Fadderskaber - Sådan gør du

Trin 1.

Vælg det barn, du ønsker at blive fadder for og tryk på 'STØT'. Du vil automatisk bliver vidersendt til siden 'Kurv'.

Trin 2.

Tjek at det er det korrekte fadderskab og fortsæt til 'Kassen'. Indtast dine oplysninger og gå til sikker betaling med ePay.

Trin 3.

Du vil efter betaling modtage en kvittering for betaling og få tilsendt informationer fra fadderskabsadministrator om barnets livshistorie mm.

Børn på børnehjem eller kostskole

Som fadder til et barn der bor på børnehjem eller kostskole, støtter du barnets skolegang, skoleuniform, bøger og lægehjælp, samt nærende måltider og trygge rammer i dagligdagen. Nogle af børnene er så heldige at have familie de kan besøge i ferierne, men desværre er disse familier så fattige, at de ikke ser sig i stand til selv at sørge for den mad, sundhed og skolegang de ønsker for deres børn.

Viser alle 9 resultater

Aktion Børnehjælps fadderskabsprogram

Alle børnene i Aktion Børnehjælps fadderskabsprogram kommer fra familier, der er fattige og socialt udsatte. En del af dem er forældreløse. Børnene bor i det sydlige Indien i delstaten Tamil Nadu, hvor vi samarbejder med otte lokale organisationer, både i millionbyernes slum og i de fattige landdistrikter. Aktion Børnehjælp har mere end 50 års erfaring med fadderskaber i Indien.

Fadderskaberne kan trækkes fra i skat

Fra og med skatteåret 2012 får de bidragydere, der yder støtte til almennyttige organisationer, som er godkendt efter ligningslovens §8a (bl.a. Aktion Børnehjælp) fuldt fradrag på selvangivelsen / årsopgørelsen for deres bidrag, idet de hidtidige bundgrænser på 500 kr. er ophævet. Det maksimale fradrag er 15.200 kr.

Læs evt. mere om fradrag, beløbsgrænser m.v. på brancheorganisationen ISOBRO's website.

Husk at oplyse dit CPR-nr eller CVR- nr til os, så indberetter vi til SKAT.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte kontaktpersonen, som er angivet under det enkelte barn på ventelisten.

TOP