Indisk kartoffelsalat

aktion Børnehjælp indien opskrift kartoffelsalat

 

 

 

 

 

 

 

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Er du løbet tør for idéer til aftensmaden i dag? Skift den klassiske kartoffelsalat ud med denne indiske version. Spis de lune kartofler til kød og grøntsager fra grillen, eller lad dem køle ned, da retten sagtens også kan – og traditionelt set – nydes kold. Retten tager blot 15-20 minutter at lave, og er let da vi undlader mayonnaisen. 

 

Ingredienser:

  • 1 kg kartoffler
  • 1 tsk sennepsfrø
  • 2 tsk gurgemejepulver
  • 2 tsk spidskommen
  • 1 Rødløg
  • 1 Hvidløg
  • Olivenolie til stegning
  • Forårsløg
  • Friske ærter
  • Koriander eller persille

 

Fremgangsmåde:

  1. Kog kartoflerne i ca. 12 minutter, tilsæt salt og lad dem hvile.
  2. Rist krydderierne på panden – eventuelt i en wok
  3. Tilsæt olie og brun løgene
  4. Rens og klargør forårsløg og hak persille eller koriander
  5. Skær kartoflerne i både og tilsæt dem i wokken
  6. Lad kartoflerne stege i krydderiblandingen
  7. Server kartoflerne på et fad toppet med forårsløg, koriander eller persille og friske ærter

 

Velbekomme!

Alle skal lære at læse og skrive

Aktion Børnehjælp børn skole

 

 

 

 

 

 

 

Therese Boje Mortensen

Den 8. september er det International Literacy Day. En dag der understreger vigtigheden af at lære at læse og skrive, og hvordan det påvirker både det enkelte mennesker og samfundet på positiv vis. Det er en dag, hvor vi i vesten kan fejre vores skolesystem og måske vende blikket mod de steder, hvor det stadig ikke er en selvfølge at alle får muligheden for at lære at læse og skrive.

 

Alfabetisme og børns rettigheder

Da jeg var i Indien tidligere i år, spurgte jeg en række NGO-ansatte hvorfor nogle forældre overtræder deres børns rettigheder. Et gennemgående svar var, at forældrene ikke er literate – det vil sige, at de ikke kan læse og skrive. Med dette mener NGO-arbejderne ikke at forældre som er analfabeter ikke er i stand til at tage fornuftige beslutninger på deres børns vegne. Nej, i stedet vil de gerne fremhæve, at dét at være literate ikke bare er kapaciteten til at læse og skrive, men adgangsbilletten til det meste af verden: til mange former for viden, til arbejde, til indkomst. Uden denne adgangsbillet er forældre ofte nødsagede til at sende deres børn i arbejde og droppe skolegangen.

 

Aktion Børnehjælp skole børn

 

 

 

 

 

 

 

At kunne læse og skrive er fundamentet for et barns videre uddannelse. Alfabetisme giver frihed til børn og unge til at kunne vælge deres livsvej. Hvert tiende år udfører Indien en folketælling, hvori landets alfabetisme bliver registreret. Den seneste folketælling fra 2011 viser, at 73 % af Indiens befolkning kunne læse og skrive. Deler man statistikken op i køn, lærer man at kun 64,6 % af kvinder kunne læse og skrive i 2011. Der er heldigvis ingen tvivl om, at statistikken vil se anderledes ud ved næste folketælling i 2021. For eksempel har Indien nu gjort det til en basal rettighed og pligt for alle børn mellem 6 og 14 år at gå i skole.

Vores projekt ”Sammenhold om Børns Rettigheder” har stærkt fokus på oplysning om børns rettigheder, både til dem der kan læse og skrive, og dem der ikke kan. Ved at oplyse forældre, lokalsamfund og myndigheder om vigtigheden af retten til uddannelse, kan vi sikre, at næste generation er literate. Og så vil de have mulighed for at sikre deres egne børns rettigheder.

Aktion Børnehjælp Ganesh Chaturthi Festival

 

 

 

 

 

 

 

Af Malene Helledie

En elefants hoved hvor øjne og kinder stråler af farverig makeup ovenpå en mandekrop med fire arme – den skikkelse er både eventyrlig og genkendelig for de fleste. Det er den hinduistiske gud Ganesh, som hvert år bliver hyldet med en 10 dages festival verden over. Han er søn af Shiva og Parvati, og han er guden for visdom, velstand og lykke, og ham der kan fjerne al ulykke.
På en rejse til Indien vil du kunne finde den karakteristiske figur af guden alle steder, lige fra i templerne, på gadehjørnerne, som en del af hjemmealtre og i butiksvinduerne.

 

En gud der omfavner mange

Ganesh er en af de mest populære guder blandt hinduer og formentlig en af de mest opsigtsvækkende med dens farverige og finurlige fremtræden – derfor er den også blevet taget til sig af populærkulturen rundt om i verden som en flot artefakt.

I hænderne har Ganesh tre forskellige symboler, der har stor betydningen for de tilbedende. Han bærer et tov, der siges at kunne trække den bedenes bevidsthed til sig og berige den. I den anden hånd bærer han en kniv, der siges at kunne skære alt uheld og ulykke væk. I den tredje hånd har han en dessert, der symboliserer at han bringer alt det gode til folket. Den sidste hånd strækker han frem for sig for at hjælpe og beskytte tilbederne.

Der følger mange interessante historier med de hinduistiske guder. Historien om hvordan Ganesh blev født er der flere versioner af, men den mest populære lyder sådan her: Da guden Parvati var i bad skabte hun en tjener til at holde vagt ved hendes dør. Da Parvati’s mand Shiva kom hjem til hende, kommer de to mænd op at slås og Shiva hugger hovedet af Ganesh. Parvati er ulykkelig, og hun får Shiva til at drage ud for at finde et nyt hoved for at vække tjeneren til live. Han vender tilbage fra en tur i junglen med et elefanthoved, og dermed blev Ganesh’s finurlige skikkelse skabt, og fremover omtales han som parrets søn.

 

Aktion Børnehjælp Ganesh Chaturthi Festival

 

Fest i gaderne

Festivalen hedder Ganesh Chaturthi og har flere faser og mange regler, der hver bliver udført med den største intensitet og omhyggelighed. Den velkendte figur af Ganesh bliver bygget i mange forskellige versioner, der vil male bybilledet og hjemmene i intense farver de næste mange dage. Du kan se flere meter høje Ganesh figurer, og under hele festivalen vil du kunne høre at der synges, eller chantes, livligt for at tilbede ham.

For at sætte festivalen i gang skal der gøres rent derhjemme, så du viser sig fra din bedste side og hjemmealtret med Ganesh figurer og røgelse skinner. Derefter skal du faste om dagen, og om aftenen spiser man på traditionel vis den søde ret ’Modak’, vegetarisk mad, og selvom det er en festlig anledning må der ikke indtages alkohol.

 

Den største begivenhed finder sted på den tolvte dag af festivalen. Her bæres Ganesh figurer i alle afskygninger i et optog ned til den nærmeste flod. De tilbedende bærer figurerne helt ud i vandet og ser på, mens den farverige Ganesh synker og elefanthovedet forsvinder fra overfladen. Ifølge religionen trækker Ganesh alt det onde, uheld og ulykke med sig ned i dybet, og festivalens mission er dermed veludført.

 

Aktion Børnehjælp Ganesh Chatirthi Festival

 

Aktion Børnehjælp Savitribai Phule

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

I september fejres ’lærerens dag’ d. 5 af Indiens børn og voksne, og herudover markeres den internationale dag for læse- og skrivefærdigheder d. 8 over hele verden. Af den årsag dykker vi ned i Indiens kamp for mere tilgængelig skolegang, og kigger på en af dets vigtigste tidlige stemmer.

 

Indiens uddannelsessystem 

Igennem tiden er det indiske skolesystem, som et af verdens allerstørste, blevet undersøgt og reflekteret på fra alsidige perspektiver. Uddannelse, særligt inkluderende uddannelse, forbliver et af hovedområderne for Indiens regering, men på trods af det, er der langt mellem politik og handling. For mange, som i de fleste lande, er uddannelse et kerneområde i den indiske kultur og hverdag. Mange priser sig lykkelig og heldig over at have muligheden for at gå i skole imens andre betragter deres manglende uddannelse som en bekymring eller en barriere. I Indien anses uddannelse som et privilegie og ofte forventes det at ens skolegang er første prioritet. Dog er der mange andre, som bliver frarøvet deres skolegang, fordi deres tilstedeværelse er for besværlig af årsager såsom transport, eller de tvinges i arbejde fremfor skole af familien. Siden august 2019 har uddannelse for børn mellem 6-14 år været gratis og obligatorisk. Alligevel, er der mange piger, som ikke går i skole af religiøse årsager eller et kulturelt pres. Især efter primary school (6-14 år) er der mange piger, som ikke fortsætter i skolen. Ifølge en NCPCR-rapport er 39,4% af unge indiske piger i alderen 15-18 ikke indskrevet i en uddannelsesinstitution. 

 

Indiens første kvindelige underviser 

En af de personer, som har haft størst betydning for Indiens uddannelsessystem, er Savitribai PhulePhule, som er født i 1831, er i dag hædret som “moderen af moderne uddannelse” af den indiske befolkning. Dette er grundet hendes aktive kamp for fair behandling af kvinders rettigheder; særligt indenfor uddannelse under det britisk herredømme. Sammen med hende mand, som lærte hende at læse og skrive, anses hun for at være frontfigur i en social bevægelse, der arbejdede imod diskrimination baseret på kaste og køn indenfor uddannelsessystemet i Indien. Med hendes beslutsomhed og vilje til at ændre kvindernes forhold i landet, åbnede hun i Pune i 1848 en pigeskole sammen med hendes mand, og regnes i dag for at være Indiens første kvindelige underviser. Hendes ambitioner og kulturelt usædvanlige tilgang skabte raseri og uforståelighed på tværs af samfundet. På trods af massiv modvind fik hun ros af resultaterne fra hendes handlinger af den britiske regering. I dagens Indien anses Phule ikke kun for at være Indiens første kvindelige lærer, men er også blevet kaldt for et “moderne feministisk ikon’. Hendes engagement var enestående i samtidens 19ende århundrede, idet hun var den første kvindelige leder af en social bevægelse, der koblede kaste, patriarkat og uddannelse sammen. 

 

Uddannelse – at kræve sin ret 

Uddannelse er en fundamental og ubestridelig rettighed for hvert et barn på trods af religion, social status, køn og oprindelse. Alle børn har ret til lige muligheder for skolegang og med det medfølger behovet for et inkluderende uddannelsessystem med fokus på at eliminere barriere og sociale lænker. I dag har indiske kvinder meget at takke Phule for. Hun er kvinden, der har sået de første frø og banet vej for muligheder, der forbedrer indiske kvinder af alle sociale lags deltagelse i uddannelsessystemet. På trods af hendes bestræbelse har Indien ikke lykkes med at fuldkommen leve op til det Phule fortsat repræsenterer. 

Hos aktion børnehjælp arbejder vi ligeså aktivt for børns ret til uddannelse i Indien. Du kan støtte vores arbejde og projekter direkte her. 

 

 

Det oprindelige folk

Aktion Børnehjælp Indiens flag

Af Christine Michelsen

Den 9. august er det international dag for verdens oprindelige folk. I den anledning sætter vi her fokus på de millioner af oprindelige folk i Indien, som lever mere eller mindre adskilt fra den moderne verden 

 

En særlig befolkning 

Indien udgør oprindelige folk omkring 9% af befolkningen fordelt på mere end 500 forskellige stammer. De oprindelige folk bor over hele Indien i områder, som dækker omkring 15% af landet. De fleste stammer bor i skovområder i det centrale Indien. Historikere mener, at disse oprindelige folk nedstammer fra en af verdens første civilisationer, som levede i Indusdalen og blev fordrevet til skovene, da andre grupper indtog det nuværende Indien. Andre af de tilbageværende oprindelige folk bor i bjergene eller på forskellige øer.   

De forskellige stammer har hver deres særprægede kultur med egne traditioner som sprog, religion, højtider, mad, dans og musik. Det er meget forskelligt, hvor isolerede de forskellige oprindelige folk er fra resten af befolkningen. Nogle lever stadig isoleret som jæger-samlere, mens andre lever af smålandbrug, fiskeri og håndarbejde og er en del af det omkringværende samfund.  

Sammen med dalitterne, også kaldet de kasteløse, har de oprindelige folk bestemte privilegier, som er indskrevet i den indiske forfatning. For eksempel er der pladser i alle lovgivende forsamlinger såvel som på uddannelsesinstitutioner og offentlige arbejdspladser reserveret til både dalitter og oprindelige folk.  

 

Sundhed og læring til børn af oprindelige folk 

I Indien udgør de oprindelige folk nogle af de fattigste og mest marginaliserede grupper i samfundet. Analfabetisme er meget udbredt, og andelen af børn, der dropper ud af grundskolen, er dobbelt så høj som i resten af befolkningen. Det skyldes bl.a. at mange børn af oprindelige folk ikke kan få hjælp til deres lektier derhjemme, og at de ikke bliver undervist på deres modersmål 

Derfor har vi i Aktion Børnehjælp fokus på oprindelige folk. I projektet ’Sundhed & Læring’ har vi gennem ansættelse af lokale lærere og frokostordning sikret at alle børn fra 3-5 år i projektlandsbyerne er kommet i førskole. Her lærer de gennem leg bogstaver, tal, former og farver, som de skal kunne når de starter i 1. klasse. Før førskolerne, måtte mange af børnene tage med forældrene på arbejde i marken, hvor de enten hjalp til med hårdt arbejde eller sad i hjørnet af marken og passede sig selv mens forældrene arbejdede. Nu kan børnene i stedet lege og have det sjovt med de andre børn. Udover at gøre børnene klar til skolestart, er legen også med til at udvikle børnene kognitivt, sprogligt og motorisk, så de får den bedste start på livet. 

 

Retten til at være sig selv  

Over hele verden er de mest isolerede oprindelige folk, som bor i endnu uudforskede områder, truede af modernisering, turisme og nysgerrige fremmede. Mange steder, herunder Indien, bliver oprindelige folk fjernet fra det land, hvor de har boet i tusinder af år, for at gøre plads til infrastrukturelle projekter som dæmninger og motorveje. 

På den indiske ø North Sentinel Island i Andamanerne i Den Bengalske Bugt bor verdens måske allermest isolerede stammefolk kaldet sentineleserne. Der anslås at være 50-200 medlemmer af stammen, men man ved stadigvæk meget lidt om dem og deres levevis. Sentineleserne er nemlig berygtede for at sky al kontakt med omverden og de er fjendtlige mod alle fremmede, der nærmer sig deres ø. Oftest skyder de efter udefrakommende med pile. Derfor er North Sentinel Island også kendt som et af verdens farligste steder. Så sent som i november 2018 blev en 27-årig amerikaner dræbt af sentineleserne, da han prøvede at gå i land på øen med det formål at missionere og omvende de lokale til kristendommen.  

Truslerne mod verdens oprindelige folk har de sidste 20 år medført et øget fokus på at sikre oprindelige folks rettigheder til at bevare deres land og levevisI 2007 kom verdens oprindelige folk også på FN’s dagsorden idet de vedtog en erklæring om oprindelige folks rettigheder. Erklæringen fastslår oprindelige folks ret til at bevare deres særegne identitet, kultur og sprog, samt deres ret til adgang til beskæftigelse, sundhed og uddannelse. I mange lande er der dog stadig langt fra erklæring til praksis.  

 

Aktion Børnehjælp Køkkenhaver

Af Vanessa Raben Alberg

I foråret 2019 sendte vi en lille delegation til Indien for at lave et monitoreringsbesøg for projektet Familier bekæmper fejlernæring. Der er sket meget siden opstarten af projektet, og vi har fået nogle rigtig fine og brugbare resultater. Dem, der var afsted er kommet hjem med rørende og inspirerende oplevelser og fortællinger, så læs endelig med.

En udvikling der ikke er til at tage fejl af

De første køkkenhaver er blevet etableret og Mette Olsen, som har været med i projektet lige fra dets idéfase i 2015 fortæller,
”At høre hvordan en hel landsby igennem generationer har gået med den opfattelse, at de ikke kunne dyrke grøntsager på den sandede jord – og nu på grund af projektet er begyndt at dyrke grøntsager i ny anlagte køkkenhaver og se deres begejstring er simpelthen så rørende. ”

Mette bliver bakket op af Mathilde Nielsen, der siger,
“Det har gjort et stort indtryk på mig, at høre landsbyboerne fortælle om deres drømme om, at udvide køkkenhaverne, som de indtil for blot et halv år siden, ikke troede var mulige at anlægge! Det er rørende at se, hvor glade og stolte kvinderne er af deres køkkenhaverne. Det lyser ud af dem, når de viser afgrøderne frem.”

Som Mette udtaler, så fokuserer projektet en hel del på sundhed, og hvordan landsbybeboernes kost kan blive optimeret, så vi bl.a. får brudt den onde cirkel med underernærede børn. Ligeledes gælder det deres dyrkning af jorden, og der bliver nu i større grad benyttet organisk gødning i stedet for pesticider og kemiske fertiliser, hvilket er et skridt i den rigtige retningen ang. bæredygtighed. Cyklonen Fani, der hærgede i maj måned har også haft store konsekvenser for Orissa og ikke mindst køkkenhaverne, men landsbybeboerne har fået opbygget en ny tillid til dem selv omkring deres evne til at dyrke flere afgrøder, hvilket kan hjælpe dem videre efter Fanis ødelæggelser. Mette Olsen fortæller,

”Landsbybeboernes selvopfattelse har ændret sig betydeligt. Før så de sig kun som daglejere, men nu er de begyndt at anse sig selv som bønder. Noget de slet ikke troede de kunne mestre. Vi har i projektet fokuseret meget på sundhed, men at vi også kan være med til, at de vokser som mennesker og får opbygget selvtillid er fantastisk. ”

Dette var bare en lille fortælling i blandt mange, så følg endelig med de næste par måneder, da der vil komme flere spændende nyheder fra os om Orissa.

 

Kvinder i Indien. Aktion Børnehjælp

 

 

 

                                                                                                               Af Carmen Robrahn

 

Indien fik sin uafhængighed i 1947, efter mange års kamp mod det britiske styre, og det fejres hvert år d. 15 august som national mærkedag. Dagen markerer Indiens uafhængighed fra det britiske styre i 1947, som følge af en frihedskamp, der kan dateres langt tilbage i tiden.

I denne artikel vil vi se nærmere på nogle få af de mange kvinder, hvis indsats i uafhængighedsbevægelsen fortjener at blive husket.

 

Rani Kittur Chennamma

Rani Kittur Chennamma Aktion BørnehjælpEn ganske nævneværdig kvinde er Kittur Chennamma (1778 – 1829), der var Rani (dronning) af Kittur i staten Karnataka. Som en af de første kvindelige herskere, der gjorde oprør mod det britiske styre, blev Chennamma en folkehelt og et symbol på uafhængighedsbevægelsen i Indien.

Som ganske ung modtog hun træning i ridning, sværdkamp og bueskydning, og hun blev kendt i sin landsby for sin tapperhed. Hun blev særligt kendt som frihedskæmperen, der ledte væbnede styrker mod det britiske Ostindiske kompagni i 1824, som reaktion på britisk annekteringspolitik i området. Chennamma sejrede stort over de britiske styrker i 1824, men blev tilfangetaget i 1829 og bragt til Bailhongal Fort, hvor hun mødte sit endelige.

Selvom hendes gravsted i dag er i ringe stand, blev der i 2007 rejst en statue i hendes minde i New Delhi, af den daværende indiske præsident Pratibha Patil – den første kvinde til at besidde posten.

 

Kasturba Gandhi

Når vi taler om den indiske uafhængighedsbevægelse, tænker de fleste nok på frihedskæmperen Mahatma Gandhi.

Aktion Børnehjælp KasturbaMen ved sin side kæmpede mange beundringsværdige kvinder, hvis indsats ikke skal gå ubemærket hen. En af disse var Mahatma Gandhis ægtefælle, Kasturba Gandhi (1869 – 1944). Hun var en passioneret social aktivist, der adskillige gange måtte udstå fængselsstraffe som følge. Hun var politisk aktiv i både Sydafrika og Indien, og tog del i Quit India-bevægelsen i 1942, der forlangte enden på det britiske styre i Indien. Kasturba Gandhi blev fængslet, og døde i 1944 under varetægt, som følge af dårligt helbred.

“I learned the lesson of non-violence from my wife” – Mahatma Gandhi

 

 

Bhikaiji Rustom Cama

En anden vigtig skikkelse i uafhængighedsbevægelsen var Bhikaiji Rustom Cama (1861 – 1936), der, inspireret af suffragette-bevægelsen, var stor fortaler for lighed mellem kønnene.

Bhikaiji Cama Aktion BørnehjælpHendes vision var et frit Indien, og hun viede derfor det meste af sit liv til at kæmpe for dette. I 1902 blev Cama sendt til England, hvor hun mødte en række personer med tilknytning til uafhængighedsbevægelsen. Efterfølgende fik hun at vide af myndighederne, at hendes tilbagevenden til Indien ville blive forhindret, medmindre hun underskrev en erklæring, hvor hun lovede ikke at deltage i nationalistiske aktiviteter. Dette nægtede hun, og flyttede i stedet til Paris, hvorfra hun distribuerede revolutionær litteratur til Indien, gennem den dengang franske koloni Pondicherry i Sydindien.

Camas passion for uafhængighed udmøntede sig blandt andet i hendes “Flag of Indian Independence”, der senere gav inspiration til Indiens nationalflag. Flaget repræsenterer både Hinduisme, Islam og Buddhisme og teksten i midten siger “Vande Mataram”, på engelsk “I bow to thee Mother”.

Cama levede i eksil i Europa indtil 1935, og først da hun blev dødeligt syg, tog hun imod ultimatummet givet til hende år tilbage, og vendte tilbage til Bombay i 1935, hvor hun døde 9 måneder senere.

 

 

 

 

En skole for livet

Aktion Børnehjælp Indien skole

Af Anja Nielsen

Siden midt 90erne har Aktion Børnehjælp været med til at sikre at fattige og udsatte børn er kommet i skole og har fået muligheden for at skabe et bedre liv for dem selv og deres familie. Det har vi blandt andet gjort ved at støtte Idealskolen, Visdomsskolen og Drømmeskolen. Fra i år stopper Aktion Børnehjælp med at støtte skolerne, men vores arbejde for børn og unge fortsætter.

Skolerne har gjort og gør stadig en stor forskel for de flere tusinde børn, som har fået muligheden for at komme i skole. Skolerne har ikke blot givet børn fra fattige familier mulighed for at få en grundskoleuddannelse. De har også skabt en forståelse hos forældrene, af vigtigheden af uddannelse. Vores partnere har i tæt samarbejde med lærerne, sideløbende arbejdet på at gøre forældrene opmærksomme på hvorfor uddannelse er så vigtig, og hvorfor det ikke er nok med tre-fire år, så man lige akkurat lærer at læse og skrive. Det har betydet at endnu flere børn – både drenge og piger – er kommet i skole og har færdiggjort grundskolen.

 

Mere end blot bogstaver og tal

At gå i skole er mere end blot at lære at læse og skrive. Udover at følge det offentlige pensum, har alle tre skoler fokus på kreative fag som sang, dans, musik og kunst. Derudover har de fokus på børn og unges rettigheder, som eleverne lærer om gennem debatkonkurrencer, drama, og temadage, hvor forældrene inviteres. Vores lokale samarbejdspartnere, der driver skolen, ønsker at være mere end blot en skole, og at gøre en forskel i lokalsamfundet.

På Visdomsskolen har de haft særligt fokus på pigers ret til at gå i skole, blandt andet ved en årlig temadag for alle områdets elever og forældre med sang, dans og taler om rettigheder. Resultatet er tydeligt. Før blev størstedelen taget ud af skolen, når de nåede puberteten, men de seneste tre år er alle piger på skolen fortsat indtil afslutning af grundskolen.

På Drømmeskolen har man prøvet at tiltrække elever fra mange forskellige kaster og økonomiske baggrunde. Noget der ikke er nemt i området, hvor kasteskellene er tydelige. Men skolens gode ry har gjort at en del højkaster har valgt at indskrive deres børn på skolen, på trods af at de blandes med kasteløse. Resultatet er at skolen ingen problemer har med kastediskrimination og at de bedre bemidlede familier, samtidig bidrager økonomiske til skolens drift.

På Idealskolen, har man forsøgt at lave en model-skole, til inspiration for andre skoler. Vores partner har haft et tæt samarbejde med regeringen, som årligt sender lærere til Idealskolen for at observere undervisningen og blive inspireret til mere kreativ og interaktiv undervisning. Derudover har de lokale myndigheder meddelt at ARMs skole vil blive brugt som model til alle offentlige skoler i det under-distrikt, hvor skolen ligger.

 

Men hvad så nu?

Skolerne fortsætter, men uden økonomisk støtte fra Aktion Børnehjælp. I det kommende skoleår som starter 1. juni, vil partnerne, som driver skolerne arbejde på at sikre, at skolerne kan fortsætte med lokal støtte. Det sker i tæt dialog med forældrene og lokale interessenter. Målet er at få lavet en model for hver af skolerne, så de kan finansiere sig selv, uden at være afhængige af eksterne donorer. Dette vil skabe mere sikkerhed om skolernes fremtid og give mulighed for at planlægge længere frem. Men det er ikke nemt, for dem der har størst interesse i at skolerne fortsætter, er de allerfattigste.

Sideløbende er Aktion Børnehjælp og vores samarbejdspartnere i gang med at se på hvordan vi kan sikre bedre offentlige skoler, ved at bruge de erfaringer som vi har gjort os med Idealskolen, Drømmeskolen og Visdomsskolen.

Staten skal holdes ansvarlig

Hvorfor stopper vi støtten? Det er blevet svært at skaffe penge til skoleprojekterne. Samtidig har Aktion Børnehjælp med sin projektstrategi for 2017-2022 valgt at ændre fokus fremadrettet. Uddannelse og sundhed for børn og unge er stadig kernen i vores arbejde. Men Indien er ikke den samme som for 20 år siden. I 2009 vedtog den Indiske regering Ret til Uddannelse loven, som skal sikre alle børn gratis og lige adgang til skolegang fra 1.-8. klasse. I dag kommer næsten alle indiens børn i skole – drenge som piger. De offentlige skoler har dog et dårligt ry og mange børn færdiggør ikke grundskolen. Der er derfor stadig meget at gøre for at sikre at alle børn får opfyldt deres basale rettigheder, herunder retten til en grundskoleuddannelse af god kvalitet. Aktion Børnehjælp ønsker at bidrage til dette arbejde. Det gør vi ved at styrke vores partnere i Indien i at holde staten op på det ansvar, den er forpligtet til. Samtidig har vi stort fokus på, ikke at gøre målgruppen afhængig af hverken Aktion Børnehjælp eller vores lokale partner.

Du kan læse mere om vores udviklingsprojekter her

 

Aktion børnehjælp Indien Sydindien

Af Carmen Robrahn

To af Aktion Børnehjælps frivillige er for nyligt tilbagevendt fra et besøg hos en af vores lokale partnere i Gingee, Tamil Nadu. Her har de sammen med deres projektgruppe fra Roskilde Universitet udarbejdet en rapport om kommunikation og social forandring. I løbet af deres tur, har de fået et indblik i de farvestrålende sider af Indien.

Indien er et ganske særligt sted, kendt for en rig historie og kulturarv, der indebærer både kaos og skønhed på samme tid. Sydindien er særligt kendt for at tage ekstra godt hånd om sine turister, hvilket vi sagtens kan skrive under på. Vi oplevede nemlig ikke andet en smil og hjælpsomhed på vores vej. Vores tur startede med et kort ophold i Tamil Nadus hovedstad, Chennai, der er inkluderet i UNESCOs Creative Cities Network. Byen er charmerende og vild, og vi lærte hurtigt, at man ikke skal sove i timen, når man færdes i den indiske trafik.

 

Aktion børnehjælp Indien Sydindien

Aktion Børnehjælp Indien Sydindien

 

På billedet her ses en venlig buskonduktør, der, efter at have solgt os busbilletter, med glæde stod model til et par billeder. En bustur i Indien kan sagtens anbefales, og selvom denne bus ikke havde aircondition, gjorde det ikke så meget, for som det måske kan ses, stod både dør og vinduer på vid gab under kørslen.

Vi mødte en masse venlige mennesker på vores vej, og her ses en sød gruppe mennesker, der skulle med samme bus som os, med destination Puducherry (også kendt som Pondicherry). Udover at hjælpe os med at finde busstoppestedet, overøsede de os med snacks og venlighed på hele turen, og da vores bus brød sammen på vejen, hjalp de os sikkert videre på vores rejse.

 

 

Aktion Børnehjælp Indien Sydindien

Aktion Børnehjælp Indien Sydindien

Aktion Børnehjælp Indien Sydindien

 

Efter en spændende bustur (og 10 timers forsinkelse) ankom vi sikkert til Puducherry, der er en tidligere fransk koloni. Byen var et dejligt afbræk for Chennais storbykaos, og bød på en masse søde mennesker og lange gåture ned af strandpromenaden, som ses på billedet her. Vi var kun i Puducherry få dage, før vi drog videre til byen Gingee, for at besøge en af Aktion Børnehjælps partnere. Byen Gingee er lille, i hvert fald efter indisk målestok, og vi nød den i fulde drag. Her ses to fra vores gruppe gående ned af hovedgaden, der var fuld af små butikker, samt kaffe- og madboder, hvilket vi selvfølgelig gjorde flittigt brug af.

 

Aktion Børnehjælp Indien Sydindien

Aktion Børnehjælp Indien Sydindien

 

Vi blev taget varmt imod af Aktion Børnehjælps lokale partner, CECOWOR, der dagligt arbejder hårdt for at stoppe børnearbejde-, ægteskab og misbrug i området. Til trods for de hårde vilkår de hver dag bliver mødt med, udstrålede de alle et gåpåmod og en livsglæde man ikke ser hver dag.

På billedet her ses et af vores gruppemedlemmer (til højre), der er i gang med at briefe vores dygtige og hjælpfulde tolk (til venstre). Udover at være vores oversætter, blev han også vores gode ven, og vi nød nogle gode dage sammen og blev sågar inviteret til hans søsters bryllup.

Der blev reflekteret og diskuteret en masse under vores besøg. CECOWOR sætter nemlig ambitionsniveauet højt og arbejder konstant på at forbedre deres arbejdsmetoder, så de bedst muligt kan nå deres mål. Fokus under vores besøg var, hvordan man bedst muligt dokumenterer forandring i lokalsamfundene.

Der stod dog ikke kun alvor på dagsordenen, og heldigvis var der både tid til tepauser og trommespil, hvilket gav tid os til at lære hinanden bedre at kende. Især vores mangelfulde trommeevner, gav anledning til latter.

 

Aktion Børnehjælp Indien Sydindien

Aktion Børnehjælp Indien Sydindien

 

Vi er glade for, at vi fik spændt rygsækkene på og drog ud på vores første Indienseventyr. Men som vi fik at vide af mange lokale, er 10 dage slet ikke nok tid til at opleve Indien. Det er derfor ikke det sidste vi ser til landet, og vi har heldigvis stadig en masse oplevelser til gode.

Verdens største valg

Aktion Børnehjælp Indien valg

Af Christine Michelsen

Den største demokratiske begivenhed i menneskets historie. Hele 900 millioner mennesker havde mulighed for at afgive deres stemme til det netop afsluttede valg i Indien. Det svarer til næsten hver ottende person på Jorden. Men hvordan afholder man sådan en gigantisk begivenhed? Hvad var det egentlig, inderne skulle stemme om? Og hvad blev så resultatet?

 

1 million valgsteder

Det er noget af en mundfuld at skulle gennemføre et så stort valg som det indiske på under seks uger. I Indien findes endda en meget demokratisk lov, som siger at alle har ret til en stemmeboks inden for 2 km. Det betyder, at der har skullet oprettes omkring 1 million valgsteder over hele landet – fra de små øer i Nicobarerne til landsbyerne højt oppe i Himalaya.

Mange i Indien bor så afsides, at der måtte benyttes kameler eller elefanter for at få stemmeboksen frem, mens det andre steder kun er muligt at nå frem efter flere dage til fods. Nogle valgsteder har endda kun én vælger tilknyttet. Dybt inde i nationalparken Gir i delstaten Gujarat bor en enkelt mand i et tempel omringet af løver, leoparder og kobraslanger, langt væk fra den nærmeste by. Men en lov er en lov, og derfor har manden selvfølgelig fået en stemmeboks – bragt frem til fods af fem valgtilforordnede, så hver en stemme kan tælles med.

I et land som Indien, hvor korruption er et stort problem, er det vigtigt at undgå valgsnyd. Derfor bliver alle, der har stemt, malet med lilla blæk på den venstre pegefingernegl. Blækprikken bliver siddende i flere uger indtil neglen er groet ud, og der skal derfor drastiske metoder til, hvis nogen skal kunne snyde og stemme mere end en gang. På de sociale medier blev billeder af fingernegle med blækprikker brugt som bevis på, at man havde stemt og som opfordring til andre om at udnytte deres demokratiske ret.

 

Et nyt Indien?

Men hvad er det så egentlig de mange stemmeberettigede indere skulle stemme om? Valget, der skulle fordele de 543 pladser i det indiske underhus Lok Sabha, stod primært mellem den siddende premierminister Narendra Modi fra partiet Bharatiya Janata Party (BJP) og oppositionslederen Rahul Gandhi fra Kongrespartiet. Ved sidste valg i 2014 stormede Modi og hans parti frem og fik et overvældende flertal, mens Kongrespartiet, som siden uafhængigheden har siddet på magten størstedelen af tiden, led et historisk nederlag.

Mange indere er vilde med Modi, der har profileret sig som en karismatisk fortaler for det ”ægte” hinduistiske Indien. Modi og hans støtter er en del af en hindunational bevægelse, som vil omdanne Indien til en ”hindunation” med kun én religion og kultur. Kritikere anklager Modi og BJP for at have splittet nationen og skabt splid mellem Inderne på baggrund af religion. Kongrespartiet har derimod siden uafhængigheden fulgt Indiens første premierminister Jawarhlal Nehrus vision om en sekulær og inkluderende nation. Derfor blev valget også af mange set som et valg mellem tolerance af kulturel mangfoldighed og en stærk, religiøst funderet national identitet.

 

Uindfriede valgløfter

Økonomien har også fyldt meget i valget. Indien er et land i stor udvikling, men mens økonomien vokser, gør befolkningen det samme, og fattigdom er fortsat virkeligheden for rigtig mange indere. Selv om Modis regering de sidste fem år har gennemført reformer målrettet de svageste, har Modi ikke levet op til sine mange løfter om økonomisk vækst fra sidste valg.

Størstedelen af Indiens befolkningen bor stadig på landet, hvor mange er fattige bønder eller daglejere. Efter flere år med tørke, oversvømmelser og dårlig høst har millioner af indere i landområderne mistet deres levebrød, og mange efterspørger en hjælpende hånd fra regeringen.

Krisen på landet får mange til at migrere til byerne, men her er det ikke nødvendigvis nemmere at tjene til dagen og vejen. Arbejdsløshed er et stort problem i Indien. Ved sidste valg, lovede Modi og BJP at skabe millioner af nye jobs, men virkeligheden er, at arbejdsløsheden fortsat stiger, og nu er på sit højeste i 45 år. Trods Modis fortsatte popularitet følte mange vælgere både på landet og i byerne således at regeringen ikke havde kunnet indfri sine løfter. Da valget blev udskrevet, var det derfor svært at forudsige resultatet.

 

Og vinderen er…

Efter næsten seks ugers intens valgkamp er de godt 600 millioner stemmer nu talt op, og Narendra Modi og BJP har igen fået en overvældende sejr. I parlamentet har BJP fået 303 mandater, hvilket giver partiet et klart flertal, mens Kongrespartiet kun har fået 52 mandater. Eksperter siger, at inderne især har stemt på personen Modi frem for på partiet, fordi han opfattes som en karismatisk leder og beskytter af nationen, på trods af regeringens utilfredsstillende økonomiske præstation de sidste fem år. Om Modi og BJP de næste fem år vil kunne realisere løfterne om økonomisk vækst og hjælpe de fattige op i den voksende middelklasse, vil tiden vise.

Aktion Børnehjælp følger spændt den politiske og økonomiske udvikling i Indien, mens vi fortsætter med at arbejde for at sikre marginaliserede befolkningsgruppers rettigheder og mulighed for et bedre liv.