Therese Boje Mortensen, frivillig på projektet Børn, kend jeres rettigheder

Prøv engang at spørge dit barn eller et barn du kender, hvad en ”børnevenlig skole” er. Hvad tror du hun ville sige?

Det spørgsmål har ti landsbyråd og børnerettighedsklubber i det sydlige Indien stillet sig selv i løbet af de seneste par år. De kom frem til, at børnevenlige skoler er skoler, hvor lærere ikke slår elever; hvor det er sikkert for piger at gå alene til og fra skole; hvor toiletterne er hygiejniske; hvor drikkevandet er rent; hvor børn ikke bliver diskrimineret på baggrund af kaste eller køn, så de har lyst til at komme i skole hver dag. Med andre ord, det er skoler, hvor børns rettigheder bliver respekterede.

Børnerettighedskonventionen

Børns universelle rettigheder er nedskrevne i Børnerettighedskonventionen fra 1989. Den blev vedtaget den 20. november 1989 af de Forenede Nationer (FN)’s Generalforsamling, og derfor fejrer vi Børnenes Dag den 20. november hvert år. Børnerettighedskonventionen er den af FN’s menneskerettighedskonventioner, som er ratificeret af flest medlemslande – faktisk er det kun USA, der ikke har ratificeret den. Danmark gjorde det i 1991, og Indien i 1992. Dermed har vores regeringer forpligtet sig til at beskytte børns rettigheder. Det er ikke en nem opgave i Indien, et land med over en milliard indbyggere.  Selvom Indien har vedtaget en lang række love som skal sikre Børnerettighedskonventionen nationalt, er implementering et stort problem. For eksempel vedtog Indien i 2009 Right to Education Act, som – i teorien – sikrer alle børn mellem 6 og 14 år retten til skolegang, men der er stadigvæk masser af børn som vokser op uden at lære at læse eller skrive.

Hvad gør vi?

Aktion Børnehjælp og vores lokale partnere arbejder for, at børn og deres familier kender til børns rettigheder. Ved at oplyse om lovgivninger som for eksempel Right to Education Act, bliver forældre og børn bevidste om hvad de har ret til, og hvordan de kan kræve deres ret.

Men landsbyrådene og børnerettighedsklubberne er gået længere end blot at kræve deres egne børns rettigheder. De har også taget det på sig at sikre, at dem der ikke var med i Aktion Børnehjælps oplysningsprojekt også kender til børns rettigheder. Derfor har de fået lavet vægmalerier på de lokale skoler, som fortæller hvad der er lovligt og hvad der er ulovligt på skolen. For eksempel står der på nogle af vægmalerierne, at man må ikke slå børn. Dette er en meget konkret måde at gøre børns rettigheder synlige på: børn bliver konstant mindet om, at der er forkert, hvis de bliver slået, og de ved at flertallet i landsbyen vil støtte dem hvis det sker; og lærerne ved, at landsbyrådene holder øje med om der bliver slået.

Danske børn ville måske bringe helt andre problematikker op, hvis vi spurgte dem, hvad en børnevenlig skole er. Måske nogle helt andre rettigheder ville komme på bane. Men det er værd at spørge dem. Den 20. november hvert år minder os om at vi  – danskere, indere, det internationale samfund – er blevet enige om at opretholde børns rettigheder både herhjemme, og i solidaritet med andre lande. Så alle vores skoler kan blive børnevenlige.

Den bedste start på livet

Af Malene Helledie, frivllig hos Aktion Børnehjælp

Den bedste start på livet er en sund og hygiejnisk start på livet.
Det er international toiletdag i denne måned, og derfor sætter vi fokus på vores sanitetsprojekt  hvor vores partner ARM forbedrer de sanitære forhold i landsbyerne. På informationsmøder rundt om i de små landsbyer fik deltagerne vejledning til at opføre deres eget latrin, der kan give bedre hygiejne i og den bedste start på livet for børnene.

Mød Susama
Susama Jena bor i landsbyen Badatalapda og er omkring 55 år. Hun deltog I ARMs oplysningskampagne, og var chokeret over at opdage de sanitære konsekvenser forbundet med besørgelse i det fri.
Hun besluttede sig for, at hun ikke ville tillade sit barnebarn at spise mad forurenet af afføring, og begyndte forberedelserne til at kunne opføre et latrin.

For Susama var der dog flere udfordringer, før hun kunne forbedre hygiejnen for hendes barnebarn. Den manglende infrastruktur mellem hendes hjem og landsbyen gjorde det svært at skaffe de materialer, hun skulle bruge til opførelsen af latrinet. Hun måtte bede sin søn, der arbejder som bygningsarbejder, om at finde en lille cementkumme der kunne transporteres på cykel, og bringe den med hjem. Derefter fik de sammen og på kreativ vis opsat et latrin med bambus og presenninger.

Hun blev et forbillede for resten af landsbyen, der også ønsker en bedre sanitet og hygiejne for familien. Hun er også et strålende eksempel på, hvordan man kan forbedre sanitære forhold på trods af den udfordrende infrastruktur, som landsbyen lider under.

Meget mere end en underviser

5. oktober er det lærerens dag, hvor vi fejrer de lærere, der verden over gør et uundværligt stykke arbejde. På Flowerence Visdom Børnehjem og Skole(link) er dette arbejde særligt vigtigt, for at forbedre de udsatte børns vilkår. Vi har talt med skolelæreren Lydia om, hvad det betyder for hende at være lærer.

Cecilia B. Nielsen, praktikant

Lydia Flowerence er 62 år og har arbejdet som skolelærer i 25 år, de sidste 7 hos Visdomskolen. Når spurgt hvorfor hun blev en lærer svarer hun;

“At undervise børn og unge er min passion, og jeg har villet være lærer siden jeg var barn. Undervisning giver mig muligheden for at gøre en reel forskel i elevernes liv, med mærkbare resultater. Som lærer på Visdomskolen er jeg i stand til at påvirke langt ud over klasselokalet, og jeg når børn fra de mest undertrykte grupper i lokalsamfundet. Mine elever får vigtige erfaringer gennem undervisningen, der hjælper dem med at forme fremtiden. Som lærer er jeg meget mere end en underviser; jeg er en mentor, en fortrolig, og en ven.

Oplevelsen af at have haft en særlig betydningsfuld lærer, der gjorde et varigt indtryk på os som børn, er noget mange af os har været heldige at opleve. Lydia fortæller varmt om sin egen lærer, der gjorde et stort indtryk på den – dengang – lille pige;

Mr. John Philips tilgang til elever og undervisningsstil var det, der gjorde at jeg selv ønskede at blive lærer. Han havde en fantastisk tilgang og kontakt til os elever. Selvom jeg har taget noget af hans tilgang til elever med mig, har jeg bestemt også udviklet mig egen undervisningsstil. Man er også nødt til at tilpasse sig de nuværende akademiske krav.

Udfordringerne Lydia møder i sin hverdag er bemærkelsesværdige ens for lærere i Danmark og i Sydindien. At balancere behovene af mange forskellige elever i et klasselokale, at støtte børn med at nå deres langsigtede udvikling, og formå at motivere tilsyneladende uinteresserede elever. Lydia har over årene udviklet en stærk filosofi. Hun forklarer; “Elever ser til deres lærere for positiv respons. For at motivere dem til at lære, er det vigtigt at de føler at deres arbejde bliver anerkendt og værdsat, og at de føler sig involveret i deres egen læring. Jeg opfordrer derfor mine elever til at debattere og være kreative og visuelle med undervisningsmaterialet, hvor vi bruger ting som farverige kort, posters, og konstruerer vores egne modeller. Det skal være sjovt at deltage i undervisningen.

Takket være ildsjæle som Lydia får 140 fattige, forældreløse og andre udsatte børn en god skolegang på Visdomskolen. God undervisning er fundamentalt for at forbedre vilkårene i et område, hvor mange tusinde fattige bønder bliver udnyttet, fordi de ikke kan læse eller orientere sig om deres fundamentale rettigheder.

Lydias undervisningstid er uden tvivl kommet en generation af heldige elever til gode, hvorfra det endnu er uvist hvor mange små piger, der som hende selv, er blevet inspireret til selv at arbejde for børns uddannelse.

Du kan læse mere om Visdomsskolens arbejde  HER samt støtte børns skolegang.

 

Fra leg til viden

Af Pernille Gani & Amanda Norden Andersson

Frivillige i Aktion Børnehjælp, projektgruppe Children Know Your Rights!

I Gingee, Tamil Nadu, taler børnene om vigtige og alvorlige emner, såsom dengue-udbrud i landsbyen og børn der ikke kommer i skole, mens de i det næste øjeblik er midt i en sjov leg. Det virker måske ikke sammenhængende, men det er det i allerhøjeste grad.

Den sjove leg er nemlig mere end en leg. Den er en nøje udtænkt øvelse, der giver børnene information om børnerettigheder og samtidig træner dem i at italesætte og handle i relation til rettighederne.

En leg kan udforme sig som et teaterstykke, en tegning eller en forhindringsbane, og hver enkelt af legene styrker forskellige aspekter af rettighedsarbejdet med klubbernes medlemmer. Det kan være en øvelse i at sige sin mening eller en øvelse i at stole på hinanden. På den måde giver legen børnene et rum hvor de kan lære at tale om og handle på deres rettigheder.

Udover at være frivillige i Aktion Børnehjælp, er vi begge antropologer. Øvelserne, som vi har udtænkt, er stærkt inspireret af de såkaldte ”PRA-metoder” (fodnote: PRA står for ‘participatory rural appraisal’), der ofte bruges i antropologiske undersøgelser. Metoderne fokuserer på, at få folk til at udtrykke sig på kreative og kropslige måder fremfor gennem skrift og formel tale og understreger også et af principperne inden for antropologien om, at vi lærer mest, når vi ser, smager og mærker det, som vi forsøger at forstå.

De øvelser vi vælger til børnene i børnerettighedsklubberne er skabt ud fra den samme ide og har til formål at få børnene til at interagere med de rettigheder og principper, som de forsøger at lære noget om.

I stedet for at skulle lære børnerettighederne udenad gennem paragraffer og regler, får børnene på denne måde muligheden for at arbejde kropsligt og kreativt. Det gør det nemmere at huske det tunge stof og lader børnene sætte rettighederne ind i en kontekst de kan forstå og som de oplever som meningsfuld.

Participatoriske øvelser giver børnene en stemme

I Indien hvor særligt hierarkier i forhold til alder og køn er stærke, kan det være ekstra svært for børn og unge at råbe deres ældre op når der er noget, der vedrører dem. Første skridt er at gøre børnene og de unge bevidste om, at de har ret til f.eks. skolegang, ikke at arbejde, hvis de er under 14 og ikke at blive gift før de fylder 18 år for kvinder og 21 for mænd. Det er også bydende nødvendigt, at både forældre og lokalsamfund kender til rettigheder og forstår vigtigheden og pointen i at støtte op om dem.

Med aktiviteter, som er inspireret af PRA-metoderne, inddrages børnene og de unge på deres præmisser, når et stort, tungt og til tider meget ømtåligt emne tages op gennem leg, spil og aktiviteter. Når børnene og de unge får lov til at bearbejde viden om børnerettigheder og får mulighed for selv at fortælle deres historie og deres oplevelse af en given situation, får de en stemme.

Når børn kender deres rettigheder

Fra Children Know Your Rights! er der flere eksempler på, at børnene gennem participartoriske øvelser har fået mulighed for at bruge deres stemme. På Aktion Børnehjælps hjemmeside kan du f.eks. se små kortfilm, som er resultatet af en øvelse, der er blevet lavet med børnene. Øvelsen gik ud på, at børnene skulle vælge en børnerettighed og skrive en kort historie om, hvad rettigheden går ud på, hvorfor de synes at netop den er vigtigt og hvad de eventuelt har ’brugt’ rettigheden til. Herigennem får børnene altså mulighed for, med deres egne ord og erfaringer at fortælle andre, hvorfor børnerettigheder er vigtige.

At inddrage børns erfaringer på denne måde er netop væsentligt, hvis vi gerne vil få en forståelse for deres livsverden.

Et bæredygtigt projekt

Children Know Your Rights! er et projekt er et projekt i sin sidste fase. De børn og unge som har været en del af projektet, har nu i næsten tre år leget sig til vigtig viden om børnerettigheder. De har leget sig til erfaring og læring om, hvorfor det er vigtigt, at de er opmærksomme og insisterer på deres ret til f.eks. skolegang, ikke at skulle udføre børnearbejde og ikke at blive gift som barn.

Den langvarige effekt af projektet kendes ikke endnu, men der har allerede været mange flotte eksempler på, at både børn, forældre og lokalsamfund har taget børnerettighederne til sig. Børnene har i flere tilfælde gået forrest i forsøgene på at skabe forandringer i deres liv såvel som i andres. De har været arrangører af en oplysningskampagne om farerne særligt for børn i perioder med Dengue-feber udbrud, brugt højtider til at skabe opmærksomhed omkring børnerettigheder og taget fat i hinanden eller en voksen, hvis de har oplevet, at de selv eller nogen de kender har fået overtrådt deres rettigheder.

Selvom projektet slutter tyder meget på, at fokusset på børnenes inddragelse og læring har skabt grobund for, at de tør og kan bruge deres stemme i fremtiden.

Du kan se flere eksempler på events og historier fra projektet HER 

Postkort fra Sajan

Hvordan er det egentlig gået nogle af de børn, der har været en del af Aktion Børnehjælps fadderskabsprogram? Vi har fået kontakt til nogle af dem gennem en af vores partnere, Asha Nivas, i Tamil Nadu, Indien. Læs med her.

Aktion Børnehjælp samarbejder med 7 forskellige fadderskabsorganisationer i Tamil Nadu. Til at administrere de mange fadderskaber, sidder en række frivillig ildsjæle. De sørger blandt andet for, at holde kontakten med organisation og at fadderbørnenes tegninger og breve bliver sendt til fadderne. I videoen her , som vi bragte i december 2017, kan du møde Torben Ibsen, der er fadderskabsadministrator.

postkort fra saachi

Dette var blot to af de solstråle historier vi modtager fra nuværende og tidligere fadderbørn. Aktion Børnehjælp har flere forskellige typer fadderskaber, så du kan finde lige den type der passer dig. Du læse mere og selv bliver fadder her

I begge postkort er hilsenerne frit oversat og der bruges dæknavne.

 

ABV

Som medlem af Foreningen Aktion Børnehjælps Venner, støtter du Aktion Børnehjælps projekter og arbejde for børns rettigheder til sundhed og uddannelse.

Du kan læse meget mere om Aktion Børnehjælps venner her

mor og barn

I landsbyerne hos det oprindelige folk fra delstaten Andrah Pradesh, er der store sundhedsproblemer. Fejlernæring blandt nyfødte og børn under 5 år er et udbredt problem, som har stor indflydelse på børnenes mentale og fysiske udvikling. Fejlernæring blandt børnene starter allerede under graviditeten, da de fleste mødre lider af anæmi (blodmangel). Mødrenes anæmiske tilstand påvirker ikke alene deres eget helbred, men også fostrets, samt muligheden for at producere nok mælk til amning. For at komme nogle af disse problemer til livs realiserer vi, i samarbejde med vores partner Socio-Economic Educational Development Society (SEEDS), projektet ’Sundhed og Læring’ i syv landsbyer.

Graviditets- og efterfødselspleje
I projektet udføres der jævnlige sundhedstjek af børn og mødre, der rådgives om medicin, og sundhedshjælpere opkvalificeres  for at sikre, at børn og deres mødre er raske og får en sund kost.

Sita på 25 år er glad for at være en del af projektets ernæringsprogram. Hendes første barn var sundt og raskt ved fødslen, men blev i tiden efter fejlernæret på grund af mangel på brystmælk. Sita har nu fået sit andet barn, og hun får jævnligt vedledning af projektets sundhedshjælpere i forhold til barnets fysiske og mentale udvikling. Sita ammer stadig, og barnet har det godt.

Ramlaxmi bliver også holdt under opsyn og vejledt af projektets sundhedskoordinator. Hun blev som 19-årig gravid med sit første barn. Det var ikke planlagt, og hun kendte ikke de konsekvenser, det førte med sig at være gravid i så ung en alder. Under graviditeten havde hun problemer med sin vægt, og barnet blev født alt for tidligt. Ramlaxmi er i dag 22 år, og gravid i 7. måned med sit andet barn. Sundhedskoordinatoren følger hendes graviditet, og både Ramlaxmi og barnet er raske.

Poorna

Poorna vaccinerer småbørn i en af landsbyerne

Oplysning omkring folsyre
Poorna er sundhedskoordinator hos SEEDS. Hun deltager aktivt i regeringens sundhedsarrangementer. Hun ledsager lærere og sundhedshjælpere under deres faste besøg rundt i landsbyerne for at opfordre børn til at gå i skole. Samtidig benytter hun lejligheden til at oplyse mødre om fordelene ved at tage folsyre under graviditeten. Poorna tager også til andre nærliggende landsbyer for at udføre sundhedstjek og overvåge gravide og ammende mødres ernæring og vækst.

Køkkenhaver forbedrer ernæring
Som en del af projektet opfordres forældre også til at lave køkkenhaver. Easwar Reddys forældre deltog i et forældremøde på skolen, hvor det kom frem, at familien har et stort område bag deres hus, som ikke bliver brugt til noget. SEEDS opfordrede derfor familien Reddy til at dyrke deres baghave, og nogle måneder senere gav haven et flot udbytte. Familien har nu set fordelene ved at dyrke jorden, og de er blevet et forbillede for andre familier i området. Baghaven er synlig for de omkringliggende huse – derfor håber SEEDS, at det kan inspirere andre til også at lave en køkkenhave.

brønd

I november 2017 var Mette Olsen (vikar for Aktion Børnehjælps programleder) sammen med praktikanten Pernille Mogensen på besøg i landsbyen Kenduadia, der ligger i den indiske delstat Orissa. Projektet Sanitet og Sundhed som udføres i samarbejde med den lokale organisation Alternative for Rural Movement (ARM), går ud på at give landsbyer adgang til toiletter samt at motivere landbyboerne til at bruge toiletterne. Læs om vores spændende besøg i landsbyen her.

Mødet med lokale ildsjæle
Sammen med repræsentanter fra ARM tog vi ud til Kenduadia. Vi blev budt velkommen af mange af landsbyens folk og den demokratisk valgte sanitetskomite. Sanitetskomiteen har til opgave at sprede viden om bakteriespredning og sygdomme, som følge af dårlige sanitære forhold, mangel på hygiejne og beskidt drikkevand. Derudover støtter sanitetskomiteen landsbyboerne i at få adgang til byggematerialer og advokerer samtidigt stærkt for retten til ordentlige sanitære forhold overfor de lokale myndigheder. Komiteens medlemmer har bevist stor handlekraft og høj motivation. Vi mærkede tydeligt, hvor stolte og glade de er for de forandringer, de har været med til at skabe for landsbyen og dens beboere.

Det er hovedsageligt landsbyen selv der skaber forandringerne, mens ARM og Aktion Børnehjælp primært støtter komiteen i dens arbejde, faciliterer undervisning og producerer materialer om sanitet.

Flotte resultater
Og der er allerede skabt flotte resultater! Før projektet startede, havde under 15% af husholdningerne i Kenduadia adgang til toilet. På et år, har hele 88 % fået

toilet

                            Sådan kan et toilet også se ud

adgang til toilet. Der har ikke været tradition for at benytte selv de få toiletter der var. I stedet blev toiletskure brugt som redskabsskure eller til anden opbevaring. Nu hvor sanitetskomiteen har udbredt kendskabet til de sundhedsmæssige konsekvenser af at besørge i det fri, benytter landsbybeboerne toiletterne i stedet for at gå i marken. Der er sket en markant adfærdsændring på meget kort tid – sammen har beboerne i Kenduadia brudt med en lang og usund tradition!

Lokal begejstring
Under besøget talte vi med beboerne i Kenduadia om fordelene ved nu at have adgang til toilet ved deres hus. De fortalte blandt andet, at det nu er mere sikkert for kvinderne, som før var særlig udsatte, når de gik ud i marken. Forældre behøver heller ikke længere at være bekymrede for deres børn, når de skal på toilettet. Før i tiden var det et reelt problem for kvinder og børn at gå alene ud i marken, da der var risiko for overgreb. En anden risiko – for alle – var at møde giftige slanger.

Beboerne fortalte os også, at de har bemærket, at der nu er færre fluer i landsbyen, og at der ikke lugter dårligt udenfor, fordi der ikke længere ligger afføring rundt omkring. Alle disse fordele troede beboerne i Kenduadia ikke selv på, inden projektet startede. De – og vi – er meget positive over for de forandringer, der allerede er skabt.

På rette vej, men ikke i mål – endnu
Et af de emner der er blevet drøftet og fortsat behandles er antallet af sygedage per person. Dog var der ingen i Kenduadia der nævnte, at de havde oplevet at have færre sygedage i løbet af det sidste år. Det kan skyldes at følgesygdommene af dårlige hygiejneforhold skal behandles særskilt og at en ændret og sundere adfærd ikke i sig selv eliminerer smitsomme og vandbårne sygdomme. Det er imidlertid et mål for Aktion Børnehjælp, at projektet skal hjælpe de fattige landsbyboere til en bedre sundhedstilstand og færre udgifter til medicin. Vi vurderer, at beboerne i Kenduadia stadig har til gode at opleve alle fordelene ved toiletterne og adfærdsændringerne. Derudover er vi også realistiske omkring, at et toilet i sig selv ikke nødvendigvis er nok til at ændre den generelle sundhedstilstand. Her spiller andre ting også en væsentlig rolle, fx håndhygiejne, rent drikkevand, god hygiejne i forbindelse med madlavningen og arbejdet med husdyr mm. Men toiletter og oplysning er et godt skridt på vejen!

Vi glæder os til at følge udviklingen og vejen mod en bedre sundhedstilstand. Glæder du dig også? Så del artiklen, så endnu flere kan glæde sig.

I Grenaa og i Gingee

aktionboernehjaelp støt indien uddannelse rettigheder Interesserede børn Interesserede børn, deler deres viden, smiler

Uanset om man er født i Gingee i Sydindien eller Grenaa på Jyllands næsetip, har alle børn samme rettigheder. Sådan har det officielt været siden 20. November 1989, hvor De Forenede Nationers generalforsamling vedtog ’FN’s konvention om barnets rettigheder: Børnekonventionen’.

I projektet ”Børn, kend jeres rettigheder” arbejder vores partner CECOWOR blandt andet med at fremme kendskabet samt overholdelsen af børns rettigheder.
Et af virkemidlerne er at skabe børnevenlige skoler. Men hvad vil det egentlig sige?

Hvad vil det sige, at en skole er ’børnevenlig’?
En børnevenlig skole bygger på FN’s børnekonvention og indebærer at:
✓ Et hvert barns rettigheder beskyttes
Ingen former for hverken psykisk eller fysisk vold eller misbrug
Ingen diskrimination på baggrund af hverken kaste, religion eller køn
Undervisning målrettet børn

Som udgangspunkt, handler det om, at skabe et trygt skolemiljø, hvor børnene ikke straffes eller udstilles, og hvor alle elever er inkluderet.
Faktisk adskiller punkterne sig ikke særlig meget fra nogle af den danske folkeskoles modeller. For eksempel ’det inkluderende læringsmiljø’. Her er der ligeledes fokus på, at skabe et miljø, der tilbyder tryghed, bekræftelse og fællesskabsfølelse.
CECOWOR arbejde på, at få skolerne til at løfte det ansvar de bærer, men også på at motivere børnene til selv at kræve deres rettigheder.

En tryg barndom, hvor uddannelse og sundhed er sikret, har man altså ret til uanset om man hedder Lakshmi eller Laura, Andreas eller Anand.

For 30 kr. Om måneden, kan du støtte arbejdet med at sikre indiske børns rettigheder. Se mere her

Faddere på SU

aktionboernehjaelp rettigheder uddannelse indien 2016 CECOWOR, Gingee

I Danmark har alle ret til gratis skolegang – ja, vi får endda penge for at studere på videregående uddannelser i form af SU. Det kan være svært at forestille sig, ikke at have gået i folkeskole, men det er virkeligheden for mange indiske børn. Der kan være mange forskellige årsager til, hvorfor et barn ikke går i skole – ofte er det af økonomiske årsager.

Jeg har flere gange tænkt på at blive fadder for et barn, der har brug for støtte til uddannelse og sundhed. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg aldrig har fået tilmeldt mig et fadderskabsprogram. Der er jo så mange bud. Måske er det prisen? Eller måske er det mere tanken om, at min støtte hjælper ét barn og ikke flere? Jeg er ikke sikker, men da jeg startede som praktikant ved Aktion Børnehjælp i februar 2018, besluttede jeg mig for, at nu skulle det være!

Hver gang jeg har overvejet at blive fadder, har jeg tænkt, at det ville være dejligt at dele fadderskabet med nogen. Så har man dét at samles og glædes over. Jeg ringede til min veninde Julie, som jeg har lært at kende gennem min uddannelse. Vi deler en forkærlighed for alt, hvad der har med Indien at gøre, lige fra chai (indisk te) til Bollywoodfilm (indiens svar på Hollywood). Vi har begge rejst meget i Indien og har både set landets smukke og mere dystre sider.

”Det lyder spændende” svarede Julie, da jeg spurgte, om hun ville være fadder med mig.
Jeg fortalte Julie om de forskellige fadderskaber Aktion Børnehjælp tilbyder og vi blev hurtigt enige om, at dele et gruppefadderskab.

”Jeg synes, at det er et godt fadderskabsprogram, hvor vi som faddere kan glæde os til opdateringer om børnene. Lad os gøre det!” sagde Julie.

Det er kun den ene af os, der kan være tilmeldt, men betalingen fungerer nemt, med at den ene af os er bare sørger for en fast overførsel til den anden, så det er ikke noget problem.

Skulle der være nogen problemer, så svarer prisen jo ca. til en kop kaffe og en croissant på en hver kaffebar, så den ene kan jo bare give kaffe og kaffe på vores yndlingscafé en gang om måneden” tilføjede jeg grinende.  
Det er en super god måde, at hjælpe på, når der ikke står så mange penge på kontoen.

Så let kan det gøres, også selvom man er på SU!
Vi glæder os til at læse den første opdatering fra børnene, sammen over en kop kaffe.