NYT BØRNERETTIGHEDSPROJEKT!

Følger I os på de sociale medier, har I sikkert allerede set den gode nyhed; D. 1. december skød Aktion Børnehjælp et nyt børnerettighedsprojekt i gang sammen med vores partnerorganisation CECOWOR i Tamil Nadu.

Projektet hedder Standing Together for Childrens’ Rights, og går ud på at forene lokale ansvarshavere, landsbyråd, og måske vigtigst af alt, børnene selv i kampen for børns rettigheder.

En lang historie

Det er langt fra første gang Aktion Børnehjælp og CECOWOR samarbejder om at forbedre børns rettigheder. Aktion Børnehjælp og CECOWOR har samarbejdet i 21 år, og afsluttede så sent som d. 30. november det 3-årige projekt Børn, kend jeres rettigheder. Hvor Børn, kend jeres rettigheder primært fokuserede på at skabe opmærksomhed omkring børns rettigheder, blandt andet ved at give børnene den nødvendige viden til at advokere for dem selv, skal Standing Together for Childrens’ Rights rette mere fokus mod de lokale myndigheder ansvarlige for at sikre at disse rettigheder bliver overholdt. Projektet videreudvikler derved de gode resultater fra Børn, kend jeres rettigheder, og foranker dem i lokalsamfundene.

Rettigheder i børnehøjde

I år fejrede FN’s Børnekonvention 29-års fødselsdag, bl.a. med særligt fokus på en større grad af børneinddragelse i rettighedsarbejdet. Børn kan og bør involveres i kampen for deres rettigheder, så vi kan være sikre på, at den sker på deres præmisser og med udgangspunkt i deres virkelighed. I Danmark har arbejdet med at inkludere børn blandt andet ledt til etableringen af Rettighedsskoler, hvor elever, lærere og forældre arbejder med at skabe et skolemiljø baseret på børnerettighedskonventionens værdier.

På mange måder minder involvereingen af børn og de voksne ansvarlige for dem  om hvad Standing Together for Childrens’ Rights sætter sig for. Og på mange måder er det helt anderledes.

For virkeligheden i Tamil Nadu er at kun 64 % af alle børn færdiggør grundskolen

Virkeligheden er at hvert fjerde børneægteskab i Indien finder sted her.

Virkeligheden er at en konvention ikke er nok, hvis hverken børnene eller de lokale ansvarshavere kender dets indhold.

Vejen fremad

Misbrug, børnearbejde og børneægteskab er blevet identificerede som de rettighedskrænkelser der har den største konsekvens for børns adgang til uddannelse. Derfor vil vi sammen med CECOWOR og lokale myndigheder fokusere på at stoppe disse krænkelser, bl.a. ved at organisere og træne lokale myndigheder, NGO’er og andre ansvarshavere. Når projektet slutter om 4 år, vil disse grupper nemlig forsat kunne arbejde for børns rettigheder og holde hinanden fast på rettighedernes fundamentale status i deres lokalsamfund.

Vi takker alle der har bidraget til og fuldt med i Børn, kend jeres rettigheder, og vi glæder os til at tage endnu et skridt i retning mod en verden hvor alle børn har adgang til lige rettigheder sammen med jer.

Af Julia Samokhvalova, frivillig i projektet Choices, Childhood and Rights 

Der er lidt over 700 forskellige indfødte folkeslag, som udgør 8,6% af befolkningen i det multietniske Indien. Det er etniske grupper, der befinder sig udenfor det traditionelle indiske kastesystem og historisk set har været marginaliseret og dårligst stillet i samfundet. De indfødte folk er anerkendt i den indiske grundlov som Scheduled Tribes, og følge den indiske lov har de en række rettigheder, primært retten til land og selvbestemmelse og positiv særbehandling i forhold til adgang til uddannelse og job. I praksis bliver lovgivningen dog ikke fuldt, og der foregår stadig diskrimination og overgreb imod stammesamfundene, der siden kolonitiden er blevet presset væk fra deres leveområder.

Choices, Childhood and Rights

Aktion Børnehjælp samarbejder med den lille NGO SEEDS, der i over 20 år har arbejdet på at fremme udviklingen og advokere for rettigheder for de lokale stammefolk i den sydøstlige stat Andhra Pradesh. Det fælles projekt Choices, Childhood and Rights, der er ved at nå sin ende, omfatter 7 afsides landsbyer, der ligger fjernt fra storbyerne i et stort skovområde med klipper, dale og floder. De indfødte folk Koya og Konda Reddi har traditionelt levet af svedjebrug og jagt, men deres levevis bliver begrænset i dag, da naturområdet blev fredet som nationalpark i 2008, hvilket sætter nogen bestemte regler og krav til, hvordan skovområderne må ejes og benyttes. Ifølge den indiske skovstyrelse er privat ejendomsret forbudt i en fredet park, så landsbyboerne lever under konstant risiko for at blive tvunget væk fra deres leveområder. De bliver også chikaneret af lokale embedsmænd, der vil lease jordlodder fra dem for at producere salgbare afgrøder.

Under Aktion Børnehjælpes monitoreringsbesøg i juni 2018, fortæller SEEDS’ jurist om de mange retssager, der bliver rejst imod landsbyboerne og som altid bliver trukket i langdrag, uden at der kommer en egentlig afgørelse. Landsbyboerne har nemlig ikke dokumenter på, at de ejer deres jord, og myndighederne nægter at udstede sådanne dokumenter, da det vil betyde, at stammefolkene ikke vil kunne tvangsforflyttes, hvis det skulle blive nødvendigt.

Som en del af projektet har SEEDS påtaget sig den opgave at oplyse og forklare de indfødte folk om deres rettigheder, blandt andet deres ret til land og selvbestemmelse. De færreste af landsbyboerne har et uddannelsesniveau over grundskole, og SEEDS har arrangeret og faciliteret en række møder mellem landsbyboerne, deres jurist og repræsentanter fra de lokale myndigheder for at gøre stammefolkene bevidste og opmærksomme på deres rettigheder og krænkelser af disse. Landsbyboerne bliver oplært i lovgivning, hvilke rettigheder, de har, og hvordan de skal henvende sig til de lokale myndigheder.

Udover retten til land, fokuserer SEEDS også på retten til sundhed og uddannelse, som er en central del af FN’s menneskerettigheder. De indfødte folk omfattet af projektet bor langt væk fra både hospitaler og uddannelsesinstitutioner og er stort set afskåret fra byerne på grund af dårlig infrastruktur og skiftende vejrforhold. SEEDS tager især hånd om småbørn, gravide kvinder og ammende mødre som de mest udsatte hvad angår underernæring, dårlig hygiejne og mangel på vitaminer og mineraler. Ved at starte pre-schools i hver landsby har SEEDS opnået at samle børnene dagligt til klasseundervisning, aktiviteter, sunde vaner, leg og samvær med jævnaldrende børn, der skal sikre dem skoleparathed og en god start på livet. Alt vil i sidste ende styrke stammesamfundene, så de i fremtiden kan modstå krænkelser og lovbrud og kræve, at deres rettigheder bliver overholdt.

Du kan læse mere om projektet HER

Indisk konfekt

Glædelig jul!

I Indien fejres julen af de ca. 25 millioner kristne, fortrinsvist i de store byer. Julen fejres, som de fleste andre højtider i Indien, med strålende farver og lys. Kirkerne bliver dekoreret med forskellige lysshows, og højdepunktet for de kristne indere er midnatsmessen d. 25.  december. Dagen efter bliver brugt på at besøge familie og venner, gerne med hjemmelavede snacks og søde sager. Har du lyst til at prøve noget nyt til konfektbordet i år, har vi her samlet 3 forskellige opskrifter til dig.

Laddu med kokos

  • En dåse kondenseret mælk. Hvis du har lyst, kan du bruge kondenseret mælk med chokoladesmag i stedet
  • 350 g. kokosmel
  • En tsk. kardemomme
  • 2 tsk. kanel, hvis du bruger kondenseret mælk med chokoladesmag
  • hakkede pistacienødder eller tørrede abrikoser
  • Varm kondenseret mælk op. Tilføj kokosmel lidt ad gangen for at finde frem til den ønskede konsistens. Massen bør være ensartet, men fast nok til at du kan forme af dem.
  • Rør kanel og kardemomme ud i massen. Ønsker du at tilføje hakkede nødder eller tørret frugt, gør det da her
  • Tag af varmen. Når massen er lun, begynd da at forme små kugler af dem. Vend med det samme i kokos
  • Stil på køl i min. 30 minutter før de servers

 

Ristede kikærter

  • 2 dåser kikærter
  • 1 spsk. Olie per bradepande
  • 2 tsk. Graham marsala og 1 ½ teske salt per bradepande
  1. Tænd ovnen på 200 grader, eller 180 grader varmluft
  2. Hæld vandet fra dåserne med kikærterne. Tør kikærterne mellem to viskestykker eller to lag køkkenrulle, og fjern deres hinder.
  3. Ved kikærterne i olie, så det olien er jævnt fordelt.
  4. Bland salt, Graham marsala og drys henover kikærterne
  5. Bag midt i ovnene på 200 grader indtil kikærterne er sprøde og gyldne hele vejen igennem. Dette burde tage ca. 20-25 minutter
  6. Server enten lunt eller koldt

Konfekt med dadler og sesam

  • 400 g dadler
  • 2 håndfulde sesamfrø
  • 1 tsk. kardemomme eller 2 frø
  • 1 knivspids kanel
  • Nødder, hakket figener eller en smule revet ingefær kan tilsættes efter smag
  1. Rist dine sesamfrø på en pande til de begynder at dufte og er let gyldne. Fjern dem fra varmen, og lade dem køle af
  2. Knus frøene sammen med kanel og kardemomme i en morter
  3. Hvis dadlerne er tørrede, så hak dem forholdsvist fint og vend dem på en pande med kokosolie ved lav til mellem varme
  4. Ælt dadlerne til en klistret mase. Begynd at ælte sesamfrøene ind i massen, gem ca. en tredjedel
  5. Hvis du ønsker at tilføje nødder eller tørret frugt, gør det da her.
  6. Rul dadel og sesammasse ud i en lang pølse. Bræk små stykke af og form til kugler
  7. Rul kuglerne i resten af sesammelet og stil på køl

Therese Boje Mortensen, frivillig på projektet Børn, kend jeres rettigheder

Prøv engang at spørge dit barn eller et barn du kender, hvad en ”børnevenlig skole” er. Hvad tror du hun ville sige?

Det spørgsmål har ti landsbyråd og børnerettighedsklubber i det sydlige Indien stillet sig selv i løbet af de seneste par år. De kom frem til, at børnevenlige skoler er skoler, hvor lærere ikke slår elever; hvor det er sikkert for piger at gå alene til og fra skole; hvor toiletterne er hygiejniske; hvor drikkevandet er rent; hvor børn ikke bliver diskrimineret på baggrund af kaste eller køn, så de har lyst til at komme i skole hver dag. Med andre ord, det er skoler, hvor børns rettigheder bliver respekterede.

Børnerettighedskonventionen

Børns universelle rettigheder er nedskrevne i Børnerettighedskonventionen fra 1989. Den blev vedtaget den 20. november 1989 af de Forenede Nationer (FN)’s Generalforsamling, og derfor fejrer vi Børnenes Dag den 20. november hvert år. Børnerettighedskonventionen er den af FN’s menneskerettighedskonventioner, som er ratificeret af flest medlemslande – faktisk er det kun USA, der ikke har ratificeret den. Danmark gjorde det i 1991, og Indien i 1992. Dermed har vores regeringer forpligtet sig til at beskytte børns rettigheder. Det er ikke en nem opgave i Indien, et land med over en milliard indbyggere.  Selvom Indien har vedtaget en lang række love som skal sikre Børnerettighedskonventionen nationalt, er implementering et stort problem. For eksempel vedtog Indien i 2009 Right to Education Act, som – i teorien – sikrer alle børn mellem 6 og 14 år retten til skolegang, men der er stadigvæk masser af børn som vokser op uden at lære at læse eller skrive.

Hvad gør vi?

Aktion Børnehjælp og vores lokale partnere arbejder for, at børn og deres familier kender til børns rettigheder. Ved at oplyse om lovgivninger som for eksempel Right to Education Act, bliver forældre og børn bevidste om hvad de har ret til, og hvordan de kan kræve deres ret.

Men landsbyrådene og børnerettighedsklubberne er gået længere end blot at kræve deres egne børns rettigheder. De har også taget det på sig at sikre, at dem der ikke var med i Aktion Børnehjælps oplysningsprojekt også kender til børns rettigheder. Derfor har de fået lavet vægmalerier på de lokale skoler, som fortæller hvad der er lovligt og hvad der er ulovligt på skolen. For eksempel står der på nogle af vægmalerierne, at man må ikke slå børn. Dette er en meget konkret måde at gøre børns rettigheder synlige på: børn bliver konstant mindet om, at der er forkert, hvis de bliver slået, og de ved at flertallet i landsbyen vil støtte dem hvis det sker; og lærerne ved, at landsbyrådene holder øje med om der bliver slået.

Danske børn ville måske bringe helt andre problematikker op, hvis vi spurgte dem, hvad en børnevenlig skole er. Måske nogle helt andre rettigheder ville komme på bane. Men det er værd at spørge dem. Den 20. november hvert år minder os om at vi  – danskere, indere, det internationale samfund – er blevet enige om at opretholde børns rettigheder både herhjemme, og i solidaritet med andre lande. Så alle vores skoler kan blive børnevenlige.

Den bedste start på livet

Af Malene Helledie, frivllig hos Aktion Børnehjælp

Den bedste start på livet er en sund og hygiejnisk start på livet.
Det er international toiletdag i denne måned, og derfor sætter vi fokus på vores sanitetsprojekt  hvor vores partner ARM forbedrer de sanitære forhold i landsbyerne. På informationsmøder rundt om i de små landsbyer fik deltagerne vejledning til at opføre deres eget latrin, der kan give bedre hygiejne i og den bedste start på livet for børnene.

Mød Susama
Susama Jena bor i landsbyen Badatalapda og er omkring 55 år. Hun deltog I ARMs oplysningskampagne, og var chokeret over at opdage de sanitære konsekvenser forbundet med besørgelse i det fri.
Hun besluttede sig for, at hun ikke ville tillade sit barnebarn at spise mad forurenet af afføring, og begyndte forberedelserne til at kunne opføre et latrin.

For Susama var der dog flere udfordringer, før hun kunne forbedre hygiejnen for hendes barnebarn. Den manglende infrastruktur mellem hendes hjem og landsbyen gjorde det svært at skaffe de materialer, hun skulle bruge til opførelsen af latrinet. Hun måtte bede sin søn, der arbejder som bygningsarbejder, om at finde en lille cementkumme der kunne transporteres på cykel, og bringe den med hjem. Derefter fik de sammen og på kreativ vis opsat et latrin med bambus og presenninger.

Hun blev et forbillede for resten af landsbyen, der også ønsker en bedre sanitet og hygiejne for familien. Hun er også et strålende eksempel på, hvordan man kan forbedre sanitære forhold på trods af den udfordrende infrastruktur, som landsbyen lider under.

Chai er en spicy varm drik, der med masser af indiske krydderier giver point på sundhedskontoen. Den bliver drukket hele dagen og af hele familien i Indien, her kan du dog finde en lidt mere børnevenlig udgave. Nyd den med familien.

 

 

OPSKRIFT

  • 3 hele stjerneanis
  • 4 hele kanelstænger
  • 10 hele kardemommekapsler
  • 2 tsk. hele nelliker
  • 2 sorte peberkorn
  • 2 breve med sort te
  • 4 dl vand
  • 3 dl kokosmælk til teen
  • Honning til smag
  • Kokosmælk til flødeskum
  • 2 kanelstænger til pynt

 

 

  • Stil din kokosmælk på køl i minimum en time før du går i gang med opskriften.
  • Kombiner vand, 4 hele kanelstænger, kardemomme, nelliker, stjerneanis, peberkorn og sort te i en gryde eller kasserolle. Lad det koge op, og lad derefter småsimre i 30 minutter, eller til teen har nået den ønskede styrke.
  • Lav i mens kokosflødeskummen. Skil forsigtigt den fede kokoscreme fra, og kom den over i en skål. Pas på med at du ikke får kokosvandet med, da det ødelægger konsistensen. Pisk luftig, og stil på køl til du skal bruge den.
  • Tilsæt 3 dl kokosmælk til teen under omrøring. Lad simre i 10 minutter mens du rører rundt, og smag til med honning.
  • Sigt din te over i to glas. Tilføj flødeskummet, og drys evt. med kanelsukker. Pynt med stjerne anis eller kanelstænger.

Meget mere end en underviser

5. oktober er det lærerens dag, hvor vi fejrer de lærere, der verden over gør et uundværligt stykke arbejde. På Flowerence Visdom Børnehjem og Skole(link) er dette arbejde særligt vigtigt, for at forbedre de udsatte børns vilkår. Vi har talt med skolelæreren Lydia om, hvad det betyder for hende at være lærer.

Cecilia B. Nielsen, praktikant

Lydia Flowerence er 62 år og har arbejdet som skolelærer i 25 år, de sidste 7 hos Visdomskolen. Når spurgt hvorfor hun blev en lærer svarer hun;

“At undervise børn og unge er min passion, og jeg har villet være lærer siden jeg var barn. Undervisning giver mig muligheden for at gøre en reel forskel i elevernes liv, med mærkbare resultater. Som lærer på Visdomskolen er jeg i stand til at påvirke langt ud over klasselokalet, og jeg når børn fra de mest undertrykte grupper i lokalsamfundet. Mine elever får vigtige erfaringer gennem undervisningen, der hjælper dem med at forme fremtiden. Som lærer er jeg meget mere end en underviser; jeg er en mentor, en fortrolig, og en ven.

Oplevelsen af at have haft en særlig betydningsfuld lærer, der gjorde et varigt indtryk på os som børn, er noget mange af os har været heldige at opleve. Lydia fortæller varmt om sin egen lærer, der gjorde et stort indtryk på den – dengang – lille pige;

Mr. John Philips tilgang til elever og undervisningsstil var det, der gjorde at jeg selv ønskede at blive lærer. Han havde en fantastisk tilgang og kontakt til os elever. Selvom jeg har taget noget af hans tilgang til elever med mig, har jeg bestemt også udviklet mig egen undervisningsstil. Man er også nødt til at tilpasse sig de nuværende akademiske krav.

Udfordringerne Lydia møder i sin hverdag er bemærkelsesværdige ens for lærere i Danmark og i Sydindien. At balancere behovene af mange forskellige elever i et klasselokale, at støtte børn med at nå deres langsigtede udvikling, og formå at motivere tilsyneladende uinteresserede elever. Lydia har over årene udviklet en stærk filosofi. Hun forklarer; “Elever ser til deres lærere for positiv respons. For at motivere dem til at lære, er det vigtigt at de føler at deres arbejde bliver anerkendt og værdsat, og at de føler sig involveret i deres egen læring. Jeg opfordrer derfor mine elever til at debattere og være kreative og visuelle med undervisningsmaterialet, hvor vi bruger ting som farverige kort, posters, og konstruerer vores egne modeller. Det skal være sjovt at deltage i undervisningen.

Takket være ildsjæle som Lydia får 140 fattige, forældreløse og andre udsatte børn en god skolegang på Visdomskolen. God undervisning er fundamentalt for at forbedre vilkårene i et område, hvor mange tusinde fattige bønder bliver udnyttet, fordi de ikke kan læse eller orientere sig om deres fundamentale rettigheder.

Lydias undervisningstid er uden tvivl kommet en generation af heldige elever til gode, hvorfra det endnu er uvist hvor mange små piger, der som hende selv, er blevet inspireret til selv at arbejde for børns uddannelse.

Du kan læse mere om Visdomsskolens arbejde  HER samt støtte børns skolegang.

 

 Af Mathilde Nielsen, frivillig i Familier Bekæmper Fejlernæring

Projektet Familier bekæmper Fejlernæring har netop modtaget de første foreløbige resulter af blodprøver taget for at monitorere sundheden hos 2.541 indiske kvinder og piger mellem 9- 35 år i 10 landsbyer i Orissa. Resultaterne viser at hele 98,2% af disse kvinder og børn har et alt for lavt hæmoglobinniveau.
 
Hæmoglo-hva’fornoget?

Hæmoglobin er et protein i de røde blodlegemer, der sørger for at transportere ilt rundt i kroppen, herunder også til hjernen. Derfor er det essentielt for både børn og voksnes udvikling og hverdag, at vores hæmoglobinniveau ligger på et sundt, stabilt niveau. Når vores hæmoglobinniveau er under normalgrænsen, kan vi opleve symptomer som åndenød, svimmelhed og træthed. Når vi lider af alvorlig hæmoglobinmangel, er organer som hjertet og hjernen udsatte.

Måling af hæmoglobinniveau
Fordi hæmoglobin er så vigtig for mennesker, er netop dette derfor også en af de måder projektet  Familier Bekæmper Fejlernæring vil måle sine resultater på. Landsbyboerne, der deltager i projektet, vil jævnligt få målt deres hæmoglobinniveau ved hjælp af blodprøver. En af projektets målsætninger er at antallet af landsbyboere med lavt hæmoglobinniveau skal være faldet med 40% ved slutningen af projektet.

Bekymrende resultater
Vi har netop modtaget de første foreløbige resulter af blodprøverne, der viser situationens dybe alvor. Kun 0,8 % af pigerne og kvinderne har et hæmoglobinniveau over normalgrænsen.  Alene i landsbyen Dagara har 18 kvinder og piger så alvorlig hæmoglobimangel, at de ville blive hospitalsindlagt i Danmark. Dette understreger endnu engang det store behov for projektet Familier Bekæmper Fejlernæring, hvis formål er at forbedre fødevaresikkerheden i 10 landsbyer gennem en kombination af oplysning om ernæring og introduktion af bio-landsbrugsmetoder.

Spis varieret!
Et for lavt hæmoglobinniveau, er ofte et symptom på fejl-eller underernæring, når man for eksempel ikke har adgang til en varieret kost. Det er vigtigt, at kosten er sammensat af forskellige fødevarer, så kroppens forskellige behov dækkes.

Fik du ikke læst vores artikel om de forskellige fødevaregrupper? Så kan du læse den her

Det er derfor vigtigt både at få nok mad, men også forskellig mad. Netop dét er også et af temaerne for FNs internationale fødevarer-dag d. 16. oktober.

På FAOs hjemmeside (FN’s fødevarer- og landbrugsorganisation) kan du lige nu læse om en kommende indsats, der blandt andet skal sætte fokus på at fremme fødevaresikkerhed blandt verdens landbefolkning (læs FAOs engelske artikel her)

Hvis du vil følge Familier Bekæmper Fejlernæring kan du læse mere HER, hvor du også kan støtte op om børns sundhed og udvikling.

Bombay kartofler

 I dag er det nok de færreste, der forbinder efterårsferien med hårdt arbejde i marken. Men indtil for 60 år siden var meningen med skoleferien i oktober, at give børnene fri til at hjælpe deres forældre med at grave kartofler op. Hvis det ikke lige er dine planer, så har du her en god opskrift på indisk-inspirerede kartofler til at mindes kartoffelferien med (Pst; Du behøver ikke selv grave dem op)

TIL 2 PERSONER

      • 400 g kartofler
      • 4 tomater
      • 2 tsk. Sennepsfrø
      • 3 fed hvidløg
      • 1 cm ingefær
      • 2 spsk. gramham marsala
      • 1 friskhakket chili
      • 1 rødløg
      • En håndfuld hakket koriander
      • Yoghurt
      • 1 spsk. Gurkemeje
      • Olie til afstegning

FREMGANGSMÅDE

      1. Skyl kartofler og skær dem i både.
      2. Kog kartoflerne i ca. 10 minutter.
      3. Hak rødløg i tern og finhak koriander
      4. Varm olie til stegning i en pande. Der skal være plads til alle kartoflerne.
      5. Hald vandet fra kartoflerne
      6. Hak hvidløg og ingefær fint, og bland alle krydderier med en smule olie så du får en tyk masse. Vend kort på panden så krydderierne bliver ristet af.
      7. Skær tomater i både.
      8. Tilsæt kartofler til panden. Steg i 5 minutter og tilsæt så tomaterne. Steg på middelvarme indtil kartoflerne, tomaterne og krydderier er godt blandet sammen.
      9. Server med yoghurt, og citron.

God fornøjelse

Fra leg til viden

Af Pernille Gani & Amanda Norden Andersson

Frivillige i Aktion Børnehjælp, projektgruppe Children Know Your Rights!

I Gingee, Tamil Nadu, taler børnene om vigtige og alvorlige emner, såsom dengue-udbrud i landsbyen og børn der ikke kommer i skole, mens de i det næste øjeblik er midt i en sjov leg. Det virker måske ikke sammenhængende, men det er det i allerhøjeste grad.

Den sjove leg er nemlig mere end en leg. Den er en nøje udtænkt øvelse, der giver børnene information om børnerettigheder og samtidig træner dem i at italesætte og handle i relation til rettighederne.

En leg kan udforme sig som et teaterstykke, en tegning eller en forhindringsbane, og hver enkelt af legene styrker forskellige aspekter af rettighedsarbejdet med klubbernes medlemmer. Det kan være en øvelse i at sige sin mening eller en øvelse i at stole på hinanden. På den måde giver legen børnene et rum hvor de kan lære at tale om og handle på deres rettigheder.

Udover at være frivillige i Aktion Børnehjælp, er vi begge antropologer. Øvelserne, som vi har udtænkt, er stærkt inspireret af de såkaldte ”PRA-metoder” (fodnote: PRA står for ‘participatory rural appraisal’), der ofte bruges i antropologiske undersøgelser. Metoderne fokuserer på, at få folk til at udtrykke sig på kreative og kropslige måder fremfor gennem skrift og formel tale og understreger også et af principperne inden for antropologien om, at vi lærer mest, når vi ser, smager og mærker det, som vi forsøger at forstå.

De øvelser vi vælger til børnene i børnerettighedsklubberne er skabt ud fra den samme ide og har til formål at få børnene til at interagere med de rettigheder og principper, som de forsøger at lære noget om.

I stedet for at skulle lære børnerettighederne udenad gennem paragraffer og regler, får børnene på denne måde muligheden for at arbejde kropsligt og kreativt. Det gør det nemmere at huske det tunge stof og lader børnene sætte rettighederne ind i en kontekst de kan forstå og som de oplever som meningsfuld.

Participatoriske øvelser giver børnene en stemme

I Indien hvor særligt hierarkier i forhold til alder og køn er stærke, kan det være ekstra svært for børn og unge at råbe deres ældre op når der er noget, der vedrører dem. Første skridt er at gøre børnene og de unge bevidste om, at de har ret til f.eks. skolegang, ikke at arbejde, hvis de er under 14 og ikke at blive gift før de fylder 18 år for kvinder og 21 for mænd. Det er også bydende nødvendigt, at både forældre og lokalsamfund kender til rettigheder og forstår vigtigheden og pointen i at støtte op om dem.

Med aktiviteter, som er inspireret af PRA-metoderne, inddrages børnene og de unge på deres præmisser, når et stort, tungt og til tider meget ømtåligt emne tages op gennem leg, spil og aktiviteter. Når børnene og de unge får lov til at bearbejde viden om børnerettigheder og får mulighed for selv at fortælle deres historie og deres oplevelse af en given situation, får de en stemme.

Når børn kender deres rettigheder

Fra Children Know Your Rights! er der flere eksempler på, at børnene gennem participartoriske øvelser har fået mulighed for at bruge deres stemme. På Aktion Børnehjælps hjemmeside kan du f.eks. se små kortfilm, som er resultatet af en øvelse, der er blevet lavet med børnene. Øvelsen gik ud på, at børnene skulle vælge en børnerettighed og skrive en kort historie om, hvad rettigheden går ud på, hvorfor de synes at netop den er vigtigt og hvad de eventuelt har ’brugt’ rettigheden til. Herigennem får børnene altså mulighed for, med deres egne ord og erfaringer at fortælle andre, hvorfor børnerettigheder er vigtige.

At inddrage børns erfaringer på denne måde er netop væsentligt, hvis vi gerne vil få en forståelse for deres livsverden.

Et bæredygtigt projekt

Children Know Your Rights! er et projekt er et projekt i sin sidste fase. De børn og unge som har været en del af projektet, har nu i næsten tre år leget sig til vigtig viden om børnerettigheder. De har leget sig til erfaring og læring om, hvorfor det er vigtigt, at de er opmærksomme og insisterer på deres ret til f.eks. skolegang, ikke at skulle udføre børnearbejde og ikke at blive gift som barn.

Den langvarige effekt af projektet kendes ikke endnu, men der har allerede været mange flotte eksempler på, at både børn, forældre og lokalsamfund har taget børnerettighederne til sig. Børnene har i flere tilfælde gået forrest i forsøgene på at skabe forandringer i deres liv såvel som i andres. De har været arrangører af en oplysningskampagne om farerne særligt for børn i perioder med Dengue-feber udbrud, brugt højtider til at skabe opmærksomhed omkring børnerettigheder og taget fat i hinanden eller en voksen, hvis de har oplevet, at de selv eller nogen de kender har fået overtrådt deres rettigheder.

Selvom projektet slutter tyder meget på, at fokusset på børnenes inddragelse og læring har skabt grobund for, at de tør og kan bruge deres stemme i fremtiden.

Du kan se flere eksempler på events og historier fra projektet HER