Fadderskaber - Sådan gør du

Trin 1.

Vælg det barn, du ønsker at blive fadder for og tryk på 'STØT'. Du vil automatisk bliver vidersendt til siden 'Kurv'.

Trin 2.

Tjek at det er det korrekte fadderskab og fortsæt til 'Kassen'. Indtast dine oplysninger og gå til sikker betaling med ePay.

Trin 3.

Du vil efter betaling modtage en kvittering for betaling og få tilsendt informationer fra fadderskabsadministrator om barnets livshistorie mm.

Sygeplejerskeuddannelse for unge kvinder

Som sponsor af en ung sygeplejerskestuderende, sikrer du en ung piges uddannelse, kost og logi. Pigerne er udsatte i den forstand, at de enten er kasteløse, fra slumområderne, forældreløse, eller fra fattige kår. Der optages udelukkende piger, der har afsluttet 12. klasse med naturvidenskabelige fag. De nyuddannede sygeplejersker er alle sikret et job og dermed en fast indtægt, hvilket gør dem uafhængige. Som fadder kan du være med til at give en ung kvinde en uddannelse og sikre hendes økonomiske uafhængighed. Et fadderskab koster 425 kr. om måneden og løber normalt over 3 år. Som fadder modtager du to gange om året et nyhedsbrev fra skolen. 

Aktion Børnehjælps fadderskabsprogram

Alle børnene i Aktion Børnehjælps fadderskabsprogram kommer fra familier, der er fattige og socialt udsatte. En del af dem er forældreløse. Børnene bor i det sydlige Indien i delstaten Tamil Nadu, hvor vi samarbejder med otte lokale organisationer, både i millionbyernes slum og i de fattige landdistrikter. Aktion Børnehjælp har mere end 50 års erfaring med fadderskaber i Indien.

Fadderskaberne kan trækkes fra i skat

Fra og med skatteåret 2012 får de bidragydere, der yder støtte til almennyttige organisationer, som er godkendt efter ligningslovens §8a (bl.a. Aktion Børnehjælp) fuldt fradrag på selvangivelsen / årsopgørelsen for deres bidrag, idet de hidtidige bundgrænser på 500 kr. er ophævet. Det maksimale fradrag er 15.200 kr.

Læs evt. mere om fradrag, beløbsgrænser m.v. på brancheorganisationen ISOBRO's website.

Husk at oplyse dit CPR-nr eller CVR- nr til os, så indberetter vi til SKAT.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte kontaktpersonen, som er angivet under det enkelte barn på ventelisten.

TOP