Af Sabrina Øster 

Den indiske regering har erklæret lockdown i hele landet frem til 14. april. Ligesom i Danmark betyder det, at alle offentlige institutioner, ikke-fødevarebutikker, biografer og lignende er lukket ned, samt at større forsamlinger, herunder bryllupper og religiøse festivaler, er blevet forbudt. Derudover slås der hårdt ned på al unødvendig færden uden for hjemmet. Restriktionerne har især store konsekvenser for de 450 millioner indere, der arbejder i den uformelle sektor, og som har fået frataget deres levebrød fra den ene dag til den anden. Samtidigt er mange markeder lukket ned, hvor lokale i landområderne normalt køber billige fødevarer. Lukningen af markederne har skabt panik hos mange fattige familier, der ikke ved, hvordan de skal forsørge sig selv. I byerne er der flere steder melding om, at regeringen uddeler mad under hele perioden, men det er desværre ikke tilfældet på landet.

Tre uger med sult i Indien?

Delstaten Tamil Nadu var en af de første stater, der erklærede lockdown – en uge inden den nationale lockdown. Her frygter mange af de familier, vi arbejder med, at sulte. De oplever allerede nu, at de ikke kan skaffe mad. I samarbejde med vores lokale partner CECOWOR har vi derfor startet en indsamling til 180 familier i nedlukningsperioden. De 180 familier er alle romaer eller stammefolk og blandt nogle af Indiens mest fattige og udsatte, der i forvejen lever fra hånden til munden. Mange millioner indere bliver ramt af konsekvenserne af coronavirussen og går en hård tid i møde. Oveni kommer frygten for, hvad der vil ske, hvis virussen rammer de fattige landområder, som i forvejen er præget af et utilstrækkeligt sundhedssystem, og hvor mange ikke har tilstrækkelig viden om basal hygiejne eller adgang til sæbe.

Projekter er sat på pause

Vores samarbejdspartnere har været nødsaget til at lukke kontorerne, og næsten alle projektaktiviteter er sat på pause. Vores sanitetsprojekt, der var planlagt til at starte 1. april, er udsat til efter krisen. Gennem vores projekter har vi tæt kontakt med de udsatte familier og myndighederne. Dette arbejde er ikke muligt uden at omgås restriktionerne og social distancing, hvilket vil sætte både ansatte, familier og samarbejdspartnere i fare for smitte. I stedet arbejder partnerorganisationerne på højtryk for at hjælpe, hvor de kan, uden at udsætte sig selv eller de ansatte for smitte. De oplyser blandt andet om situationen, virussen og basal hygiejne gennem lokalradio. De lægger også pres på myndighederne for at lave oplysningskampagner om virussen og hvilke forholdsregler, man kan tage, sætter plakater op med anbefalede forholdsregler og deler mad ud til de mest udsatte familier.

Fælles bekymringer og håb

Vi tænker meget på de mange familier i de områder, vi arbejder i, som allerede er ramt hårdt. Alle er meget bekymrede for, hvordan de skal klare sig de næste tre uger, og om de klarer kampen mod sulten. Vi står alle – Aktion Børnehjælp, vores lokale samarbejdspartnere og inderne – i en voldsom afmagt, hvor vi kun kan håbe på det bedste. Hvis du ønsker at være med til at sikre mad til de mest udsatte børn og deres familier under coronakrisen, kan du klikke her. 


Det første tilfælde af COVID-19 i Indien blev registreret 30. januar 2020 i den sydindiske stat Kerala. Efterfølgende har virussen spredt sig til hele landet. 12. marts lukkede Indien for al indrejse til landet. 22. marts erklærede den indiske regering udgangsforbud.

Den indiske regering har forsøgt at mindske smittespredningen af corona-virussen tidligt ved at sætte de indiske statsborgere, der kom fra nogle af de hårdest ramte områder såsom Wuhan i Kina og Iran, i karantæne. Den tidlige indsats har hjulpet Indien med at afbøde de første alvorlige smittespredninger fra corona-udbruddet. 4. marts indførte man screening af alle indrejsende i landets lufthavne, da det viste sig, at coronavirussen blev importeret fra mange forskellige lande. På trods af disse tiltag har smitten spredt sig til hele landet.

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

I Indien estimeres hvert tredje barn til at være underernæret. Især de oprindelige folk og andre minoritetsgrupper er udfordret af underernæring. Det skyldes et lille indtag af nærende mad, dårlige sanitære forhold og begrænset adgang til basale sundhedsydelser. Fejl– og underernæring er et alvorligt problem, der er vigtig at bekæmpe, da det påvirker, hvordan børn udvikler og klarer sig i tilværelsen.

Stunting som indikator

Når antallet af fejl- og underernærede undersøges kan begrebet stunting være relevant. Det bruges til at beskrive grupper af børn, som er for lave i forhold til deres alder, og er anerkendt som en ganske præcis indikator af børns velvære og udviklingPå verdensplan har Indien mere end 3 ud af 10 af verdens samlede stunted børn. 

Stunting udgør en ond cirkel, som starter ved moderens ernæringsmæssige tilstand. De kvinder, som har været udsat for stunting som barn, har større risiko for selv at føde stunted spædbørn. Stunting kan altså nedarves gennem generationer.

I værste tilfælde kan stunting og andre former for underernæring føre til tidlig død. Underernæring menes at være årsagen til dødelighed blandt næsten halvdelen af børn globalt. Andre konsekvenser af stunting er underudvikling af hjernen, som fører til forringet mentale kundskaber og indlæringsvanskeligheder, der påvirker barnets præstation i skolen og senere i livet. På længere sigt forøges risikoen for ernæringsrelaterede sygdomme såsom diabetes også.

Cirklen kan brydes

Stunting blandt børn er en hærgende sundhedsskadende lidelse. Men inden for blot én generation kan cirklen af stunting blive brudt. Underernærede kvinder, som er vokset op med stunting, kan gennem omfattende forbedring af sundhed, ernæring og levevilkår før fødsel få børn, der er tæt på normal højde.

For at bekæmpe stunting er der brug for investering i børn og kvinders kost og ernæringspraksis. Aktion Børnehjælp samarbejder med partnerorganisationer om netop dette. I Orissa arbejder vi med at etablere køkkenhaver, hvor familier kan gro deres egne grøntsager samt modtage vejledning om sundhed og varieret kost. Projektet hedder Familier bekæmper fejlernæring, og herigennem forbedres familiernes sundhed dagligt.

Vær’ med til at fremme indiske familiers sundhed og levevilkår her. Det gør en kæmpe forskel! 

I november 2019 var to af vores frivillige og programleder i BaliapalOrissa for at besøge projektet Familier Bekæmper Fejlernæring. Projektet skal forbedre den ernærings- og sundhedsmæssige tilstand i 10 landsbyer og er i fuld gang. Som en del af projektet lærer landsbyboerne om, hvordan de ved at anlægge køkkenhaver kan sikre sund og næringsrig mad til deres familier. Under besøget i landsbyerne oplevede de frivillige, hvordan køkkenhaverne allerede gør en stor forskel i landsbyboernes liv. Her fortæller Hanna om oplevelsen med at besøge projektlandsbyerne gennem sine billeder.  

 

 

En kvinde laver en curry. Faste ingredienser er chili og gurkemeje, der giver curryen den gule farve. Hun tilbereder også bitteragurk, som hun har hentet fra familiens køkkenhave. På grund af den bitre smag kan bitteragurk være udfordrende for vore nordiske smagsløg. Men den er fyldt med gode fibre, vitamin A, C og folsyre, og er en yndet spise i Indien. Den er med til at forebygge sygdomme og fremme en sund udvikling. Tilberedt rigtigt kan den endda smage utrolig godt!  

 

 

Da vi var på besøg i en af landsbyerne i april 2019, mødte vi denne kvinde med ni familiemedlemmer. Dengang var hendes ønske for fremtiden at holde hele familien sund og rask ved at udvide sin køkkenhave. Seks måneder senere viser kvinden stolt sin køkkenhave frem. Den er blevet næsten dobbelt så stor og kan dyrkes næste vintersæson. I den anden ende af haven har hun også bygget pergolaer, som kan give skygge til planterne. 

 

 

Projektet lægger op til, at landsbybeboerne dyrker afgrøder så mange steder som muligt. At så i sække er en særlig god løsning for fattige familier, der ikke ejer jord. For kvinden på billedet er disse sække et ekstra supplement til de jordlodder, hun allerede dyrker. Her pusler hun om sine ingefærplanter.