Hvordan kan vi gøre en endnu større forskel?
Det spørgsmål stillede Aktion Børnehjælp sig selv, da vi i 2016 skulle formulere vores nye Programstrategi for 2017-2022. Som organisation har vi arbejdet med at mindske ulighed og fattigdom i Sydindien i over 50 år ved at støtte skoler, børnehjem, undervisningscentre for unge, børnehaver, lektiecaféer og meget mere. Vi står efter 50 år med det samme mål om at hjælpe udsatte børn og unge i Indien til at få adgang til sundhed, fødevaresikkerhed og uddannelse.

Men Indien ser ikke længere ud som for 50 år siden. Det gør betydningen og forståelsen af ’hjælpearbejde’ og ’udviklingsarbejde’ heller ikke. Vi spørger derfor os selv og vores indiske partnere: Hvilken forskel har vores projekter gjort hidtil? Hvordan kan de forbedres, så vi når endnu flere mennesker? Hvordan kan de være med til at sikre, at lokale myndigheder tager deres ansvar? Hvordan kan den lokale befolkning inddrages endnu mere og tage mere ejerskab over projekterne, så vi som NGO på sigt er overflødig?

En transformation til udviklingsprojekter
Vores fadderskabsprogram er et levende eksempel på hvordan vi kan hjælpe det enkelte barn til uddannelse og sundhed. Den forskel vi har skabt for fadderskabsbørnene, ønsker vi nu at skabe for endnu flere børn og unge i Indien. Men det ville hverken være økonomisk eller socialt bæredygtigt blot at stifte flere skoler og børnehjem som et parallelsystem til statens sociale ydelser. I stedet ønsker vi at styrke vores partnere i Indien – som er en del af civilsamfundet – i at holde staten op på det ansvar, den er forpligtet til.

Når Aktion Børnehjælp påbegynder nye projekter, er de derfor udviklingsprojekter, som tager udgangspunkt i at forøge viden og ressourcer hos målgruppen, så de selv kan bestemme hvornår, hvordan og hvorvidt de ønsker at gøre en forskel i deres eget liv. Udviklingsprojekter er karakteriserede ved en afgrænset periode, et fastlagt budget for hele projektet samt målet om at skabe en forandring, der kan vare ved, efter at NGO’en har trukket sig ud. Udviklingsprojekter fokuserer på at skabe en holdningsændring hos den befolkningsgruppe man arbejder med gennem oplysningsarbejde og fortalervirksomhed (advocacy) med lokale myndigheder.

Eksempler på vores udviklingsprojekter er Børn, kend jeres rettigheder! og Sanitet og Sundhed.

Transformation af Børnehaver og Lektiecaféer for oprindelige folk
De eksisterende projekter – skoler, børnehjem osv. – skal på sigt transformeres, så de kan skabe en større forskel for flere børn og unge. Men det tager tid og ressourcer at transformere et projekt på en måde, der ikke lader nogen i stikken – hverken de børn og unge, der har gavn af vores projekter eller vores lokale partnere. Derfor er der lagt en plan for, hvordan hvert af Aktion Børnehjælps seks løbende projekter skal analyseres grundigt, hvorefter vi i samarbejde med den pågældende partner planlægger en strategi for enten en transformation og udvikling eller en afslutning af projektet.

Det første projekt under luppen er Børnehaver og Lektiecaféer for oprindelige folk i Tamil Nadu. Dette projekt har siden 2007 givet 0-6-årige børn mulighed for at gå i børnehave og 6-12-årige børn mulighed for lektiehjælp. Oprindelige folk i Tamil Nadu er diskriminerede i en grad, der gør, at de hverken har lyst til eller mulighed for at benytte sig af regeringens eksisterende børnehaver. Desuden er de dele af landsbyerne, hvor de bor, geografisk isolerede fra resten af byen, og de migrerer ofte for arbejde, hvilket gør at børnene ikke går i skole i længere perioder. Alle disse problemstillinger skal der tages højde for, når Aktion Børnehjælp og vores partner, CECOWOR, i samarbejde udarbejder et udviklingsprojekt, der kan transformere det løbende projekt og gøre hjælpen til disse børn både finansielt og socialt bæredygtig. Sammen med partneren fokuserer vi nu på at analysere grundlæggende årsager til de problemer, som børn fra disse oprindelige befolkningsgrupper står overfor, såsom diskrimination og mangel på adgang til offentlige ydelser. Hvis vi adresserer disse problemstillinger, kan vi gøre en større forskel for flere børn og unge.

aktionboernehjaelp ARM ernaering sundhed indien støt

Ernæring og økologisk landbrug i fokus
Det er en basal menneskeret ikke at gå sulten i seng. Alligevel sulter ca. 200 millioner mennesker i Indien. I Aktion Børnehjælp arbejder vi derfor for at sikre fødevaresikkerhed med tilstrækkelig og nærende måltider for de mest udsatte. Men vi leverer hverken sække med mad eller dyre landbrugsmaskiner. Vi støtter børnefamilierne, så de får mulighed for arbejde og producere sig selv ud af fattigdom og få nærende mad på bordet – både i dag og langt ud i fremtiden.

Fødevaresikkerhed for hundredvis af børnefamilier
Aktion Børnehjælp starter i disse dage i januar 2018 et nyt projekt i samarbejde med vores lokale indiske partner, ARM, om at sætte fokus på fødevaresikkerhed og bæredygtigt landbrug.
Projektet har til formål at sikre næringsrig mad blandt Indiens fattige landsbybeboere i et af Indiens mest udsatte områder, og hvor langt de fleste har landbrug som primær indtægtskilde. Vi arbejder med ca. 14.500 landsbyfolk, hvoraf 400 af disse kapacitetsopbygges og får specifik ernærings- og landbrugstræning og skal være med til at præge udviklingen i landsbyen. Her kommer kvinderne til at spille en central rolle.

Ernæring og økologisk landbrug i fokus
Projektet skal først og fremmest bevidstgøre lokalbefolkningen om underernæring, fejlernæring, ernæring under graviditet og af spæd- og småbørn. Projektet skal oplyse de lokale om ernæringsmæssige årsags- og effektsammenhænge og motivere dem til at handle for at forbedre deres situation. Bønderne organiseres i mindre grupper, hvor de arbejder sammen og lærer af hinanden. I grupperne trænes og støttes de i at lave køkkenhaver og forbedre deres produktion på marken ved hjælp af simple bæredygtige og økologiske landbrugsmetoder.

En mulighed for forandring
Som det er i dag, er bønderne i en meget dårlig situation. Tilbagevendende oversvømmelser og ugunstige vejrforhold gør, at bønderne ofte mister deres afgrøder. Dette tvinger dem ind i en negativ gældsspiral for at overleve, og de føler sig nødsaget til at sælge til lave priser, da de bliver presset af forhandlere, de står i gæld til. Gennem projektet får bønderne mulighed for at spare op og tage små lån, og der introduceres vandresistente ristyper, som kan klare op til 15 dage under vand uden at gå til grunde. Resultatet er selvforsyning i op til 12 måneder frem for 2-5 måneder om året. Dette er bare én af måderne, vi vil støtte lokalbefolkningen mod større fødevaresikkerhed. Der skal også sættes fokus på køkkenhaver, så de kan supplere deres fødevareindtag med nærende grøntsager.

Projektets realiseres i Baliapal block, Balasore distrikt, Orissa, Indien i samarbejde med Alternative for Rural Movement.
af mette olsen

Torben Ibsen er en af Aktion Børnehjælps frivillige fadderskabsadministratorer. Han sørger for, at dine bidrag kommer det rigtige sted hen. Men lave omkostninger kan vi tilbyde et af Danmarks billigste fadderskaber – fra 140 kr. om måneden kan du hjælpe et barn til en uddannelse. Bliv fadder her!

Aktion Børnehjælp og partnerorganisationen CECOWOR har stiftet rettighedsklubber. Efter at være blevet medlemmer, drømmer mange børn om at gøre noget godt for andre.

aktionboernehjaelp støt uddannelse rettigheder indien

Skrevet af Aktion Børnehjælps projektgruppe for projektet “Children, Know Your Rights!”

Den 18. november 2017 havde næsten 500 mennesker trodset den brændende middagssol i byen Gingee i Tamil Nadu for at stå komplet stille i en time. Det gjorde de for at vise, at de er imod børnemisbrug. To af Aktion Børnehjælps repræsentanter var med, da politiet ved denne demonstration for første gang offentligt anerkendte børnemisbrug som et problem i Gingee.

Fra landsbyboere til politi og medier
Til demonstrationen, som bestod af en ‘mur’ af mennesker med skilte og en kæmpe megafon der råbte slogans, deltog repræsentanter fra både myndigheder, små og store NGO’er, fagforeninger, skoler – og selvfølgelig almindelige mennesker. Demonstrationen var organiseret af Childline, den indiske ‘børnetelefon’. Det er Aktion Børnehjælps samarbejdspartner, CECOWOR, som driver børnetelefonen i Gingee.

Da vi fra Aktion Børnehjælp så politiets tilstedeværelse ved en demonstration, opfattede vi det som ren rutine. Da de delte vand og kiks ud, tog vi taknemmeligt imod. Og da de var med til at råbe slogans i højtalerne, tog vi det som en naturlig del af eventet. Vi lærte dog senere, at meget af dette er helt nyt og er et resultat af CECOWOR’s arbejde med at inddrage myndighederne så meget som muligt – for det er dem, der har det største ansvar når det kommer til emner som børnerettigheder. Det var nemlig første gang, at politiet delte gratis vand og snacks ud til en demonstration i Gingee, og første gang at de offentligt indrømmede, at børnemisbrug var et problem i området. Dagen efter demonstrationen var der skrevet om den i tre aviser, én af dem på distriktniveau.

Børn! Kend jeres rettigheder!
Aktion Børnehjælp og CECOWOR samarbejder om projektet “Børn, kend jeres rettigheder!”, og det er takket være dette projekt, at folk fra landsbyer langvejs fra også var dukket op til demonstrationen. Mange børn i Indien kender nemlig ikke deres rettigheder, såsom deres ret til beskyttelse mod misbrug. Projektet “Børn, kend jeres rettigheder!” sigter efter, at børnene lærer om og forstår deres rettigheder, og inkluderer samtidig lokalsamfundet, så børnenes aktivisme får de nødvendige udfald. Efter to års arbejde er der sket store ændringer. Børnene er nu bedre informerede og er bedre rustet til at sige fra, når de oplever, at deres rettigheder krænkes. Lokalsamfundet, f.eks. det lokale politi og lokale politikere, forstår bedre deres ansvar med at opretholde børns rettigheder. Demonstrationen i Gingee er et godt eksempel. Børnene er klar til at skabe forandring. De har lyst og evne til at omsætte deres viden til praksis – og gøre noget for andre.

Arrangementer som demonstrationen i Gingee er vigtige, da de ikke blot er symbolske handlinger for de medvirkende, men tydelige tegn på at arbejdet med at informere børn om deres rettigheder er brudt igennem væggene i børnerettighedsklubberne og har spredt sig ud i gaderne. Når vi skal forholde os til en problemstilling, som eksempelvis manglende børnerettigheder i Tamil Nadu, advokerer vi derfor for en tilgang, hvor vi ikke blot peger fingre ad problemet og enkelte individer men prøver at forstå, hvilke lokale institutioner dele af problemet udspringer fra. Ved at arbejde med problemstillingen ud fra et sådant holistisk perspektiv, sker forandringen ikke blot som en midlertidig indført regel men slår rødder i lokalsamfundet.

Et vidt favnene projekt med langsigtet effekt
Aktion Børnehjælps arbejde foregår netop ud fra præmissen om, at forandring skal tage udgangspunkt i børnenes hverdag og liv – og vigtigst af alt i samarbejde med landsbyerne som den vigtigste ramme for børnenes tilværelse. I det område Aktion Børnehjælp arbejder, har der ikke tidligere været et stort fokus på børns rettigheder, og der er erfaring med at børnene i området bliver ofre for forskellige former for krænkelse – det værende i forhold til børnearbejde, tidligt ægteskab eller misbrug. Det er denne virkelighed som Aktion Børnehjælp har taget fat i. Fremfor blot at agere som vagthund og påpege alt det, som er galt, forsøger Aktion Børnehjælp at skabe forandring ved en holistisk indsats, som skal engagere alle, fra børnene selv til dem, der er højest på strå i landsbyen. Projektet inkluderer nemlig ikke kun børn, men også forældre, landsbyformænd, spirituelle ledere, det lokale politi med flere. Faktisk er det muligt for hele landsbyer at blive erklæret for ”Child Friendly Villages”.

Ved ikke blot at holde lange foredrag om børnerettigheder som klasseundervisning, men også opfordre til læring gennem lege, konkurrencer i lokalsamfundene og møder med f.eks. den lokale politiinspektør, oplever børnene, at de og verden omkring dem har samme mål – at sikre deres rettigheder nu og i fremtiden. Denne gensidige forståelse er en vigtig brik i at skabe udvikling og forandring, der eksisterer selv efter, at Aktion Børnehjælp ikke længere er en del af projektet.

For at vende tilbage til demonstrationen, var der også mange børn fra Aktion Børnehjælps børnerettighedsklubber tilstede. For 2 år siden vidste de børn ikke, at der fandtes børnerettigheder. I dag, med deres lokalsamfund i ryggen, er de i stand til at kæmpe, ikke blot for deres egen, men også for andre børns ret til skolegang og børneliv.
Hvad kan de så ikke opnå i fremtiden?

Children! Know Your Rights er et igangværende projekt og ved at støtte Aktion Børnehjælps arbejde, kan du være med til at sikre, at endnu flere børn i fremtiden kan kæmpe for deres rettigheder.

rettigheder aktionboernehjaelp uddannelse støt indien IMG_9083

Af ambassadør, Sidsel Lieknins Vestertjele

En lærers blik på uddannelse i Indien
Det er noget helt særligt, når lærere gør børn til elever. Men det er næsten endnu smukkere, når elever gør voksne til kompetente undervisere.
Læring og uddannelse er dynamiske begreber, der ændrer sig efter tid, kontekst og kontinent.
Derfor er det svært for mig, som uddannet folkeskolelærer, og nu studerende i pædagogisk antropologi, at opridse forskellen på uddannelse i Danmark og Indien. Jeg har, siden jeg blev stillet opgaven at skrive denne artikel, bladret adskillige akademiske dokumenter, Googlesøgninger og undervisningsbøger igennem for at kunne fortælle, hvordan jeg betragter Indien og Danmark med uddannelsesblik. I 2016 besøgte jeg to af vores børnehjemsskoler i Indien sammen med bestyrelsesformand Rune-Christoffer. Jeg ankom både som ung lærerstuderende, ambassadør for Aktion Børnehjælp, og med en baggrund som bortadopteret indisk barn, der selv tilbragte sit første halvandet leveår på et børnehjem i det vestlige Indien. Jeg gik dermed ind i rejsen med mange forskellige følelser, blik, forventninger og faglig viden. Men efter min rejse har jeg indset, at både danske og indiske skoleledere og skolelærere tror på mange af de samme visioner og ligeledes forsøger at imødekomme disse i en kompleks skolehverdag, hvor mennesker skal være mennesker med hinanden, og børn gøres til elever.

Forskellen på indiske og danske skoler
En umiddelbar forskel på de danske og indiske skoler, jeg har besøgt, er nem at spotte: I Indien undervises nogle elever i skyggen fra et træ, mens kun en varm brise gør de 40 graders varme mindre trykkende. I Danmark ville udendørsundervisning kun ske som et aktivt og bevidst valg væk fra et klasselokale – og aldrig under så høje temperaturer. I den danske folkeskole har jeg både set og selv praktiseret meget varieret undervisning med gruppearbejde, individuel opgaveløsning, læreroplæg, elevperformances og aktive undervisningsformer. Dette så jeg sjældent i Indien, hvor læreren primært underviste med pegepind foran tavle og lyttende skolebørn. Jeg havde mange samtaler med indiske lærere og ledere om, hvordan undervisning kan udøves forskelligt og lyttede interesseret til deres ambitioner om at danne eleverne og møde dem, hvor de var. Senere opdagede jeg, at indiske lærere og ledere ofte legede med eleverne i pausen, hvilket jeg ikke på samme måde har set i Danmark. Jeg blev fortalt, at dette blev gjort i et bevidst forsøg på at skabe tillid mellem lærere og elever, og min oplevelse var, at denne intention også lykkedes. De fleste elever var ofte åbne, søgende og interesseret i at lege med de besøgende. Dette tolker jeg som en indikation på trivsel.

Elever i sorg og trivselsarbejde er vigtig i en uddannelsessammenhæng
Men hvad betyder dannelsestanker og undervisningsformer, hvis hverken trivsel eller de basale livsbetingelser er sikret for alle? I min bacheloropgave undersøgte jeg, hvilken betydning relationsarbejde kan have for elever i sorg på en dansk og en indisk skole. Relationsarbejde skulle i denne sammenhæng forstås som de tiltag, en leder kan iværksætte på en skole for at fremme tillid mellem lærer og elev. Gennem interviews med mine udvalgte skoleledere blev jeg opmærksom på, at kontakten til barnets familie var vigtig i forsøget på at imødekomme elever, der havde mistet en eller begge forældre. I Folkeskolens Formålsparagraf, hvilken alle danske lærere stifter bekendtskab med og skal forholde sig til, står der blandt andet, at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere […]. Det interessante er dog, hvordan dette imødekommes, når en forælder har begået selvmord, er blevet dræbt, er syg, eller har forladt barnet. Hvem skal være dén anden, der hjælper barnet, og hvordan mødes et barn i sorg? Dette må vi interesse os for. Et pædagogisk udtryk går på, at nogen vil noget med nogen eller nogen vil noget med noget. Dette gør sig gældende blandt både lærere og ledere på de danske og indiske skoler, jeg har besøgt, og som alle har ambitioner, intention og ønske om at skabe de bedste betingelser for netop deres elevers uddannelses- og dannelsesmuligheder.

En stor forskel på et lille sted
Det er noget helt særligt, når lærere gør børn til elever. Men det er næsten endnu smukkere, når elever gør voksne til kompetente undervisere. Uddannelse er både indlæringsmuligheder, vidensudveksling, dannelse og trivsel. I en undervisningssammenhæng må læreren derfor altid overveje sin praksis med kritisk og konstruktivt blik for hele tiden at dygtiggøre sig. Og her bliver elevernes feedback en fantastisk mulighed for at se, hvor ændringer kan foretages for både lærer og elev. Alle børn i verden fortjener muligheden for at uddanne sig – men mest af alt fortjener alle børn i verden en sund og god opvækst med både omsorg og tryghed. Derfor vil jeg igen takke alle for at støtte Aktion Børnehjælp – Vi gør en stor forskel på et lille sted!

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_SEEDS_05

Baseret på det fremskridt vi kan se efter kun ni måneders varighed af projektet Choices, Childhood and Rights, læner vi os stærkt op ad et ’ja’. Vi har nemlig, takket være Novo Nordisk Fonden, Fonden af 17.12.1981 og Verena Merz & Otto Kjærgaards Børnefond, siden februar 2017 været i stand til at give træning og løn til sundhedshjælpere, som nu kører et ernæringsprogram for mødre og børn fra oprindelige befolkningsgrupper.

Sundhed og uddannelse til oprindelige folk i Andhra Pradesh
Projektet implementeres af vores lokale partner, Socio-Economic Educational Development Society (SEEDS). Det overordnede formål er at forbedre sundhedstilstanden for mødre og småbørn i syv udvalgte, afsidesliggende landsbyer i delstaten Andhra Pradesh. Befolkningen her er anerkendt som oprindelige folk, dvs. at de besidder en kultur, et sprog og en livsstil som adskiller dem betydeligt fra det omkringliggende samfund. De er desværre også karakteriseret ved at være historisk dårligt stillede og marginaliserede og har derfor haft meget begrænset adgang til uddannelse og basal sundhed.

Fokus på mødre og babyer
For at skabe en bæredygtig forandring fokuserer projektet på de helt små – babyerne – og på dem, der har ansvaret for deres sundhed og velvære – mødrene. Dette gøres gennem et sundhedsprogram for 45 babyer, 21 ammende mødre og 23 gravide kvinder. Kvinderne lærer bl.a. om familieplanlægning og amning. Sundhedsassistenterne der underviser dem, arbejder også med at aflive lokale myter og fejlinformation, som kan skade sundheden for ammende mødre. Der er også tilknyttet en sygeplejerske til programmet, som både monitorerer og rådgiver.

De små skal lære at lære
Projektet har også en uddannelseskomponent. Alle mødrene i projektet er analfabeter, men det bliver deres børn ikke. Choices, Childhood and Rights har etableret børnehaver, hvortil der nu er tilknyttet 93 børn i alderen 3-6 år. Hermed vænner børnene sig til en daglig ’skolegang’. Vores partner har sørget for, at de lærere og hjælpelærere som passer børnene i børnehaverne, er trænede specifikt i at tage sig af børn af oprindelige folk og analfabeter. Børnene har nemlig særlige udfordringer som fejlernæring og begrænset ordforråd.

Adfærdsændring hos forældre kan allerede observeres
Førhen blev børnene alene hjemme når forældrene arbejdede. Forældrene melder nu ud, at de er meget glade for at kunne sende deres børn i børnehave og skole. Fremmødet er stort, også når vejret til tider har udfordret den fysiske adgang til skolebygningerne. Lærerne og hjælpelærerne har desuden registreret et større ordforråd hos børnene, siden projektet startede.

Sundhedspersonalet også rapporteret, at der er en tydelig adfærdsændring hos forældre, især i forhold til hygiejne- og sanitetsvaner. Derudover har børnene taget på i vægt, og gravide og ammende kvinder tager et nærende kostsupplement, som gavner deres sundhed betydeligt.

15 måneders sundhed mere
Choices, Childhood and Rights har været i gang i ni måneder – og der er femten tilbage. Til den tid håber vi på at kunne rapportere om endnu flere sundhedsfremskridt og adfærdsændringer, bl.a. i forhold til børneægteskab og teenagegraviditeter, hvis problematiske konsekvenser der er blevet undervist i for nyligt gennem Childhood, Choices and Rights.

Læs mere om projekter her.

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_ARM_12

Kald det hvad det er!
I landsbyen Kenduadia i Balasore distriktet besørger langt de fleste beboere i det fri, da de ikke har adgang til toiletter. I denne by er Aktion Børnehjælps sanitetsprojekt godt i gang med at skabe en lokal holdnings- og adfærdsændring til at besørge i det fri.
Projektet kan kun blive succesfuldt hvis alle kan tale frit om problemet. Det er dog svært, når afføring for mange er meget privat og tabubelagt. Derfor er det vigtigste i at skabe en atmosfære hvor sproget er direkte og stemningen er fordomsfri og humoristisk. Det vil blandt andet sige, at man kalder en lort for en lort.

”Gæt en lort”
Som det første i projektet går beboerne i fælles flok en tur rundt i landsbyen. Her ser de efter, hvor i byen der ligger mest lort. Beboerne taler om, hvem i byen der producere mest og mindst lort, og de taler om, hvad der mon sker med det lort der ligger rundt omkring, når de oplever oversvømmelser. De ser på, hvordan der sidder fluer på det lort, der ligger rundt omkring i byen, og de diskuterer, hvordan fluer er ligeglade med kaster og hierarki og derfor spreder bakterier til alle. En af landsbyboerne får en aha-oplevelse:

”We are having so many caste systems but the fly is not discriminating the shit of higher caste and lower caste – we are eating the shit of lower caste also.”

En anden aktivitet er at tegne byen med farvekridt. Alle i byen deltager i at tegne, hvor der ligger huse, templer, brønde, toiletter og skoler. Derefter markerer de, hvor de selv går hen og besørger. Alle kan herefter se, i hvilke områder der er mest lort, og hvor der er stor bakteriespredning fra. Se beboernes håndtegnede kort på billedet ovenfor.

Vandtests – en stor øjenåbner!
Landsbybeboerne i Kenduadia fik i fællesskab lavet tests af vandkvaliteten fra otte forskellige steder i byen. Resultaterne af vandprøverne var slående og chokerede beboerne. Hele syv ud af de otte vandprøver var forurenede.
Ved at observere vandprøverne så landsbybeboerne, at det vand de drikker, laver mad i og vasker sig i, er forurenet fordi de besørger i det fri. De forstod at det var grunden til, at de så ofte led af sygdomme som diarré, tyfus og mave-tarmproblemer. Og de forstod, at det havde den konsekvens, at deres børn var fejlernærede og ikke opnåede fuld udvikling.

Hjælp til selvhjælp er en succes
Projektet hjælper beboerne med at bryde tabuet og få talt om et af de helt store problemer i deres by. Projektet har også skabt en fællesskabsfølelse i byen, hvor alle bidrager til løsninger. De har nu selv taget initiativ til at filtrere vandet og koge det inden brug. Vigtigst af alt er, at de er i fuld gang med at få opstillet toiletter.
De 278 husholdninger i Kenduadia havde før projektet gik i gang 54 toiletter, hvoraf flere blev brugt som redskabsskur eller køleskab. Nu er der opført nye 136 toiletter i byen og alle er i brug! Hjælp til selvhjælp er et vigtigt princip i Aktion Børnehjælps udviklingsarbejde, og i dette projekt har metoden virkelig båret frugt på kort tid.

Du kan hjælpe byen med at kunne fortsætte det gode arbejde ved at sende et bidrag til Aktion Børnehjælp. Tak!

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_CYF_01

Aktion Børnehjælps ambassadører, Manu Sareen og Cilja Sareen, modtog i lørdags denne flotte check fra Moonchild Yoga Wear på vegne af Aktion Børnehjælp. Det foregik til Copenhagen Yoga Festival, som du kan læse mere om her.

MoonChild Yoga Wear har base i Århus og producerer eksklusivt yoga- og fitnesstøj. De har samarbejdet med Aktion Børnehjælp siden 2016. Som firmaets kreative direktør, Louise Wang Nielsen, udtrykker det: “Hos Moonchild Yoga Wear vil vi gerne give noget videre til sårbare børn”. Yogatøj-producenten har derfor valgt at dele af deres overskud skal gå til Aktion Børnehjælp, som arbejder med børns rettigheder i yogaens oprindelsesland, Indien.

Hvad kan pengene gøre?
Støtte fra firmaer som Moonchild Yoga Wear gør en kæmpe forskel for Aktion Børnehjælps arbejde. Helt konkret kan de 25.000 kr. nå ud til flere hundrede skoleelever i alderen 10-17 år, som bor i 20 forskellige landsbyer i Sydindien. Disse børn vil lære om børnerettigheder, især om deres ret til til skolegang, og om at det er ulovligt at diskriminere mellem drenge og piger. At undervise børn i deres rettigheder er vigtigt, hvis vi skal sikre langsigtet udvikling i de områder, vi arbejder i. Både børn og forældre bør kende til deres rettigheder og til hvilke myndigheder, der har pligt til at opfylde dem. Uddannelse skal altså ikke blot ‘gives’ – børn og forældre skal også forstå hvorfor uddannelse er vigtigt. På den måde sikrer vi, at værdierne omkring uddannelse og rettigheder bliver videregivet over generationer. Derfor arbejder Aktion Børnehjælp og vores lokale partnere både med at oplyse børn og forældre om deres rettigheder, men også med de lokale myndigheder, ved at holde dem op på deres forpligelser. Ved hjælp af bl.a. børnerettighedsgrupper, skaber Aktion Børnehjælp ringe i vandet: vi når ikke kun ud til de børn vi snakker med og uddanner, men sørger også for at de lærer fra sig, så forståelsen omkring vigtigheden af uddannelse spredes.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tusinde tak til Moonchild Yoga Wear, hvis støtte gør vores arbejde med børnerettigheder muligt.

Du kan læse mere om Moonchild Yoga Wear på deres hjemmeside.

 

Photo rights
COPYRIGHT RICARDO RAMIREZ PHOTOGRAPHY
ALL RIGHTS RESERVED.
www.ricardo-ramirez.com / info@ricardo-ramirez.com / Mobil: +45 28 59 62 70

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_CYF_06

Solen skinnede (næsten) hele weekenden, da Aktion Børnehjælp slog telt op på Copenhagen Yoga Festival på Tiøren på Amager den 25.-27. august 2017. Her kom yoga-entusiaster fra hele verden for at deltage i de mange workshops, spise vegetarisk mad, købe yogaudstyr og meget mere – og så kunne de også besøge Aktions Børnehjælps bod og lære mere om vores rettighedsarbejde i yogaens oprindelsesland, Indien.

Yogaens og børnenes land

Mange yogadyrkere forbinder Indien med guruer og asanas, men Indien er også børnenes land. Næsten 40 % af Indiens befolkning er under 18 år. Disse børn udgør et kæmpe potentiale for Indiens fremtid, men de har ikke mange chancer for at arbejde deres land ud af fattigdom, hvis de ikke har en uddannelse. Desværre er der stadigvæk millioner af børn i Indien, der dagligt får krænket deres ret til uddannelse, sundhed og nærende kost. Ifølge FN går omtrent 200 millioner indiske børn sultne i seng hver dag. Halvdelen af Indiens børn er så underernærede, at de ikke opnår fuld kropsvækst. Ved at fokusere på rettighedsoplysning i tæt samarbejde med lokale partnerorganisationer, er Aktion Børnehjælp med til at ændre på disse statistikker. På Copenhagen Yoga Festival kunne festivaldeltagerne således støtte et godt formål mellem de mange solhilsener, omvendte hunde og krigere. Vi havde også flere yngre besøgende i vores bod, som mellem deres børneyogaworkshops kunne få en bindi i panden eller vælge en velduftende røgelsespind.

Manu Sareen om stress, yoga og Indien
Lørdag eftermiddag havde vi besøg af vores ambassadører, Manu Sareen og Cilja Sareen. De deltog i en uformel snak med formanden for Aktion Børnehjælps Venner, Eva Løvschall Haugaard, og interesserede festivalgæster. Snakken kom forbi alt fra stress, Indien og kulturforskelle, til børns rettigheder, uddannelse og yoga på skoleskemaet.

Både Manu og Cilja har besøgt Aktion Børnehjælps projekter i Indien, og de fortalte af egne erfaringer hvor vigtigt det er at støtte børn fra marginaliserede grupper i Indien. De opfordrede også festivaldeltagerne til at købe deres yogatøj fra MoonChild Yoga Wear, som støtter Aktion Børnehjælp. Efter snakken overrakte Moonchild Yoga Wear en flot check på 25.000 kr. til Aktion Børnehjælp. Læs mere her.

Tak for støtten!
Mange festivaldeltagere valgte at give deres bidrag til børns rettigheder i Indien. Tusind tak for den gode karma på Copenhagen Yoga Festival!

 

Photo rights
COPYRIGHT RICARDO RAMIREZ PHOTOGRAPHY

ALL RIGHTS RESERVED.
www.ricardo-ramirez.com / info@ricardo-ramirez.com / Mobil: +45 28 59 62 70