Skab en tryg barndom

Fadderskab, Fadderskabsinstitution, børn, fremtid, uddannelse, støt

Fadderskabsinstitutionen Shanti Bhavan

Mens vi i Danmark ser frem til sommerferien, er det tid til at starte et nyt skoleår i Indien. Alle de mange håbefulde børn og unge hos vores indiske samarbejdspartnere, både på børnehjem og skoler glæder sig til at komme i gang. Et nyt skoleår giver anledning til at kigge på det, der er gået og fra vores samarbejdspartner Shanti Bhavan har vi for nyligt fået en dejlig meddelelse.

19 unge mænd og kvinder har afsluttet deres grundskole med rigtig gode karakterer og de er nu klar til at gå videre. Vi håber at mange af dem vil følge i fodsporene på tidligere fadderskabsbørn, der har fortsat deres uddannelse på universitetet og andre steder og i dag har forskellige gode stillinger – lige fra revisor til fotograf!

Hos Shanti Bhavan bliver børnene undervist i både de ordinære fag, men der lægges også vægt på, at de lærer andre færdigheder og udvikler deres kompetencer. Der undervises i tilberedning af sund og nærende kost samt i hvordan man skaber gode sundheds- og hygiejnerutiner. Børnene tegner og maler og deres udvikling stimuleres derved både motorisk og psykisk. Et par gange årligt tager hele børnehjemmet på ekskursion, hvor børnene leger og hygger sig, og på busturene bliver der sunget alverdens sange.

Det er takket være fadderne, at børnene hos Shanti Bhavan får en god uddannelse, vil du også støtte et barn med en god uddannelse og en tryg barndom?

Bliv fadder her – det virker!❤

Workshop om madgrupper

Ris, Indien, Aktion Børnehjælp ARM, næring, Fødevarer, projekt, spise varieret

Familier bekæmper fejlernæring holder workshops i Orissa

Landsbybeboerne, der er del af projektet ”Familier Bekæmper Fejlernæring” i delstaten Orissa skal deltage i en række workshops, med temaer som årsager til underernæring, fødevarekategorier, og bedre udnyttelse af deres landbrug. Det er vigtigt for projektets succes at landsbybeboerne forstår, at ernæring er det vigtigste underliggende tema igennem hele forløbet. Lad os kigge nærmere på et tema:

Madpyramiden skal inkluderes

Deltagerne vil få mulighed for at arbejde med tre fødevaregrupper og vigtigheden af at alle tre grupper inkluderes i de daglige måltider. En facilititor fra den lokale partner Alternative for Rural Movement (ARM) skal sammen med landsbyboerne skabe et fælles vidensgrundlag om de tre madgrupper, og hvad de indeholder. Det er det, som vi mere normalt kender som madpyramiden.

  • body builder food, som er den kategori, vi på dansk kender som proteinrig mad. Denne gruppe inkluderer bl.a. æg, kød og mælk, og som man oftes vil se som det øverste lag i madpyramiden.
  • protective food. Denne kategori er den, som er rig på vitaminer og mineraler, a. frugt og grøntsager, og fylder det meste af det midterste lag i madpyramiden.
  • energy food. Her bliver der ment mad rig på kulhydrater og fedt, som for eksempel brød og kartofler, som vi ser på det nederste lag i pyramiden.

Grundlæggende viden om hvordan fødevarer giver kroppen energi til bevægelse, til at tænke og arbejde er vigtige elementer i workshoppen. Derudover skal der formidles om fødevarerne vigtige stoffer, der holder vores kroppe stærke og sunde, samt hjælper med at øge vores immunforsvar og beskytte mod infektioner.

 

          dreng, skoledreng, Protein, variete, aktion børnehjælp, ARM, ernæring, fødevarer, projekt          Korn, sække, marked, energi, aktion børnehjælp, ARM, ernæring, fødevarer, projekt

Lære ved at gøre

Hvert gruppemedlem medbringer til workshoppen en råvare fra deres hjem, som de lægger i en samlet bunke.
Der vil herefter blive tegnet tre firk
anter på jorden, som symboliserer de tre madgrupper. Så bliver deltagerne bedt om, en ad gangen, at tage en madvare og lægge den i den firkant, de tror er den rigtige. Gruppen skal så diskutere valget, så de tilsammen når en fælles viden og sådan bliver det ved indtil, der ikke er flere madvarer tilbage i bunken. Landsbybeboerne vil undervejs få feedback på, om de har lagt råvarerne i de rigtige kategorier og lærer om næringsindhold i de forskellige madvarer. Deltagerne vil herefter blive bedt om at tænke på andre fødevarer, der ikke er bragt / og / eller er tilgængelige i andre årstider, og så skrive dem ned og lægge dem i den relevante madgruppes felt.

Alle familiemedlemmer skal spise varieret

Landsbyboerne vil diskutere vigtigheden af at inkludere alle tre madgrupper i alle familiemedlemmers måltider. Børnene skal også bespises med ’body builder food’ såsom animalske fødevarer f.eks. kød, kylling, fisk og mælk, når de er tilgængelige, da disse er en vigtig proteinkilde for at barnet kan vokse sig sundt og stærkt. Det er vigtigt, at landsbyernes gravide kvinder ligeledes får en nærende kost med større mængder jern og kalcium, så de kan blive mere modstandsdygtige overfor sygdomme.

Workshoppen afsluttes med en kort opsummering af de vigtigste punkter, der er blevet gennemgået. Deltagerne kan nu gå hjem og gøre deres bedste for at inkorporere de tre fødevarekategorier i deres daglige indtag og hverdag.

Der er 17 workshops på dagsordnen, og der er mange ting, der skal bearbejdes og læres, så følg endelig med i vores spændende udvikling i ”Familier Bekæmper Fejlernæring”.

Af Vanessa Raben Alberg 

Opskrift, Manu Sareen, Divya Das, vores indiske køkken, indisk på dansk, karry, grøntsager, nærende mad

Som du kan læse i “Tæt på Familier Bekæmper Fejlernæring”-artiklen Workshop om madgrupper, er et af de vigtigste temaer i projektet ernæring.

Det er vigtig at spise varieret og inddrage alle madgrupper i sine måltid. Det ved en af vores ambassadører, nemlig Manu Sareen. Han sørger for, at hans familie får næringsrige måltider – og så er de endda vegetariske!

”Nærende kost er afgørende for både udviklingen af din krop og dit sind og jeg sørger efter bedste evne for, at mine børn spiser varieret og næringsrigt – og indisk selvfølgelig!”

Her får du et eksempel på et af måltiderne Manu serverer 

Opskrift, Manu Sareen, Divya Das, vores indiske køkken, indisk på dansk, karry, grøntsager, nærende mad

Curryretten kan nydes med ris eller naanbrød til! 

Du kan finde endnu flere lækre, indiske opskrifter i  kogebogen “Vores indiske køkken – spis indisk på dansk”, som Manu Sareen, sammen med tv-vært Divya Das, har udgivet. 

God fornøjelse og velbekomme!

 

 

Postkort fra Sajan

Hvordan er det egentlig gået nogle af de børn, der har været en del af Aktion Børnehjælps fadderskabsprogram? Vi har fået kontakt til nogle af dem gennem en af vores partnere, Asha Nivas, i Tamil Nadu, Indien. Læs med her.

Aktion Børnehjælp samarbejder med 7 forskellige fadderskabsorganisationer i Tamil Nadu. Til at administrere de mange fadderskaber, sidder en række frivillig ildsjæle. De sørger blandt andet for, at holde kontakten med organisation og at fadderbørnenes tegninger og breve bliver sendt til fadderne. I videoen her , som vi bragte i december 2017, kan du møde Torben Ibsen, der er fadderskabsadministrator.

postkort fra saachi

Dette var blot to af de solstråle historier vi modtager fra nuværende og tidligere fadderbørn. Aktion Børnehjælp har flere forskellige typer fadderskaber, så du kan finde lige den type der passer dig. Du læse mere og selv bliver fadder her

I begge postkort er hilsenerne frit oversat og der bruges dæknavne.

 

ABV

Som medlem af Foreningen Aktion Børnehjælps Venner, støtter du Aktion Børnehjælps projekter og arbejde for børns rettigheder til sundhed og uddannelse.

Du kan læse meget mere om Aktion Børnehjælps venner her

afhentninger af dyner

Tilbage i 2014 fik en gruppe frivillige en god ide og startede et samarbejde mellem Aktion Børnehjælp og DIS, Study Abroad in Scandinavia.

Samarbejdet gik ud på at modtage aflagte dyner og puder efter at amerikanske udvekslingsstuderende under DIS’ program har brugt dem i 4 mdr. Dynerne blev i starten promoveret og solgt direkte fra en port i Københavns indre by, men siden hen er salg af dyner og puder sket fra Aktion Børnehjælps lille kontor i Vermundsgade på Østerbro.

Fra glade kunder forlyder det, at dynerne er blevet brugt til isolering af en campingvogn, til at ekvipere 60 overnattende bryllypsgæster og til kreative design og kombinationer med andre tekstiler. For Aktion Børnehjælp har de mange formål betydet, at vi alt har indsamlet 22.760 DKK. Det svarer til at 13 udsatte børn i Indien har fået støtte til uddannelse og sundhed.

Aktion dynehjælp

Marina og Jan fra Kirkens Korshær

Siden 2017 har det været særlig svært at få afsat dynerne og derfor besluttede AB at dynerne skulle gavne nogle af de mange hjemløse og udsatte borgere i Danmark. Vi kontaktede derfor både Grace (Blå Kors) og Kirkens Korshær for at høre om de kunne bruge de uvaskede dyner. Grace hentede et mindre antal til deres arbejde med hjemløse og Kirkens Korshær sendte Marina og Jan i en stor lastbil.

På en råkold forårsdag i marts 2018 tømte Marina og Jan lageret af brugte dyner og kørte dem til Kirkens Korshærs vaskeri.

“For Aktion Børnehjælp er det vigtigt at der er sammenhæng mellem den frivillige indsats i Aktion Dyne og de midler dynerne genererer, og vi er derfor taknemmelige både for den store indsats som alle de frivillige har ydet, og for at dynerne nu også kan gøre gavn for udsatte i Danmark”, siger formand Rune Christoffer Dragsdahl.

Nåede du ikke at støtte via de brugte dyner, så kan du i stedet støtte med 30 kr. om måneden 

mor og barn

I landsbyerne hos det oprindelige folk fra delstaten Andrah Pradesh, er der store sundhedsproblemer. Fejlernæring blandt nyfødte og børn under 5 år er et udbredt problem, som har stor indflydelse på børnenes mentale og fysiske udvikling. Fejlernæring blandt børnene starter allerede under graviditeten, da de fleste mødre lider af anæmi (blodmangel). Mødrenes anæmiske tilstand påvirker ikke alene deres eget helbred, men også fostrets, samt muligheden for at producere nok mælk til amning. For at komme nogle af disse problemer til livs realiserer vi, i samarbejde med vores partner Socio-Economic Educational Development Society (SEEDS), projektet ’Sundhed og Læring’ i syv landsbyer.

Graviditets- og efterfødselspleje
I projektet udføres der jævnlige sundhedstjek af børn og mødre, der rådgives om medicin, og sundhedshjælpere opkvalificeres  for at sikre, at børn og deres mødre er raske og får en sund kost.

Sita på 25 år er glad for at være en del af projektets ernæringsprogram. Hendes første barn var sundt og raskt ved fødslen, men blev i tiden efter fejlernæret på grund af mangel på brystmælk. Sita har nu fået sit andet barn, og hun får jævnligt vedledning af projektets sundhedshjælpere i forhold til barnets fysiske og mentale udvikling. Sita ammer stadig, og barnet har det godt.

Ramlaxmi bliver også holdt under opsyn og vejledt af projektets sundhedskoordinator. Hun blev som 19-årig gravid med sit første barn. Det var ikke planlagt, og hun kendte ikke de konsekvenser, det førte med sig at være gravid i så ung en alder. Under graviditeten havde hun problemer med sin vægt, og barnet blev født alt for tidligt. Ramlaxmi er i dag 22 år, og gravid i 7. måned med sit andet barn. Sundhedskoordinatoren følger hendes graviditet, og både Ramlaxmi og barnet er raske.

Poorna

Poorna vaccinerer småbørn i en af landsbyerne

Oplysning omkring folsyre
Poorna er sundhedskoordinator hos SEEDS. Hun deltager aktivt i regeringens sundhedsarrangementer. Hun ledsager lærere og sundhedshjælpere under deres faste besøg rundt i landsbyerne for at opfordre børn til at gå i skole. Samtidig benytter hun lejligheden til at oplyse mødre om fordelene ved at tage folsyre under graviditeten. Poorna tager også til andre nærliggende landsbyer for at udføre sundhedstjek og overvåge gravide og ammende mødres ernæring og vækst.

Køkkenhaver forbedrer ernæring
Som en del af projektet opfordres forældre også til at lave køkkenhaver. Easwar Reddys forældre deltog i et forældremøde på skolen, hvor det kom frem, at familien har et stort område bag deres hus, som ikke bliver brugt til noget. SEEDS opfordrede derfor familien Reddy til at dyrke deres baghave, og nogle måneder senere gav haven et flot udbytte. Familien har nu set fordelene ved at dyrke jorden, og de er blevet et forbillede for andre familier i området. Baghaven er synlig for de omkringliggende huse – derfor håber SEEDS, at det kan inspirere andre til også at lave en køkkenhave.

brønd

I november 2017 var Mette Olsen (vikar for Aktion Børnehjælps programleder) sammen med praktikanten Pernille Mogensen på besøg i landsbyen Kenduadia, der ligger i den indiske delstat Orissa. Projektet Sanitet og Sundhed som udføres i samarbejde med den lokale organisation Alternative for Rural Movement (ARM), går ud på at give landsbyer adgang til toiletter samt at motivere landbyboerne til at bruge toiletterne. Læs om vores spændende besøg i landsbyen her.

Mødet med lokale ildsjæle
Sammen med repræsentanter fra ARM tog vi ud til Kenduadia. Vi blev budt velkommen af mange af landsbyens folk og den demokratisk valgte sanitetskomite. Sanitetskomiteen har til opgave at sprede viden om bakteriespredning og sygdomme, som følge af dårlige sanitære forhold, mangel på hygiejne og beskidt drikkevand. Derudover støtter sanitetskomiteen landsbyboerne i at få adgang til byggematerialer og advokerer samtidigt stærkt for retten til ordentlige sanitære forhold overfor de lokale myndigheder. Komiteens medlemmer har bevist stor handlekraft og høj motivation. Vi mærkede tydeligt, hvor stolte og glade de er for de forandringer, de har været med til at skabe for landsbyen og dens beboere.

Det er hovedsageligt landsbyen selv der skaber forandringerne, mens ARM og Aktion Børnehjælp primært støtter komiteen i dens arbejde, faciliterer undervisning og producerer materialer om sanitet.

Flotte resultater
Og der er allerede skabt flotte resultater! Før projektet startede, havde under 15% af husholdningerne i Kenduadia adgang til toilet. På et år, har hele 88 % fået

toilet

                            Sådan kan et toilet også se ud

adgang til toilet. Der har ikke været tradition for at benytte selv de få toiletter der var. I stedet blev toiletskure brugt som redskabsskure eller til anden opbevaring. Nu hvor sanitetskomiteen har udbredt kendskabet til de sundhedsmæssige konsekvenser af at besørge i det fri, benytter landsbybeboerne toiletterne i stedet for at gå i marken. Der er sket en markant adfærdsændring på meget kort tid – sammen har beboerne i Kenduadia brudt med en lang og usund tradition!

Lokal begejstring
Under besøget talte vi med beboerne i Kenduadia om fordelene ved nu at have adgang til toilet ved deres hus. De fortalte blandt andet, at det nu er mere sikkert for kvinderne, som før var særlig udsatte, når de gik ud i marken. Forældre behøver heller ikke længere at være bekymrede for deres børn, når de skal på toilettet. Før i tiden var det et reelt problem for kvinder og børn at gå alene ud i marken, da der var risiko for overgreb. En anden risiko – for alle – var at møde giftige slanger.

Beboerne fortalte os også, at de har bemærket, at der nu er færre fluer i landsbyen, og at der ikke lugter dårligt udenfor, fordi der ikke længere ligger afføring rundt omkring. Alle disse fordele troede beboerne i Kenduadia ikke selv på, inden projektet startede. De – og vi – er meget positive over for de forandringer, der allerede er skabt.

På rette vej, men ikke i mål – endnu
Et af de emner der er blevet drøftet og fortsat behandles er antallet af sygedage per person. Dog var der ingen i Kenduadia der nævnte, at de havde oplevet at have færre sygedage i løbet af det sidste år. Det kan skyldes at følgesygdommene af dårlige hygiejneforhold skal behandles særskilt og at en ændret og sundere adfærd ikke i sig selv eliminerer smitsomme og vandbårne sygdomme. Det er imidlertid et mål for Aktion Børnehjælp, at projektet skal hjælpe de fattige landsbyboere til en bedre sundhedstilstand og færre udgifter til medicin. Vi vurderer, at beboerne i Kenduadia stadig har til gode at opleve alle fordelene ved toiletterne og adfærdsændringerne. Derudover er vi også realistiske omkring, at et toilet i sig selv ikke nødvendigvis er nok til at ændre den generelle sundhedstilstand. Her spiller andre ting også en væsentlig rolle, fx håndhygiejne, rent drikkevand, god hygiejne i forbindelse med madlavningen og arbejdet med husdyr mm. Men toiletter og oplysning er et godt skridt på vejen!

Vi glæder os til at følge udviklingen og vejen mod en bedre sundhedstilstand. Glæder du dig også? Så del artiklen, så endnu flere kan glæde sig.

I Grenaa og i Gingee

aktionboernehjaelp støt indien uddannelse rettigheder Interesserede børn Interesserede børn, deler deres viden, smiler

Uanset om man er født i Gingee i Sydindien eller Grenaa på Jyllands næsetip, har alle børn samme rettigheder. Sådan har det officielt været siden 20. November 1989, hvor De Forenede Nationers generalforsamling vedtog ’FN’s konvention om barnets rettigheder: Børnekonventionen’.

I projektet ”Børn, kend jeres rettigheder” arbejder vores partner CECOWOR blandt andet med at fremme kendskabet samt overholdelsen af børns rettigheder.
Et af virkemidlerne er at skabe børnevenlige skoler. Men hvad vil det egentlig sige?

Hvad vil det sige, at en skole er ’børnevenlig’?
En børnevenlig skole bygger på FN’s børnekonvention og indebærer at:
✓ Et hvert barns rettigheder beskyttes
Ingen former for hverken psykisk eller fysisk vold eller misbrug
Ingen diskrimination på baggrund af hverken kaste, religion eller køn
Undervisning målrettet børn

Som udgangspunkt, handler det om, at skabe et trygt skolemiljø, hvor børnene ikke straffes eller udstilles, og hvor alle elever er inkluderet.
Faktisk adskiller punkterne sig ikke særlig meget fra nogle af den danske folkeskoles modeller. For eksempel ’det inkluderende læringsmiljø’. Her er der ligeledes fokus på, at skabe et miljø, der tilbyder tryghed, bekræftelse og fællesskabsfølelse.
CECOWOR arbejde på, at få skolerne til at løfte det ansvar de bærer, men også på at motivere børnene til selv at kræve deres rettigheder.

En tryg barndom, hvor uddannelse og sundhed er sikret, har man altså ret til uanset om man hedder Lakshmi eller Laura, Andreas eller Anand.

For 30 kr. Om måneden, kan du støtte arbejdet med at sikre indiske børns rettigheder. Se mere her

Faddere på SU

aktionboernehjaelp rettigheder uddannelse indien 2016 CECOWOR, Gingee

I Danmark har alle ret til gratis skolegang – ja, vi får endda penge for at studere på videregående uddannelser i form af SU. Det kan være svært at forestille sig, ikke at have gået i folkeskole, men det er virkeligheden for mange indiske børn. Der kan være mange forskellige årsager til, hvorfor et barn ikke går i skole – ofte er det af økonomiske årsager.

Jeg har flere gange tænkt på at blive fadder for et barn, der har brug for støtte til uddannelse og sundhed. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg aldrig har fået tilmeldt mig et fadderskabsprogram. Der er jo så mange bud. Måske er det prisen? Eller måske er det mere tanken om, at min støtte hjælper ét barn og ikke flere? Jeg er ikke sikker, men da jeg startede som praktikant ved Aktion Børnehjælp i februar 2018, besluttede jeg mig for, at nu skulle det være!

Hver gang jeg har overvejet at blive fadder, har jeg tænkt, at det ville være dejligt at dele fadderskabet med nogen. Så har man dét at samles og glædes over. Jeg ringede til min veninde Julie, som jeg har lært at kende gennem min uddannelse. Vi deler en forkærlighed for alt, hvad der har med Indien at gøre, lige fra chai (indisk te) til Bollywoodfilm (indiens svar på Hollywood). Vi har begge rejst meget i Indien og har både set landets smukke og mere dystre sider.

”Det lyder spændende” svarede Julie, da jeg spurgte, om hun ville være fadder med mig.
Jeg fortalte Julie om de forskellige fadderskaber Aktion Børnehjælp tilbyder og vi blev hurtigt enige om, at dele et gruppefadderskab.

”Jeg synes, at det er et godt fadderskabsprogram, hvor vi som faddere kan glæde os til opdateringer om børnene. Lad os gøre det!” sagde Julie.

Det er kun den ene af os, der kan være tilmeldt, men betalingen fungerer nemt, med at den ene af os er bare sørger for en fast overførsel til den anden, så det er ikke noget problem.

Skulle der være nogen problemer, så svarer prisen jo ca. til en kop kaffe og en croissant på en hver kaffebar, så den ene kan jo bare give kaffe og kaffe på vores yndlingscafé en gang om måneden” tilføjede jeg grinende.  
Det er en super god måde, at hjælpe på, når der ikke står så mange penge på kontoen.

Så let kan det gøres, også selvom man er på SU!
Vi glæder os til at læse den første opdatering fra børnene, sammen over en kop kaffe.