Pongal: En indisk høstfest

I Indien har man mange forskellige højtider, mærkedage og festivaller. En af de helt store er Pongal, som er den årlige høstfestival i Sydøstindien og er særlig populær i delstaten Tamil Nadu. Høstfesten strækker sig over fire dage og er i år fra 13.-16. januar 2021.

Af Julie Eltong Mogen

Hvordan fejres Pongal?

Høstfesten er en stor begivenhed, særligt fordi landet i høj grad lever af landbrug, hvorfor det er vigtigt at takke og give hyldest til sol, regn, dyr og jorden for en god høst.

Festivalen fejrer solens returrejse til den nordlige halvkugle, altså at vi nu går mere solrige dage i møde og takker samtidig naturen for en god høst. Det lyder umiddelbart underligt med en høstfest i januar i hvert fald i forhold til det danske vejr, men i Indien er årstiderne anderledes.

På høstfestens første dag gøres hjemmene grundigt rent, og nogle familier brænder gamle eller uønskede ting. Symbolikken er slutningen på det gamle og begyndelsen på noget nyt. Huse og gader pyntes op og dekoreres med flotte farverige mønstre (rangoli/kolam). Herudover køber mange familier nyt tøj og tager oliebade.

På andendagen (den store dag) under festivalen tilbereder man Pongal risretten, som familierne tilbyder til solguden i forbindelse med bøn. Her er der også nogle familier, der hædrer regnguden Indra i håb om, at næste høst bliver god med både sol og regn. I den forbindelse renser mange landmænd også deres redskaber. Senere på dagen spiser familien Pongal-retten sammen. “Pongal” er både navnet på høstfesten og risretten og betyder at “koge over”.

På tredjedagen tilbedes landbrugsdyrene og særligt koen, som er en af de hellige dyr i Indien. Dyrene bliver også dekorerede, og nogle af køerne bliver medbragt til templerne for at modtage velsignelse. Særligt populært er det på tredje og fjerde dagen at tage på udflugt. Mange familier tager til begivenheder som tyreløb- og kampe i Madurai eller Kuilapalayam, men begge dele er dog af dyreetiske årsager blevet omdiskuterede i de senere år.

På fjerde og sidste dag ofres der blandt andet ris til solguden, og nogle serverer det også for fuglene. Herudover tilbringer familierne dagen sammen, hvor de takker hinanden for hjælp under høsten, tager på udflugt og besøger hinanden.

Lad os håbe på at solen også snart kommer på retur herhjemme i Danmark.

Glædelig Pongal!

Diwali er lysenes fest i Indien

Af Kasper Waale og Eltong Mogen

Diwali er en af de vigtigste højtider i Indien. I fem dage i november er levende lys, fyrværkeri og massevis af søde sager på dagsordenen for milliarder af hinduer verden over.

Er Diwali det samme som jul og nytår?

Diwali minder på mange måder om den årlige jule- og nytårsfejring. Julen falder på en måned, hvor de mørke dage er lange, og vi tænder da også lys på juletræet, i vinduet og generelt i gadebilledet. På samme måde falder årets mørkeste nat i den hinduistiske kalender i løbet af Diwali, som i år er den 14. november 2020.

Under højtiden er indernes boliger og gader oplyst med traditionelle olielamper og anden belysning, hvorfor det på samme måde som julen går under navnet ”Lysenes fest”.

Under Diwali samles familierne for at nyde lækre hjemmelavede måltider og søde sager sammen, og der bliver affyret fyrværkeri.

Til trods for lighederne har Diwali dog flere unikke kendetegn. I begyndelsen af Diwali rengøres hjemmene, hvorefter husgulvene dekoreres med farverige rangolier. En anden anderledes del af højtiden er, at mange indere spiller kort og gambler om penge i løbet af festlighederne. Fejringen af Diwali indeholder mange forskellige skikke og ritualer alt efter, hvor i Indien man befinder sig.

Mange fortolkninger

Diwali forbindes med mange forskellige historier fra hindu-religiøse tekster. Fælles for de fleste af historierne er, at de omhandler det godes sejr over det onde og lysets sejr over mørkets.

I det nordlige Indien er historien om kong Ramas sejr over den onde kong Ravana populær. Ved hjælp af en hær af aber befriede han sin kone, Sita, og myrdede kong Ravana. I Ramas kongerige spredtes millioner af lys for at byde regenterne hjem igen efter 14 år i eksil.

Længere sydpå forbindes Diwali til historien om hinduguden Krishna, der befriede 16.000 kvinder fra den onde kong Narakasura, hvilket blev fejret med lys og fyrværkeri.

Rejser man i stedet vestpå, betragtes Diwali af mange som en fejring af det nye år, og i det østlige Indien er fejringen til ære for krigsgudinden Kali.

Mange hinduer forbinder også højtiden med gudinden Lakshimi, der er gudinde for lys, visdom og velstand. På baggrund af disse historier er især lys blevet en fast bestanddel af Diwali-fejringen. De rengjorte hjem skal lokke Lakhsimi til og bringe held til familien, ligesom gambling skal fremprovokere Lakshimis tilstedeværelse. Herudover fejres Diwali også på særlige måder og versioner blandt landets jainister, sikher og visse buddhister.

Diwali og julen er begge ”Lysenes fest”. Det er de, fordi de falder på årets korteste og mørkeste dage, og derfor står i stærk kontrast til hinanden; Lyset og mørket eller det gode og det onde, hvilket er netop det budskab, som mange af de religiøse fortællinger om Diwali bygger på – en sejr til lyset og til det gode.

Glædelig Diwali!

Indisk mad er mere end bare Butter Chicken og Naan-brød. Faktisk er indisk mad ligeså alsidig og forskelligartet som landets klima, kultur og sprog. Tag med på en appetitvækkende rejse gennem Indiens madlandskab.

Af Kasper Waale

Selv om hver enkel af Indiens 28 stater har sine egne unikke madtraditioner, er der visse kulinariske fællestræk, som afhænger af staternes geografiske placering i Nord-, Syd-, Øst- eller Vestindien. Læs med her for at lære mere om regionale madforskelle i Indien, og om, hvordan historie, kultur og geografi har påvirket regionernes madlavning gennem tiden.

Nordindien

I det nordlige Indien har den tætte kontakt med diverse naboer haft stor betydning for områdets mad og kultur.

I Kashmir og Punjab ledes tankerne hen på det mellemøstlige og centralasiatiske køkken. Her bager lerovne fladbrød til saftigt lam og kylling, der ofte ledsages af en cremet, tyk og aromatisk sovs. Løg, tomater og hvidløg indgår ofte i kombination, og yoghurt-baserede dyppelser balancerer de tunge hovedingredienser.

Nødder og tørrede frugter er i øvrigt flittige gæster i både hovedmåltider og desserter.

I Himalayabjergenes kolde klima indtages varme nudelsupper og dumplings, der tydeligt læner sig op af tibetanske og nepalesiske madtraditioner.

Sydindien

I det sydlige Indien er klimaet varmt, fugtigt og frodigt. Det skaber gode vækstforhold for tropiske frugter og grøntsager. Disse er sammen med ris og kokosnød fundamentale elementer i sydindisk mad, ligesom den nære afstand til kysten gør fisken til en favorit i madlavningen. Det resulterer i en noget lettere kost end i nord.

Den tykke cremede sovs er udskiftet med en lettere kokosmælk-baseret af slagsen, og det tunge kød er typisk udskiftet med mager fisk.

Man skal dog ikke lade sig narre af den umiddelbare milde sødme, da det tropiske klima også skaber gunstige forhold for stærke chilier, som ofte indgår på lige fod med søde frugter og mild kokosmælk.

Østindien

Hjemsted for floder, søer og gigantiske regnskyl. Vandets kompromisløse tilstedeværelse i Østindien har skabt et køkken, der baserer sig på områdets væld af grøntsager, frugter, ris, linser og fisk.

Områdets sennepsmarker har tilmed gjort sennepskorn- og olie til flittige gæster i østindiske retter. Senneppen tilføjer en let sødlig nøddesmag til de generelt let-krydrede retter (efter indisk målestok), der også ofte indeholder kommen og anis.

Områdets borgere er i øvrigt kendte for at have en særlig sød tand, og der serveres søde kager og snacks på diverse gadehjørner i Vestbengalen og Odisha.

Vestindien

Vestindien byder på utrolig forskelligartet mad. I den nordvestlige stat Rajasthan er der tørt og ufrugtbart. Tørrede linser, bønner og mælkeprodukter er gængse ingredienser i madlavningen.

Udover at maden har nuancer af mellemøstlig, pakistansk og persisk kogekunst, er maden i vestindiske stater som Rajasthan og Gujarat også overvejende plantebaseret, og vegetarianisme spiller især en stor rolle i kyststaten Gujarat.

I Maharashtra og Indiens største by Mumbai, er maden ligeså uensartet som statens overflod af folkeslag, religiøse tilhørsforhold og internationale påvirkninger. Og i kyststaten Goa blandes lokale fisk og skaldyr med eddike og andre ingredienser, der blev bragt til staten af portugisiske kolonister, som regerede Goa i mere end 400 år.

Af Kasper Waale

Baggrund

Tanken om et indisk nationalflag vandt frem i takt med et stigende ønske om at løsrive sig fra britisk koloniherredømme. Frem til Indiens selvstændighed i 1947, blev forskellige flag-design foreslået og benyttet sporadisk. I 1921 blev Gandhi præsenteret for et flag-design af en ung indisk studerende, som blev grundstenen for Indiens nuværende flag. Flaget bestod af en rød og en grøn vandret stribe, der skulle repræsentere henholdsvis Hinduismen og Islam – Indiens to største religioner. Gandhi tilføjede en hvid stribe for at inkludere og repræsentere Indiens andre religioner. En spinderok blev også tilføjet som symbol på det indiske folks kamp for at blive selvforsynende og uafhængigt.

Flaget i dag

Ved selvstændigheden i 1947 var den røde stribe skiftet ud med en safran-farvet stribe. Spinderokken var blevet erstattet af Dharma Chakra eller lovens hjul, der er afbilledet på søjler dateret til over 2000 år siden, hvor det første seriøse forsøg på at samle Indien fandt sted. Dette indiske flag, benyttes stadigvæk i dag.

For at afdæmpe religiøse spændinger, fik farverne tillagt nye betydninger. Indiens første vicepræsident og anden præsident forklarede bl.a., at Safran-farven skulle symbolisere afkald og ingen interesse for materiel velstand. Den hvide farve skulle være lyset og vejen til sandhed. Den grønne farve skulle betegne det indiske folks relation til den indiske jord og dens frodige flora, mens lovens hjuls bevægelse skulle påpege, at Indien må bevæge sig fremad og ikke modstå forandring.

Af Julie Eltong Mogen 

Denne lækre indiske ret er let at lave og er fremragende ovenpå alt sommerens grillmad til de lidt køligere efterårsaftener, som vi snart går i møde. Retten er i den stærke ende, men den kan nemt justeres med en chili mere eller mindre i, alt efter hvad man er til, og den vil stadig smage fantastisk. Nyd den gerne sammen med noget iskoldt at drikke.  

Ingredienser

  • 250 gram paneer ost/Halloumi ost
  • 2 mellemstore løg
  • 3-4 fed hvidløg
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 400 gram frossen spinat
  • 2 chilier
  • 30 gram frisk ingefær
  • 4 tsk paprika
  • 2 tsk gurkemeje
  • 3 tsk garam masala
  • 2 tsk salt
  • ½ dl vand
  • Olie til stegning

Fremgangsmåde

Start med at finhakke løg, hvidløg, chili og ingefær. Kom det i en varm gryde med olie, indtil løgene er bløde.

Tilsæt gurkemeje, garam masala, paprika, salt og bland det sammen med de hakkede tomater og lad det simre et par minutter.

Tilsæt herefter det frosne spinat og vandet. Lad nu retten simre under låg i 12-15 minutter.

Imens retten hygger sig, sætter du risene over i en gryde, hvorefter du skære osten i tern og frituresteger den på en pande.

Tilsæt den friturestegte ost i retten og lad det igen simre. Først under låg i ca. 5 minutter og til slut uden låg i ca. 5 minutter.

Serveres med ris og kan pyntes med frisk koriander på toppen. Velbekomme!

Mange dele af Indien er hårdt ramt af COVID-19, og det har blandt andet udskudt vores projekt Bedre Sanitet Giver Bedre Sundhed. Nu går projektet dog i gang i en lidt ændret form, så det også kan være med til at forebygge smittespredning af COVID-19.

Af Daniel Kloppenborg Degn

Indien står lige nu over for en stor udfordring i COVID-19. Vores projekt Bedre Sanitet Giver Bedre Sundhed er over flere omgange blevet udskudt på grund af COVID-19, som i skrivende stund har taget livet af mere end 55.000 mennesker i Indien, mens antallet af smittede nærmer sig 3 millioner. Projektet er nu blevet ændret lidt, så det også tager højde for den nuværende situation.

Mange af projektaktiviteterne indebar nemlig, at folk forsamles i et nu uhensigtsmæssigt omfang. Derfor udsætter vi disse aktiviteter, mens coronaforebyggende tiltag bliver integreret i projektet.

Coronaforebyggelse og projektet har heldigvis flere fællesnævnere. Projektet handler om at forebygge, at mange besørger i det fri. Både det og forebyggelse af COVID-19 kræver adfærdsændringer og en øget forståelse af sammenhængen mellem hygiejne og smitte. Vi forventer derfor, at en øget forståelse for hygiejne og smittespredning i en coronakontekst kan bruges senere i projektet, når vi skal skabe opmærksomhed omkring smittespredning i forbindelse med besørgelse i det fri.

På længere sigt vil forståelsen for sammenhængen mellem hygiejne og smittespredning også kunne overføres til andre sammenhænge, så landsbyboerne vil være bedre rustet til at imødegå andre former for smitsomme sygdomme, hvor hygiejne er af særlig betydning.

Samme metode – nu med fokus på COVID-19

Bedre Sanitet Giver Bedre Helbred bygger på såkaldt Community-Led Total Sanitation (CLTS). Det er en metode forankret i idéen om hjælp til selvhjælp.

En vigtig bestanddel i CLTS er de såkaldte triggerings, hvor landsbyboerne bevidstgøres om udfordringer ved besørgelse i det fri gennem visualiseringer af f.eks. smittespredning. En triggering kan eksempelvis foregå ved, at en projektmedarbejder står med et rent glas vand og spørger, om nogen vil drikke det, hvor folk typisk svarer ja. Projektmedarbejderen tager nu et græsstrå, som hun strejfer en lort, for derefter at dyppe den kortvarigt i vandet. Når hun igen spørger, om nogen vil drikke vandet, svarer folk altid nej.

Triggerings demonstrerer sammenhængen mellem besørgelse i det fri og smittespredning på en måde, hvor der stimuleres en kollektiv følelse af skam og væmmelse, som tilskynder, at landsbyboerne ændrer deres praksis af egen fri vilje.

COVID-19 er ikke forbundet med væmmelse og skam på samme måde, som afføring er. Men også her er det stadigvæk oplagt at visualisere smittespredning.

Projektmedarbejderen kan f.eks. tage en særlig form pulver med farve på hænderne, som afgiver farve ved berøring. Projektmedarbejderen giver derefter håndtryk til en anden person, hvorefter de begge giver håndtryk til to nye personer osv. Denne triggering viser tydeligt, hvordan smittespredning foregår, og hvordan det pludselig kan tage fart. På denne måde bliver den abstrakte forståelse for smittespredning konkretiseret.

Rotter har ikke ligefrem det bedste ry. Den lodne gnaver er flittig gæst, hvor dårlig hygiejne og kummerlige forhold hersker. Men selvom rotten mere eller mindre betragtes som et skadedyr herhjemme, er der særligt ét sted i Indien, hvor forholdet til den lille gnaver er anderledes kærligt.

Af Kasper Waale

Rottetemplet – legenden om Karni Mata

I staten Rajasthan nær grænsen til Pakistan findes et mærkværdigt tempel. I templet bor nemlig mere end 20.000 rotter, der anses som hellige af lokale og pilgrimsrejsende. Templet er dedikeret til Hindu-krigeren Karni Mata, der tilbedes som legemliggørelsen af krigergudinden Hinglaj. Med sin detaljerede marmorfacade og overdådige døre af sølv er templet en konge værdigt. Der er dog en særlig grund til, at templets rotter nyder høj status her.

Ifølge en kendt legende sendte Karni Mata bud efter dødsguden Yoma for at genoplive hendes druknede stedsøn. Den tjeneste resulterede i et besynderligt kompromis. Stedsønnen blev genoplivet mod, at alle Karni Matas mandlige efterkommere blev reinkarneret som rotter, der altså i dag har fast bopæl i templet ifølge legenden. Her nyder gnaverne godt af korn, mælk og andre godter, der serveres af velmenende følgere af Karni Mata.

Behårede lykkebringere

Indtagelse af rotternes madrester skulle angiveligt bringe held, og de behårede væsners drikkevand menes at være helligt. I det hele taget er omgang med rotterne forbundet med held og velsignelse.

Adgang til templet foregår uden sko, og hvis en rotte kravler over dine bare fødder, er du særdeles heldig ifølge lokal tro. Templet har et meget lille antal firbenede beboere med hvid pels, der sjældent kommer til syne blandt den enorme mængde af mørke rotter på tempelgulvet. Hvis man er så heldig at kaste blikket på en hvid rotte, anses det dog som en helt speciel velsignelse.

Rotterne har bestemt ingen grund til at frygte hverken afsky eller vold fra templets brugere. Udover deres lykkebringende egenskaber og hellige aura, har templets brugere også et økonomisk incitament til at passe godt på de lodne gnavere. Hvis en rotte dræbes, er erstatningskravet nemlig, at den skal erstattes af en kopi i sølv eller guld. En enorm udgift for mange indere.

Vil du læse mere om Indiens hellige dyr? Se vores seneste artikler i serien, hvor du kan lære mere om henholdsvis koen og aben i Indien.

Af Anja Nielsen, programleder 

Mens vi i Danmark er ved at vende tilbage til dagligdagen, er smitten på sit højeste i Indien. Den 16. juli rundede Indien én million registrerede smittede. Knap to uger efter, den 29. juli, er tallet steget til 1,5 millionIndien har pr31. juli registreret 35.747 døde. 

Dags dato er fordoblingsraten på kun 21 dageog Indien har indtaget en trist rekord, som det land med den hurtigste smittespredning i verden. Det betyder, at stigningen i antallet af smittede nu er eksponentiel, og at COVID-19 nu er begyndt at sprede sig til landområderne, hvor den indtil nu har været begrænset. Det betyder også, at udsigterne til at få virussen under kontrol er lange, og mange eksperter frygter, at det først sker ved en vaccine eller flokimmunitet. 

Tiltag rammer de fattige

Med omkring 50.000 nye tilfælde om dagen på landsplan kæmper de indiske delstater for at finde løsninger til at inddæmme og stoppe spredningen lokalt. Udgangsforbud om aftenen og natten, begrænsede åbningstider for fødevarebutikker, aflysning af festivaler, begrænsning af transportmidler samt lukning af delstats- og distriktsgrænser er blot nogle af de forskellige tiltagder indføres i håb om at få bugt med smittespredningen 

De mange tiltag har store konsekvenser for Indiens befolkning. Ikke mindst den fattigste del af befolkningen, herunder de 450 millioner mennesker, der arbejder i den uformelle sektorDe er afhængige af at finde arbejde som daglejeregadesælgere eller lignende for at kunne brødføde deres familier. Størstedelen mistede deres indtægtsgrundlag, da den indiske regering lukkede landet ned i martsog de fortsatte restriktioner begrænser deres mulighed for at tjene penge. Den støtte, de får fra det offentlige, er langt fra nok til at kompensere for tabet, og mange må nøjes med 1-2 måltider om dagen  nu på 5. måned. 

I nogle af de romalandsbyer, vi arbejder ier de ramt ekstra hårdt af coronakrisen. Romaerne er én af Indiens allerfattigste befolkningsgrupper, som i forvejen lever fra dag til dag. De fleste lever af at rejse til de større byer og sælge ting på de store markeder og til festivaler, men med forsamlingsforbuddet og social distancing er mulighederne meget få, og mange er flyttet hjem til landsbyen uden nogen udsigt til arbejde. Det har lagt yderligere pres på familierne, der nu har flere munde at mætteog ingen indtjening. Flere og flere familier sulter og frygter for fremtidenVores samarbejdspartner CECOWOR har mødtes med familierne og fortæller, at flere er begyndt at spise snegle for ikke at sulte. Se videoklip fra vores partner her.

Lokale vagthunde i Sydindien 

Den nuværende situation har sat mange af vores planlagte aktiviteter i Indien på pause. Men arbejdet er ikke stoppet. Sammen med vores samarbejdspartnere arbejder vi i stedet for at finde løsninger på, hvordan vi kan udnytte vores tilstedeværelse til at hjælpe i den nuværende situation.  

Sydindien klæder vores samarbejdspartnere landsbyrådene på, så de kan overvåge, hvorvidt lokalbefolkningen også får den hjælp fra regeringen, som de er blevet lovet, og om den uddeles uden diskrimination. Det gør de blandt andet ved at kontrollere de lokale lærings- og sundhedscentresom står for uddeling af madrationer og daglige middagsmåltider til børn i alderen 0-5 år. Derudover har landsbyrådene sikret, at børnefamilierne i en række landsbyer uden et lærings- og sundhedscenterogså får adgang til madrationerder svarer til det daglige middagsmåltid. 

Vores samarbejdspartner i Orissa udnytter sin lokalradio til at oplyse om COVID-19, og om hvordan man kan bidrage til at mindske smittespredningen. Vores fadderskabspartnere uddeler nødhjælp til de hårdest ramte familier. 

Har du lyst til at støtte en familie med mad, så send et valgfrit beløb via MobilePay til 92188 med teksten MAD. For 30 kroner kan vi give en familie mad til en hel dag. Se flere muligheder for donation her.

 

Af Mathilde Nielsen

Coronakrisen har betydet, at mange danskere er blevet hjemme for at holde sommerferie, og den danske sommer har kvitteret med at være den koldeste i 41 år. Det har fået Aktion Børnehjælps nye programmedarbejder, Mathilde, til at længes efter varmere himmelstrøg. Hun har derfor samlet sin top 10 Bollywood-sange fra Indiens farverige univers. Så læn dig tilbage, og forestil dig at sidde i en rickshaw med den lune vind i håret og sød musik i ørene.

Mera Joota Hai Japani (1955) 

Fra filmen Shree 420. Denne gamle klassiker handler om at være stolt af at være fra Indien. Det kan godt være, at hovedpersonen Raj’s sko er fra Japan, og hans busker er fra England, men hans hjerte banker for Indien. Den ikoniske og patriotiske sang er blevet citeret både direkte og indirekte i flere andre Bollywoodfilm. Se videoen her.

Yeh Dosti (1975) 

Fra filmen Sholay. Dette er sangen, du skal sende til din allerbedste ven. Den handler nemlig om, hvordan de to hovedpersoner spillet af Bollywoodstjernerne, Amitabh Bachchan og Dharmendra, aldrig vil bryde deres helt særlige venskab. Se videoen her.

Tum Ko Dekha Toh Yeh Khayaal Aaya (1982) 

Fra filmen Saath Saath, som betyder “sammen”. Sangens lange titel “Tum kodekha to yeh khayalaaya” betyder ”Da jeg så dig, fik jeg denne tanke” og handler om, hvordan det føles at være forelsket. Den er sunget af Jagjit Singh, der er kendt som en af Indiens største, nyere poeter. Se videoen her.

Zinda Rehti Hain unki mohabbatein (2000)

Fra filmen Mohabbatein. For mig er den her sang indbegrebet af Indien. Alt fra trommerne i introen til koret gennem sangen, sender mig direkte tilbage til mine mange rejser til det farvestrålende land. Denne film blev også startskuddet for samarbejdet mellem de to berømte skuespillere Shah Rukh Khan og Amitabh Bachchan. Se videoen her.

Kabhi khushi kabhie gham (2001) 

Fra filmhittet af sammen navn. Musikken til filmen blev et kæmpe hit og stort set, hvor end du kommer i Indien, vil folk kunne synge med netop denne sang. Filmen fortjener helt sikkert også en anbefaling. Se videoen her.

Aaja Nachle (2007) 

Fra filmen af sammen navn. Navnet betyder noget i stil med “kom og dans”, og det er lige hvad sangen inviterer til. Musikvideoen er af mange blevet omtalt som en af de bedste Bollywood-danse nogensinde. Tag et kig, og vurder selv. Se videoen her.

London Thumakda (2014)

Fra filmen Queen. Jeg går selv til Bollywood dans, og her er sangen London Thumakda et kæmpe hit, så selvfølgelig skal den med på listen. Filmen er også klart værd at se. Den handler om hovedpersonen Rani, der betyder dronning på hindi, som tager til Europa og genfinder sig selv efter sit mislykkede bryllup. Se videoen her.

Gerua (2015) 

Fra filmen Dilwale. Det er nok ikke alle, der vil kunne lide denne sang, men for mig er den indbegrebet af Bollywood. Den storslåede, dramatiske og følelsesladede opsætning, er der bare noget imponerede over. Se videoen her.

Love you Zindagi (2016)

Fra filmen Dear Zindagi. “Liv, jeg elsker dig!” Jeg hører altid den her sang, hvis jeg skal blive i godt humør! Den handler om at invitere alt det gode i livet ind og sige farvel til de negative tanker. Og så er den god at danse til. Se videoen her.

Ghar More Pardesiya (2019)

Fra filmen Kalank. Musikken til denne film er det bedst sælgende i 2019 – og med god grund. Selvom filmen af mange vurderedes til at være et flop på grund af den den uoriginale historie, synes jeg helt sikkert, at musikvideoen er værd at se. I sangen kan man høre referencer til mere traditionel indisk musik. Se videoen her.

Den indiske popkultur er præget af de mere end tusind film, der årligt produceres i Bollywood. Fik du ikke læst vores syv filmanbefalinger? Så kan du læse dem her.

 

Af Sabrina Øster

Blomkål i karry er en frisk og smagfuld ret, der er hurtig og let at lave. For at gøre smagsoplevelsen endnu bedre kan retten med fordel serveres på altanen eller i haven med hjemmelavet, kold Raita i den sene sommeraftensol. 

Ingredienser 

  • 1 blomkålshoved  
  • 2 håndfulde babyspinatblade  
  • 2 dl yoghurt naturel  
  • Saft fra 1 citron  
  • 1 dåse kokosmælk 
  • 1 dåse hakkede tomater  
  • 1,5 dl røde linser 
  • 2 dl grøntsagsbouillon 
  • 2 tsk revet ingefær  
  • 4 fed hvidløg 
  • 1 stort rødløg  
  • 1 tsk stødt gurkemeje  
  • 2 tsk stødt koriander  
  • tsk stødt spidskommen  
  • tsk garam masala  
  • 2 tsk stærk karry  
  • Olivenolie  
  • Salt og peber  

Raita: 

  • ½ dl frisk mynte 
  • ½ agurk  
  • 2 dl græsk yoghurt  
  • 1 tsk salt  
  • 1 tsk stødt spidskommen  

Fremgangsmåde 

På et højt blus varmes krydderierne  en pande i ca. 1 minut. Rør rundt imens. Skru ned for blussetog steg løg og hvidløg i lidt olie indtil løgene er bløde. Tilsæt herefter ingefær, kokosmælk, hakkede tomater, grøntsagsbouillon, røde linser og gurkemeje, og lad det småkoge i 25 minutter. Skær blomkålshovedet i små buketter, og kog dem med i retten de sidste 10 minutter. Når retten er kogt færdig, vendes den i spinatblade og smages til med yoghurt, citronsaft, salt og peberServer i dybe skåle.  

Raita: Blend alle ingredienser til, du opnår den ønskede konsistens. Stil den gerne Raitaen på køl inden servering.  

Velbekomme!