Bliv frivillig i Aktion Børnehjælp

Har du lyst til at blive en del af et meningsfuldt fællesskab og styrke dine kompetencer inden for f.eks. projektplanlægning eller kommunikation? Ønsker du et unikt indblik i vores arbejde med uddannelse, sundhed, rettigheder og andre projekter med fokus på udsatte børn i Indien? Så bliv frivillig i Aktion Børnehjælp!


Unikt indblik i NGO-brancen

Drømmer du om at arbejde i NGO-branchen? En vej ind er ved at starte som frivillig. Som frivillig i Aktion Børnehjælp får du et unikt indblik i NGO’ens maskinrum – flere af vores frivillige har sågar været i Indien for at besøge vores projekter. Som frivillig i Aktion Børnehjælp får du stort ansvar og indflydelse, uanset om du arbejder direkte med projekterne i Indien, afholder events, netværker med andre frivillige organisationer eller kommunikerer på én eller flere af vores platforme. Tag et kig på vores Facebook, og bliv klogere på vores forskellige aktiviteter, både herhjemme og i Indien.

Du kan også gøre en forskel ved at støtte vores arbejde.

De frivillige er fundamentet

Som frivillig i Aktion Børnehjælp får du stort ansvar, medbestemmelse og garanti for læring – og så er du samtidig med til at sikre, at flest mulige midler kan blive brugt på bæredygtige projekter i Indien. Du kommer til at indgå i et større fællesskab med vores andre frivillige, hvor faglig sparring og sociale arrangementer er i højsædet.
sally

I Aktion Børnehjælp har vi valgt at bygge hele vores arbejde op omkring de frivillige. Det betyder, at du som frivillig i Aktion Børnehjælp er med til at definere opgaverne og retningen, hvilket i sidste ende kommer Indiens fattigste til gavn. Vores ønske er, at Aktion Børnehjælp skal være kendt som det bedste sted at være frivillig.

Anja Nielsen, sekretariats- og programleder i Aktion Børnehjælp
Køkkenhave Indien
Frivillige i hele Danmark

Vi har frivilliggrupper i København og Aarhus samt genbrugsforretninger i Silkeborg og Ranum, hvor vi altid gerne vil have nye kræfter med ombord. Vi har også mange frivillige, der bor andre steder i landet. Her foregår kommunikationen overvejende via Teams og Zoom. Hvis du har lyst til at være med eller har spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os på kontakt@aktionb.dk. Ellers vil vi opfordre dig til at holde øje med vores frivilligstillinger, som vi løbende slår op her på siden, på Facebook og i vores nyhedsbrev. 

Hvis du er interesseret i praktik eller job hos Aktion Børnehjælp, så klik her.

Se kontaktoplysninger under de enkelte opslag
Du er også altid velkommen til at sende os en mail på:
kontakt@aktionb.dk
eller til at kontakte sekretariatet på:
35 85 03 15

Vil du være med?

Frivillige

VIL DU MODTAGE VORES NYHEDSBREV?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Én gang om måneden modtager du Aktion Børnehjælps nyhedsbrev med artikler om Indien, status på vores projekter, invitationer til events m.m. Nyhedsbrevet kan altid afmeldes igen.
[yikes-mailchimp form=”2″]
Læs mere om Privacy Policy