Året der gik i Indien

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Genvalg af Modi 

Tilbage i april blev verdens største valg udskrevet. Mere end 600 millioner mennesker stemte ved et af de 1 million valgsteder. Valget havde den højeste kvindelige deltagelse nogensindeDen 23. maj blev vinderen annonceret. Narendra Modi vandt stort med 37% af stemmerne over Rahul Gandhisom fik næstflest stemmer, og fortsætter dermed som landets premierminister de næste fem år. 

Indien rækker efter stjernerne 

Indien 2019 Aktion Børnehjælp

I september var Indien enormt tæt på at blive blot den fjerde nation til at lande på månen. Indien kom faktisk så tæt på som 2 km fra månens overflade inden de mistede forbindelsen til deres rumskib. Rumprogrammet og ekspeditionen har til formål at give en bedre forståelse af månens oprindelse og evolution ved at undersøge mineraler og landskabet på dens sydpol. Desværre nåede Indien ikke i denne omgang at få fodfæste på månen, men deres program og ambitioner fortsætter mod at blive den fjerde rummagt. 

Gandhis 150-års fødselsdag 

Den 2. oktober markerede hele Indien Gandhis 150års fødselsdag. Jubilæet blev fejret med fest i gaderne og hyldest på skoler og andre institutioner. Gandhi, der er kendt som nationens fader, huskes for hans kamp mod det britiske styre og ikke mindst hans vision om at skabe et multikulturelt og tolerant Indien. 

Gandhis fødselsdag markerer også afslutningen på Modis GørIndienRent kampagne, der blandt andet havde til formål at forbedre hygiejnen og den generelle sanitet i Indien ved at investerer i toiletter og andre sanitetsprodukter. Modi lod sig inspirere af Gandhis syn på vigtigheden af sanitet og satte dermed slutdatoen af projektet på Gandhis jubilæumsfødselsdag som en hyldest. 

 

Det er ikke kun på nationalt plan, at det har været et spændende år. Zoomer man ind på delstaterne Orissa og Tamil Nadu, hvor vores samarbejdspartnere, ARM og CECOWOR, opererer, ser man at der bliver arbejdet på højtryk for at forbedre livet for området fattige og udsatte familier. 

Sammenhold om børns rettigheder 

ProjekteSammenhold om børns rettigheder blev skudt i gang i slutningen af sidst år. Siden dets begyndelse er der både i Danmark og i Indien blevet arbejdet på at implementere projektet i forlængelse med vores forrige projekt, og fortsætte det store arbejde. I marts var to repræsentanter fra Aktion børnehjælp på besøg hos CECOWOR i Gingee. Her blev der sparret og delt viden på tværs af de to organisationer. Aktion Børnehjælp introducerede nye redskaber og metoder, som samarbejdspartneren skal bruge til at indsamle data og monitorere projektets udvikling. I løbet af året er der herudover blevet udviklet en strategi der skal øge opmærksomheden på børns rettigheder, og motivere landsbybeboerne til at gøre krav på at tilsvarende indisk lovgivning bliver håndhævet. Overordnet set har projektet haft et rigtig godt første år med positive resultater og opbakning. 

For nyligt havde CECOWOR et tv-hold med på deres kontor for at overvære et møde hvor repræsentanter fra de vigtigste lokale myndigheder var samlet for at diskuterer børns rettigheder og hvordan man sikre dem disse. Udsendelsen er en rigtig flot anerkendelse af det gode arbejde, der bliver gjort for børnene og deres familier. 

Familier bekæmper fejlernæring 

Indien 2019 Aktion Børnehjælp

Et andet projekt som Aktion Børnehjælp har arbejdet aktivt på at skabe bedst mulige resultater for er ’Familier bekæmper fejlernæring’. Formålet med projektet er at adressere de underliggende faktorer til under- og fejlernæring. Dette gøres i samarbejde med partneren ARM ved at optimere fødevaresikkerheden for udsatte familier i delstaten Orissa. Et led i projektet er at etablere ernæringshaver i landsbyerne og samtidig skabe en forståelse for sammenhængen mellem varieret kost og sundhed blandt beboerne. maj blev den indiske østkyst ramt af cyklonen Fani, som skabte store oversvømmelser i projektområdetDette havde store konsekvenser for de nyetablerede ernæringshaverne, som for manges vedkommende gik til i vandmasserneDe fleste er nu genetablerede og dyrkningen til vintersæsonen er i fuld gang. Samtidig er beboerne blevet undervist i at gemme frø fra de forskellige grøntsager, så de bliver selvforsynende i frø og samtidig hurtigt kan genskabe ernæringshaverne igen efter oversvømmelser. 

2019 har også budt på flere besøg fra Danmark hos ARM. Senest rejste vores programleder og to frivillige afsted for at besøge landsbyerne og styrke projektet samt samarbejdet. Efter en rigtig god og udbytterig tur er der ligeså blevet indsamlet en masse flot videomateriale og inspirerende historier, som vi i Aktion Børnehjælp glæder os til at dele. 

Nye projekter

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Aktion Børnehjælp har ikke en stor pose penge, derfor er vi afhængige af, at der er nogle som har lyst til at støtte vores arbejde. Derfor er vi helt oppe at ringe over at CISU – Civilsamfund i Udvikling/Danida har valgt at støtte to nye projekter, et Uddannelses- og rettighedsprojekt, og et Sanitetsprojekt. 

Lige ret til uddannelse og sundhed 

I Indien bor en minoritet af Romaer og oprindelige folk (kaldet stammefolk). De er ofte karakteriseret af ekstrem fattigdom, analfabetisme og diskrimineres af både det omgivne samfund og myndighederne. Lovmæssigt har de samme rettigheder som alle andre, men i praksis har mange ikke adgang til basale rettigheder indenfor sundhed og uddannelse. Derfor vil vi de næste tre år – i tæt samarbejde med vores partner CECOWOR – arbejde på at sikre børn af Romaer og oprindelige folk adgang til eksisterende regeringsprogrammer, herunder børnehaver. Adgangen til børnehave (også kaldet førskole) er essentiel, da det har stor betydning for om børnene starter i grundskolen når de bliver 6 år og om de færdiggør skolen eller dropper ud før. Sideløbende vil mødrene blive organiseret i landsbygrupper og få viden om vigtigheden af uddannelse, deres rettigheder og hvordan de selv kan være med til at kræve dem. Børnene i skolealderen vil gennem børnegrupper lære om deres rettigheder og muligheder gennem leg. Derudover vil både CECOWOR og landsbyboerne lægge pres på myndighederne for at sikre lige rettigheder til alle; og der vil blive lavet forskellige tiltag for at nedbryde fordomme og mindske diskriminationen af de to befolkningsgrupper.  

Toiletter giver bedre sundhed 

Dårlige toiletforhold er et stort problem i Indien og har store sundhedsmæssige konsekvenser. Indien har en lang tradition for at bruge naturen som toilet, som er svær at bryde. Selv dem der har et toilet, bruger det ofte kun når det er belejligt; eller slet ikke. Det skyldes manglende viden om konsekvenserne ved besørgelse i det fri og vigtigheden af basal hygiejne. Derfor vil vi de næste tre år – i tæt samarbejde med vores partner ARM – gennem oplysning, motivere beboerne i 30 landsbyer til at sikre at alle indbyggere har adgang til toiletter og bruger dem uden undtagelse. I starten af projektperioden etableres sanitetskomiteer i hver landsby, som skal facilitere den fælles proces i landsbyen. Derudover vil der blive dannet fortalervirksomhedsgrupper som skal lægge pres på beslutningstagerne og sikre at de lever op til deres ansvar i forhold til vand og sanitet i landsbyerne. Derudover har projektet særligt fokus på involvering af børn, unge og kvinder gennem aktiviteter på 34 skoler; og i 250 selvhjælpsgrupper for kvinder.  

Projektet forventes ikke blot at forbedre landsbyboernes sundhed, men også deres økonomi, pga. Færre sygedage og færre udgifter til medicin og lægebesøg. Projektet er baseret på erfaringer fra et toårigt pilotprojekt implementeret i fem landsbyer. 

 

Du vil fra foråret kunne følge udviklingen i projekterne i nyhedsbrevet, på hjemmesiden og på facebook. 

Årsrapport Indien ngo

 

Vi er efterhånden godt inde i 2019, og vi er i fuld gang med fortsat at forbedre børns vilkår i Indien. Lad os tage et tilbageblik på de gode resultater fra 2018, som vi tager med ind i dette år.
Gode resultater er der nok af fra 2018, hvor vi sammen med vores partnere har gjort en forskel for tusindvis af børns uddannelse, sundhed og fødevaresikkerhed.

 

Bedre sundhed for hele familien

Sammen med vores partner ARM har vi de sidste to år arbejdet for at stoppe besørgelse i det fri i fem landsbyer gennem projektet ’Sanitet og Sundhed’, og resultaterne af det nu afsluttede projekt er fantastiske. Samlet set har der været en stigning på over 400% i antallet af familier, der gør brug af toiletter. I to af landsbyerne er der nu ingen, der besørger i det fri mere, og de andre landsbyer er godt på vej. Det gør en kæmpe forskel for børnenes sundhed, da besørgelse i det fri giver diarré, som fører til fejl- og underernæring, som kan resultere i alvorlige varige fysiske og kognitive mén. Sammen med ARM har vi i 2018 også startet det nye projekt ’Familier Bekæmper Fejlernæring’, hvor vi hjælper landsbyboerne med at komme problemerne med fejlernæring til livs og dermed forbedre sundheden for hele familien.

 

Børn kræver deres rettigheder

Når børnene er bedre ernærede, kan de også bedre lære i skolen. Men hvad nytter det, hvis de bliver taget ud af skolen, fordi de skal giftes eller lave børnearbejde? Den form for rettighedsovertrædelser har vi sammen med vores partner CECOWOR arbejdet på at forhindre de sidste tre år i projektet ’Børn, Kend Jeres Rettigheder’. Projektet sluttede i november, og resultaterne viser, at arbejdet med børnerettighedsklubber og landsbyråd har gjort en stor forskel. For eksempel er otte børneægteskaber blevet stoppet, ni børn, som var droppet ud for at blive børnearbejdere, er tilbage i skole og fire sager om børnemisbrug er blevet anmeldt. Organiseringen i landsbyerne har også mindsket diskrimination, og børn, unge og voksne kan nu føle sig sikre i at gå til myndighederne, hvis de oplever rettighedsovertrædelser. Men arbejdet er langt fra færdigt, i forlængelse af projektet startede vi derfor implementeringen af en videreudvikling af børnerettighedsprojektet ’Sammenhold om Børns Rettigheder’. Det nye projekt vil forløbe over de næste 4 år. Her vil vi forhindre endnu flere rettighedskrænkelser ved at træne og lægge pres på beslutningstagere og ansvarlige for børns rettigheder, for at sikre at loven opretholdes af myndighederne.    

 

Uddannelse for en bedre fremtid

Uddannelse er vigtigt for at forbedre børns fremtidsmuligheder. Derfor har vi fortsat med at støtte børn i Indien gennem børnehaver, skoler og lektiecaféer i det forgangne år. På de tre skoler ’Visdomsskolen’, ’Drømmeskolen’ og ’Idealskolen’ har hundredvis af fattige og marginaliserede børn fået undervisning i 2018. De 160 børn på ’Idealskolen’ har for eksempel, udover almindelig boglig undervisning, modtaget undervisning i flere kreative fag, og har taget del i konkurrencer og idrætsstævner i løbet af året, hvilket har styrket børnenes selvtillid og fysiske sundhed. Sammen med CECOWOR støtter vi også børnehaver og lektiecaféer, hvor 150 børn af oprindelige folk, som ikke har tradition for at sende deres børn i skole, i år har fået de bedste mulige forudsætninger for at klare sig godt i skolen.

Ingen af disse resultater kunne være skabt uden alle dem, der har støttet vores arbejde i det forgangne år.

Læs vores årsrapport her.

Støt her – så du kan være med til at skabe mindst lige så gode resultater i 2019.

ABV

Som medlem af Foreningen Aktion Børnehjælps Venner, støtter du Aktion Børnehjælps projekter og arbejde for børns rettigheder til sundhed og uddannelse.

Du kan læse meget mere om Aktion Børnehjælps venner her

Faddere på SU

aktionboernehjaelp rettigheder uddannelse indien 2016 CECOWOR, Gingee

I Danmark har alle ret til gratis skolegang – ja, vi får endda penge for at studere på videregående uddannelser i form af SU. Det kan være svært at forestille sig, ikke at have gået i folkeskole, men det er virkeligheden for mange indiske børn. Der kan være mange forskellige årsager til, hvorfor et barn ikke går i skole – ofte er det af økonomiske årsager.

Jeg har flere gange tænkt på at blive fadder for et barn, der har brug for støtte til uddannelse og sundhed. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg aldrig har fået tilmeldt mig et fadderskabsprogram. Der er jo så mange bud. Måske er det prisen? Eller måske er det mere tanken om, at min støtte hjælper ét barn og ikke flere? Jeg er ikke sikker, men da jeg startede som praktikant ved Aktion Børnehjælp i februar 2018, besluttede jeg mig for, at nu skulle det være!

Hver gang jeg har overvejet at blive fadder, har jeg tænkt, at det ville være dejligt at dele fadderskabet med nogen. Så har man dét at samles og glædes over. Jeg ringede til min veninde Julie, som jeg har lært at kende gennem min uddannelse. Vi deler en forkærlighed for alt, hvad der har med Indien at gøre, lige fra chai (indisk te) til Bollywoodfilm (indiens svar på Hollywood). Vi har begge rejst meget i Indien og har både set landets smukke og mere dystre sider.

”Det lyder spændende” svarede Julie, da jeg spurgte, om hun ville være fadder med mig.
Jeg fortalte Julie om de forskellige fadderskaber Aktion Børnehjælp tilbyder og vi blev hurtigt enige om, at dele et gruppefadderskab.

”Jeg synes, at det er et godt fadderskabsprogram, hvor vi som faddere kan glæde os til opdateringer om børnene. Lad os gøre det!” sagde Julie.

Det er kun den ene af os, der kan være tilmeldt, men betalingen fungerer nemt, med at den ene af os er bare sørger for en fast overførsel til den anden, så det er ikke noget problem.

Skulle der være nogen problemer, så svarer prisen jo ca. til en kop kaffe og en croissant på en hver kaffebar, så den ene kan jo bare give kaffe og kaffe på vores yndlingscafé en gang om måneden” tilføjede jeg grinende.  
Det er en super god måde, at hjælpe på, når der ikke står så mange penge på kontoen.

Så let kan det gøres, også selvom man er på SU!
Vi glæder os til at læse den første opdatering fra børnene, sammen over en kop kaffe.

 

Praktikant søges

aktionboernehjaelp uddannelse udvikling rettigheder_IMG_8844

Vil du eller kender du nogen der vil have praktisk erfaring med projektstyring og udvikling samt kommunikation?
Vi søger to projekt- og formidlingspraktikanter fra 15. august 2018 til og med 31. januar 2019.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores projekt- og partneransvarlige, vores indsamlings- og kommunikationskoordinator samt med vores frivillige udvalg og grupper.

Se opslaget her

 

Torben Ibsen er en af Aktion Børnehjælps frivillige fadderskabsadministratorer. Han sørger for, at dine bidrag kommer det rigtige sted hen. Men lave omkostninger kan vi tilbyde et af Danmarks billigste fadderskaber – fra 140 kr. om måneden kan du hjælpe et barn til en uddannelse. Bliv fadder her!

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_fadder_Julia

Det var egentlig lidt tilfældeligt, at Julia Samokhvalova blev fadder. Det skete i september 2016, da hun sad foran computeren og pludselig faldt over et opslag om Aktion Børnehjælps fadderskabsprogram. Hun kendte organisationen i forvejen og klikkede sig så ind på billederne af fadderbørnene. Her fik hvad hun beskriver som en “følelsesladet oplevelse” da hun kiggede på et bestemt billede af en pige på 11. “Der var noget i hendes udtryk og øjne, der talte til mig,” siger Julia. Så gik der ikke mange minutter før hun var meldt til som fadder.

At være fadder er personligt og konkret
Pigen, som Julia er fadder for, er i dag 12 år og har en ældre bror og en yngre søster. Julia selv er 31 og lever af at male kunstværker. Gennem det ene år Julia har været fadder, har hun allerede vidnet stor omskiftning i den indiske familie hun støtter: først boede børnene hos deres bedstemor, da begge forældre havde forladt familien; senere kom moderen tilbage, men daglejerarbejdet gjorde indtægten lav og uforudsigelig; for nylig kom faderen tilbage til familien, men han drikker og kan heller ikke hjælpe med indtægt. Der er derfor stort behov for hjælp til familien. Hvis ikke det var for Julias støtte, ville en piges uddannelse slet ikke blive prioriteret i familiens meget lille budget. Og den 12-årige pige er en flittig studerende, har Julia læst i de tre breve hun har fået siden hun meldte sig til. I det ene brev havde pigen skrevet en personlig hilsen til Julia, som hun blev meget rørt af.

Muligheden for at følge med i en konkret families liv er vigtig for Julia. Hun er helt med på, at der også er et behov for at støtte andre og større projekter end enkelte børn, og at administrationsomkostningerne heller ikke betaler sig selv. Men hun mener, at det giver bedst mening for hende som privatperson at støtte et enkelt barn og en familie. Så bør virksomheder – som har et helt andet budget – støtte de større projekter. ”Som person har man brug for en følelsesmæssig relation, og det er rart at se noget konkret,” siger Julia.

“Jeg kan faktisk ikke mærke noget til det i mit budget”
Julia nævner, at prisen også medvirkede til, at hun besluttede sig for at blive fadder i Aktion Børnehjælp. Sammenlignet med mange andre organisationer, der tilbyder sponsorater, var det billigere med de 140 kr. det koster at støtte et hjemmeboende barn gennem Aktion Børnehjælp. “Som freelancekunstner var det vigtigt for mig, at jeg altid ville have råd, selv med en svingende indtægt, og ikke være nødt til at lade nogen i stikken,” siger Julia. Hun tilføjer, at hun faktisk slet ikke har mærket noget til den lille udgift i sit budget.

At vælge sit engagement
Der er mange måder at være fadder på, og det har Julia gjort sig en del overvejelser omkring. For eksempel har hun endnu ikke selv skrevet breve til barnet, selvom det var noget, hun tænkte over, da hun startede i fadderskabsprogrammet. “Jeg rejser meget,” siger Julia, som er født i Rusland og uddannet antropolog, “og det at skrive breve er noget man virkelig skal tænke over.”

Hun lægger også vægt på at i “forholdet” mellem hende selv og den 12-årige indiske pige, er det pigen, der er i den mest sårbare situation. Julia vil derfor ikke presse sig på eller have en agenda om at vise hvor god hun er eller skabe en “bedste venner”-situation. Hun er derimod åben for et tættere forhold, hvis det kommer på den indiske piges eget initiativ. Hvis pigen selv åbner op for en relation når hun bliver ældre, der måske kunne føre til et besøg til Indien, vil Julia sandsynligvis være interesseret. “Men jeg vil kun gøre noget, hvis hun selv rækker ud. Og hun er jo stadig kun et barn.”

Hvorfor ikke blive fadder?
Julia kan ikke se nogle argumenter for ikke at blive fadder. Verdens store fattigdom kan give en følelse af afmagt – men at hjælpe det enkelte barn gør en forskel for dét barn og dets familie. Og så får man på et personligt plan selv noget ud af at gøre en god gerning. “Det giver en indre følelse af, at man har gjort noget godt,” siger Julia.

Julia har hørt om faddere, der er blevet inviteret til deres fadderbarns bryllup, og fadderskaber, der ender i en Ph.d.-uddannelse. Det er jo fantastiske historier, men Julia har ikke andre forventninger til sit fadderbarn end at hun skal ”nyde sin skolegang og nyde sin barndom.” Hun er jo som alle andre 12-årige piger, med den forskel at hun nu får åbnet op for bedre muligheder i livet.

Hvis du selv er interesseret i at blive fadder, kan du klikke her.