, som er født i 1831, er i dag hædret som “moderen af moderne uddannelse” af den indiske befolkning. Dette er grundet hendes aktive kamp for fair behandling af kvinders rettigheder; særligt indenfor uddannelse under det britisk herredømme. Sammen med hende mand, som lærte hende at læse og skrive, anses hun for at være frontfigur i en social bevægelse, der arbejdede imod diskrimination baseret på kaste og køn indenfor uddannelsessystemet i Indien. Med hendes beslutsomhed og vilje til at ændre kvindernes forhold i landet, åbnede hun i Pune i 1848 en pigeskole sammen med hendes mand, og regnes i dag for at være Indiens første kvindelige underviser. Hendes ambitioner og kulturelt usædvanlige tilgang skabte raseri og uforståelighed på tværs af samfundet. På trods af massiv modvind fik hun ros af resultaterne fra hendes handlinger af den britiske regering. I dagens Indien anses Phule ikke kun for at være Indiens første kvindelige lærer, men er også blevet kaldt for et “moderne feministisk ikon’. Hendes engagement var enestående i samtidens 19ende århundrede, idet hun var den første kvindelige leder af en social bevægelse, der koblede kaste, patriarkat og uddannelse sammen. 

 

Uddannelse – at kræve sin ret 

Uddannelse er en fundamental og ubestridelig rettighed for hvert et barn på trods af religion, social status, køn og oprindelse. Alle børn har ret til lige muligheder for skolegang og med det medfølger behovet for et inkluderende uddannelsessystem med fokus på at eliminere barriere og sociale lænker. I dag har indiske kvinder meget at takke Phule for. Hun er kvinden, der har sået de første frø og banet vej for muligheder, der forbedrer indiske kvinder af alle sociale lags deltagelse i uddannelsessystemet. På trods af hendes bestræbelse har Indien ikke lykkes med at fuldkommen leve op til det Phule fortsat repræsenterer. 

Hos aktion børnehjælp arbejder vi ligeså aktivt for børns ret til uddannelse i Indien. Du kan støtte vores arbejde og projekter direkte her. 

 

 

Det oprindelige folk

Aktion Børnehjælp Indiens flag

Af Christine Michelsen

Den 9. august er det international dag for verdens oprindelige folk. I den anledning sætter vi her fokus på de millioner af oprindelige folk i Indien, som lever mere eller mindre adskilt fra den moderne verden 

 

En særlig befolkning 

Indien udgør oprindelige folk omkring 9% af befolkningen fordelt på mere end 500 forskellige stammer. De oprindelige folk bor over hele Indien i områder, som dækker omkring 15% af landet. De fleste stammer bor i skovområder i det centrale Indien. Historikere mener, at disse oprindelige folk nedstammer fra en af verdens første civilisationer, som levede i Indusdalen og blev fordrevet til skovene, da andre grupper indtog det nuværende Indien. Andre af de tilbageværende oprindelige folk bor i bjergene eller på forskellige øer.   

De forskellige stammer har hver deres særprægede kultur med egne traditioner som sprog, religion, højtider, mad, dans og musik. Det er meget forskelligt, hvor isolerede de forskellige oprindelige folk er fra resten af befolkningen. Nogle lever stadig isoleret som jæger-samlere, mens andre lever af smålandbrug, fiskeri og håndarbejde og er en del af det omkringværende samfund.  

Sammen med dalitterne, også kaldet de kasteløse, har de oprindelige folk bestemte privilegier, som er indskrevet i den indiske forfatning. For eksempel er der pladser i alle lovgivende forsamlinger såvel som på uddannelsesinstitutioner og offentlige arbejdspladser reserveret til både dalitter og oprindelige folk.  

 

Sundhed og læring til børn af oprindelige folk 

I Indien udgør de oprindelige folk nogle af de fattigste og mest marginaliserede grupper i samfundet. Analfabetisme er meget udbredt, og andelen af børn, der dropper ud af grundskolen, er dobbelt så høj som i resten af befolkningen. Det skyldes bl.a. at mange børn af oprindelige folk ikke kan få hjælp til deres lektier derhjemme, og at de ikke bliver undervist på deres modersmål 

Derfor har vi i Aktion Børnehjælp fokus på oprindelige folk. I projektet ’Sundhed & Læring’ har vi gennem ansættelse af lokale lærere og frokostordning sikret at alle børn fra 3-5 år i projektlandsbyerne er kommet i førskole. Her lærer de gennem leg bogstaver, tal, former og farver, som de skal kunne når de starter i 1. klasse. Før førskolerne, måtte mange af børnene tage med forældrene på arbejde i marken, hvor de enten hjalp til med hårdt arbejde eller sad i hjørnet af marken og passede sig selv mens forældrene arbejdede. Nu kan børnene i stedet lege og have det sjovt med de andre børn. Udover at gøre børnene klar til skolestart, er legen også med til at udvikle børnene kognitivt, sprogligt og motorisk, så de får den bedste start på livet. 

 

Retten til at være sig selv  

Over hele verden er de mest isolerede oprindelige folk, som bor i endnu uudforskede områder, truede af modernisering, turisme og nysgerrige fremmede. Mange steder, herunder Indien, bliver oprindelige folk fjernet fra det land, hvor de har boet i tusinder af år, for at gøre plads til infrastrukturelle projekter som dæmninger og motorveje. 

På den indiske ø North Sentinel Island i Andamanerne i Den Bengalske Bugt bor verdens måske allermest isolerede stammefolk kaldet sentineleserne. Der anslås at være 50-200 medlemmer af stammen, men man ved stadigvæk meget lidt om dem og deres levevis. Sentineleserne er nemlig berygtede for at sky al kontakt med omverden og de er fjendtlige mod alle fremmede, der nærmer sig deres ø. Oftest skyder de efter udefrakommende med pile. Derfor er North Sentinel Island også kendt som et af verdens farligste steder. Så sent som i november 2018 blev en 27-årig amerikaner dræbt af sentineleserne, da han prøvede at gå i land på øen med det formål at missionere og omvende de lokale til kristendommen.  

Truslerne mod verdens oprindelige folk har de sidste 20 år medført et øget fokus på at sikre oprindelige folks rettigheder til at bevare deres land og levevisI 2007 kom verdens oprindelige folk også på FN’s dagsorden idet de vedtog en erklæring om oprindelige folks rettigheder. Erklæringen fastslår oprindelige folks ret til at bevare deres særegne identitet, kultur og sprog, samt deres ret til adgang til beskæftigelse, sundhed og uddannelse. I mange lande er der dog stadig langt fra erklæring til praksis.  

 

Aktion Børnehjælp Køkkenhaver

Af Vanessa Raben Alberg

I foråret 2019 sendte vi en lille delegation til Indien for at lave et monitoreringsbesøg for projektet Familier bekæmper fejlernæring. Der er sket meget siden opstarten af projektet, og vi har fået nogle rigtig fine og brugbare resultater. Dem, der var afsted er kommet hjem med rørende og inspirerende oplevelser og fortællinger, så læs endelig med.

En udvikling der ikke er til at tage fejl af

De første køkkenhaver er blevet etableret og Mette Olsen, som har været med i projektet lige fra dets idéfase i 2015 fortæller,
”At høre hvordan en hel landsby igennem generationer har gået med den opfattelse, at de ikke kunne dyrke grøntsager på den sandede jord – og nu på grund af projektet er begyndt at dyrke grøntsager i ny anlagte køkkenhaver og se deres begejstring er simpelthen så rørende. ”

Mette bliver bakket op af Mathilde Nielsen, der siger,
“Det har gjort et stort indtryk på mig, at høre landsbyboerne fortælle om deres drømme om, at udvide køkkenhaverne, som de indtil for blot et halv år siden, ikke troede var mulige at anlægge! Det er rørende at se, hvor glade og stolte kvinderne er af deres køkkenhaverne. Det lyser ud af dem, når de viser afgrøderne frem.”

Som Mette udtaler, så fokuserer projektet en hel del på sundhed, og hvordan landsbybeboernes kost kan blive optimeret, så vi bl.a. får brudt den onde cirkel med underernærede børn. Ligeledes gælder det deres dyrkning af jorden, og der bliver nu i større grad benyttet organisk gødning i stedet for pesticider og kemiske fertiliser, hvilket er et skridt i den rigtige retningen ang. bæredygtighed. Cyklonen Fani, der hærgede i maj måned har også haft store konsekvenser for Orissa og ikke mindst køkkenhaverne, men landsbybeboerne har fået opbygget en ny tillid til dem selv omkring deres evne til at dyrke flere afgrøder, hvilket kan hjælpe dem videre efter Fanis ødelæggelser. Mette Olsen fortæller,

”Landsbybeboernes selvopfattelse har ændret sig betydeligt. Før så de sig kun som daglejere, men nu er de begyndt at anse sig selv som bønder. Noget de slet ikke troede de kunne mestre. Vi har i projektet fokuseret meget på sundhed, men at vi også kan være med til, at de vokser som mennesker og får opbygget selvtillid er fantastisk. ”

Dette var bare en lille fortælling i blandt mange, så følg endelig med de næste par måneder, da der vil komme flere spændende nyheder fra os om Orissa.

 

Kvinder i Indien. Aktion Børnehjælp

 

 

 

                                                                                                               Af Carmen Robrahn

 

Indien fik sin uafhængighed i 1947, efter mange års kamp mod det britiske styre, og det fejres hvert år d. 15 august som national mærkedag. Dagen markerer Indiens uafhængighed fra det britiske styre i 1947, som følge af en frihedskamp, der kan dateres langt tilbage i tiden.

I denne artikel vil vi se nærmere på nogle få af de mange kvinder, hvis indsats i uafhængighedsbevægelsen fortjener at blive husket.

 

Rani Kittur Chennamma

Rani Kittur Chennamma Aktion BørnehjælpEn ganske nævneværdig kvinde er Kittur Chennamma (1778 – 1829), der var Rani (dronning) af Kittur i staten Karnataka. Som en af de første kvindelige herskere, der gjorde oprør mod det britiske styre, blev Chennamma en folkehelt og et symbol på uafhængighedsbevægelsen i Indien.

Som ganske ung modtog hun træning i ridning, sværdkamp og bueskydning, og hun blev kendt i sin landsby for sin tapperhed. Hun blev særligt kendt som frihedskæmperen, der ledte væbnede styrker mod det britiske Ostindiske kompagni i 1824, som reaktion på britisk annekteringspolitik i området. Chennamma sejrede stort over de britiske styrker i 1824, men blev tilfangetaget i 1829 og bragt til Bailhongal Fort, hvor hun mødte sit endelige.

Selvom hendes gravsted i dag er i ringe stand, blev der i 2007 rejst en statue i hendes minde i New Delhi, af den daværende indiske præsident Pratibha Patil – den første kvinde til at besidde posten.

 

Kasturba Gandhi

Når vi taler om den indiske uafhængighedsbevægelse, tænker de fleste nok på frihedskæmperen Mahatma Gandhi.

Aktion Børnehjælp KasturbaMen ved sin side kæmpede mange beundringsværdige kvinder, hvis indsats ikke skal gå ubemærket hen. En af disse var Mahatma Gandhis ægtefælle, Kasturba Gandhi (1869 – 1944). Hun var en passioneret social aktivist, der adskillige gange måtte udstå fængselsstraffe som følge. Hun var politisk aktiv i både Sydafrika og Indien, og tog del i Quit India-bevægelsen i 1942, der forlangte enden på det britiske styre i Indien. Kasturba Gandhi blev fængslet, og døde i 1944 under varetægt, som følge af dårligt helbred.

“I learned the lesson of non-violence from my wife” – Mahatma Gandhi

 

 

Bhikaiji Rustom Cama

En anden vigtig skikkelse i uafhængighedsbevægelsen var Bhikaiji Rustom Cama (1861 – 1936), der, inspireret af suffragette-bevægelsen, var stor fortaler for lighed mellem kønnene.

Bhikaiji Cama Aktion BørnehjælpHendes vision var et frit Indien, og hun viede derfor det meste af sit liv til at kæmpe for dette. I 1902 blev Cama sendt til England, hvor hun mødte en række personer med tilknytning til uafhængighedsbevægelsen. Efterfølgende fik hun at vide af myndighederne, at hendes tilbagevenden til Indien ville blive forhindret, medmindre hun underskrev en erklæring, hvor hun lovede ikke at deltage i nationalistiske aktiviteter. Dette nægtede hun, og flyttede i stedet til Paris, hvorfra hun distribuerede revolutionær litteratur til Indien, gennem den dengang franske koloni Pondicherry i Sydindien.

Camas passion for uafhængighed udmøntede sig blandt andet i hendes “Flag of Indian Independence”, der senere gav inspiration til Indiens nationalflag. Flaget repræsenterer både Hinduisme, Islam og Buddhisme og teksten i midten siger “Vande Mataram”, på engelsk “I bow to thee Mother”.

Cama levede i eksil i Europa indtil 1935, og først da hun blev dødeligt syg, tog hun imod ultimatummet givet til hende år tilbage, og vendte tilbage til Bombay i 1935, hvor hun døde 9 måneder senere.