Årsrapport Indien ngo

 

Vi er efterhånden godt inde i 2019, og vi er i fuld gang med fortsat at forbedre børns vilkår i Indien. Lad os tage et tilbageblik på de gode resultater fra 2018, som vi tager med ind i dette år.
Gode resultater er der nok af fra 2018, hvor vi sammen med vores partnere har gjort en forskel for tusindvis af børns uddannelse, sundhed og fødevaresikkerhed.

 

Bedre sundhed for hele familien

Sammen med vores partner ARM har vi de sidste to år arbejdet for at stoppe besørgelse i det fri i fem landsbyer gennem projektet ’Sanitet og Sundhed’, og resultaterne af det nu afsluttede projekt er fantastiske. Samlet set har der været en stigning på over 400% i antallet af familier, der gør brug af toiletter. I to af landsbyerne er der nu ingen, der besørger i det fri mere, og de andre landsbyer er godt på vej. Det gør en kæmpe forskel for børnenes sundhed, da besørgelse i det fri giver diarré, som fører til fejl- og underernæring, som kan resultere i alvorlige varige fysiske og kognitive mén. Sammen med ARM har vi i 2018 også startet det nye projekt ’Familier Bekæmper Fejlernæring’, hvor vi hjælper landsbyboerne med at komme problemerne med fejlernæring til livs og dermed forbedre sundheden for hele familien.

 

Børn kræver deres rettigheder

Når børnene er bedre ernærede, kan de også bedre lære i skolen. Men hvad nytter det, hvis de bliver taget ud af skolen, fordi de skal giftes eller lave børnearbejde? Den form for rettighedsovertrædelser har vi sammen med vores partner CECOWOR arbejdet på at forhindre de sidste tre år i projektet ’Børn, Kend Jeres Rettigheder’. Projektet sluttede i november, og resultaterne viser, at arbejdet med børnerettighedsklubber og landsbyråd har gjort en stor forskel. For eksempel er otte børneægteskaber blevet stoppet, ni børn, som var droppet ud for at blive børnearbejdere, er tilbage i skole og fire sager om børnemisbrug er blevet anmeldt. Organiseringen i landsbyerne har også mindsket diskrimination, og børn, unge og voksne kan nu føle sig sikre i at gå til myndighederne, hvis de oplever rettighedsovertrædelser. Men arbejdet er langt fra færdigt, i forlængelse af projektet startede vi derfor implementeringen af en videreudvikling af børnerettighedsprojektet ’Sammenhold om Børns Rettigheder’. Det nye projekt vil forløbe over de næste 4 år. Her vil vi forhindre endnu flere rettighedskrænkelser ved at træne og lægge pres på beslutningstagere og ansvarlige for børns rettigheder, for at sikre at loven opretholdes af myndighederne.    

 

Uddannelse for en bedre fremtid

Uddannelse er vigtigt for at forbedre børns fremtidsmuligheder. Derfor har vi fortsat med at støtte børn i Indien gennem børnehaver, skoler og lektiecaféer i det forgangne år. På de tre skoler ’Visdomsskolen’, ’Drømmeskolen’ og ’Idealskolen’ har hundredvis af fattige og marginaliserede børn fået undervisning i 2018. De 160 børn på ’Idealskolen’ har for eksempel, udover almindelig boglig undervisning, modtaget undervisning i flere kreative fag, og har taget del i konkurrencer og idrætsstævner i løbet af året, hvilket har styrket børnenes selvtillid og fysiske sundhed. Sammen med CECOWOR støtter vi også børnehaver og lektiecaféer, hvor 150 børn af oprindelige folk, som ikke har tradition for at sende deres børn i skole, i år har fået de bedste mulige forudsætninger for at klare sig godt i skolen.

Ingen af disse resultater kunne være skabt uden alle dem, der har støttet vores arbejde i det forgangne år.

Læs vores årsrapport her.

Støt her – så du kan være med til at skabe mindst lige så gode resultater i 2019.

Aktion Børnehjælp ngo Indien

Af Cecilie C. Caspersen

I Aktion Børnehjælp er der mange spændende projekter og etablerede partnerskaber med lokale indiske organisationer. Et godt partnerskab betyder, at gode projekter bliver til flere gode projekter.

I december 2018 startede det nye projekt; Sammenhold om børns rettigheder.
Projektet fokuser på at sikre bedre vilkår for de mest udsatte og marginaliserede børn i det sydøstlige Indien. Det skal løbe i de næste fire år, i samarbejde med vores partner CECOWOR. Projektet bygger videre på erfaringerne fra projektet Børn, Kend Jeres Rettigheder! som blev afsluttet i 2018.


Vanakam og velkommen tilbage

Børn, Kend Jeres Rettigheder! blev en succes og med endnu flere tiltag end planlagt, fordi mange af landsbyerne sammen med CECOWOR selv tog initiativ til nye aktiviteter. De gode initiativer og erfaringer fra dette projekt har derfor været med i udviklingen af det nye projekt Sammenhold om børns rettigheder. Vi (Therese og Cecilie) tog i marts måned ned til CECOWOR for, at være med til at få projektet godt fra start. Vi havde begge været hos CECOWOR i forskellige faser af det foregående projekt og gensynsglæden med CECOWOR var stor, da vi mødtes på kontoret i Gingee, Tamil Nadu.

– Vanakam betyder hej/goddag.

Aktion børnehjælp ngo Indien


En god balancegang

Under partnerbesøget delte vi erfaringer, omkring de formater der bruges når projektaktiviteter og delmål opnås. Vi fik diskuteret og afklaret hvordan projektet bedst monitoreres og snakket om forskellige strategier for projektets udbredelse, blandt andet indenfor advocacy og medie/kommunikation. Det var en gensidig sparringsproces, hvor vi sammen udviklede de enkelte tiltag.

Medarbejdernes store engagement er en fornøjelse at opleve, og selvom vi havde planlagt et tæt program med lange dage der bød på workshops, gruppearbejde og præsentation til nye teknikker, var der altid plads til en lille leg, sang eller historie i pauserne. Vi forsøgte også at udveksle gloser på henholdsvis tamil og dansk til stor underholdning for alle.

Vi oplever, at det er denne balancegang, hvor man er sammen om et fælles mål og også mødes menneske-til-menneske, der er med til at vedligeholde gode partnerskaber og giver mulighed for at nye projekter som Sammenhold om børns rettigheder, kan lade sig gøre.


Sammen står vi stærkere

I projektet Sammenhold om børns rettigheder ønsker vi at skabe netværk og opretholdelse af børns rettigheder på tværs af lokalsamfund og myndigheder. Stærke og gode partnerskaber, er i vores optik, afgørende for at projekterne lykkedes og vigtigst af alt, kommer lokalsamfundene og børnene til gode. Derfor er det vigtigt med partnerbesøg, hvor samarbejdet og partnerskabet i projektgruppen styrkes, så arbejdet med projektet fremadrettet bliver nemmere.

Vi glæder os til at arbejde videre med projektet, dels med projektgruppen i Aktion Børnehjælp dels med projektgruppen hos CECOWOR.

  

Aktion børnehjælp ngo indien kvinders rettigheder

Af Julia Samokhvalova

 

Mød Es Sarada, der er stammeleder i seks landsbyer

De fleste indiske landsbyer er stadigvæk overvejende manden, der er den primære forsørger, familiens overhoved og muligvis politisk engageret på det lokale niveau. Kvinderne står for de traditionelle huslige pligter som madlavning og børnepasning. Men engang imellem møder vi også stærke og handlekraftige kvinder, der færdiggør skolen, bliver lærere, sygeplejersker eller endda lokalt valgte ledere.

Sådan en kvinde er Es Sarada på 45 år.
Es Sarada fortæller, at hun er den valgte stammeleder eller ”præsident” for seks af landsbyerne i Panchayat – den mindste politiske enhed med en vis form for selvstyre i Indien. Hun bor nu i Geddepalle – en af landsbyerne i East Godavari distriktet, hvor Aktion Børnehjælp har støttet et projekt om børns udvikling og sundhed i to år. Vores frivillige møder hende på et monitoreringsbesøg i juni 2018, da de besøger den lokale partnerorganisation SEEDS.

Hun blev valgt ind i 2013 for en femårig periode, uden at hun faktisk ønskede det til at starte med. Hele landsbyen, der har stor respekt for Es Sarada, stemte for, at det var hende, der skulle have den position og hun lod sig til sidst overtale. Embedsmændene fra den lokale regering ville gerne have, at en kvinde blev valgt ind, da kvinder er meget underrepræsenterede både på det lokale og på det nationale politiske niveau. I modsætning til de traditionelle stammeledere i hver landsby, er hun et niveau over dem og et slags mellemled imellem den lokale regering og landsbyerne.

Es Sarada er flov over sit lave uddannelsesniveau, men i et samfund, hvor de fleste piger dropper ud af skolen, når de når puberteten og bliver gift, kan alt over 7 klasser anses for anerkendelsesværdigt.

 

Es Saradas rolle i landsbyerne

En af Es Saradas roller har er at være mægler i konflikter mellem landsbyboerne. Hvis der opstår et skænderi mellem nogen, kalder hun de uenige parter og andre stammeledere sammen til et råd for at løse problemet. Den skyldige i konflikten bliver påbudt at betale en mindre bøde, der går til den fælles landsbykasse. Pengene derfra bliver brugt til fællesudgifter, når der er helligdage og festivaler.

Hun fortæller om sin motivation for at træde til og tage ansvaret på sig, da hun blev valgt. Hun ville gerne gøre en indsats for at løse nogle af de praktiske udfordringer, landsbyerne har, såsom dårlig infrastruktur, mangel på vandtanke og bygninger i dårlig stand. Hun har selv været med til forhandlings- og beslutningsprocesserne om at få nogle vandtanke bygget i landsbyerne og færdiggjort nogle bygninger. Det har krævet meget gåpåmod, ihærdighed og tålmodighed fra hendes side, når hun skulle overbevise embedsmændene om at give penge til projekterne og se til, at de blev udført. Nu kan hun stolt vise en vandtank frem i sin landsby, der blev bygget under hendes lederskab.

”Jeg har gjort mit arbejde. Jeg har fuldført alt det her”, siger Es Sarada tilfreds om de 5 år, hun har været leder og tjent sit folk.

  

Uddannelse til alle 

Aktion børnehjælp ngo indien visdomsskolen

Af Christine Michelsen

 

Uddannelse er en af de vigtigste forudsætninger for bæredygtig udvikling. Når vi går i skole, lærer vi at forstå verden omkring os, og vi får værktøjer til at skabe forandringer. FN’s verdensmål nummer 4 handler om at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring”. Selvom alle børn i Indien har ret til gratis grundskoleuddannelse, er der mange børn i fattige landområder, som enten kun har adgang til skoler, hvor læringen er dårlig, eller som bliver taget ud igen efter få års skolegang. 

Derfor støtter Aktion Børnehjælp tre forskellige grundskoler i Indien. En af disse er Visdomsskolen, hvor 140 elever fra fattige familier i 30 landsbyer får mulighed for at komme i skole fra børnehaveklasse til 8. klasse. Sammen med Visdomsskolen har Aktion Børnehjælps partner SRD et børnehjem, hvor 70 af eleverne bor. Børnene på børnehjemmet er drenge, der enten er forældreløse, eller kun har en forælder.  

 

Når det er svært at komme i skole  

Visdomsskolen ligger i et område, hvor det er meget svært for børn at komme i skole. De fattige familier har ikke råd til at sende deres børn i skole, og selv hvis de havde, ligger skolerne langt væk i et område med rige familierKastesystemet i Indien betyder, at de fattige børn på disse skoler bliver udsat for diskrimination i form af adskillelse fra de andre eleverStatens gratis skoler ligger også langt vækkvaliteten af undervisningen er dårlig og også her oplever børnene diskrimination. På Visdomsskolen bliver alle børnene behandlet lige uanset deres baggrund.  

En anden udfordring for skolegangen er, at mange af børnenes forældre ikke kan finde arbejde i de afsidesliggende landsbyer og derfor må migrere til større byer. Dette betyder, at mange børn i landsbyerne enten er forældreløse eller kommer med deres forældre på arbejde i stedet for at komme i skole. Med Visdomsskolen og børnehjemmet sørger SRD og Aktion Børnehjælp for, at disse børn kan få et sted at bo og komme i skole frem for at ende på gaden eller som børnearbejdere.  

 

 Aktion Børnehjælp ngo visdomsskolen

 

Pigerne skal også med 

På Visdomsskolen arbejder lærerne for at give børnene bedre muligheder, end deres forældre havde. Derfor er det vigtigt, at forældrene forstår vigtigheden af uddannelse, så de er motiverede til at sende deres børn i skole.  

Et af delmålene under FN’s verdensmål 4 er, at ulighed mellem kønnene under uddannelse skal afskaffes. Visdomsskolen sørger derfor også for, at forældrene forstår, hvor vigtigt det er, at deres piger kommer i skole. Dette har betydet, at flere forældre sender deres piger i skole. Hvor lærerne før kunne se, at pigerne på Visdomsskolen blev taget ud af skolen, når de kom i puberteten, fortsætter alle piger nu hele vejen til og med 8. klasse.   

Det er også vigtigt, at børnene kender deres rettigheder, og på Visdomsskolen arbejder de for, at især pigerne lærer, at de har de samme rettigheder som drengene. På denne måde kan pigerne få styrke til at kræve deres rettigheder i fremtiden.  

Se hvordan DU kan være med til at sikre børnenes skolegang og give dem en bedre fremtid HER

  

Skab en tryg barndom

Fadderskab, Fadderskabsinstitution, børn, fremtid, uddannelse, støt

Fadderskabsinstitutionen Shanti Bhavan

Mens vi i Danmark ser frem til sommerferien, er det tid til at starte et nyt skoleår i Indien. Alle de mange håbefulde børn og unge hos vores indiske samarbejdspartnere, både på børnehjem og skoler glæder sig til at komme i gang. Et nyt skoleår giver anledning til at kigge på det, der er gået og fra vores samarbejdspartner Shanti Bhavan har vi for nyligt fået en dejlig meddelelse.

19 unge mænd og kvinder har afsluttet deres grundskole med rigtig gode karakterer og de er nu klar til at gå videre. Vi håber at mange af dem vil følge i fodsporene på tidligere fadderskabsbørn, der har fortsat deres uddannelse på universitetet og andre steder og i dag har forskellige gode stillinger – lige fra revisor til fotograf!

Hos Shanti Bhavan bliver børnene undervist i både de ordinære fag, men der lægges også vægt på, at de lærer andre færdigheder og udvikler deres kompetencer. Der undervises i tilberedning af sund og nærende kost samt i hvordan man skaber gode sundheds- og hygiejnerutiner. Børnene tegner og maler og deres udvikling stimuleres derved både motorisk og psykisk. Et par gange årligt tager hele børnehjemmet på ekskursion, hvor børnene leger og hygger sig, og på busturene bliver der sunget alverdens sange.

Det er takket være fadderne, at børnene hos Shanti Bhavan får en god uddannelse, vil du også støtte et barn med en god uddannelse og en tryg barndom?

Bliv fadder her – det virker!❤

Praktikant søges

aktionboernehjaelp uddannelse udvikling rettigheder_IMG_8844

Vil du eller kender du nogen der vil have praktisk erfaring med projektstyring og udvikling samt kommunikation?
Vi søger to projekt- og formidlingspraktikanter fra 15. august 2018 til og med 31. januar 2019.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores projekt- og partneransvarlige, vores indsamlings- og kommunikationskoordinator samt med vores frivillige udvalg og grupper.

Se opslaget her

 

Torben Ibsen er en af Aktion Børnehjælps frivillige fadderskabsadministratorer. Han sørger for, at dine bidrag kommer det rigtige sted hen. Men lave omkostninger kan vi tilbyde et af Danmarks billigste fadderskaber – fra 140 kr. om måneden kan du hjælpe et barn til en uddannelse. Bliv fadder her!

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_yoga_01

Hvad har Copenhagen Yoga Festival, Moonchild Yoga Wear og Manu Sareen til fælles?
Alle tre støtter uddannelse og sundhed for udsatte børn i Indien!

Den 25.-27. august løber Copenhagen Yoga Festival 2017 af stablen på Tiøren ved Amager Strandpark i København. Her kommer øvede og uøvede yoga-interesserede fra ind- og udland til en weekend fuld af fællesskab, workshops, fordybelse og masser af inspiration. Igen i år har Aktion Børnehjælp et telt på festivalpladsens område A, ved siden af Moonchild Yoga Wear, hvor vi vil stå klar til at fortælle festivalgæsterne om vores arbejde i Indien – yogaens land.

Vores aktiviteter på festivalen

På festivalen har vi et spændende debatarrangement. Eva Løvschall Haugaard, formand for Aktion Børnehjælps Venner, har samtaler med vores ambassadør, Manu Sareen, om Indien og hans rolle i Aktion Børnehjælp. Manu Sareen vil også fortælle om sin personlige erfaringer med stress, og hvordan yoga kan være en stor hjælp, hvis man er ramt af stress. Vores anden ambassadør, Cilja Sareen, kommer også og giver hendes vinkel på behovet for hjælp i Indien, og hvorfor hun også er ambassadør for Aktion Børnehjælp. Der vil være god mulighed for at publikum kan stille spørgsmål til ambassadørerne, så vi håber på en inspirerende dialog og debat.
Udover vores arrangement med ambassadørerne vil en gruppe af Aktion Børnehjælps frivillig hele weekenden sprede budskabet om Aktion Børnehjælps indsats for udsatte børn i Indien. Vi vil uddele foldere om vores arbejde til de besøgende i vores telt, hvori de blandt andet kan læse om, hvordan vores arbejde med lokale indiske partnere har skabt bedre livsvilkår for tusinder af fattige og marginaliserede børn i Indien. Vi håber at få nogle gode snakke med festivaldeltagerne om de gode resultater, som allerede er skabt, og hvorfor det fortsat er vigtigt at støtte børn og unges rettigheder i Indien.

Donationer på festivalen

Til festivalen er der rig mulighed for at dyrke yoga, spise sundt, høre lækker musik og samtidig støtte et godt formål i vores telt. Til festivalens gæster uddeler vi en lille gave og håber, at mange vil tage godt imod den, så vi sammen kan skabe en bedre fremtid for de udsatte piger og drenge. I lidt over et år har Aktion Børnehjælp haft et forrygende samarbejde med Moonchild Yoga Wear, der er et dansk tøjmærke, der producerer tøj til yoga og fitness på miljøvenlig vis. Vi glæder os meget til at møde Moonchild Yoga Wear på festivalen, hvor den kreative direktør Louise Wang Nielsen vil overrække en flot check på 25.000 kr. til Aktion Børnehjælp.

Find os på pladsen

Det er muligt at følge med i Aktion Børnehjælpes aktiviteter på festivalen via vores forskellige medier. Her vil vi løbende lægge billeder og små anekdoter op. Så følg endelig med på vores Facebook side, Instagram profil og hjemmeside eller kig forbi vores telt på festivalpladsen – her er gratis adgang for alle. Kan i ikke deltage men brænder inde med et godt spørgsmål, vi kan stille ambassadørerne, tager vi gerne imod.

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_cecowor_18

Blomsterbinder på busstationen

På busstationen i den mellemstore by Gingee i Villupuram distriktet i Tamil Nadu i Sydindien er der, som på alle andre busstationer, fyldt med travle mennesker der enten er på vej til arbejde, på besøg hos en ven eller måske på vej ud for at handle til aftensmaden. Larmen fra dyttende motorcykler og busser der forsøger, trods menneskemængden, at køre enten ind eller ud af busstationen er gennemtrængende men passer til støjen fra resten af byen. Omkring den varme og støvede plads er der små stande, der sælger vand, juice, peanuts organiseret i store bunker, kiks og andre nødvendigheder til den rejsende. På jorden, bag en af disse mange stande, sidder 12-årige Kumar og iagttager den travle menneskemængde, der trasker hen over pladsen. Han arbejder i en blomsterbutik, der sælger hjemmelavede blomsterklaser, som bruges flittigt af mange indere enten til hårpynt, på tøjet eller som dekoration ved templer. Kumar er et af de titusindvis af børn i Indien, der arbejder i stedet for at gå i skole.

Vilkårene for mange fattige familier

Kumar kommer fra en fattig familie i den lille landsby Alampundi udenfor Gingee. Både hans mor og far arbejder som daglejere og får kun udbetalt omkring 30 kroner om dagen. De penge skal række til at forsøge familien på 2 voksne, Kumar på 12 år og hans to ældre søskende. Hans far er alkoholiker og bruger en stor del af familiens sparsomme indkomst på at købe alkohol. Hans mor forsøger at tjene ekstra penge ved at lave de populære kæder af blomster. En dag, da moderen er i Gingee sammen med Kumar for at sælge blomsterpynten, tilbyder en butiksejer på busstationen i Gingee, at Kumar kan arbejde for ham ved at lave blomsterkæder. Kumar bryder sig ikke om skolen, og familien kunne godt bruge de ekstra penge, så Kumar begynder at arbejde hos manden til en løn på 12 kroner om dagen. Efter busbilletten til og fra landsbyen og ind til Gingee by er betalt, er hans indkomst nede på 10 kroner. Kumar arbejder 12 timer om dagen i baglokalet på busstationen med at flette, nive og binde blomster sammen til pynt der kan sælges. Efter en lang arbejdsdag gør hans fingre ondt.

Håb for fremtiden

Efter at Kumar har arbejdet 4 måneder på busstationen i Gingee, træder en af landsbybeboerne fra Kumars landsby en dag ud af en bus på stationen, hvor han får øje på Kumar, der sidder i skrædderstilling i baglokalet af en butik og laver blomsterpynt. Landsbybeboeren ringer omgående til medlemmerne af den lokale landsbykomite, der beslutter sig for at kontakte Aktion Børnehjælps lokale partner CECOWOR i Gingee. I fællesskab tager medlemmer af landsbykomiteen og Aktion Børnehjælps partner ud til Kumars far i landsbyen og informerer om Kumars ret til skolegang, og drøfter hvor vigtig uddannelse er for Kumars fremtid. Faderen er enig, og Kumar stopper derfor med at arbejde i butikken på busstationen og begynder i skole igen.

Kumar er stadig ikke vild med at gå i skole men drømmer om at blive chauffør. For at kunne blive det, skal man være 18 år og have færdiggjort 10. klasse. Kumar har derfor aftalt med sin forældre og landsbyboerne, at han går i skole indtil han er 18 år, og derefter vil de i samarbejde hjælpe ham med at blive chauffør.

Et stærkt samarbejde skaber resultater

Kumars historie er langt fra usædvanlig. I indien arbejder tusindvis af børn i stedet for at gå i skole. Kumars historie er et eksempel på den store betydning det har, at engagere hele lokalsamfundet i børns skolegang og motivere og oplyse både forældre og børn om vigtigheden i at gå i skole. Også selvom pengene er små og selvom skolen ikke altid er sjov. Netop disse faktorer har vi i Aktion Børnehjælp fokus på i vores projekter. Ved at involvere hele lokalsamfund har vi fået skabt særdeles gode resultater og har i høj grad medvirket til at mindske antallet af børn som Kumar, der dropper ud af skolen for at arbejde.

Én stor familie!

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_SKGA_03

Lakshmi er en 11-årig pige, som har boet på børnehjemmet i Kanyakumari siden hun var 3 år. En aften vi var på besøg møder vi Lakshmi. Hun er ret genert og tør ikke rigtig svare på spørgsmål, men husmor hjælper hende med at fortælle hendes historie. Resten af ‘familiemedlemmerne’ fra huset sidder rundt omkring os og lytter opmærksomt, men fniser også lidt genert over vores tilstedeværelse.  I huset er der dunkelt, kun lyst op af et skærende lysstofrør på den ene væg, hvor myg og andre insekter samles.

En svær start på livet

Som flere af de andre børn kom Lakshmi ikke alene til børnehjemmet, men derimod sammen med hendes mor Rama. Hun kender ikke noget til sin far, da han forsvandt under graviditeten. Deres ægteskab var tvunget, og faren skulle efter sigende være stukket af, da moderen er halvblind og har mentale problemer. På grund af dette handicap, kunne moderen ikke tage vare på sig selv og Lakshmi. Derfor boede de hos bedstemoderen, hvor Lakshmis tante var værge for dem begge, indtil de kom til Børnehjemmet Kanyakumari Trods den skæve start på livet er Lakshmi en glad pige, som stortrives på børnehjemmet. Da hun som 3-årig flyttede til børnehjemmet med hendes mor, hjalp en af de store piger, Abrar, med at tage sig af hende og blev som en storesøster for hende. Abrar er nu flyttet hjemmefra på grund af job, men hun kommer jævnligt hjem og besøger hendes familie i huset. Lakshmi er nu selv en af de ældste piger i huset, og hun tager sig kærligt af de små. Hun har boet i samme hytte siden hun kom, og det er hun rigtig glad for, for de andre børn er som søskende for hende. Mor Rama er også glad for at bo i huset, hvor hun blandt andet hjælper til med rengøringen og følger de små elever hen til skolen.

Karate Kid

Da vi spørger ind til skolen og hendes skolekammerater, lyser hun op og smiler genert. Hun er meget glad for at gå i skole og har mange venner, både fra børnehjemmet og fra de nærliggende landsbyer. Hendes yndlingsfag er matematik, for hun kan godt lide at fifle med tal og at få ting til at gå op. Hun er meget glad for sport og dans. I skolen får de karateundervisning som en del af idrætstimerne – det elsker hun – og det varer ikke længe før hun og en veninde laver en karateopvisning for os. Derefter står den på traditionel dans og sang med nogle af de mindre piger i huset. Der er fart på pigerne i huset, og de ser ud til at elske at lave opvisning for os.

collage

Efter opvisningen spørger vi ind til Lakshmis fremtidsplaner og drømmme. Hun vil gerne være læge. Drømmene fejler ikke noget, og hun ved, hvad hun skal knokle for. Da vi spørger til hendes ønsker for en fremtidig familie, bliver hun meget rød i hovedet og fniser. Hun ved ikke helt med det der familie endnu.

Skrevet af Sif Eiken, eventpraktikant