Kvinder i Indien. Aktion Børnehjælp

 

 

 

                                                                                                               Af Carmen Robrahn

 

Indien fik sin uafhængighed i 1947, efter mange års kamp mod det britiske styre, og det fejres hvert år d. 15 august som national mærkedag. Dagen markerer Indiens uafhængighed fra det britiske styre i 1947, som følge af en frihedskamp, der kan dateres langt tilbage i tiden.

I denne artikel vil vi se nærmere på nogle få af de mange kvinder, hvis indsats i uafhængighedsbevægelsen fortjener at blive husket.

 

Rani Kittur Chennamma

Rani Kittur Chennamma Aktion BørnehjælpEn ganske nævneværdig kvinde er Kittur Chennamma (1778 – 1829), der var Rani (dronning) af Kittur i staten Karnataka. Som en af de første kvindelige herskere, der gjorde oprør mod det britiske styre, blev Chennamma en folkehelt og et symbol på uafhængighedsbevægelsen i Indien.

Som ganske ung modtog hun træning i ridning, sværdkamp og bueskydning, og hun blev kendt i sin landsby for sin tapperhed. Hun blev særligt kendt som frihedskæmperen, der ledte væbnede styrker mod det britiske Ostindiske kompagni i 1824, som reaktion på britisk annekteringspolitik i området. Chennamma sejrede stort over de britiske styrker i 1824, men blev tilfangetaget i 1829 og bragt til Bailhongal Fort, hvor hun mødte sit endelige.

Selvom hendes gravsted i dag er i ringe stand, blev der i 2007 rejst en statue i hendes minde i New Delhi, af den daværende indiske præsident Pratibha Patil – den første kvinde til at besidde posten.

 

Kasturba Gandhi

Når vi taler om den indiske uafhængighedsbevægelse, tænker de fleste nok på frihedskæmperen Mahatma Gandhi.

Aktion Børnehjælp KasturbaMen ved sin side kæmpede mange beundringsværdige kvinder, hvis indsats ikke skal gå ubemærket hen. En af disse var Mahatma Gandhis ægtefælle, Kasturba Gandhi (1869 – 1944). Hun var en passioneret social aktivist, der adskillige gange måtte udstå fængselsstraffe som følge. Hun var politisk aktiv i både Sydafrika og Indien, og tog del i Quit India-bevægelsen i 1942, der forlangte enden på det britiske styre i Indien. Kasturba Gandhi blev fængslet, og døde i 1944 under varetægt, som følge af dårligt helbred.

“I learned the lesson of non-violence from my wife” – Mahatma Gandhi

 

 

Bhikaiji Rustom Cama

En anden vigtig skikkelse i uafhængighedsbevægelsen var Bhikaiji Rustom Cama (1861 – 1936), der, inspireret af suffragette-bevægelsen, var stor fortaler for lighed mellem kønnene.

Bhikaiji Cama Aktion BørnehjælpHendes vision var et frit Indien, og hun viede derfor det meste af sit liv til at kæmpe for dette. I 1902 blev Cama sendt til England, hvor hun mødte en række personer med tilknytning til uafhængighedsbevægelsen. Efterfølgende fik hun at vide af myndighederne, at hendes tilbagevenden til Indien ville blive forhindret, medmindre hun underskrev en erklæring, hvor hun lovede ikke at deltage i nationalistiske aktiviteter. Dette nægtede hun, og flyttede i stedet til Paris, hvorfra hun distribuerede revolutionær litteratur til Indien, gennem den dengang franske koloni Pondicherry i Sydindien.

Camas passion for uafhængighed udmøntede sig blandt andet i hendes “Flag of Indian Independence”, der senere gav inspiration til Indiens nationalflag. Flaget repræsenterer både Hinduisme, Islam og Buddhisme og teksten i midten siger “Vande Mataram”, på engelsk “I bow to thee Mother”.

Cama levede i eksil i Europa indtil 1935, og først da hun blev dødeligt syg, tog hun imod ultimatummet givet til hende år tilbage, og vendte tilbage til Bombay i 1935, hvor hun døde 9 måneder senere.

 

 

 

 

En skole for livet

Aktion Børnehjælp Indien skole

Af Anja Nielsen

Siden midt 90erne har Aktion Børnehjælp været med til at sikre at fattige og udsatte børn er kommet i skole og har fået muligheden for at skabe et bedre liv for dem selv og deres familie. Det har vi blandt andet gjort ved at støtte Idealskolen, Visdomsskolen og Drømmeskolen. Fra i år stopper Aktion Børnehjælp med at støtte skolerne, men vores arbejde for børn og unge fortsætter.

Skolerne har gjort og gør stadig en stor forskel for de flere tusinde børn, som har fået muligheden for at komme i skole. Skolerne har ikke blot givet børn fra fattige familier mulighed for at få en grundskoleuddannelse. De har også skabt en forståelse hos forældrene, af vigtigheden af uddannelse. Vores partnere har i tæt samarbejde med lærerne, sideløbende arbejdet på at gøre forældrene opmærksomme på hvorfor uddannelse er så vigtig, og hvorfor det ikke er nok med tre-fire år, så man lige akkurat lærer at læse og skrive. Det har betydet at endnu flere børn – både drenge og piger – er kommet i skole og har færdiggjort grundskolen.

 

Mere end blot bogstaver og tal

At gå i skole er mere end blot at lære at læse og skrive. Udover at følge det offentlige pensum, har alle tre skoler fokus på kreative fag som sang, dans, musik og kunst. Derudover har de fokus på børn og unges rettigheder, som eleverne lærer om gennem debatkonkurrencer, drama, og temadage, hvor forældrene inviteres. Vores lokale samarbejdspartnere, der driver skolen, ønsker at være mere end blot en skole, og at gøre en forskel i lokalsamfundet.

På Visdomsskolen har de haft særligt fokus på pigers ret til at gå i skole, blandt andet ved en årlig temadag for alle områdets elever og forældre med sang, dans og taler om rettigheder. Resultatet er tydeligt. Før blev størstedelen taget ud af skolen, når de nåede puberteten, men de seneste tre år er alle piger på skolen fortsat indtil afslutning af grundskolen.

På Drømmeskolen har man prøvet at tiltrække elever fra mange forskellige kaster og økonomiske baggrunde. Noget der ikke er nemt i området, hvor kasteskellene er tydelige. Men skolens gode ry har gjort at en del højkaster har valgt at indskrive deres børn på skolen, på trods af at de blandes med kasteløse. Resultatet er at skolen ingen problemer har med kastediskrimination og at de bedre bemidlede familier, samtidig bidrager økonomiske til skolens drift.

På Idealskolen, har man forsøgt at lave en model-skole, til inspiration for andre skoler. Vores partner har haft et tæt samarbejde med regeringen, som årligt sender lærere til Idealskolen for at observere undervisningen og blive inspireret til mere kreativ og interaktiv undervisning. Derudover har de lokale myndigheder meddelt at ARMs skole vil blive brugt som model til alle offentlige skoler i det under-distrikt, hvor skolen ligger.

 

Men hvad så nu?

Skolerne fortsætter, men uden økonomisk støtte fra Aktion Børnehjælp. I det kommende skoleår som starter 1. juni, vil partnerne, som driver skolerne arbejde på at sikre, at skolerne kan fortsætte med lokal støtte. Det sker i tæt dialog med forældrene og lokale interessenter. Målet er at få lavet en model for hver af skolerne, så de kan finansiere sig selv, uden at være afhængige af eksterne donorer. Dette vil skabe mere sikkerhed om skolernes fremtid og give mulighed for at planlægge længere frem. Men det er ikke nemt, for dem der har størst interesse i at skolerne fortsætter, er de allerfattigste.

Sideløbende er Aktion Børnehjælp og vores samarbejdspartnere i gang med at se på hvordan vi kan sikre bedre offentlige skoler, ved at bruge de erfaringer som vi har gjort os med Idealskolen, Drømmeskolen og Visdomsskolen.

Staten skal holdes ansvarlig

Hvorfor stopper vi støtten? Det er blevet svært at skaffe penge til skoleprojekterne. Samtidig har Aktion Børnehjælp med sin projektstrategi for 2017-2022 valgt at ændre fokus fremadrettet. Uddannelse og sundhed for børn og unge er stadig kernen i vores arbejde. Men Indien er ikke den samme som for 20 år siden. I 2009 vedtog den Indiske regering Ret til Uddannelse loven, som skal sikre alle børn gratis og lige adgang til skolegang fra 1.-8. klasse. I dag kommer næsten alle indiens børn i skole – drenge som piger. De offentlige skoler har dog et dårligt ry og mange børn færdiggør ikke grundskolen. Der er derfor stadig meget at gøre for at sikre at alle børn får opfyldt deres basale rettigheder, herunder retten til en grundskoleuddannelse af god kvalitet. Aktion Børnehjælp ønsker at bidrage til dette arbejde. Det gør vi ved at styrke vores partnere i Indien i at holde staten op på det ansvar, den er forpligtet til. Samtidig har vi stort fokus på, ikke at gøre målgruppen afhængig af hverken Aktion Børnehjælp eller vores lokale partner.

Du kan læse mere om vores udviklingsprojekter her

 

Indien Aktion børnehjælp kvinder

Af Carmen Robrahn

I maj måned fejrer vi to vigtige mærkedage – arbejdernes internationale kampdag og mors dag. Disse dage fejres verden over, og Indien er ingen undtagelse. Lad os derfor sætte kvinderne i fokus, ved at hylde indisk kvindeligt entreprenørskab, der med kløgt og innovative løsninger arbejder mod bedre vilkår for kvinder på arbejdsmarkedet.

 

En faldende kvindelig arbejdsstyrke

Arbejdernes internationale kampdag, også kendt som Labour Day, blev for første gang blev fejret i Chennai d. 1. maj 1923. Det er derfor en populær mærkedag, og med verdens andenstørste arbejdsstyrke, berører dagen mange mennesker.

Men når vi snakker om kvinder og den indiske arbejdsstyrke, er det ikke til at komme udenom elefanten i rummet: Den indiske kvindelige arbejdsdeltagelse er nemlig en af de laveste i verden, og i 2018 havde blot 26% af voksne indiske kvinder lønnet arbejde. Derudover ligger kvindernes lønninger, ifølge Oxfam India, alarmerende lavt, med en lønforskel mellem mænd og kvinder på 34%, trods samme stilling og kvalifikationer.

 

Sikkerhed skaber bedre arbejdsmuligheder

Dårlig sikkerhed for kvinder hindrer fri bevægelighed og dermed også deres arbejdsmuligheder. Det er derfor en absolut nødvendighed at gøre de indiske byer sikrere for kvinder at færdes i. Med dette for øje, har teamet bag virksomheden SafetiPin udarbejdet en række innovative teknologiløsninger, med formål at gøre Indiens byer sikrere, både for kvinder og for den almene befolkning. Siden 2013 har SafetiPin været aktive i over 30 indiske byer, hvor de har indsamlet data med formål at forbedre byplanlægning, -vedligeholdelse og -sikkerhed.

Kalpana Viswanath, medstifter og administrerende direktør for SafetiPin, arbejder for sikrere byer og bedre vilkår for kvinder i Indien. Hun forklarer i et interview med UN Women:

“We know that a lack safety has a lot of implications on women’s and girls’ lives. It affects their education, ability to work, what kind of jobs they take, leisure, etc., so safety is a very central concern that we want to address” – Kalpana Viswanath, UN Women 2019

SafetiPin har udviklet en række apps baseret på crowdsourcing, der gør det muligt for alle at hjælpe til med indrapportering og informationsdeling for at sikre tryggere færdsel i byrummet for kvinder. På nuværende tidspunkt har SafetiPin tre aktive apps: SafetiPin, SatetiPinTrack og SafetiPin Nite, der alle tilbyder brugbare sikkerhedsinformationer og -værktøjer til brugeren.

 

NGO’ers bærer et stort ansvar

Det er utroligt vigtigt, at NGO’er bidrager til at forbedre kvinders arbejds- og uddannelsesmuligheder, for at komme den skæve arbejdsfordeling til livs i Indien. En af de helt store årsager til, at vi ser denne skævvridning, er den store andel børneægteskaber i Indien, der ifølge ActionAid udgør 33% af alle børneægteskaber i verden. Tidligt ægteskab leder nemlig både til forringede uddannelsesmuligheder og tidligt moderskab, hvilket således også forringer kvindernes chancer på arbejdsmarkedet.

 

Hos Aktion Børnehjælp arbejder vi dagligt for at komme disse problemer til livs sammen med vores samarbejdspartnere i Indien, blandt andet gennem vores projekt Sammenhold om børns rettigheder, som du kan læse mere om her.

 

 

Kampdagen over dem alle

Indien aktion børnehjælp

Af Vanessa Raben Alberg

Onsdag den 1.maj 2019 fejrede vi Arbejdernes Internationale Kampdag.
Der blev holdt taler, viftet med røde faner, festet i parker rundt om i landet, udvist solidaritet og holdt en halv eller hel fridag.

Kampdagen over dem alle

Den 1. maj blev dagen, hvor arbejdernes fik deres kampdag. Fra slut 1800-tallet til omkring 1920 var det, de kæmpede for 1. maj “otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers hvile”. Fælledparken i København blev stedet, hvor de mødtes for at holde taler, vifte med røde faner og samles i solidaritet, og selv den dag i dag danner den rammerne for arbejdernes kamp for bedre arbejdsvilkår. Det handlede ligeledes om kroppens grænser og om mere tid til børnene, da flere og flere kvinder blev tvunget på arbejdsmarkedet. Men tiden har ændret sig – de fleste arbejde 8 timer om dagen, der er vuggestuer og børnehaver, og der er masser af fagforeninger. Men hvad med lande som Indien – har de råd til ‘kun’ at arbejde 8 timer og hvad med børnene?

 

Kan 1.maj ses hos ‘Familier Bekæmper Fejlernæring’?

Landsbybeboerne i Orissa fejrer ikke 1.maj, vifter ikke med røde faner på markerne eller mødes til skålfester, men nogle af de værdier fra kampdagen, kan godt overføres til vores nuværende projekt ‘familier bekæmper fejlernæring’. Projektet indeholder udover dets hoved formål – at bekæmpe fejlernæring og forbedre udnyttelsen af markerne, og gøre dyrkelsen bæredygtig – så ser vi bl.a. solidaritet. De mødes løbende i grupper, skal hjælpe og støtte hinanden gennem hele processen. De arbejder mere end 8 timer om dagen, og kvinderne ses også ude i markerne, da det ofte er et familieforetagende, og der er behov for alle hænder. ‘Familier bekæmper fejlernæring’ er et skridt i en udvikling, hvor landsbybeboerne vil kunne arbejde mere effektivt og udnytte jorden bedre. Læring og viden er det, som de kæmper for, og som vi støtter op om, så godt vi kan.

 

Der vil løbende komme ny viden hjem fra vores partnere i Indien, og vi kæmper videre for landsbybeboeres sundhed, velvære og bæredygtigheden.

 

 

 

 

 

 

Årsrapport Indien ngo

 

Vi er efterhånden godt inde i 2019, og vi er i fuld gang med fortsat at forbedre børns vilkår i Indien. Lad os tage et tilbageblik på de gode resultater fra 2018, som vi tager med ind i dette år.
Gode resultater er der nok af fra 2018, hvor vi sammen med vores partnere har gjort en forskel for tusindvis af børns uddannelse, sundhed og fødevaresikkerhed.

 

Bedre sundhed for hele familien

Sammen med vores partner ARM har vi de sidste to år arbejdet for at stoppe besørgelse i det fri i fem landsbyer gennem projektet ’Sanitet og Sundhed’, og resultaterne af det nu afsluttede projekt er fantastiske. Samlet set har der været en stigning på over 400% i antallet af familier, der gør brug af toiletter. I to af landsbyerne er der nu ingen, der besørger i det fri mere, og de andre landsbyer er godt på vej. Det gør en kæmpe forskel for børnenes sundhed, da besørgelse i det fri giver diarré, som fører til fejl- og underernæring, som kan resultere i alvorlige varige fysiske og kognitive mén. Sammen med ARM har vi i 2018 også startet det nye projekt ’Familier Bekæmper Fejlernæring’, hvor vi hjælper landsbyboerne med at komme problemerne med fejlernæring til livs og dermed forbedre sundheden for hele familien.

 

Børn kræver deres rettigheder

Når børnene er bedre ernærede, kan de også bedre lære i skolen. Men hvad nytter det, hvis de bliver taget ud af skolen, fordi de skal giftes eller lave børnearbejde? Den form for rettighedsovertrædelser har vi sammen med vores partner CECOWOR arbejdet på at forhindre de sidste tre år i projektet ’Børn, Kend Jeres Rettigheder’. Projektet sluttede i november, og resultaterne viser, at arbejdet med børnerettighedsklubber og landsbyråd har gjort en stor forskel. For eksempel er otte børneægteskaber blevet stoppet, ni børn, som var droppet ud for at blive børnearbejdere, er tilbage i skole og fire sager om børnemisbrug er blevet anmeldt. Organiseringen i landsbyerne har også mindsket diskrimination, og børn, unge og voksne kan nu føle sig sikre i at gå til myndighederne, hvis de oplever rettighedsovertrædelser. Men arbejdet er langt fra færdigt, i forlængelse af projektet startede vi derfor implementeringen af en videreudvikling af børnerettighedsprojektet ’Sammenhold om Børns Rettigheder’. Det nye projekt vil forløbe over de næste 4 år. Her vil vi forhindre endnu flere rettighedskrænkelser ved at træne og lægge pres på beslutningstagere og ansvarlige for børns rettigheder, for at sikre at loven opretholdes af myndighederne.    

 

Uddannelse for en bedre fremtid

Uddannelse er vigtigt for at forbedre børns fremtidsmuligheder. Derfor har vi fortsat med at støtte børn i Indien gennem børnehaver, skoler og lektiecaféer i det forgangne år. På de tre skoler ’Visdomsskolen’, ’Drømmeskolen’ og ’Idealskolen’ har hundredvis af fattige og marginaliserede børn fået undervisning i 2018. De 160 børn på ’Idealskolen’ har for eksempel, udover almindelig boglig undervisning, modtaget undervisning i flere kreative fag, og har taget del i konkurrencer og idrætsstævner i løbet af året, hvilket har styrket børnenes selvtillid og fysiske sundhed. Sammen med CECOWOR støtter vi også børnehaver og lektiecaféer, hvor 150 børn af oprindelige folk, som ikke har tradition for at sende deres børn i skole, i år har fået de bedste mulige forudsætninger for at klare sig godt i skolen.

Ingen af disse resultater kunne være skabt uden alle dem, der har støttet vores arbejde i det forgangne år.

Læs vores årsrapport her.

Støt her – så du kan være med til at skabe mindst lige så gode resultater i 2019.

Indien aktion børnehjælp

Af Elin Mogensen

Forestil dig, at du tager til en lille indisk by med ca. 300.000 indbyggere. Herfra sigter du i retning af et bjergområde, og fire timer senere rammer du de første af 256 øde og isolerede landsbyer beboet af indiske stammefolk. Turen fortsætter, og lyden af kampesten der rammer bilens understel overdøves af de to indiske mænd, der griner på forsædet. To timer senere når du frem til en af de 7 mest afsides landsbyer i området.
De landsbyer har Aktion Børnehjælp gennem godt to år zoomet ind på gennem et samarbejde med den indiske organisation SEEDS. Projektet Children, Choices and Rights (CCR) sætter kort fortalt fokus på sundhed og udvikling blandt stammebørn og deres mødre. Nu nærmer projektet sig sin ende, og i den forbindelse var vi, Anja og Elin på et afsluttende projektbesøg i marts 2019.
Besøgets overordnede formål var at sikre en god afslutning af projektet med fokus på:
1. fuld forståelse af aktiviteter og initiativer SEEDS har implementeret.
2. indsamling af manglende data.
3. tiden efter projektafslutning inkl. afklaring af muligheder for eventuelt fremtidigt partnerskab.

 

Jagten efter detaljerne

I løbet af de sidste 2,5 år har repræsentanter fra Aktion Børnehjælp besøgt SEEDS to gange, og der har naturligvis været masser af kommunikation løbende. Aktion Børnehjælp har fortalt om hvad og hvordan, de har arbejdet med CCR-projektet. Alligevel var der et stort behov for at indsamle yderligere data, da Aktion Børnehjælp havde en fornemmelse af, at detaljer var gået tabt, når hovedpointer var blevet formuleret i rapporter, og over Skype. Derfor blev to af besøgets fem dage brugt ude i landsbyerne hos stammefolkene, hvor vi observerede undervisning i de etablerede før-skoler og interviewede alt fra traditionelle healers til nybagte mødre og stammeledere. På hver deres måde har de påvirket implementeringen af projektet, og alle havde de en holdning til CCR-projektet og processen. Vi fik yderligere interessant viden i kilometerlange baner i mødet med den eksterne evaluator, der få uger inden besøget havde evalueret projektet. Hun præsenterede sine resultater med klarhed og uden at lægge fingre imellem, og alle fire tilhørere fra SEEDS og Aktion Børnehjælp lyttede nysgerrigt, og evalueringen gav anledning til livlig diskussion.

 

Papir i lange baner

Foruden at rage til os af beretninger om SEEDS’ projektaktiviteter og informationer fra landsbyboere, brugte vi også meget tid på at indsamle manglende data. SEEDS har naturligvis sendt narrative rapporter og budgetter løbende, men af forskellige årsager var der en del mangler. I fællesskab blev dokumenter gravet frem og sorteret, og både proces og metode blev diskuteret i bund. Kaosset af papir føltes befriende, fordi vi i fællesskab kom i mål med at få overblik over, hvad SEEDS havde og manglede af dokumenter – og fik diskuteret, hvordan en bedre proces sikres fremadrettet. Anja og jeg var lettede og efterladt med en oplevelse af, at processen både før og under besøget har været lærerig for SEEDS.

 

Projektet når sin ende

Oprindeligt skulle projektet have sluttet 31. januar 2019, men vi fik mulighed for at forlænge det to måneder pga. forsinkelser i projektperioden og overskud i budgettet. Under besøget i marts forventede både SEEDS og vi, at projektet ville blive afsluttet ved månedens udløb. Dog viste det sig, da vi under besøget fik overblik over budgettet, at der var mulighed for at forlænge projektet yderligere to måneder til 30. juni 2019. I den periode skulle undervisningen på før-skolerne og dagligt kosttilskud til børn og mødre fortsætte som hidtil, og derudover blev det aftalt, at SEEDS skulle sætte hårdt ind på arbejdet med at få regeringen til at fortsætte og forankre projektet, som de ifølge lovgivningen har ansvar for. SEEDS kæmper fortsat og har håb og drømme for projektets og organisationens fremtid, men som det ser ud nu, har SEEDS desværre ikke økonomi til at fortsætte projektet i den form, det har haft hidtil. Til trods for manglende økonomiske midler har SEEDS på prisværdig vis en intention om at fortsætte deres rådgivende funktion i landsbyerne. Vi krydser fingre for, at lokale donorer indvilliger i at hjælpe til, da Aktion Børnehjælp ikke har mulighed for at forlænge projektet yderligere. Forhåbentlig kan SEEDS og Aktion Børnehjælp samarbejde om projekter igen en gang i fremtiden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktion Børnehjælp ngo Indien

Af Cecilie C. Caspersen

I Aktion Børnehjælp er der mange spændende projekter og etablerede partnerskaber med lokale indiske organisationer. Et godt partnerskab betyder, at gode projekter bliver til flere gode projekter.

I december 2018 startede det nye projekt; Sammenhold om børns rettigheder.
Projektet fokuser på at sikre bedre vilkår for de mest udsatte og marginaliserede børn i det sydøstlige Indien. Det skal løbe i de næste fire år, i samarbejde med vores partner CECOWOR. Projektet bygger videre på erfaringerne fra projektet Børn, Kend Jeres Rettigheder! som blev afsluttet i 2018.


Vanakam og velkommen tilbage

Børn, Kend Jeres Rettigheder! blev en succes og med endnu flere tiltag end planlagt, fordi mange af landsbyerne sammen med CECOWOR selv tog initiativ til nye aktiviteter. De gode initiativer og erfaringer fra dette projekt har derfor været med i udviklingen af det nye projekt Sammenhold om børns rettigheder. Vi (Therese og Cecilie) tog i marts måned ned til CECOWOR for, at være med til at få projektet godt fra start. Vi havde begge været hos CECOWOR i forskellige faser af det foregående projekt og gensynsglæden med CECOWOR var stor, da vi mødtes på kontoret i Gingee, Tamil Nadu.

– Vanakam betyder hej/goddag.

Aktion børnehjælp ngo Indien


En god balancegang

Under partnerbesøget delte vi erfaringer, omkring de formater der bruges når projektaktiviteter og delmål opnås. Vi fik diskuteret og afklaret hvordan projektet bedst monitoreres og snakket om forskellige strategier for projektets udbredelse, blandt andet indenfor advocacy og medie/kommunikation. Det var en gensidig sparringsproces, hvor vi sammen udviklede de enkelte tiltag.

Medarbejdernes store engagement er en fornøjelse at opleve, og selvom vi havde planlagt et tæt program med lange dage der bød på workshops, gruppearbejde og præsentation til nye teknikker, var der altid plads til en lille leg, sang eller historie i pauserne. Vi forsøgte også at udveksle gloser på henholdsvis tamil og dansk til stor underholdning for alle.

Vi oplever, at det er denne balancegang, hvor man er sammen om et fælles mål og også mødes menneske-til-menneske, der er med til at vedligeholde gode partnerskaber og giver mulighed for at nye projekter som Sammenhold om børns rettigheder, kan lade sig gøre.


Sammen står vi stærkere

I projektet Sammenhold om børns rettigheder ønsker vi at skabe netværk og opretholdelse af børns rettigheder på tværs af lokalsamfund og myndigheder. Stærke og gode partnerskaber, er i vores optik, afgørende for at projekterne lykkedes og vigtigst af alt, kommer lokalsamfundene og børnene til gode. Derfor er det vigtigt med partnerbesøg, hvor samarbejdet og partnerskabet i projektgruppen styrkes, så arbejdet med projektet fremadrettet bliver nemmere.

Vi glæder os til at arbejde videre med projektet, dels med projektgruppen i Aktion Børnehjælp dels med projektgruppen hos CECOWOR.

  

Aktion børnehjælp ngo indien kvinders rettigheder

Af Julia Samokhvalova

 

Mød Es Sarada, der er stammeleder i seks landsbyer

De fleste indiske landsbyer er stadigvæk overvejende manden, der er den primære forsørger, familiens overhoved og muligvis politisk engageret på det lokale niveau. Kvinderne står for de traditionelle huslige pligter som madlavning og børnepasning. Men engang imellem møder vi også stærke og handlekraftige kvinder, der færdiggør skolen, bliver lærere, sygeplejersker eller endda lokalt valgte ledere.

Sådan en kvinde er Es Sarada på 45 år.
Es Sarada fortæller, at hun er den valgte stammeleder eller ”præsident” for seks af landsbyerne i Panchayat – den mindste politiske enhed med en vis form for selvstyre i Indien. Hun bor nu i Geddepalle – en af landsbyerne i East Godavari distriktet, hvor Aktion Børnehjælp har støttet et projekt om børns udvikling og sundhed i to år. Vores frivillige møder hende på et monitoreringsbesøg i juni 2018, da de besøger den lokale partnerorganisation SEEDS.

Hun blev valgt ind i 2013 for en femårig periode, uden at hun faktisk ønskede det til at starte med. Hele landsbyen, der har stor respekt for Es Sarada, stemte for, at det var hende, der skulle have den position og hun lod sig til sidst overtale. Embedsmændene fra den lokale regering ville gerne have, at en kvinde blev valgt ind, da kvinder er meget underrepræsenterede både på det lokale og på det nationale politiske niveau. I modsætning til de traditionelle stammeledere i hver landsby, er hun et niveau over dem og et slags mellemled imellem den lokale regering og landsbyerne.

Es Sarada er flov over sit lave uddannelsesniveau, men i et samfund, hvor de fleste piger dropper ud af skolen, når de når puberteten og bliver gift, kan alt over 7 klasser anses for anerkendelsesværdigt.

 

Es Saradas rolle i landsbyerne

En af Es Saradas roller har er at være mægler i konflikter mellem landsbyboerne. Hvis der opstår et skænderi mellem nogen, kalder hun de uenige parter og andre stammeledere sammen til et råd for at løse problemet. Den skyldige i konflikten bliver påbudt at betale en mindre bøde, der går til den fælles landsbykasse. Pengene derfra bliver brugt til fællesudgifter, når der er helligdage og festivaler.

Hun fortæller om sin motivation for at træde til og tage ansvaret på sig, da hun blev valgt. Hun ville gerne gøre en indsats for at løse nogle af de praktiske udfordringer, landsbyerne har, såsom dårlig infrastruktur, mangel på vandtanke og bygninger i dårlig stand. Hun har selv været med til forhandlings- og beslutningsprocesserne om at få nogle vandtanke bygget i landsbyerne og færdiggjort nogle bygninger. Det har krævet meget gåpåmod, ihærdighed og tålmodighed fra hendes side, når hun skulle overbevise embedsmændene om at give penge til projekterne og se til, at de blev udført. Nu kan hun stolt vise en vandtank frem i sin landsby, der blev bygget under hendes lederskab.

”Jeg har gjort mit arbejde. Jeg har fuldført alt det her”, siger Es Sarada tilfreds om de 5 år, hun har været leder og tjent sit folk.

  

Uddannelse til alle 

Aktion børnehjælp ngo indien visdomsskolen

Af Christine Michelsen

 

Uddannelse er en af de vigtigste forudsætninger for bæredygtig udvikling. Når vi går i skole, lærer vi at forstå verden omkring os, og vi får værktøjer til at skabe forandringer. FN’s verdensmål nummer 4 handler om at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring”. Selvom alle børn i Indien har ret til gratis grundskoleuddannelse, er der mange børn i fattige landområder, som enten kun har adgang til skoler, hvor læringen er dårlig, eller som bliver taget ud igen efter få års skolegang. 

Derfor støtter Aktion Børnehjælp tre forskellige grundskoler i Indien. En af disse er Visdomsskolen, hvor 140 elever fra fattige familier i 30 landsbyer får mulighed for at komme i skole fra børnehaveklasse til 8. klasse. Sammen med Visdomsskolen har Aktion Børnehjælps partner SRD et børnehjem, hvor 70 af eleverne bor. Børnene på børnehjemmet er drenge, der enten er forældreløse, eller kun har en forælder.  

 

Når det er svært at komme i skole  

Visdomsskolen ligger i et område, hvor det er meget svært for børn at komme i skole. De fattige familier har ikke råd til at sende deres børn i skole, og selv hvis de havde, ligger skolerne langt væk i et område med rige familierKastesystemet i Indien betyder, at de fattige børn på disse skoler bliver udsat for diskrimination i form af adskillelse fra de andre eleverStatens gratis skoler ligger også langt vækkvaliteten af undervisningen er dårlig og også her oplever børnene diskrimination. På Visdomsskolen bliver alle børnene behandlet lige uanset deres baggrund.  

En anden udfordring for skolegangen er, at mange af børnenes forældre ikke kan finde arbejde i de afsidesliggende landsbyer og derfor må migrere til større byer. Dette betyder, at mange børn i landsbyerne enten er forældreløse eller kommer med deres forældre på arbejde i stedet for at komme i skole. Med Visdomsskolen og børnehjemmet sørger SRD og Aktion Børnehjælp for, at disse børn kan få et sted at bo og komme i skole frem for at ende på gaden eller som børnearbejdere.  

 

 Aktion Børnehjælp ngo visdomsskolen

 

Pigerne skal også med 

På Visdomsskolen arbejder lærerne for at give børnene bedre muligheder, end deres forældre havde. Derfor er det vigtigt, at forældrene forstår vigtigheden af uddannelse, så de er motiverede til at sende deres børn i skole.  

Et af delmålene under FN’s verdensmål 4 er, at ulighed mellem kønnene under uddannelse skal afskaffes. Visdomsskolen sørger derfor også for, at forældrene forstår, hvor vigtigt det er, at deres piger kommer i skole. Dette har betydet, at flere forældre sender deres piger i skole. Hvor lærerne før kunne se, at pigerne på Visdomsskolen blev taget ud af skolen, når de kom i puberteten, fortsætter alle piger nu hele vejen til og med 8. klasse.   

Det er også vigtigt, at børnene kender deres rettigheder, og på Visdomsskolen arbejder de for, at især pigerne lærer, at de har de samme rettigheder som drengene. På denne måde kan pigerne få styrke til at kræve deres rettigheder i fremtiden.  

Se hvordan DU kan være med til at sikre børnenes skolegang og give dem en bedre fremtid HER

  

Indisk kvindekamp

ngo indien nødhjælpsarbejde kvindernes kampdag

Af Nanna Capion

Kvindernes internationale kampdag markeres hvert år overalt i verden d.8. marts – Også hos vores partnere i Indien. I anledningen af dagen stiller vi skarpt på piger og kvinders rettigheder, og de mange kvindelige ansatte hos vores samarbejdspartner CECOWOR. De giver et indblik i, hvad der motiverer dem ved deres arbejde med udsatte børn og unge i Indien.

Indien blev sidste år udnævnt som verdens farligste land for kvinder. Kvindekampen er slet ikke ovre endnu, og der er fortsat meget at kæmpe for. Nogle af udfordringerne er seksuel vold og overgreb, undertrykkelse, ekskludering fra

samfundet, diskrimination på baggrund af køn og et konservativt kvindesyn. Udfordringerne er til stede i alle dele af det indiske samfund, og derfor er det så vigtigt at fortsætte kampen for piger og kvinders rettigheder. 

 

Vores kvindelige partnere gør en forskel 

I anledningen af kampdagen gav vi ordet til de seje kvindelige ansatte hos CECOWOR for at høre, hvad deres arbejde betyder for demog hvilken forskel de tror på, at de kan være med til at gøre for udsatte indiske børn og unge. 

Achana på 26 år er førskolelærer og ikke i tvivl om, hvorfor arbejdet giver mening for hende: 

”Folk gjorde grin med mig, da jeg valgte at arbejde indenfor dette felt, efter jeg havde færdiggjort min uddannelse som ingeniør. Men det at arbejde med at oplyse og styrke børn i deres rettigheder, så de kan tale højt og åbent om deres problemer er det, der skaber værdi i mit arbejde. 

Zeenathamman er 34 år og arbejder også som førskolelærer. Hun fortæller, at det var motivationen for at gøre noget godt for andre og være med til at gøre en forskel, som drev hende til at arbejde med udsatte børn og ungeI følge Zeenathamman er noget af det vigtigste ved hendes arbejde at: ”Hjælpe marginaliserede børn af oprindelige folk og motivere dem til at gå i skole og få en uddannelseog støtte de gravide kvinder og hjælpe dem med at komme til deres regelmæssige undersøgelser. 

Blandt de kvindelige ansatte hos CECOWOR er de er stolte af det arbejde de udretter. De mener, at noget af det vigtigste de kan gøre, er at være med til at udbrede kendskabet til børns rettigheder. Så kan børnerettighedskrænkelser stoppes og børnene få den nødvendige støtte og videnDe vil specielt gerne give de unge piger muligheden for at få en god uddannelse og troen på dem selv. 

 

Kvindernes kampdag aktion børnehjælp ngo indien

 

Aktion Børnehjælp støtter kampen for pigerne og kvinderne 

Ligestilling og styrkelsen af piger og kvinders rettigheder er et vigtigt element i Aktion Børnehjælps arbejde. Gennem børnerettighedsprojekter oplyser både børn og forældre det lokale samfund og myndigheder om hvor vigtigt det er, at opretholde børns rettigheder.  

Vi ser nemlig, at piger og kvinder fra fattige lavkaste og marginaliserede grupper ofte er udsat for diskrimination på baggrund af deres køn, og en stor del oplever vold og seksuelle krænkelser. Derfor går en stor del af vores arbejde med oplysning, træning og undervisning i landsbyerne. Her forsøger vi at komme de underliggende problematikker i samfundet til livs, for at skabe en bæredygtig og langsigtet udvikling i samfundene og for de næste generationer.  

Et af de centrale punkter i FN’s verdensmåls er piger og kvinders rettigheder – og et vigtigt fokus i den globale fattigdomsbekæmpelseDer kæmpes for ligestilling for piger og kvinder, og der arbejdes for lige adgang til uddannelse, økonomiske ressourcer, seksuel- og reproduktiv sundhed. Der arbejdes for at ende seksuel vold og overgreb og diskrimination på baggrund af køn. Alt sammen med håbet om en bæredygtig fremgang, der vil bringe stor gavn og muligheder i alle samfund. 

Og derfor støtter vi ikke kun op om kvindernes internationale kampdag, men vi støtter piger og kvinder i udsatte positioner hver eneste dag.