Lad os hjælpes ad med at styrke uddannelse af indiske børn og unge
Din virksomhed kan være med til at skabe en bedre fremtid igennem uddannelse og sundhed. Enhver støtte gør en stor forskel for indsatsen i Indien og bidrager til, at vi kan hjælpe endnu flere, endnu bedre.
Støt hvor behovet er størst
Som erhvervspartner, kan du vælge at støtte Aktion Børnehjælp med et ikke-øremærket beløb. Dette muliggør, at Aktion Børnehjælp kan bruge midlerne, hvor behovet er størst, og på den måde hjælpe bedst.
Støt et konkret projekt
Din virksomhed kan også vælge at støtte en bestemt indsats eller et fokusområde. Det kan være undervisning i rettigheder, en sundhedsindsats for udsatte børn og deres familier eller det kan være erhvervsfaglig uddannelse af unge mennesker. Se oversigten over vores indsatser her. Sammen kan vi skræddersy en løsning der sikrer, at samarbejdet har størst udbytte for både børn og unge i Indien og for virksomheden.