Den 20. februar er FN’s verdensdag for social retfærdighed. Dagen er også vigtig for Aktion Børnehjælp, hvor vi hver dag arbejder for en verden med mindre social uretfærdighed.

FN-bygning i Geneve

Af Daniel Kloppenborg Degn, frivillig i Bedre sanitet giver bedre sundhed

Siden 2009 har den 20. februar været synonym med FN’s Verdensdag for social retfærdighed. Denne dag minder FN hele jordens befolkning om, at social uretfærdighed stadigvæk eksisterer. Målet med dagen er at oplyse offentligheden om problemets omfang, mobilisere politisk vilje og -ressourcer, samt at fejre de resultater, som vi allerede har opnået. Det bifalder vi i Aktion Børnehjælp, hvor vi hver dag arbejder for en verden med mindre social uretfærdighed.

Hvad er social (u)retfærdighed?

Begrebet social retfærdighed kan spores tilbage til samfundsdebatten i begyndelsen af 1800-tallets England, hvor industrialiseringen gjorde sit indtog, og den økonomiske vækst tog fart.

Social retfærdighed handler i høj grad om fordeling af og adgang til de goder, som samfundets økonomiske vækst bibringer. For at fremme social retfærdighed skal vi derfor fjerne de barrierer for social mobilitet, som folk møder på grund af deres køn, race, etnicitet, religion og handicap.

Debatten er højaktuel i dag, hvor bevægelser som #MeToo og Black Lives Matter kæmper for lige vilkår for kvinder og personer af farve. Disse bevægelser er blevet globale fænomener, og de viser, hvordan social uretfærdighed finder sted i alle verdens lande.

Netop derfor har FN oprettet Verdensdagen for social retfærdighed. Én dag ud af årets 365 dage, hvor vi markerer den sociale uretfærdighed, der finder sted året rundt.

Aktion Børnehjælps arbejde med social uretfærdighed

At give børn en stemme, står helt centralt i alle Aktion Børnehjælps projekter, men vores projekter hjælper også andre udsatte grupper, der ikke nyder de rettigheder, som de bør. ’Bedre sanitet giver bedre sundhed’ forbedrer hygiejnen i landsbyer ved at gøre dem fri fra besørgelse i det fri, hvor seksuelle overgreb er et problem, der særligt rammer kvinder.

Projektet ’Lige ret til læring og sundhed’ har til formål at forbedre forholdene for Romaer og stammefolk i delstaten Tamil Nadu, som historisk set er blevet ekskluderet og diskrimineret i Indien.

Hvis vi vil opnå en verden med mindre social uretfærdighed, er det vigtigt, at vi hele tiden er opmærksomme på de problematikker, der eksisterer for udsatte grupper i vores samfund. Her er FN’s Verdensdag for social retfærdighed et vigtigt skridt på vejen. I Aktion Børnehjælp er hver dag en kamp for social retfærdighed.

Sådan kan du støtte Aktion Børnehjælps arbejde.

Kamala Devi Harris, som blev indsat 20. januar 2021 som vicepræsident i USA, har rødder i en af de indiske stater, som Aktion Børnehjælp arbejder i.

Kamala Devi Harris, USA’s vicepræsident, har rødder i Indien.

Af Julie Eltong Mogen

Kamala Harris er ikke blot er den første kvindelige vicepræsident i USA men også den første vicepræsident med afrikansk- og asiatisk-amerikansk baggrund. Vicepræsidentens mor er faktisk indisk og stammer fra en af de stater, som Aktion Børnehjælp har projekter i.

Fejring af vicepræsidenten

Kamala Devi Harris, der blev født i Californien i USA 20. oktober 1964, er datter af en jamaicansk far (Donald J. Harris) og en indisk mor (Shyamala Gopalan). Vicepræsidentens bedstefar er fra landsbyen Thulasendrapuram i den indiske stat Tamil Nadu.

I den lille landsby blev der på valgdagen i november lavet plakater og bannere med foto af Kamala Harris, og nogle af de lokale tog til templerne for at bede om, at Biden/Harris vandt valget. Da resultatet kom om, at demokraterne havde vundet, og at Kamala Harris blev den nye vicepræsident i USA, blev det til festligheder i landsbyen i form af fyrværkeri, uddeling af søde sager, og der blev farvet mønstre på jorden (rangolis). Den indiske premierminister, Narendra Modi, fik da også lejlighed til at ønske vicepræsidenten et særligt tillykke på de sociale medier.

Vicepræsidentens bedstefar flyttede som 20-årig væk fra landsbyen og ind til Chennai, som er placeret i den samme sydindiske stat, Tamil Nadu, hvor også Aktion Børnehjælp har en række projekter. Kamala Harris mor er født og opvokset i Chennai, men hun emigrerede som 19-årig til USA for at studere på UC Berkeley og giftede sig i 1963 med Harris far.

Vicepræsidenten relation til Indien

Kamala Harris mor opdragede børnene til at være stolte af deres indiske baggrund. De har været i Indien og heriblandt besøgt hinduistiske templer og spist indiske retter, som Harris ofte har nævnt bl.a. den sydindiske ret idli. Vicepræsidenten er meget stolt og glad for sine indiske rødder særligt hendes bedsteforældre, som hun nævner på sociale medier som Instagram:

”My grandparents were phenomenal. My grandfather fought for and was a defender of the freedom of India, while my grandmother traveled across India—bullhorn in hand—to talk to women about accessing birth control. Their passion and commitment to improving our future led me to where I am today.”

Det er tydeligt at se, at den nye vicepræsident er stolt af og har et tilhørsforhold til sin indiske baggrund, og det bliver derfor spændende at se i de kommende år, om det kan få en særlig betydning for samarbejdet mellem Indien og USA.

I Aktion Børnehjælp arbejder vi målrettet med FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling i vores projekter i Indien.

Af Kristoffer Larsen

Verdensmålene blev vedtaget den 25. september 2015 af FN’s generalforsamling. De udgør en historisk ambitiøs målsætning for en social, økonomisk og politisk forandring af det globale samfund. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016.

De skal frem til 2030 være det bærende omdrejningspunkt for bæredygtig udvikling. Målene har bl.a. fokus på bekæmpelse af fattigdom, sørge for gode uddannelsesmuligheder, ligestilling mellem kønnene og udvikling af stærke politiske institutioner.

Fokus på Uddannelse og Sundhed

I Aktion Børnehjælp arbejder vi med forskellige verdensmål afhængig af projekternes problemstillinger.

I projektet Lige Ret til Læring og Sundhed, arbejder vi aktivt med mål 3, Sundhed og Trivsel, samt mål 4, Kvalitetsuddannelse. Projektet har til formål at sikre, at børn af oprindelige folk og romaer i delstaten Tamil Nadu får adgang til skolegang og får forbedret deres livsvilkår. Børnene har som alle andre børn ret til at gå i skole i Indien. Befolkningsgruppen har yderligere ret til adgang til statslige programmer, der kan forbedre deres livskvalitet.

Realiteten viser dog et andet billede. Børnene har ikke adgang til undervisning og befolkningsgruppen får ikke hjælp til at forbedre deres livsvilkår. De mangler viden omkring hvad de er berettiget til. Derudover eksisterer der diskriminerende normer imod befolkningsgruppen fra samfundets side af.

Samspillet mellem Verdensmålene

For at vi kan komme i mål med verdensmålene, er man nødt til at arbejde med alle verdensmålene og forstå sammenspillet imellem dem. Projektet Lige Ret til Læring og Sundhed er et eksempel på, hvordan et projekt, der aktivt arbejder med mål 3 og 4 indirekte berører andre verdensmål.

Ved at sikre børnene deres ret til skolegang samt og får forbedret deres sundhed og livsvilkår, får de en mulighed for at bryde ud af ulighedscyklussen. Projektet arbejder derfor også med verdensmål 10, Mindre Ulighed.

Især mål 10.3 relaterer til projektet. Det fokuserer på at reducere uligheder, der eksisterer på baggrund af diskriminerende love, politikker eller normer. Romaer og oprindelige folk har ikke gavn af de rettigheder, de er berettiget til, da de diskrimineres af samfundet. Igennem projektet øges befolkningsgruppens viden om deres rettigheder bl.a. ved regelmæssig skolegang for børnene.

175 af årets dage har FN dedikeret til at markere specifikke begivenheder, hylde personer eller grupper og sætte fokus på bestemte emner. FN benytter blandt andet dagene til at skabe opmærksomhed omkring globale problemstillinger og til at skabe politisk velvilje til at løse dem. Læs med og bliv klogere på FN-dagene og deres bidrag til en positiv udvikling i verden.

Globus

Af Kasper Waale

FN-dagene er ikke per definition FN-påfund. Faktisk er flere af dagene blevet markeret, fejret eller afholdt inden organisationens grundlæggelse i 1945, og deer derefter blevet omfavnet af FN.

I 1950 vedtog FNs generalforsamling, at den 10. december fremover skulle være international menneskerettighedsdag. Siden da er 174 FN-dage gradvist blevet tilføjet til kalenderen.

Nogle datoer har flere FN-dage knyttet til sig. Fx er d. 21. marts både international dag for skov og træer, international dag mod racisme, international dag for poesi, international dag for den persiske højtid Nowruz og international dag for Downs syndrom.

Det er hovedsageligt FN’s medlemslande, der foreslår dagene, hvorefter organisationens generalforsamling beslutter. om de skal blåstemples.

Nogle FN-dage er dog proklameret af organisationens underinstanser såsom UNESCO, og bliver senere formelt adopteret af FN.

Hvad er formålet med FN-dagene?

FN forsøger at relatere dagenes temaer til organisationens arbejde for blandt andet fred og sikkerhed, bæredygtig udvikling og beskyttelsen af menneskerettigheder. Det vil sige, at de FN-dage, der ikke åbenlyst knytter sig til ovenstående arbejde, alligevel rummer en relevant vinkel.

Eksempelvis forklarer FN, at formålet med den internationale jazzdag er at skabe opmærksomhed om jazz som en forenende kraft, der bidrager til fred, enhed, samarbejde og dialog mellem mennesker.

FN bruger også dagene til at råbe stater op og opfordre dem til at være med til at løse globale problemer. Fx inviteres medlemslande jævnligt til at underskrive protokoller og erklæringer for at beskytte natur og rettigheder og bekæmpe uretfærdigheder på FN-dage. Dagene bruges altså ikke blot som anledninger til at sætte fokus på bestemte emner, men også til at skabe handling, som bidrager til positive forandringer.

FN-dagenes effekt

Man kan fristes til at tro, at FN-dagene blot er varm luft, men faktisk kan de i mange tilfælde føre til brugbare resultater. FN bruger dagene til at øge opmærksomheden og kendskabet til diverse emner, hvilket skaber grobund for, at positiv udvikling kan tilstræbes. Fx benytter skoler verden over FN-dagene til at undervise deres elever i dagenes emner, så eleverne fremover har indsigt og værktøjer til at tage handling.

Mange internationale dage markeres også ved arrangementer og initiativer verden over. Tilslutningen til disse arrangementer giver et indtryk af, hvor stor opbakningen er til dagene og til de mål og principper, der hører til dagene.

I konfliktplagede Sydsudan byttede hundredevis af soldater og politifolk deres våben ud med løbesko i anledning af den internationale dag for menneskerettigheder, mens der i andre lande var udstillinger eller afholdtes konkurrencer for at skabe opmærksomhed om kampen for at beskytte menneskerettighederne.

Dagene bruges også til at lægge politisk pres på stater for at bidrage til en positiv udvikling i verden, og i Aktion Børnehjælp forsøger vi også at gøre opmærksom på FN-dage, der sætter fokus på vigtige emner.

Bedre sanitet giver bedre sundhed er et treårigt projekt, som vi sammen med vores indiske partner Alternative for Rural Movement (ARM) skulle være begyndt på i 2020. Men så kom corona.

Projektet skulle være startet i april 2020, men er blevet udskudt otte måneder og er nu gået i gang. Projektets målgruppe er 23.423 børn, kvinder og mænd fra i alt 5141 hjem, i 30 landsbyer

I Indien besørger ca. 40% af befolkningen i det fri. Det kan dog have vidtrækkende sundhedsskadelige konsekvenser for hele samfundet. Bedre sanitet giver bedre sundhed skal hjælpe med at forbedre sundheden i Balasore-distriktet i delstaten Orissa ved at standse besørgelse i det fri.

Læs mere om Bedre sanitet giver bedre sundhed.

I projektet ‘Familier bekæmper fejlernæring” arbejder vi for at forbedre befolkningens fødevaresikkerhed og sikre den ernæringsmæssig sundhed i Balasore-distriktet i Orissa-staten, Indien. Men vi leverer hverken sække med mad eller dyre landbrugsmaskiner.

Vi støtter børnefamilierne, så de får mulighed for arbejde og producere sig selv ud af fattigdom og få nærende mad på bordet – både i dag og langt ud i fremtiden.

Her er tre nedslag på nogle af de største milepæle fra året, der er gået.

  • I år har vi etableret 3554 køkkenhaver. Gennem et år, hvor pandemien har gjort det endnu sværere for mange familier at skaffe mad nok, har køkkenhaverne hjulpet mange til alligevel at få sund og nærende mad til hele familien.
  • ARM har afholdt 62 træninger i landsbyerne, hvor næsten 1.000 landsbyboere har lært om ernæring og fået redskaber til at forbedre sundheden for deres familier.
  • Familierne har i alt fået 18 forskellige slags frø til deres køkkenhaver på tværs af årets 3 dyrkningssæsoner. Det er frø som tomat, bønner, spinat, gulerødder, agurk, chili og græskar. Træningen af landsbyboerne handler blandt andet om, hvor vigtigt det er at gro mange forskellige grøntsager for at få alle de forskellige vitaminer og næringsstoffer.

Familier bekæmper fejlernæring drives i samarbejde med vores indiske partner, Alternative for Rural Development (ARM). ARM har ekspertise indenfor fødevaresikkerhed via biologiske og innovative dyrkningsmetoder og arbejder også med uddannelse og sundhed. ARM driver et sundhedscenter i lokalområdet og oplyser via Community-Led Total Sanitation-metoden om bakterier og sygdomspredning.

Læs mere om Familier bekæmper fejlernæring.

COVID-19 gennemsyrede år 2020 med alverdens onder i Danmark og resten af verden. I anledning af årsskiftet har vi derfor bedt tre ansatte fra vores partnerorganisation CECOWOR fortælle, hvad de ønsker for det nye år.

Af Kasper Waale

Jeyaseelan er field officer i STCR-projektet, som kæmper for indiske børns rettigheder i det sydøstlige Indien. På trods af et trist år 2020 har han store ambitioner og drømme for 2021:

”Jeg ønsker at udvide STCR til samtlige panchayats (lokalstyrer) i både Gingee og Melmalayanur.”

Samtidig håber han, at CECOWOR får etableret lokale kontorer i førnævnte distrikter samt i Vallam. Drømmen om at udvide STCR-projektet stopper dog ikke her. Ligesom der nu ydes støtte til studerende op til 10. klasse, ønsker han: ”… at der ydes lignende støtte til studerende på videregående uddannelser gennem fadderskaber.”

Jeyaseelan giver også udtryk for, at man må få det bedste ud af de vilkår, der nu engang hersker i 2021:

”Da naturlige og unaturlige katastrofer (COVID-19) forekommer hele året rundt, er det vigtigt at implementere langsigtede løsninger for at imødekomme disse problemer.”

En mindre lønstigning er også på Jeyaseelans ønskeliste, da naturkatastrofer og COVID-19 restriktioner har været med til at øge priserne på varer og tjenester. Sidst men ikke mindst håber han, at CECOWORs sygdomsramte direktør bliver rask igen.

Sundt liv og bedre klima

Kotteeswari fra CECOWOR gør status på 2020 og præsenterer derefter et humant ønske for 2021:

”På grund af corona har 2020 været et år med store omkostninger for alle mennesker på jorden – både psykisk og økonomisk. Mit ønske for 2021 er et år uden sygdom og et sundt liv for alle.”

Han har også et andet ønske for kloden og dens skabninger:

“Jeg ønsker, at Jorden, i det mindste fra nu af, får et bedre klima, og at alt liv på Jorden kommer til at leve i trygge omgivelser.”

Kotteeswari ønsker også, at CECOWORs direktør kommer sig i det nye år, og på det mere personlige plan håber han at kunne få bygget sit eget hus i år.

Pas på verden

I tråd med Kotteswari ønsker Ravindran fra STCR også; ”… at samtlige mennesker i verden gør alt for at beskytte den”, og at CECOWORs personale og direktør enten opretholder eller får et godt helbred, så de; ”sammen kan skabe grobund for yderligere tiltag og idéer” i det nye år.

Ligesom Jeyaseelan har Ravindran også ambitioner, der relaterer til STCR projektet:

”For at forbedre børns velfærd og rettigheder og herigennem styrke den kommende generation skal der på landsby-, distrikt-, stat- og landsplan oprettes forskellige sammenslutninger (foreninger).”

Slutteligt giver han udtryk for, at det er vigtigt at alle gør brug af ansigtsmasker og håndsprit for at mindske spredningen af COVID-19.

Tusind tak til Jeyaseelan, Kotteeswari og Ravindran for at indvie os i deres ønsker, og for at kæmpe for børns rettigheder og velfærd. Lad os håbe på og arbejde for, at deres ønsker går i opfyldelse i år 2021!

Pongal: En indisk høstfest

I Indien har man mange forskellige højtider, mærkedage og festivaller. En af de helt store er Pongal, som er den årlige høstfestival i Sydøstindien og er særlig populær i delstaten Tamil Nadu. Høstfesten strækker sig over fire dage og er i år fra 13.-16. januar 2021.

Af Julie Eltong Mogen

Hvordan fejres Pongal?

Høstfesten er en stor begivenhed, særligt fordi landet i høj grad lever af landbrug, hvorfor det er vigtigt at takke og give hyldest til sol, regn, dyr og jorden for en god høst.

Festivalen fejrer solens returrejse til den nordlige halvkugle, altså at vi nu går mere solrige dage i møde og takker samtidig naturen for en god høst. Det lyder umiddelbart underligt med en høstfest i januar i hvert fald i forhold til det danske vejr, men i Indien er årstiderne anderledes.

På høstfestens første dag gøres hjemmene grundigt rent, og nogle familier brænder gamle eller uønskede ting. Symbolikken er slutningen på det gamle og begyndelsen på noget nyt. Huse og gader pyntes op og dekoreres med flotte farverige mønstre (rangoli/kolam). Herudover køber mange familier nyt tøj og tager oliebade.

På andendagen (den store dag) under festivalen tilbereder man Pongal risretten, som familierne tilbyder til solguden i forbindelse med bøn. Her er der også nogle familier, der hædrer regnguden Indra i håb om, at næste høst bliver god med både sol og regn. I den forbindelse renser mange landmænd også deres redskaber. Senere på dagen spiser familien Pongal-retten sammen. “Pongal” er både navnet på høstfesten og risretten og betyder at “koge over”.

På tredjedagen tilbedes landbrugsdyrene og særligt koen, som er en af de hellige dyr i Indien. Dyrene bliver også dekorerede, og nogle af køerne bliver medbragt til templerne for at modtage velsignelse. Særligt populært er det på tredje og fjerde dagen at tage på udflugt. Mange familier tager til begivenheder som tyreløb- og kampe i Madurai eller Kuilapalayam, men begge dele er dog af dyreetiske årsager blevet omdiskuterede i de senere år.

På fjerde og sidste dag ofres der blandt andet ris til solguden, og nogle serverer det også for fuglene. Herudover tilbringer familierne dagen sammen, hvor de takker hinanden for hjælp under høsten, tager på udflugt og besøger hinanden.

Lad os håbe på at solen også snart kommer på retur herhjemme i Danmark.

Glædelig Pongal!

Under høstfesten Pongal serveres denne søde risret, som ovenikøbet er rigtig let at lave. Retten serveres varm og med tilbehør som chutney. Velbekomme!

Af Julie Eltong Mogen

Ingredienser

  • 2 dl ris
  • 1 dl grønne linser
  • 2 dl mælk
  • 4 spsk. rosiner
  • 4 spsk. cashewnødder
  • 8 spsk. Ghee (specialvare)
  • 400 gram jaggery (specialvare: indisk sukker)
  • 2 1/2 del vand
  • 1 tsk. Kardemomme
  • ½ tsk. muskatnød
  • ½ tsk. Saffron (kan undlades)

Fremgangsmåde

Skyl og rist de grønne linser på en pande i ca. 1 min.

Kog ris, linser, vand og mælk i en gryde.

Opløs jaggary i 1 ½ dl vand på en pande under svag varme indtil sukkeret smelter.

Sukkeret omrøres til det bliver til en let klæbrig masse.

Tilsæt massen i de kogte ris og linser.

Rist nødder og rosiner på en pande med smeltet ghee.

Tilsæt de ristede nødder og rosiner i retten.

Tilsæt krydderierne og bland det hele godt.

Risretten er klar til servering.

Jul i Indien

Af Julie Eltong Mogen

I landsbyen Aniladi i Gingee i delstaten Tamil Nadu bor John Bosco og hans familie. Han arbejder som projektleder hos vores partner CECOWOR, hvor han er tilknyttet projektet ”Sammenhold om børns rettigheder”. John og hans familie er en del af det kristne mindretal i Indien og fejrer jul hvert år, hvilket de altid har gjort. Vi har spurgt ham om, hvordan de fejrer højtiden, og hvad der gør julen særlig for ham.

John fortæller, at han i juledagene får besøg af andre familiemedlemmer eksempelvis hans brødre, der bor i andre byer, som kommer for at fejre jul. Af særlige traditioner køber familien nogle gange nyt tøj til højtiden.

Julen er tid med familien

Herudover mødes familierne og laver lækker mad sammen eksempelvis lækkerier, som de deler ud til naboerne. I Johns landsby bor der både hinduer og muslimer, som de også besøger med slik og andre søde sager. Nogle gange kommer der personer fra de større byer til landsbyen og medbringer kage, som de deler ud. Han fortæller, at de velhavende kristne indere spiser kage i julen. For ham er det væsentligste ved julen at dele med andre og tilbringe tid sammen med familien.

Hen over julen bliver der sludret og nogle gange drukket alkohol. Til jul får de kød, hvilket er en luksus, som der ikke altid er råd til i hverdagene. Julemaden kan bestå af gris, oksekød, kylling og nogle gange biryani (som mest er spist af velhavende).

Den traditionelle tur til fortet

Om aftenen tager hele familien til julemesse i kirken. Efter messen giver alle deres velsignelse til de ældre, hvilket John understreger er rigtig vigtigt, og noget de altid har gjort.

En anden tradition for juledagene er, at de nogle gange tager børnene med i biografen eller hen og besøger Gingee Fort. Det er et historisk fort med gratis adgang. Det er et populært udflugtssted til en picnic med familien særligt i højtiden, hvor mange mennesker samles. Her køber de is og slik og deler med de andre besøgende. Det er væsentligt varmere i Tamil Nadu end i Danmark i december, hvorfor en is netop kan være en lækker kølig forfriskning.

Juletræ af plastik

Af andre forskelle fortæller John, at de ikke har et juletræ i landsbyen eller i huset, men at der altid står et i plastik inde i kirken. I Johns landsby har man heller ikke tradition for at have en julemand.

I forhold til gaver, så er det mest børnene, som modtager nyt tøj eller penge til slik fra deres familiemedlemmer, men John køber dog hvert år en ny sari eller jakke til hans mor i julegave.

Da John til slut blev spurgt om, hvad hans bedste juleminde er, svarede han, at det var julen i 1999. Det er hans favorit jul og juleminde, fordi han blev gift det år, og det var deres første jul sammen som ægtefæller.