Arrangeret kærlighed i Indien

Lige nu kan du på Netflix følge en af Indiens førende matchmakere, mens hun hjælper unge og deres familier med at finde det perfekte match til en ægtefælle. Få et indblik i kulturen omkring ægteskaber i Indien, og hvordan Aktion Børnehjælp arbejder med at skabe bedre vilkår for børn. 

Af Anja Nielsen, programleder

Lige nu kan du på Netflix følge en af Indiens førende matchmakere, mens hun hjælper unge og deres familier med at finde det perfekte match til en ægtefælle. Programmet har skabt stor debat. Kritikken går både på blåstemplingen af arrangerede ægteskabet, hvor den enkelte ikke selv vælger sin ægtefælle, samt de høje krav om lys hud, ’god familie’, god indkomst og fælles baggrund. Kriterierne afspejler en tradition, der diskriminerer på baggrund af hudfarve, opretholder kastesystemet og ser skævt til ægteskaber på tværs af kaste og klasse. Det er kriterier for den perfekte ægtefælle, som gennemsyrer store dele af det indiske samfund, i alle samfundslag.

I serien møder vi familier fra overklassen, hvor størstedelen er opvokset i USA. Indien er et komplekst land med store forskelle mellem klasser og land og by. Aktion Børnehjælp mener derfor, at det er vigtigt at forstå nuancerne i den arrangerede kærlighed i Indien.

Er det tvang?

Mens såkaldte love marriages ses oftere og oftere i Indien, er arrangerede ægteskaber stadig normen. Ens kommende livspartner er ikke blot ens eget valg, men hele familiens. For mange unge er det stadig naturligt at familien er med indover, når det livsvigtige valg skal tages.

I Netflix-showet Indian matchmaking fremgår det, at flere af hovedpersonerne selv har valgt at søge råd hos en professionel ægteskabsarrangør, efter de har opgivet selv at finde den rigtige livspartner. Mange af deltagerne, der kommer fra velstående og højtuddannede familier, fortæller, at de selv har datet i en årrække, men uden succes.

Serien viser også, at flere søger en middelvej mellem arrangerede ægteskaber og dating. Dog ses der en forskel mellem dem, der er bosiddende i USA, og dem fra Indien, hvor forældrene spiller en større rolle i valget. Dating og kærester er stadig et tabu i store dele af Indien, og der er sjældent langt mellem, at en kommende ægtefælle er identificeret, til ægteskabet indgås. Derfor er det vigtigt, at man hurtigt kan vurdere, om personen er den rette. Dem, der går ind for arrangerede ægteskaber, argumenterer for, at forældrene, der selv har erfaring fra mange års ægteskab, kan bidrage med vigtig viden og erfaring, som de unge ikke har.

Aktion Børnehjælp oplever, at flere og flere fra den lave del af middelklassen fortæller, at de som kommende brud/gom har mulighed for at sige nej til de kandidater til ægtefæller, som familien præsenterer. Familien finder passende profiler, som præsenteres gennem møder, vurderes af alle og hvor den kommende brud/gom efterfølgende kan sige ja eller nej.

Dog kan et ’nej’ fra familien sjældent ændres til et ja hvis den kommende brud/gom er uenig. Her har familien traditionelt det sidste ord. Hvilket også gør sig gældende når vi snakker om den kommende ægtefælles profil, hvilket fører os tilbage til kritikken af Indian matchmaking.

Børneægteskaber

Aktion Børnehjælp arbejder med nogle af Indiens allerfattigste. Her oplever vi, at ægteskab – tidspunkt og valg af ægtefælle – stadig i høj grad er familiens beslutning uden indflydelse fra den kommende brud/gom. Her er der sjældent tale om et valg. Ifølge organisationen Girls Not Brides bliver 27 % af Indiens piger gift, før de fylder 18 år. Her snakker vi om tvangsægteskaber, hvor pigen ikke har noget at skulle have sagt. I mange sager gælder det også drengen, der tit også er mindreårig. De oplyses blot om,  at de skal giftes inden for kort tid og forventes at adlyde forældre.

Det økonomiske aspekt er et af de argumenter, vi ofte møder i sager om børneægteskaber. Ved ægteskab skal pigens familie betale brudepris (dowry) til gommens familie. En udgift, der lægger stort pres på familiens økonomi og sætter dem i gæld. Samtidig flytter pigen traditionelt set til gommens familie efter brylluppet, og vil derfor heller ikke kunne tage sig af sine forældre, når de bliver gamle. Sat på spidsen ses piger derfor som en byrde, en udgift for familien indtil hun er blevet gift.

Ægteskabet bliver en handelstransaktion, hvor fokus er på at blive gift så ‘godt’ som muligt, hvilket igen dækker over kaste, lys hud og det rette religiøse og geografiske tilhørsforhold. Sammen med det økonomiske aspekt kan det presse fattige familier ud i at vælge børneægteskaber som en løsning.

Børneægteskaber har store konsekvenser for pigernes liv, der rækker langt udover manglende medbestemmelse i valg af ægtefælle. Ofte tages pigerne ud af skolen, når de skal giftes, og forventes at passe hus hos svigerfamilien. Dette er én af grundene til, at pigerne stadig halter langt bagefter drengene i Indien, når det gælder skolegang. En pige går i gennemsnit i skole i knap 5 år, mens det er over 8 år for drenge. Det har betydning for pigens muligheder senere i livet, men også for hendes børns, da der er en tydelig sammenhæng mellem skolegang, antal børn en pige får senere i livet og deres sundhed.

Derudover forventes det, at pigen bliver gravid kort efter brylluppet. Graviditet kan have fatale konsekvenser, hvis kroppen ikke er klar til det og samtidig er præget af fejlernæring, som vi oplever hos mange i de områder, vi arbejder i. Det kan give pigen mén resten af livet og i værste tilfælde koste mor eller barn livet ved fødslen eller fratage pigen muligheden for at få flere børn.

Rettigheder er et fælles ansvar

I Aktion Børnehjælp arbejder vi for at sikre børns rettigheder. Det gør vi bl.a. ved at gøre både børn og deres forældre opmærksomme på de lovmæssige rettigheder børn og unge har, samt lægge pres på lokale myndigheder i forhold til at implementere og opretholde lovgivningen.

I vores børnerettighedsprojekt Sammenhold om børns rettigheder har vi særligt fokus på retten til ikke at blive gift, før man som pige er 18 år og dreng 21, retten til ikke at arbejde, men gå i skole og få min. 12 års skolegang, samt retten til ikke at blive udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold og misbrug.

Projektet har været med til at sætte børnerettigheder på dagsorden hos både familier og myndigheder, og ikke mindst fået de unge til selv at står op for deres egne rettigheder – rettigheder de inden projektet ikke anede, at de havde.

I landsbyen Gingee i det sydlige Indien var der fokus på børns rettigheder til den årlige prisuddeling – en vigtig begivenhedsom blev arrangeret af Aktion Børnehjælps samarbejdspartner CECOWOR. Prisen skal ikke bare hylde lokale ildsjæle, der gør en stor forskel, men også motivere flere til at komme ind i kampen. 

Af Lisa Beckwith 

Inden store dele af det indiske samfund lukkede ned på grund af COVID-19, nåede vores samarbejdspartner CECOWOR at afholde den årlige prisuddelingsceremoni til ære for børns rettigheder. Børnerettighedsprisen uddeles til 10 personerder gennem flere år har ydet en særlig indsats i lokalområdet for at fremme børns rettigheder og forbedre børn og unges hverdag.  

Mange indiske børn bliver dagligt udsat for rettighedskrænkelser i form af for eksempel børnearbejde, børneægteskab og seksuelt misbrug. Selvom Indien har en omfattende lovgivning, der skal beskytte børns rettigheder, er der i praksis store problemer med at overholde lovene.  

Med projektet Sammenhold om børns rettigheder uddanner Aktion Børnehjælp og vores samarbejdspartnere derfor børn, unge og voksne i, hvilke rettigheder de harsamt hvordan de bedst forholder sig, når de oplever krænkelse af rettighederne.  

Stort fremmøde og mediedækning

Stemningen var god til den årlige prisuddelingsceremoni i byen Gingee. Omkring 800 medlemmer af samfundet var mødt op for at hylde prisvinderneBlandt de fremmødte var også myndigheder, politi, medier og uddannelsespersonale. 

Efter indisk skik blev der budt velkommen med trommer og en danseoptræden, og der blev uddelt flotte trofæer til de 10 vindere, som alle har gjort en bemærkelsesværdig indsats for børns rettigheder. En af vinderne, en lærerinde fra byen Karai, udtaler: 

“Jeg er meget overrasket, og jeg havde overhovedet ikke forventet den her pris. Mange tak for at vælge og ære mig. Mit eneste ønske er, at alle vil lytte til og beskytte børn. Hvis vi alle gør det, bliver der ikke flere overtrædelser af børns rettigheder i Indien.”  

Inspiration for lokalsamfundene 

Mange nyhedsmedier var dukket op for at overvære prisuddelingen, hvilket understregede vigtigheden af det lokale børnerettighedsarbejdeEn embedsmand til prisuddelingen ved navn. Mr. Govindaraj udtaler:   

“Jeg vil bestemt sprede budskabet om børnerettighedsprisen til andre embedsmænd. Det vil helt sikkert motivere dem i arbejdet med at beskytte børns rettigheder. Tak for det fantastiske initiativ”. 

Fremover vil prisuddelingen blive annonceret i nyhedsmedier, så det er muligt at nominere personerder har gjort en særlig indsats. Aktion Børnehjælp og CECOWOR håber, at medieomtalen vil skabe yderligere opmærksomhed omkring børns rettigheder i Indien.

Vil du støtte arbejdet for børns rettigheder i Indien? Se støttemulighederne her.

 

Af Therese Boje Mortensen

I en landsby i det sydlige Indien kunne gymnasieelever for første gang vælge at studere i en engelsksproget skole. 36 af landsbyens elever valgte denne mulighed, men så begyndte rektor for skolen at kræve gebyrer. 

”Hvorfor skal vi betale gebyr?” spurgte flere forældre til eleverne undrende. ”Det er en ordre fra regeringen,” svarede rektor. På trods af begrænsede midler måtte forældrene betale. 

I et andet område i landsbyen blev der afholdt møde i byens ‘Village Association’  en helt ny gruppe, som består af børn, forældre og andre voksne. Gruppen er en del af Aktion Børnehjælps projekt ”Sammenhold om Børns Rettigheder”. Formålet med Village Associations er, at landsbyboere lærer, hvad børn i Indien har ret til ifølge lovgivningen, hvilke myndigheder der skal understøtte børnenes rettigheder, og hvordan man holder myndighederne ansvarlige.

Gruppen fik nys om, at der blev samlet penge ind af rektoren i den engelsksprogede skole – på trods af at det ikke er lovligt at kræve gebyr for gymnasieelever, der vælger denne retning. 

På eget initiativ besluttede gruppen derfor at gå i samlet trop til skolen iført de udleverede uniformer og ID-kort fra Aktion Børnehjælp (kan ses på billedet). De orange og røde uniformer og ID-kort var ikke oprindeligt en del af projektet, men landsbyboerne fortalte, at det ville give dem den nødvendige formalitet, respekt og autoritet i landsbyen og fik på den måde sat deres præg på projektet. På vej mod skolen var der flere lokale forbipasserende, der fulgte nysgerrigt med, og der opstod et stort optog. Gruppemedlemmerne bankede på rektors kontor.

”Du siger, at det var en regeringsordre at indsamle gebyrerVis os ordren,” lød det fra gruppen. “Vi samler ikke gebyrer,” benægtede rektor. Men gruppemedlemmerne vidste, at mange forældre allerede havde betalt. ”Så tager vi det til District education officer” (en højere uddannelsesmyndighed). Denne gang indrømmede rektor, at skolen havde indsamlet penge fra forældrene. ”Vi ville bruge pengene på at forbedre skolen,” sagde han. ”Men nej, der er ingen regeringsordre,” anerkendte han efterfølgende. Gruppemedlemmerne bad ham derfor betale til forældrene tilbage. Det gjorde skolen samme dag. 

Denne historie er én blandt mange som viser, hvordan Village Associations arbejder for børns rettigheder på landsbyniveau: gruppen tager konkrete, lokale sager op og løser dem i fællesskab. Som medlemmerne selv påpeger, opbygger de mod og selvsikkerhed af at være en del af projektet. Ved at lære om lovgivningen og myndighederne kan gruppen udfordre lokale autoriteter som en skolerektor, der ikke følger loven – noget de aldrig turde gøre førhen. 

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Vi er kommet godt ind i det nye år og er allerede i fuld gang med at fortsætte arbejdet for de mange udsatte børn i Indien. Vi arbejder ud fra virkninger og erfaringer fra det forrige år, så vi kan forbedre og målrette vores indsats og dermed nå endnu flere sårbare børn og deres familier. Vi er rigtig stolte over de resultater, vi har opnået det foregående år og er glade for at kunne præsentere vores nye årsrapport. 

Her kan du blandt andet læse opdateringer fra vores to aktive projekter. I projektet Familier Bekæmper Fejlernæring har hundredvis af landsbybeboer modtaget undervisning i konsekvenserne af fejlernæring og hvilke tiltag, der kan forebygge denne udvikling. Et besøg hos partneren, ARM, tilbage i november gav ligeledes anledning til snak med de pågældende landsbybeboere, der stolt viste deres nyetablerede køkkenhaver frem og fortalte om de positive forandringer, de kunne mærke efter at have høstet deres hjemmedyrkede grøntsager. Du kan også læse om, hvordan vores partner, CECOWOR, i Tamil Nadu fortsat kæmper for at sikre børn deres rettigheder ved at gøre alle lag af samfundet opmærksomme på dem og holde myndighederne ansvarlige. 2019 gav ligeledes anledning til et besøg hos partneren, hvor der var fokus på at kapacitetsopbygge og styrke deres lokale aktiviteter. 

I løbet af året har vi også afsluttet et projekt. Sundhedsprojektet Choices, Childhood and Rights er blevet afsluttet med fine resultater. Sammen med partneren, SEEDS, har projektet fremmet sundhed, hygiejne, udvikling og skoleparathed for børn af det marginaliserede oprindelige folk i alderen 0-6 år. Herudover har projektet haft en positiv indvirkning på gravide og ammende kvinders helbred og sundhedsbevidsthed, alt imens SEEDS har advokeret for de oprindelige stammefolks rettigheder. I 2019 ophørte Aktion Børnehjælp støtten til de tre skoler – Idealskolen, Visdomsskolen og Drømmeskolen. Men arbejdet fortsætter for adgang til uddannelse for børnene på anden vis. De tre skoler har gjort – og gør stadig – en betydningsfuld forskel for de flere tusinde børn, der er blevet indskrevet i skolerne. 

Det nye årti byder på mange vigtige tiltag. I udgangen af 2019 fik vi den virkelig gode nyhed, at to nye projekter vil modtage støtte. Der er tale om et uddannelses- og rettighedsprojekt og et sanitets- og sundhedsprojekt. Derfor vil første halvdel af det nye år gå med at opstarte de nye projekter og tilhørende projektgrupper herhjemme i Danmark. Der er altså masser at gribe fat i, og Aktion Børnehjælp glæder sig til at fortsætte arbejdet for at forbedre indiske børns levevilkår. 

Her kan du læse vores nye Årsrapport fra 2019. Rigtig god læselyst! 

 

Året der gik i Indien

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Genvalg af Modi 

Tilbage i april blev verdens største valg udskrevet. Mere end 600 millioner mennesker stemte ved et af de 1 million valgsteder. Valget havde den højeste kvindelige deltagelse nogensindeDen 23. maj blev vinderen annonceret. Narendra Modi vandt stort med 37% af stemmerne over Rahul Gandhisom fik næstflest stemmer, og fortsætter dermed som landets premierminister de næste fem år. 

Indien rækker efter stjernerne 

Indien 2019 Aktion Børnehjælp

I september var Indien enormt tæt på at blive blot den fjerde nation til at lande på månen. Indien kom faktisk så tæt på som 2 km fra månens overflade inden de mistede forbindelsen til deres rumskib. Rumprogrammet og ekspeditionen har til formål at give en bedre forståelse af månens oprindelse og evolution ved at undersøge mineraler og landskabet på dens sydpol. Desværre nåede Indien ikke i denne omgang at få fodfæste på månen, men deres program og ambitioner fortsætter mod at blive den fjerde rummagt. 

Gandhis 150-års fødselsdag 

Den 2. oktober markerede hele Indien Gandhis 150års fødselsdag. Jubilæet blev fejret med fest i gaderne og hyldest på skoler og andre institutioner. Gandhi, der er kendt som nationens fader, huskes for hans kamp mod det britiske styre og ikke mindst hans vision om at skabe et multikulturelt og tolerant Indien. 

Gandhis fødselsdag markerer også afslutningen på Modis GørIndienRent kampagne, der blandt andet havde til formål at forbedre hygiejnen og den generelle sanitet i Indien ved at investerer i toiletter og andre sanitetsprodukter. Modi lod sig inspirere af Gandhis syn på vigtigheden af sanitet og satte dermed slutdatoen af projektet på Gandhis jubilæumsfødselsdag som en hyldest. 

 

Det er ikke kun på nationalt plan, at det har været et spændende år. Zoomer man ind på delstaterne Orissa og Tamil Nadu, hvor vores samarbejdspartnere, ARM og CECOWOR, opererer, ser man at der bliver arbejdet på højtryk for at forbedre livet for området fattige og udsatte familier. 

Sammenhold om børns rettigheder 

ProjekteSammenhold om børns rettigheder blev skudt i gang i slutningen af sidst år. Siden dets begyndelse er der både i Danmark og i Indien blevet arbejdet på at implementere projektet i forlængelse med vores forrige projekt, og fortsætte det store arbejde. I marts var to repræsentanter fra Aktion børnehjælp på besøg hos CECOWOR i Gingee. Her blev der sparret og delt viden på tværs af de to organisationer. Aktion Børnehjælp introducerede nye redskaber og metoder, som samarbejdspartneren skal bruge til at indsamle data og monitorere projektets udvikling. I løbet af året er der herudover blevet udviklet en strategi der skal øge opmærksomheden på børns rettigheder, og motivere landsbybeboerne til at gøre krav på at tilsvarende indisk lovgivning bliver håndhævet. Overordnet set har projektet haft et rigtig godt første år med positive resultater og opbakning. 

For nyligt havde CECOWOR et tv-hold med på deres kontor for at overvære et møde hvor repræsentanter fra de vigtigste lokale myndigheder var samlet for at diskuterer børns rettigheder og hvordan man sikre dem disse. Udsendelsen er en rigtig flot anerkendelse af det gode arbejde, der bliver gjort for børnene og deres familier. 

Familier bekæmper fejlernæring 

Indien 2019 Aktion Børnehjælp

Et andet projekt som Aktion Børnehjælp har arbejdet aktivt på at skabe bedst mulige resultater for er ’Familier bekæmper fejlernæring’. Formålet med projektet er at adressere de underliggende faktorer til under- og fejlernæring. Dette gøres i samarbejde med partneren ARM ved at optimere fødevaresikkerheden for udsatte familier i delstaten Orissa. Et led i projektet er at etablere ernæringshaver i landsbyerne og samtidig skabe en forståelse for sammenhængen mellem varieret kost og sundhed blandt beboerne. maj blev den indiske østkyst ramt af cyklonen Fani, som skabte store oversvømmelser i projektområdetDette havde store konsekvenser for de nyetablerede ernæringshaverne, som for manges vedkommende gik til i vandmasserneDe fleste er nu genetablerede og dyrkningen til vintersæsonen er i fuld gang. Samtidig er beboerne blevet undervist i at gemme frø fra de forskellige grøntsager, så de bliver selvforsynende i frø og samtidig hurtigt kan genskabe ernæringshaverne igen efter oversvømmelser. 

2019 har også budt på flere besøg fra Danmark hos ARM. Senest rejste vores programleder og to frivillige afsted for at besøge landsbyerne og styrke projektet samt samarbejdet. Efter en rigtig god og udbytterig tur er der ligeså blevet indsamlet en masse flot videomateriale og inspirerende historier, som vi i Aktion Børnehjælp glæder os til at dele. 

Nye projekter

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Aktion Børnehjælp har ikke en stor pose penge, derfor er vi afhængige af, at der er nogle som har lyst til at støtte vores arbejde. Derfor er vi helt oppe at ringe over at CISU – Civilsamfund i Udvikling/Danida har valgt at støtte to nye projekter, et Uddannelses- og rettighedsprojekt, og et Sanitetsprojekt. 

Lige ret til uddannelse og sundhed 

I Indien bor en minoritet af Romaer og oprindelige folk (kaldet stammefolk). De er ofte karakteriseret af ekstrem fattigdom, analfabetisme og diskrimineres af både det omgivne samfund og myndighederne. Lovmæssigt har de samme rettigheder som alle andre, men i praksis har mange ikke adgang til basale rettigheder indenfor sundhed og uddannelse. Derfor vil vi de næste tre år – i tæt samarbejde med vores partner CECOWOR – arbejde på at sikre børn af Romaer og oprindelige folk adgang til eksisterende regeringsprogrammer, herunder børnehaver. Adgangen til børnehave (også kaldet førskole) er essentiel, da det har stor betydning for om børnene starter i grundskolen når de bliver 6 år og om de færdiggør skolen eller dropper ud før. Sideløbende vil mødrene blive organiseret i landsbygrupper og få viden om vigtigheden af uddannelse, deres rettigheder og hvordan de selv kan være med til at kræve dem. Børnene i skolealderen vil gennem børnegrupper lære om deres rettigheder og muligheder gennem leg. Derudover vil både CECOWOR og landsbyboerne lægge pres på myndighederne for at sikre lige rettigheder til alle; og der vil blive lavet forskellige tiltag for at nedbryde fordomme og mindske diskriminationen af de to befolkningsgrupper.  

Toiletter giver bedre sundhed 

Dårlige toiletforhold er et stort problem i Indien og har store sundhedsmæssige konsekvenser. Indien har en lang tradition for at bruge naturen som toilet, som er svær at bryde. Selv dem der har et toilet, bruger det ofte kun når det er belejligt; eller slet ikke. Det skyldes manglende viden om konsekvenserne ved besørgelse i det fri og vigtigheden af basal hygiejne. Derfor vil vi de næste tre år – i tæt samarbejde med vores partner ARM – gennem oplysning, motivere beboerne i 30 landsbyer til at sikre at alle indbyggere har adgang til toiletter og bruger dem uden undtagelse. I starten af projektperioden etableres sanitetskomiteer i hver landsby, som skal facilitere den fælles proces i landsbyen. Derudover vil der blive dannet fortalervirksomhedsgrupper som skal lægge pres på beslutningstagerne og sikre at de lever op til deres ansvar i forhold til vand og sanitet i landsbyerne. Derudover har projektet særligt fokus på involvering af børn, unge og kvinder gennem aktiviteter på 34 skoler; og i 250 selvhjælpsgrupper for kvinder.  

Projektet forventes ikke blot at forbedre landsbyboernes sundhed, men også deres økonomi, pga. Færre sygedage og færre udgifter til medicin og lægebesøg. Projektet er baseret på erfaringer fra et toårigt pilotprojekt implementeret i fem landsbyer. 

 

Du vil fra foråret kunne følge udviklingen i projekterne i nyhedsbrevet, på hjemmesiden og på facebook. 

Kulkuls – Indisk julesmåkage 

Indisk opskrift jul kulkul Aktion Børnehjælp

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Det er blevet december og julestemningen er ved at sprede sig. Mange har nok allerede påbegyndt den årlige produktion af julesmåkager og konfekt. Måske skal du i år forsøge dig med nye opskrifter? Kast dig ud i opskriften på den indiske julesmåkage ’kulkul’ forneden!

Ingredienser :

  • 500g mel 
  • ½ teske bagepulver 
  • 1 spiseske koldt smør 
  • 2 store æg 
  • 30g flormelis 
  • 130g kokosmælk 
  • 0,5L olie (eller nok til stegning) 
  • 130g sukker 
  • 3-4 spiseske vand 

 

 Fremgangsmåde :

  • Mix bagepulver og mel godt sammen i en stor skål 
  • Tilføj smør lidt ad gangen og bland nænsomt 
  • Slå æggene sammen i en skål for sig selv og tilføj herefter æggene til melblandingen 
  • Kom flormelissen og kokosmælken i skålen og mix ingredienserne til en blød dej 
  • Form dejen til små kugler 
  • Gør bagsiden af en gaffel fedet med lidt olie. Gør dejkuglerne flade og pres dem ned på bagsiden af gaflen, så de former et rektangel hen ad tænderne på gaflen 
  • Start fra bunden af gaflen og rul dejen sammen som en snegl. Placer den på en tallerken og fortsæt med de andre dejkugler 
  • Varm olien op i en dyb pande 
  • Når olien er varm, friteres kagerne. Husk at vende dem ofte indtil de er gyldne. Lad de køle ned på et stykke køkkenrulle 
  • Kom sukkeret og vand i en pande for sig selv og kog dette indtil konsistensen er som sirup 
  • Tilføj de afkølede kager i siruppen, så det dækker overfladen af kagerne 
  • Kom kagerne på et fad og tillade siruppen at størkne – og så er de klar til at spises! 

 

Velbekomme!

Aktion Børnehjælp Indien opskrift

AfSophie Amalie Eiholm Kjær

Denne indisk-inspirerede ret er bekvem og hurtigt lavet til de mere travle dage. Ofte kan man hurtigt komme i vildrede på jagten efter de mange krydderier m.m. der skal i indiske retter, men med denne servering kan du nemt integrere det indiske køkken derhjemme, da alle ingredienserne kan findes i et supermarked. Retten er både sund og lækker, så lav bare lidt ekstra til en af de kommende kolde, lange dage.

 

Ingredienser :

  • 1 spsk. olie – evt. kokosnødsolie – til stegning 
  • 1 løg 
  • 2 hvidløg 
  • 1 spsk. revet ingefær 
  • 1 tsk. gul karry pulver 
  • 1 dåse hakkede tomater 
  • Frisk spinat 
  • 1 dåse kokosmælk 
  • 400g kikærter evt. fra dåse

Fremgangsmåde :

  • Varm olien på en sauterpande og steg løgene til de er brune og blanke 
  • Tilføj hvidløg, ingefær, karry på panden. Lad det tække smag i 1-2 minutter 
  • Kom de hakkede tomater og kokosmælken i og sæt det i kog. 
  • Lad retten simre i 10-15 minutter og smag til med salt og peber 
  • Hak spinaten og rør den i retten sammen med kikærterne i 5 minutter 
  • Server retten sammen med basmatiris og/eller naan-brød 

Velbekomme!

Aktion Børnehjælp Indien børnekonventionen CECOWOE

Kampen fortsætter

Onsdag d. 20. november fejres Børnenes Dag, som også er den årlige markering og fejring af FN’s Børnekonvention, der blev sat i værk som en universel opbakning om at sikre børns rettigheder. Selvom vi i år fejrer 30-årsdagen for Børnekonventionen, er det dog langt fra alle verdens børn hvis rettigheder bliver overholdt.

Forbud mod børneægteskaber, børnearbejde og misbrug af børn har længe været en del af den Indiske lovgivning, der dermed skal være med til at sikre, at børns rettigheder bliver overholdt. Desværre er det langt fra alle, der har viden og forståelse for børns rettigheder og den eksisterende lovgivning om dette. Og hvordan skal man kunne være med til at sikre børns rettigheder, hvis man ikke engang kender til dem?

At sprede viden og forståelse forbedrer børns vilkår i Indien

I projektet ’Sammenhold om Børns Rettigheder’ arbejder Aktion Børnehjælp, i samarbejde med vores lokale samarbejdspartner CECOWOR i Tamil Nadu i Sydøstindien, netop med at sprede viden og forståelse om børns rettigheder blandt de lokale. Målet med projektet er at de lokale (inklusive forældre, lærere og myndighedspersoner) via workshops og træning bliver de klædt bedre på til at kunne identificere brud på børns rettigheder samt at drage til handling for at få disse rettighedsbrud stoppet.

 

Aktion Børnehjælp Indien Børnekonventionen CECOWOR

(Repræsentanter af lokale myndighedspersoner er samlet hos CECOWOR for at drøfte børns rettigheder)

Som en del af ’Sammenhold om Børns Rettigheder’ afholder vores partner CECOWOR derfor jævnligt workshops og træning om børns rettigheder for forskellige grupper af den lokale befolkning. Ud over at stoppe brud på børns rettigheder nu og her, er et af de langsigtede mål med træningen, at de lokale yderligere kan være med til at sprede viden og forståelse om børns rettigheder efter projektets udgang i 2020.

Viden og forståelse er med til at skabe en fremtid, hvor endnu flere børn kan nyde godt af de rettigheder de har og få en værdig barndom.

Vores partner CECOWOR har gennem vores fælles projekter omkring børns rettigheder opnået stor anerkendelse for deres arbejde i delstaten Tamil Nadu. I forbindelse med spredningen af viden og forståelse for børns rettigheder, havde vores partner CECOWOR for nyligt besøg af den lokale Tv-station.
Klik her for at se klippet med CECOWOR

Aktion børnehjælp Indien guder Chhath puja

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Chhath Puja er en antik hinduistisk festival som historisk hører til det indiske subkontinent og fejres oftest i staterne Bihar, Jharkhand, Odisha, Uttar Prdesh og Vestbengalen. Særligt i Bihar anses festivalen som en af de større og deltagerne begynder ofte på forberedelserne flere dage før. I år falder festivalen d. 2. november – blot 6 dage efter lysfestivalen Diwali og den sjette dag i den hinduistiske kalender, kartika. Faktisk har ordet ’Chhath’ rødder i tallet den ’sjette’.  

Festivalen bliver fejret med bøn og andre religiøse ritualer såsom puja (tilbedelse). Herudover bades der i Ganges-floden og som en del af fejringen fastes der også. Fejringen strækker sig over fire dage for at tilbede solguden, Surya, og søge hans velsignelse. Ligeledes er festivalen en tak til Surya for opretholdelsen af liv på jorden, sundhed og velstand. Ritualerne bliver primært udført af kvinder, men mænd ses også ofte bade i floden. 

 

De 4 dage af Chhath Puja 

Som sagt, bliver festivalen fejret over fire dage. Den første dag bliver kaldt ’Nahai Khai’ som bogstaveligt betyder ’bade og spise’. Her bades der i hellige floder, gerne Ganges, og vand fra floden tages med hjem til at lave mad som en ofring til solguden. På anden dagen, kaldt ’Kharna’, fastes der typisk et halvt døgn, hvor hverken mad eller vand indtages. Fasten afsluttes med puja og prasad, en mad ofring, til Surya. På den tredje dag faster man som dagen forinden og om aftenen har man ligeså en rituel ofring ved solnedgang. Den fjerde dag er anset som den mest gunstige efter et morgenritual er udført. Familien samles og tager til floden for at bede til solopgangen og når ritualet er ovre, bryder de deres faste med vand og ingefær med sukker. 

 

Hvorfor fejres festivalen? 

Chhath Puja er en af de ældste overlevende festivaler. Der er flere grunde til at fejre festivalen, og de har alle fodfæste i hinduistiske myter og traditioner. Mange anser festivalen for at være vigtig idet den er omtalt i antikke hinduistiske epos. I en af disse heltesagn udfører Draupadi, der er kone til Pandavaerne (fem anerkendte brødre), lignende ritualer som i dag og får sine ønsker opfyldt. 

Chhath puja er i bund og grund en natur-festival da de fleste af tingene brugt er naturlige og miljøvenlige. Frem for alt, er de mytiske ritualer fra festivalen med til at skabe mental ro og rense krop og sjæl.