Af Anja Nielsen, programleder 

Mens vi i Danmark er ved at vende tilbage til dagligdagen, er smitten på sit højeste i Indien. Den 16. juli rundede Indien én million registrerede smittede. Knap to uger efter, den 29. juli, er tallet steget til 1,5 millionIndien har pr31. juli registreret 35.747 døde. 

Dags dato er fordoblingsraten på kun 21 dageog Indien har indtaget en trist rekord, som det land med den hurtigste smittespredning i verden. Det betyder, at stigningen i antallet af smittede nu er eksponentiel, og at COVID-19 nu er begyndt at sprede sig til landområderne, hvor den indtil nu har været begrænset. Det betyder også, at udsigterne til at få virussen under kontrol er lange, og mange eksperter frygter, at det først sker ved en vaccine eller flokimmunitet. 

Tiltag rammer de fattige

Med omkring 50.000 nye tilfælde om dagen på landsplan kæmper de indiske delstater for at finde løsninger til at inddæmme og stoppe spredningen lokalt. Udgangsforbud om aftenen og natten, begrænsede åbningstider for fødevarebutikker, aflysning af festivaler, begrænsning af transportmidler samt lukning af delstats- og distriktsgrænser er blot nogle af de forskellige tiltagder indføres i håb om at få bugt med smittespredningen 

De mange tiltag har store konsekvenser for Indiens befolkning. Ikke mindst den fattigste del af befolkningen, herunder de 450 millioner mennesker, der arbejder i den uformelle sektorDe er afhængige af at finde arbejde som daglejeregadesælgere eller lignende for at kunne brødføde deres familier. Størstedelen mistede deres indtægtsgrundlag, da den indiske regering lukkede landet ned i martsog de fortsatte restriktioner begrænser deres mulighed for at tjene penge. Den støtte, de får fra det offentlige, er langt fra nok til at kompensere for tabet, og mange må nøjes med 1-2 måltider om dagen  nu på 5. måned. 

I nogle af de romalandsbyer, vi arbejder ier de ramt ekstra hårdt af coronakrisen. Romaerne er én af Indiens allerfattigste befolkningsgrupper, som i forvejen lever fra dag til dag. De fleste lever af at rejse til de større byer og sælge ting på de store markeder og til festivaler, men med forsamlingsforbuddet og social distancing er mulighederne meget få, og mange er flyttet hjem til landsbyen uden nogen udsigt til arbejde. Det har lagt yderligere pres på familierne, der nu har flere munde at mætteog ingen indtjening. Flere og flere familier sulter og frygter for fremtidenVores samarbejdspartner CECOWOR har mødtes med familierne og fortæller, at flere er begyndt at spise snegle for ikke at sulte. Se videoklip fra vores partner her.

Lokale vagthunde i Sydindien 

Den nuværende situation har sat mange af vores planlagte aktiviteter i Indien på pause. Men arbejdet er ikke stoppet. Sammen med vores samarbejdspartnere arbejder vi i stedet for at finde løsninger på, hvordan vi kan udnytte vores tilstedeværelse til at hjælpe i den nuværende situation.  

Sydindien klæder vores samarbejdspartnere landsbyrådene på, så de kan overvåge, hvorvidt lokalbefolkningen også får den hjælp fra regeringen, som de er blevet lovet, og om den uddeles uden diskrimination. Det gør de blandt andet ved at kontrollere de lokale lærings- og sundhedscentresom står for uddeling af madrationer og daglige middagsmåltider til børn i alderen 0-5 år. Derudover har landsbyrådene sikret, at børnefamilierne i en række landsbyer uden et lærings- og sundhedscenterogså får adgang til madrationerder svarer til det daglige middagsmåltid. 

Vores samarbejdspartner i Orissa udnytter sin lokalradio til at oplyse om COVID-19, og om hvordan man kan bidrage til at mindske smittespredningen. Vores fadderskabspartnere uddeler nødhjælp til de hårdest ramte familier. 

Har du lyst til at støtte en familie med mad, så send et valgfrit beløb via MobilePay til 92188 med teksten MAD. For 30 kroner kan vi give en familie mad til en hel dag. Se flere muligheder for donation her.

 

Af Mathilde Nielsen

Coronakrisen har betydet, at mange danskere er blevet hjemme for at holde sommerferie, og den danske sommer har kvitteret med at være den koldeste i 41 år. Det har fået Aktion Børnehjælps nye programmedarbejder, Mathilde, til at længes efter varmere himmelstrøg. Hun har derfor samlet sin top 10 Bollywood-sange fra Indiens farverige univers. Så læn dig tilbage, og forestil dig at sidde i en rickshaw med den lune vind i håret og sød musik i ørene.

Mera Joota Hai Japani (1955) 

Fra filmen Shree 420. Denne gamle klassiker handler om at være stolt af at være fra Indien. Det kan godt være, at hovedpersonen Raj’s sko er fra Japan, og hans busker er fra England, men hans hjerte banker for Indien. Den ikoniske og patriotiske sang er blevet citeret både direkte og indirekte i flere andre Bollywoodfilm. Se videoen her.

Yeh Dosti (1975) 

Fra filmen Sholay. Dette er sangen, du skal sende til din allerbedste ven. Den handler nemlig om, hvordan de to hovedpersoner spillet af Bollywoodstjernerne, Amitabh Bachchan og Dharmendra, aldrig vil bryde deres helt særlige venskab. Se videoen her.

Tum Ko Dekha Toh Yeh Khayaal Aaya (1982) 

Fra filmen Saath Saath, som betyder “sammen”. Sangens lange titel “Tum kodekha to yeh khayalaaya” betyder ”Da jeg så dig, fik jeg denne tanke” og handler om, hvordan det føles at være forelsket. Den er sunget af Jagjit Singh, der er kendt som en af Indiens største, nyere poeter. Se videoen her.

Zinda Rehti Hain unki mohabbatein (2000)

Fra filmen Mohabbatein. For mig er den her sang indbegrebet af Indien. Alt fra trommerne i introen til koret gennem sangen, sender mig direkte tilbage til mine mange rejser til det farvestrålende land. Denne film blev også startskuddet for samarbejdet mellem de to berømte skuespillere Shah Rukh Khan og Amitabh Bachchan. Se videoen her.

Kabhi khushi kabhie gham (2001) 

Fra filmhittet af sammen navn. Musikken til filmen blev et kæmpe hit og stort set, hvor end du kommer i Indien, vil folk kunne synge med netop denne sang. Filmen fortjener helt sikkert også en anbefaling. Se videoen her.

Aaja Nachle (2007) 

Fra filmen af sammen navn. Navnet betyder noget i stil med “kom og dans”, og det er lige hvad sangen inviterer til. Musikvideoen er af mange blevet omtalt som en af de bedste Bollywood-danse nogensinde. Tag et kig, og vurder selv. Se videoen her.

London Thumakda (2014)

Fra filmen Queen. Jeg går selv til Bollywood dans, og her er sangen London Thumakda et kæmpe hit, så selvfølgelig skal den med på listen. Filmen er også klart værd at se. Den handler om hovedpersonen Rani, der betyder dronning på hindi, som tager til Europa og genfinder sig selv efter sit mislykkede bryllup. Se videoen her.

Gerua (2015) 

Fra filmen Dilwale. Det er nok ikke alle, der vil kunne lide denne sang, men for mig er den indbegrebet af Bollywood. Den storslåede, dramatiske og følelsesladede opsætning, er der bare noget imponerede over. Se videoen her.

Love you Zindagi (2016)

Fra filmen Dear Zindagi. “Liv, jeg elsker dig!” Jeg hører altid den her sang, hvis jeg skal blive i godt humør! Den handler om at invitere alt det gode i livet ind og sige farvel til de negative tanker. Og så er den god at danse til. Se videoen her.

Ghar More Pardesiya (2019)

Fra filmen Kalank. Musikken til denne film er det bedst sælgende i 2019 – og med god grund. Selvom filmen af mange vurderedes til at være et flop på grund af den den uoriginale historie, synes jeg helt sikkert, at musikvideoen er værd at se. I sangen kan man høre referencer til mere traditionel indisk musik. Se videoen her.

Den indiske popkultur er præget af de mere end tusind film, der årligt produceres i Bollywood. Fik du ikke læst vores syv filmanbefalinger? Så kan du læse dem her.

 

Af Sabrina Øster

Blomkål i karry er en frisk og smagfuld ret, der er hurtig og let at lave. For at gøre smagsoplevelsen endnu bedre kan retten med fordel serveres på altanen eller i haven med hjemmelavet, kold Raita i den sene sommeraftensol. 

Ingredienser 

  • 1 blomkålshoved  
  • 2 håndfulde babyspinatblade  
  • 2 dl yoghurt naturel  
  • Saft fra 1 citron  
  • 1 dåse kokosmælk 
  • 1 dåse hakkede tomater  
  • 1,5 dl røde linser 
  • 2 dl grøntsagsbouillon 
  • 2 tsk revet ingefær  
  • 4 fed hvidløg 
  • 1 stort rødløg  
  • 1 tsk stødt gurkemeje  
  • 2 tsk stødt koriander  
  • tsk stødt spidskommen  
  • tsk garam masala  
  • 2 tsk stærk karry  
  • Olivenolie  
  • Salt og peber  

Raita: 

  • ½ dl frisk mynte 
  • ½ agurk  
  • 2 dl græsk yoghurt  
  • 1 tsk salt  
  • 1 tsk stødt spidskommen  

Fremgangsmåde 

På et højt blus varmes krydderierne  en pande i ca. 1 minut. Rør rundt imens. Skru ned for blussetog steg løg og hvidløg i lidt olie indtil løgene er bløde. Tilsæt herefter ingefær, kokosmælk, hakkede tomater, grøntsagsbouillon, røde linser og gurkemeje, og lad det småkoge i 25 minutter. Skær blomkålshovedet i små buketter, og kog dem med i retten de sidste 10 minutter. Når retten er kogt færdig, vendes den i spinatblade og smages til med yoghurt, citronsaft, salt og peberServer i dybe skåle.  

Raita: Blend alle ingredienser til, du opnår den ønskede konsistens. Stil den gerne Raitaen på køl inden servering.  

Velbekomme!  

Hinduismen rummer ikkkun et hav af hellige guder, men også hellige dyrdenne artikel kan du blive klogere på den tilbedte abe, Hulmanaben, og hvorfor den anses som hellig, men også lidt af en plageånd.  

Af Sabrina Øster 

Hanumans abehær

Inden for hinduismen tilbedes Hulmanaberne, da de symboliserer abeguden Hanuman og hans abehær, der, ifølge et gammel sanskrit digt, hjalp med at redde guden Sita fra en ond dæmonkonge. Skaderne, som aberne pådrog sig, ses på deres mørke ansigt, hænder og fødder, der skaber associationer til forbrændinger, som heltedåden medførteHulmanaberne har deres egne templer flere steder i Indien. Her bliver aberne fodret, og da de anses som hellige, kan de gøre lige, hvad der passer dem. 

Ud over historien om Guden Hanuman og hans abehær, er Hulmanaberne også værdsat for deres rolle som sikkerhedsvagterI hovedstaden New Delhi er Hulmanaberne blevet trænet til at skræmme vilde dyr væk, også andre aggressive abearter, der truer indbyggernes sikkerhed. Derfor er Hulmanaberne med til at sørge for ro og orden i mange af Indiens gader.

Fra vagt til plageånd  

De hellige Hulmanaber kan gøre, hvad de vil i gader og templer på baggrund af deres hellige status, der gør dem urørlige. Når aberne agerer sikkerhedsvagter, er urørligheden ikke noget problem, men i flere ørkenområder, hvor Hulmanaberne går på rovstiger frustrationen blandt indbyggerne.  

I udkanten af Tharørkenen bliver beboede områder med jævne mellemrum invaderet af flere tusinde Hulmanaber, der er på jagt efter føde. Invasionen skyldes, at tørken og varmen i Tharørkenen mindsker bestanddelen af insekter og planter, og derfor bliver hver dag en kamp for overlevelse i det golde ørkenlandskab. I takt med at befolkningstallet stiger i ørkenområderne frygter man, at indbyggerne snart vil udryde aberne

Vil du læse mere om hinduismens hellige dyr? Se vores seneste artikel om Indiens, måske helligste dyr af dem alle, koen.  

I landsbyen Gingee i det sydlige Indien var der fokus på børns rettigheder til den årlige prisuddeling – en vigtig begivenhedsom blev arrangeret af Aktion Børnehjælps samarbejdspartner CECOWOR. Prisen skal ikke bare hylde lokale ildsjæle, der gør en stor forskel, men også motivere flere til at komme ind i kampen. 

Af Lisa Beckwith 

Inden store dele af det indiske samfund lukkede ned på grund af COVID-19, nåede vores samarbejdspartner CECOWOR at afholde den årlige prisuddelingsceremoni til ære for børns rettigheder. Børnerettighedsprisen uddeles til 10 personerder gennem flere år har ydet en særlig indsats i lokalområdet for at fremme børns rettigheder og forbedre børn og unges hverdag.  

Mange indiske børn bliver dagligt udsat for rettighedskrænkelser i form af for eksempel børnearbejde, børneægteskab og seksuelt misbrug. Selvom Indien har en omfattende lovgivning, der skal beskytte børns rettigheder, er der i praksis store problemer med at overholde lovene.  

Med projektet Sammenhold om børns rettigheder uddanner Aktion Børnehjælp og vores samarbejdspartnere derfor børn, unge og voksne i, hvilke rettigheder de harsamt hvordan de bedst forholder sig, når de oplever krænkelse af rettighederne.  

Stort fremmøde og mediedækning

Stemningen var god til den årlige prisuddelingsceremoni i byen Gingee. Omkring 800 medlemmer af samfundet var mødt op for at hylde prisvinderneBlandt de fremmødte var også myndigheder, politi, medier og uddannelsespersonale. 

Efter indisk skik blev der budt velkommen med trommer og en danseoptræden, og der blev uddelt flotte trofæer til de 10 vindere, som alle har gjort en bemærkelsesværdig indsats for børns rettigheder. En af vinderne, en lærerinde fra byen Karai, udtaler: 

“Jeg er meget overrasket, og jeg havde overhovedet ikke forventet den her pris. Mange tak for at vælge og ære mig. Mit eneste ønske er, at alle vil lytte til og beskytte børn. Hvis vi alle gør det, bliver der ikke flere overtrædelser af børns rettigheder i Indien.”  

Inspiration for lokalsamfundene 

Mange nyhedsmedier var dukket op for at overvære prisuddelingen, hvilket understregede vigtigheden af det lokale børnerettighedsarbejdeEn embedsmand til prisuddelingen ved navn. Mr. Govindaraj udtaler:   

“Jeg vil bestemt sprede budskabet om børnerettighedsprisen til andre embedsmænd. Det vil helt sikkert motivere dem i arbejdet med at beskytte børns rettigheder. Tak for det fantastiske initiativ”. 

Fremover vil prisuddelingen blive annonceret i nyhedsmedier, så det er muligt at nominere personerder har gjort en særlig indsats. Aktion Børnehjælp og CECOWOR håber, at medieomtalen vil skabe yderligere opmærksomhed omkring børns rettigheder i Indien.

Vil du støtte arbejdet for børns rettigheder i Indien? Se støttemulighederne her.

 

Af Anja Nielsen, programleder 

Mens Danmark lukker mere og mere op, er nedlukningen i Indien blev forlænget til måneden ud, og antallet af smittede er på sit højeste med over 8000 nye registrerede smittede om dagen. 

Den 2. maj blev nedlukningen forlænget for tredje gang. Samtidig blev landet opdelt i zoner: røde zoner, med betydelig risiko for spredning af COVID-19; grønne zoner, med ingen registrerede smittede i tre uger; orange zoner, som ligger imellem de to. Graden af restriktionerne og nedlukningen varierer, alt efter hvilken zone man befinder sig i. Bortset fra børnehjemmet på Indiens sydspids, der befinder sig i en orange zone, befinder alle vores projekter og samarbejdspartnere sig i røde zoner. Her har genåbningen lange og usikre udsigter. 

Usikkerhed skaber frygt 

Vores samarbejdspartner CECOWOR, som arbejder i en af de hårdest ramte stater, fortæller:  

“Antallet af smittede stiger hver dag. Et privat universitet tæt på vores kontor er blevet omdannet til COVID-19-isolationscenter. Næsten alle gader i byen er lukket af, og regeringen er begyndt at lukke af for de omkringliggende landsbyer, så indbyggerne ikke kan forlade dem.”

De høje smittetal, nye restriktioner og usikkerheden omkring fremtiden skaber frygt og angst blandt befolkningen. De afsidesliggende områder er ofte karakteriseret af et utilstrækkeligt sundhedsvæsen, og mange frygterhvad der vil ske, hvis de bliver smittet. 

Mange mistede deres arbejde og indkomst fra den ene dag til den anden, da landet lukkede ned i marts. Hjælpen fra staten har været begrænset og langt fra nok til at kunne brødføde familierne. Mange har solgt eller pantsat alt, hvad de havde af værdi, brugt opsparingen og optaget lån for at kunne brødføde familien. Forlængelse af nedlukningen skaber frygt for, om familien kan overleve krisen. 

Nødhjælp og oplysning 

Sammen med vores samarbejdspartnere i Indien har vi arbejdet på løsninger for at kunne hjælpe de hårdest ramte familier gennem uddeling af nødhjælpspakker med fødevarer og hygiejneartikler samt oplysning om coronavirussen, forholdsregler og retningslinjer. Vores samarbejdspartnere har sideløbende knoklet for at mobilisere ekstra hjælp fra myndighederne, lokale organisationer og private. De har også udnyttet deres status og samarbejde med myndighederne til at advokere på vegne af de udsatte familier under krisen. Landsbykomitéerne etableret under børnerettighedsprojektet har under krisen udnyttet deres viden til at netværke med relevante myndigheder for adgang til madrationer og sanitetsartikler deres landsby. I vores ernærings- og fødevaresikkerhedsprojekt har de nye køkkenhaver betydet alverden for de familier, der trods tab af arbejde og indkomst har haft adgang til friske grøntsager. 

Har du lyst til at støtte en familie med mad, så send et valgfrit beløb til 92188 med teksten MAD. Se flere muligheder for donation her.

 

Sommeren er endelig her, og for mange danskere betyder det en tur til stranden med en god bog i skyggenMåske er det i år, du vælger at dykke ned i noget andet, end du plejer? Vi har samlet en række boganbefalinger af indiske forfatteresom uden tvivl vil give dig nyespændende læseoplevelser og et unikt indblik i det mangfoldige landMange indiske bøger er ikke oversat til dansk, men det er vores anbefalinger heldigvis! 

God læselyst.  

New Delhi-Borås af Per Andersson (2013) 

En sand historie om inderen Pikej, der cyklede fra New Delhi til Sverige for at gense sin tidligere flamme LottaHan tror på, at dette er hans skæbnesom blev forudsagt af stjernerne ved fødslenJagten på kærligheden får ham ud på sit livs rejseder starter på cykel gennem blandt andet Pakistan, Afghanistan og Iran, inden han når frem til Borås i Sverige. Udover at være en smuk fortælling om kærlighed, er det også en historie om den kasteløse Pikej, der mod alle odds kæmper sig op i et samfund, der ikke levner ham mange muligheder. 

‘En hårfin balance’ af Rohinton Mistry (1999) 

Året er 1975Premierministeren Indira Gandhi har erklæret undtagelsestilstand i Indien. På landet opretholdes kastesystemet med ubarmhjertighed, brutalitet og vold. Med håb om en bedre tilværelse søger to skræddere til byen og ender i et arbejdsfællesskab med indehaveren, enken Dina Dalal og en ung studerende. Arbejdsfællesskabet bliver ramme om et umage venskab. Dette er en barsk, men fængslende fortælling om kastesystemet og et land i dyb krise. 

‘Bag det evigt smukke’ af Katherine Boo (2012) 

Asha er dronning af slummen. Abdul lever af at videresælge de riges affald. Begge drømmer de om at få del i Indiens rigdom – og kæmper på hver deres måde for at komme tættere på Mumbais nye, glitrende virkelighed. Asha ønsker magt og indflydelse, koste hvad det vil. Abdul drømmer om en hustru, der kan holde lugten af ham ud. Lugten fra slummen er nemlig ikke let at slippe af med. Dette er en hjertegribende og sand historie om fattigdom, håb og knuste drømme. 

Ministeriet for den ypperste lykke af Arundhati Roy (2018) 

I denne dragendfortælling skildres Indien i en moderne tidsalder gennem en række forskellige karakterer. Vi følger blandt andet den transkønnede Anjum, der blev opdraget som en dreng, men som 15-årig vælger at leve som det modsatte køn. Vi møder også oprørslederen Musa, der kæmper for et frit Kashmir. ‘Ministeriet for den ypperste lykke’ er en grum og farverig fortælling fyldt med smerte, håb og kærlighed. 

Den hvide tiger af Aravind Adiga (2008) 

‘Den hvide tiger’ er en barsk historie om undertrykkelse – og selvundertrykkelse – blandt de laveste i Indiens kastesystemMunna skriver breve til den kinesiske præsident, der skal på statsbesøg i Indien. Hun fortæller præsidenten den rå sandhed om sit hjemlandhvor han ikke skyer nogen midler i sin stræben efter at undslippe den skæbne, han er født til. Trods de alvorlige temaer i bogen er historien fortalt med så meget humor, at tårene triller ned af kinderne. 

Q&A: Drengen der havde svar på alt’ af Vikas Swarup (2005) 

Dette er den fantastiske bog bag filmen Slumdog Millionaire. Ram Mohammed Thomas beskyldes for svindel i en stor tv-quiz, hvor han vinder en milliard Rupees. Ingen tror påat esimpel gadedreng uden uddannelse kan svare rigtigt på alle spørgsmålene uden snyd. Sammen med en advokat gennemgår han spørgsmål for spørgsmål. Hvert spørgsmål danner ramme om en historie fra hans liv, der tilsammen tegner et billede af en omskiftelig, broget og fortumlet tilværelse i det indiske samfund. 

Kan du lide vores anbefalinger? Og mangler du inspiration til, hvad du skal streame? Så læs vores seneste artikel her, hvor vi anbefaler inspirerende og underholdende film fra Indien. 

Af Christine Michelsen

I delstaten Orissa er vi i fuld gang med projektet Familier Bekæmper Fejlernæring, som skal forbedre ernæringstilstanden i 10 landsbyer. Men da den indiske regering i marts indførte lockdown i hele landet, måtte mange af projektets aktiviteter sættes på pause. Det har dog ikke stoppet ildsjælene i vores partnerorganisation ARM, som i stedet fokuserer deres indsats på at oplyse landsbyboerne om, hvordan man bedst begrænser smitten. Metoden? En lokalradio med navnet ‘Radio Smile’.  

Landsbybeboerne må på grund af udgangsforbud ikke forlade deres hjem mere end højst nødvendigt, og det er derfor svært at få adgang til den nødvendige information. Men nu kan de gennem ARM’s radiokanal Radio Smile hver dag få seneste nyt om virussen og regeringens tiltag. Nogle af informationerne bliver endda formidlet gennem musik og digte – noget som spreder glæde blandt lytterne i en svær tid.

For at sikre at ingen landsbyboere går glip af de vigtige oplysninger om virussen og hvilke forholdsregler, man bør tage, besøger ARM også familierne i en dør-til-dør-kampagne og kører rundt til landsbyerne i en vogn med en mikrofon, hvorfra de leverer information, så hele landsbyen kan høre det.  

Større adgang til sæbe 

Som vi ved, er det at vaske hænder grundigt og hyppigt en af de mest effektive måder at begrænse coronasmitten på. Desværre mangler mange af beboerne i projektlandsbyerne viden om basal hygiejne og adgang til sæbe. Derfor har vi sammen med ARM flyttet midler fra projektet til indkøb af sæbe, som ARM nu uddeler til 3.000 familier, så alle kan beskytte sig mod virussen bedst muligt.   

For de landsbyboere, som er med i projektet, har lockdownen også haft alvorlige konsekvenser for muligheden for at brødføde deres familier. Mange arbejder som daglejere uden fast arbejde og lever derfor fra hånden til munden. Andre lever af at sælge afgrøder, som de gror på deres små jordstykker. Alle har de mistet deres indtægtskilder under lockdownen, hvor man kun må tage de mest nødvendige ture ud af huset, og markederne må holde lukket.  

Stadig brug for mad 

Heldigvis har mange af familierne i forbindelse med vores projekt etableret køkkenhaver, hvor de gror forskellige næringsrige grøntsager og på den måde kan sikre god ernæring til hele familien. Disse haver er endnu mere afgørende nu, hvor nogle af familierne kan have svært ved at skaffe mad på andre måder.  

Der er stadig mange familier i Indien uden samme adgang til hjælp til at klare sig gennem nedlukningen. Heldigvis du kan hjælpe! For kun 30 kroner kan du forsøge en familie på seks personer med mad til en hel dag. Send beløbet via MobilePay med teksten ‘MAD’ til 92188. Læs også om vores andre støttemuligheder her.

Vi takker for din hjælp i en særlig svær tid.

 

Af Sabrina Øster

Butter Chicken er en lækker krydret og cremet ret, der er let at lave. Retten kræver lidt forberedelsestid, for jo længere tid kyllingen får lov at ligge i marinaden, des bedre bliver den  

Ingredienser  

  • 500 g kyllingebryst 
  • 120 g naturel yoghurt 
  • spsk chili (kan justeres alt efter den ønskede styrke) 
  • tsks stødt kardemomme 
  • 3 tsks stødt spidskommen 
  • 3 stødte nelliker 
  • tsks garam masala 
  • 3 fed hvidløg, pressede 
  • tsks stødt gurkemeje  
  • spsk revet ingefær 
  • 1 dåse hakkede tomater 
  • 2 skiveskårede løg 
  • ½ dl madfløde (helst en med en lidt højere fedtprocent)  
  • 70 g smør 
  • Salt og peber 
  • 3 dl ris 

Fremgangsmåde 

Skær kyllingekødet i tern, og kom det op i en skål.  

Kom dåsetomater, hvidløg, ingefær, garam masala, gurkemeje, spidskommen, kardemomme, chili, yoghurt og de stødte nelliker i en blender og rør det sammen, til det har en lind konsistens. Hæld det derefter over kyllingekødet, og lad det stå i minimum 1 time – gerne længere.  

Kom smør på en pande og sautér løgene, til de bliver gyldne og bløde. Tilsæt herefter kyllingen, marinaden og madfløden og lad det simre i ca. 40 minutter. Inden retten er færdig, smages den til med salt og peber.  

Server retten med dampende varme ris – velbekomme!  

Af Hanna Fritzon

Inden for hinduismen opfattes de fleste dyr som hellige, da de alle repræsenterer liv. Men der er forskel på, om dyr bliver anset som rene eller urene, og nogle dyrearter anskues tilmed som yderst hellige. En af dem er koen – af mange tilbedt som ”nationens moder”. Den forsyner nemlig den indiske befolkning med mælkeprodukter, brændsel og gødning, og når den entrerer de indiske veje, må øvrige trafikanter affinde sig med, at koen selv bestemmer, hvor den vil gå (eller ligge). Dette er den første artikel i serie indiens hellige dyr.  

En ko er en ko – og så alligevel ikke  

Den indiske ko må ikke dræbes og spises, dog må man gerne konsumere dens mælk – og dén indtages i linde strømme. Med langt over 123 millioner køer er Indien verdens største mælkeproducent.  

Alt ved koen er helligt i Indien. Nogle indere drikker sågar koens urin, da den anses for at være rensende. Inden koen blev fredet, var den et offerdyr i den hinduistiske religion. Sidenhen er den blevet et symbol på det moderlige, frugtbare og kvindelige og med denne udvikling altså fredet. Flere delstater har endda ministerier for køer, som arbejder for, at koen får status som ”nationens moder”. 

Livstidsfængsel for slagtning  

For mange indere er dét at slagte en hellig ko på linje med at dræbe sin egen mor. Derfor vanker der strenge straffe til den person, der udfører denne grumme handling. I den indiske delstat Guajarat passer man ekstra godt på køerne. Slagter man en ko her, risikerer man at blive idømt fængsel på livstid.  

No-kill-politikken betyder naturligvis også, at antallet af køer er støt stigende. Og køer der ikke længere giver mælk, er dyre at holde for fattige bønder. Måden mange kommer omkring det på er ved at sætte køerne fri til at klare sig selv. For at hjælpe de mange hjemløse køer, har myndighederne nogle steder oprettet gaushalassom er tilflugtssteder for køer, der trænger til mad og ly. 

Møg til jord giver godt på bord 

Men det er ikke kun mælken, der er værdifuld. Kokasserne, der efterlades på vejene, er det også. En ko producerer flere tons komøg om året. Det er rigeligt med møg der, udover at bruges som brændsel, kan give god organisk gødning til bøndernes jord.  

De mange ernæringshaver, som Aktion Børnehjælp har iværksat gennem projektet Familier bekæmper fejlernæring, gør kun brug af organisk gødning. Projektet handler om at lære fattige landsbybeboere at så grøntsager alle de steder, hvor der er jord at dyrke i tilknytning til hjemmet. Er der ingen jord at tilgå, sås der i plantesække. Kunstig gødning og pesticider er dyrt, og ved at gøde økologisk får familierne udbytte af et stykke jord, de ikke udnyttede før, samtidig med at den mad der bliver produceret er billigere og sundere. Det er ”win win” på alle fronter.  

Læs om projektet Familier bekæmper fejlernæring.