Meget mere end en underviser

5. oktober er det lærerens dag, hvor vi fejrer de lærere, der verden over gør et uundværligt stykke arbejde. På Flowerence Visdom Børnehjem og Skole(link) er dette arbejde særligt vigtigt, for at forbedre de udsatte børns vilkår. Vi har talt med skolelæreren Lydia om, hvad det betyder for hende at være lærer.

Cecilia B. Nielsen, praktikant

Lydia Flowerence er 62 år og har arbejdet som skolelærer i 25 år, de sidste 7 hos Visdomskolen. Når spurgt hvorfor hun blev en lærer svarer hun;

“At undervise børn og unge er min passion, og jeg har villet være lærer siden jeg var barn. Undervisning giver mig muligheden for at gøre en reel forskel i elevernes liv, med mærkbare resultater. Som lærer på Visdomskolen er jeg i stand til at påvirke langt ud over klasselokalet, og jeg når børn fra de mest undertrykte grupper i lokalsamfundet. Mine elever får vigtige erfaringer gennem undervisningen, der hjælper dem med at forme fremtiden. Som lærer er jeg meget mere end en underviser; jeg er en mentor, en fortrolig, og en ven.

Oplevelsen af at have haft en særlig betydningsfuld lærer, der gjorde et varigt indtryk på os som børn, er noget mange af os har været heldige at opleve. Lydia fortæller varmt om sin egen lærer, der gjorde et stort indtryk på den – dengang – lille pige;

Mr. John Philips tilgang til elever og undervisningsstil var det, der gjorde at jeg selv ønskede at blive lærer. Han havde en fantastisk tilgang og kontakt til os elever. Selvom jeg har taget noget af hans tilgang til elever med mig, har jeg bestemt også udviklet mig egen undervisningsstil. Man er også nødt til at tilpasse sig de nuværende akademiske krav.

Udfordringerne Lydia møder i sin hverdag er bemærkelsesværdige ens for lærere i Danmark og i Sydindien. At balancere behovene af mange forskellige elever i et klasselokale, at støtte børn med at nå deres langsigtede udvikling, og formå at motivere tilsyneladende uinteresserede elever. Lydia har over årene udviklet en stærk filosofi. Hun forklarer; “Elever ser til deres lærere for positiv respons. For at motivere dem til at lære, er det vigtigt at de føler at deres arbejde bliver anerkendt og værdsat, og at de føler sig involveret i deres egen læring. Jeg opfordrer derfor mine elever til at debattere og være kreative og visuelle med undervisningsmaterialet, hvor vi bruger ting som farverige kort, posters, og konstruerer vores egne modeller. Det skal være sjovt at deltage i undervisningen.

Takket være ildsjæle som Lydia får 140 fattige, forældreløse og andre udsatte børn en god skolegang på Visdomskolen. God undervisning er fundamentalt for at forbedre vilkårene i et område, hvor mange tusinde fattige bønder bliver udnyttet, fordi de ikke kan læse eller orientere sig om deres fundamentale rettigheder.

Lydias undervisningstid er uden tvivl kommet en generation af heldige elever til gode, hvorfra det endnu er uvist hvor mange små piger, der som hende selv, er blevet inspireret til selv at arbejde for børns uddannelse.

Du kan læse mere om Visdomsskolens arbejde  HER samt støtte børns skolegang.

 

 Af Mathilde Nielsen, frivillig i Familier Bekæmper Fejlernæring

Projektet Familier bekæmper Fejlernæring har netop modtaget de første foreløbige resulter af blodprøver taget for at monitorere sundheden hos 2.541 indiske kvinder og piger mellem 9- 35 år i 10 landsbyer i Orissa. Resultaterne viser at hele 98,2% af disse kvinder og børn har et alt for lavt hæmoglobinniveau.
 
Hæmoglo-hva’fornoget?

Hæmoglobin er et protein i de røde blodlegemer, der sørger for at transportere ilt rundt i kroppen, herunder også til hjernen. Derfor er det essentielt for både børn og voksnes udvikling og hverdag, at vores hæmoglobinniveau ligger på et sundt, stabilt niveau. Når vores hæmoglobinniveau er under normalgrænsen, kan vi opleve symptomer som åndenød, svimmelhed og træthed. Når vi lider af alvorlig hæmoglobinmangel, er organer som hjertet og hjernen udsatte.

Måling af hæmoglobinniveau
Fordi hæmoglobin er så vigtig for mennesker, er netop dette derfor også en af de måder projektet  Familier Bekæmper Fejlernæring vil måle sine resultater på. Landsbyboerne, der deltager i projektet, vil jævnligt få målt deres hæmoglobinniveau ved hjælp af blodprøver. En af projektets målsætninger er at antallet af landsbyboere med lavt hæmoglobinniveau skal være faldet med 40% ved slutningen af projektet.

Bekymrende resultater
Vi har netop modtaget de første foreløbige resulter af blodprøverne, der viser situationens dybe alvor. Kun 0,8 % af pigerne og kvinderne har et hæmoglobinniveau over normalgrænsen.  Alene i landsbyen Dagara har 18 kvinder og piger så alvorlig hæmoglobimangel, at de ville blive hospitalsindlagt i Danmark. Dette understreger endnu engang det store behov for projektet Familier Bekæmper Fejlernæring, hvis formål er at forbedre fødevaresikkerheden i 10 landsbyer gennem en kombination af oplysning om ernæring og introduktion af bio-landsbrugsmetoder.

Spis varieret!
Et for lavt hæmoglobinniveau, er ofte et symptom på fejl-eller underernæring, når man for eksempel ikke har adgang til en varieret kost. Det er vigtigt, at kosten er sammensat af forskellige fødevarer, så kroppens forskellige behov dækkes.

Fik du ikke læst vores artikel om de forskellige fødevaregrupper? Så kan du læse den her

Det er derfor vigtigt både at få nok mad, men også forskellig mad. Netop dét er også et af temaerne for FNs internationale fødevarer-dag d. 16. oktober.

På FAOs hjemmeside (FN’s fødevarer- og landbrugsorganisation) kan du lige nu læse om en kommende indsats, der blandt andet skal sætte fokus på at fremme fødevaresikkerhed blandt verdens landbefolkning (læs FAOs engelske artikel her)

Hvis du vil følge Familier Bekæmper Fejlernæring kan du læse mere HER, hvor du også kan støtte op om børns sundhed og udvikling.

Fra leg til viden

Af Pernille Gani & Amanda Norden Andersson

Frivillige i Aktion Børnehjælp, projektgruppe Children Know Your Rights!

I Gingee, Tamil Nadu, taler børnene om vigtige og alvorlige emner, såsom dengue-udbrud i landsbyen og børn der ikke kommer i skole, mens de i det næste øjeblik er midt i en sjov leg. Det virker måske ikke sammenhængende, men det er det i allerhøjeste grad.

Den sjove leg er nemlig mere end en leg. Den er en nøje udtænkt øvelse, der giver børnene information om børnerettigheder og samtidig træner dem i at italesætte og handle i relation til rettighederne.

En leg kan udforme sig som et teaterstykke, en tegning eller en forhindringsbane, og hver enkelt af legene styrker forskellige aspekter af rettighedsarbejdet med klubbernes medlemmer. Det kan være en øvelse i at sige sin mening eller en øvelse i at stole på hinanden. På den måde giver legen børnene et rum hvor de kan lære at tale om og handle på deres rettigheder.

Udover at være frivillige i Aktion Børnehjælp, er vi begge antropologer. Øvelserne, som vi har udtænkt, er stærkt inspireret af de såkaldte ”PRA-metoder” (fodnote: PRA står for ‘participatory rural appraisal’), der ofte bruges i antropologiske undersøgelser. Metoderne fokuserer på, at få folk til at udtrykke sig på kreative og kropslige måder fremfor gennem skrift og formel tale og understreger også et af principperne inden for antropologien om, at vi lærer mest, når vi ser, smager og mærker det, som vi forsøger at forstå.

De øvelser vi vælger til børnene i børnerettighedsklubberne er skabt ud fra den samme ide og har til formål at få børnene til at interagere med de rettigheder og principper, som de forsøger at lære noget om.

I stedet for at skulle lære børnerettighederne udenad gennem paragraffer og regler, får børnene på denne måde muligheden for at arbejde kropsligt og kreativt. Det gør det nemmere at huske det tunge stof og lader børnene sætte rettighederne ind i en kontekst de kan forstå og som de oplever som meningsfuld.

Participatoriske øvelser giver børnene en stemme

I Indien hvor særligt hierarkier i forhold til alder og køn er stærke, kan det være ekstra svært for børn og unge at råbe deres ældre op når der er noget, der vedrører dem. Første skridt er at gøre børnene og de unge bevidste om, at de har ret til f.eks. skolegang, ikke at arbejde, hvis de er under 14 og ikke at blive gift før de fylder 18 år for kvinder og 21 for mænd. Det er også bydende nødvendigt, at både forældre og lokalsamfund kender til rettigheder og forstår vigtigheden og pointen i at støtte op om dem.

Med aktiviteter, som er inspireret af PRA-metoderne, inddrages børnene og de unge på deres præmisser, når et stort, tungt og til tider meget ømtåligt emne tages op gennem leg, spil og aktiviteter. Når børnene og de unge får lov til at bearbejde viden om børnerettigheder og får mulighed for selv at fortælle deres historie og deres oplevelse af en given situation, får de en stemme.

Når børn kender deres rettigheder

Fra Children Know Your Rights! er der flere eksempler på, at børnene gennem participartoriske øvelser har fået mulighed for at bruge deres stemme. På Aktion Børnehjælps hjemmeside kan du f.eks. se små kortfilm, som er resultatet af en øvelse, der er blevet lavet med børnene. Øvelsen gik ud på, at børnene skulle vælge en børnerettighed og skrive en kort historie om, hvad rettigheden går ud på, hvorfor de synes at netop den er vigtigt og hvad de eventuelt har ’brugt’ rettigheden til. Herigennem får børnene altså mulighed for, med deres egne ord og erfaringer at fortælle andre, hvorfor børnerettigheder er vigtige.

At inddrage børns erfaringer på denne måde er netop væsentligt, hvis vi gerne vil få en forståelse for deres livsverden.

Et bæredygtigt projekt

Children Know Your Rights! er et projekt er et projekt i sin sidste fase. De børn og unge som har været en del af projektet, har nu i næsten tre år leget sig til vigtig viden om børnerettigheder. De har leget sig til erfaring og læring om, hvorfor det er vigtigt, at de er opmærksomme og insisterer på deres ret til f.eks. skolegang, ikke at skulle udføre børnearbejde og ikke at blive gift som barn.

Den langvarige effekt af projektet kendes ikke endnu, men der har allerede været mange flotte eksempler på, at både børn, forældre og lokalsamfund har taget børnerettighederne til sig. Børnene har i flere tilfælde gået forrest i forsøgene på at skabe forandringer i deres liv såvel som i andres. De har været arrangører af en oplysningskampagne om farerne særligt for børn i perioder med Dengue-feber udbrud, brugt højtider til at skabe opmærksomhed omkring børnerettigheder og taget fat i hinanden eller en voksen, hvis de har oplevet, at de selv eller nogen de kender har fået overtrådt deres rettigheder.

Selvom projektet slutter tyder meget på, at fokusset på børnenes inddragelse og læring har skabt grobund for, at de tør og kan bruge deres stemme i fremtiden.

Du kan se flere eksempler på events og historier fra projektet HER 

Af Julia Sam, frivillig i Aktion Børnehjælp, projektgruppe Choices, Childhood and Rights

I midten af juni måned rejste to frivillige afsted til Indien på det første monitoreringsbesøg hos den relativt nye samarbejdspartner SEEDS. Som projektfrivillige var Julia og Mortens opgaver i Indien at mødes med de ansvarlige hos SEEDS, drøfte udviklingen og de eventuelle problemer, der eksisterer. Det toårige projekt hedder Choices, Childhood and Rights (CCR), og aktiviteterne er nu halvvejs.

”Ingen af os havde været i Indien før, og vi var ikke kun spændte på at møde vores lokale samarbejdspartner og se resultaterne af projektet i landsbyerne, men også på at opleve en ny kultur, mad, arkitektur og klima. Og den voldsomme hede er det, der slår os først, da vi kommer ud af lufthavnen til 40 graders varme. Vi ankommer i juni, lige før regnsæsonen og lige efter en sommerperiode med uudholdelige 50 grader! ”

Derefter fulgte en alt andet end behagelig køretur ad de indiske landeveje, hvor alle dytter af hinanden og sætter speederen i bund. Trafikregler er der ikke nogen, der går op i her, men vi kommer frem til Eluru – en efter lokale forhold lille by, hvor vi skal bo hos SEEDS’ nye direktør Jyothsna eller Jo, som hun bliver kaldt til hverdag. Hun og broderen Cheith har overtaget NGO’en SEEDS efter deres fars død sidste sommer.

Landsbyerne hvor projektets målgruppe, de unge kvinder og deres børn, bor, ligger inde i Papikonda National Park. Det skaber en del problemer af både ernæringsmæssig, men også juridisk karakter, fordi de indfødte folk ikke længere må jage og drive kvæg i skovområdet.

Fra Eluru kører vi ca. 2 timer nordøst afbrudt af flere stop hos Jo og Cheiths slægtninge og bekendte til pauser med snak, stærk sød indisk te og eksotiske snacks. Vi lader bilen stå i en afsides landsby, hvor den asfalterede vej ender og hvor et stort rødt monument med hammer og segl vidner om en svunden kamp imod kapitalisme, fattigdom og uretfærdighed. Derfra foregår transporten i en gammel åben jeep, over bogstavelig talt klipper og sten. I regnsæsonen er vejen helt ufremkommelig.

Vi besøger seks af de syv afsides landsbyer, der er omfattet af projektet. I hver af dem har SEEDS startet en børnehave for de helt små børn fra 1-6 år, så de kan få en rutine og blive klar til skolestart. Underviserne er lokale unge kvinder, der igennem hverdagen læser for børnene, synger sange med dem og leger med dem for at stimulere deres motoriske, kognitive og sociale færdigheder. Børnene lærer også nogle sunde vaner som at vaske hænder før mad og vaske deres tallerkener efter frokost.

Projektets andet fokus er de gravide kvinder og kvinder med nyfødte børn, der i området har været plaget af jernmangel og manglende brystmælk. SEEDS’ sundhedsplejerske Anapoorna er blevet sat på opgaven om at se til kvinderne regelmæssigt og undervise dem i hygiejne, nødvendigheden af at tage kosttilskud og tage på sygehuset, hvis de bliver syge eller skal føde. Stammefolkene er skeptiske over for den konventionelle vestlige medicin, og normen har længe været at gå til de traditionelle helbredere i landsbyerne.

Efter at have set sin brors barn dø af disse gamle helbredelsesmetoder, er Anapoorna opsat på at sprede viden og bidrage til en ændret adfærd. Vi møder Anapoorna i landsbyen Orrinka, hvor vi sidder i skyggen af et stort træ omgivet af nysgerrige børn og generte unge mødre i farvestrålende sarier. Anapoorna er selv 25 år og som den eneste uddannede kvinde, er hun stadig ugift. Hun fortæller os, at hun har sagt nej til flere gode jobtilbud i byen for at være en del af CCR og dermed hjælpe børnene i hendes lokalområde til at blive sundere og få en bedre fremtid med muligheder.

Du kan se flere eksempler på events og historier fra projektet HER 

 

 

 

 

aktionboernehjaelp indien støt uddannelse rettigheder Rally event tamilnadu

Opmærksomhed er vigtig

Det bidrager til at skabe trygge miljøer for børnene, når folk i skoler, landsbyer og offentlige instanser arbejder sammen for at støtte børns rettigheder. For at kunne samarbejde skal folk have en fælles forståelse af, hvilke rettigheder børnene har og, hvordan man sikrer sig, at deres rettigheder er opfyldt i det lokale samfund. Offentligheden må også tro på og dele værdierne om, at børnenes sikkerhed er et vigtigt emne i hele samfundet.

Hvad er de juridiske rettigheder?

Det er derfor at vores partner CECOWOR arbejder med at skabe generel bevidsthed om de juridiske rettigheder blandt både børnene og alle de andre engagerede i projektet ”Børn, kend jeres rettigheder”. CECOWOR skaber opmærksomhed omkring børns rettigheder gennem forskellige arrangementer. Disse arrangementer involverer projektets ambassadører, som kan været lærere, samfunds- og religiøse ledere, advokater og offentlige instanser (bl.a. distriktets sociale myndigheder og politiet). Gennem projektet bliver de engageret i deres roller som ambassadører og forpligter sig til at arbejde videre og sikre børnevenlige miljøer i deres landsbyer.

Et stærkt civilsamfund

Formålet med de forskellige arrangementer er at støtte et stærkt civilsamfund, der er med til at skabe børnevenlige landsbyer og skoler, der kan fortsætte med at fokusere på børns rettigheder efter projektets afslutning. Desuden skal ambassadørerne for børns rettigheder også forsætte med at advokere på vegne at børnene, og lokalsamfundet skal holde dem ansvarlige. De værdier og rammer som CECOWOR arbejder på med landsbyerne skal på sigt gerne slå igennem på et højere politisk niveau, nemlig på blok og distrikt niveau. Det vil dermed styrke CECOWOR’s institutionelle indflydelse og de kan på sigt arbejde mere fokuseret med strategisk holdningsbearbejdelse.

Ud på gaden

Landsbykomiteerne og børneklubberne er begyndt selv at organisere arrangementer, som for eksempel ”Rally, Pongal festival and Public meeting”, som fandt sted tidligere i år og ”Anti-child marriage awareness Rally”. Omkring 600 mennesker, inklusive børneklub- og landsbymedlemmer, frivillige og ambassadører, deltog i Pongal festivalen. Responsen på arrangementet var meget positiv. Mr. Ravinchandran, vicepolitimester sagde: De anstrengelser og ressourcer, der er brugt på børns rettigheder, er noget ekstraordinært. Landsbykomiteerne, klubberne og ambassadørerne er til enhver tid velkommen i mit kontor. Jeg er altid klar til at hjælpe. Tak til CECOWOR for at give os denne store mulighed”.

En hilsen fra Idealskolen

aktionboernehjaelp støt indien uddannelse II Baliapal

Vi har modtaget denne fine video fra Idealskolen❤

I dette klip synger børnene en sang til elefantguden Ganesha. Læring gennem dans og sang er en fast del af skoleskemaet på Idealskolen.

Idealskolen og eleverne støttes af vores erhvervspartner Bluepack A/S

Vil du også støtte skolegang for et eller flere børn ? Så se mulighederne for det her

Monitorering, besøg, partnere, Indien, Sydindien, SEEDS, CECOWOR, frivillige

Jeg glæder mig klart allermest til at komme ud til landsbyerne, der er omfattet af projektet, og møde de lokale” – Julia, frivillig i Aktion Børnehjælp.

Om få dage rejser to frivillige og vores projektkoordinator på monitoreringsbesøg hos de lokale partnere i sydøst Indien. Denne gang er det henholdsvis SEEDS og CECOWOR, der skal besøges. Og hvorfor gør vi så det? Det er der flere grunde til. Læs med her:

At se hinanden i øjnene

En af grundene er, at det forbedrer samarbejdet markant, når diskussioner og udvekslinger tages ansigt til ansigt. Vi er glade for, stolte af og vil gerne holde fast i vores tætte samarbejde med de indiske lokale partnere. Monitoreringsbesøgene er derfor en måde at vedligeholde og udvikle samarbejdet på. Vi vægter også rigtig højt, at vi er mere end en donor – vi er en samarbejdspartner. Det betyder, at de lokale organisationer kan sparre med vores projektkoordinator Anja og vores dygtige frivillige, når de er på besøg.  Det giver lejlighed til at drøfte ideer og give feedback på deres daglige arbejde, så projekterne kan hjælpe flest mulige på den bedst mulige måde. En ekstern evaluator af projektet ’Børn, kend jeres rettigheder’ har kommenteret på netop Aktion Børnehjælps monitoreringsbesøg og skriver: ”Den omfattende monitorering af projektet har en positiv effekt, idet den styrker effektiviteten og kvaliteten af projektets resultater”.

At se med egne øjne

En anden vigtig grund er, at vi elsker at kunne se, hvordan de forskellige projekter forløber, med egne øjne. Det er skønt og givende at opleve, hvordan projekterne støtter og skaber forandring for børn, familier og lokalsamfund.

For de frivillige, der somme tider er i Indien for første gang, giver det et fantastisk indblik i målgruppens liv og problemer og for de flestes frivilliges vedkommende inspirerer det til nye ideer og måder at arbejde på.

Der er stor forskel på at sidde i Danmark og læse rapporter, og så faktisk opleve det selv. Muligheden for at komme på projektbesøg er en virkelig spændende del af mit engagement i Aktion Børnehjælp.” fortæller Morten, der skal besøge projektet Sundhed og Læring

 

Vi ønsker alle tre en helt fantastisk tur og glæder os til at se og høre mere derfra!
HUSK at du kan følge med Facebook og Instagram

 

 

 

 

 

Elin_aktionboernehjaelp_frivillig_indien_støt

Vi er så glade og stolte over vores dygtige, dedikerede frivillig! Tak❤

Fik du lyst til at blive frivillig? Så se mulighederne for det her