Af Karen-Maria Kristensen, Frivillig i Aktion Børnehjælp

I oktober afholdte vores partner CECOWOR en essaykonkurrence for de lokale skoleelever, hvor de kunne skrive om børneægteskaber. Konkurrencen er med til at gøre børnene bevidste om deres rettigheder og skabe dialog omkring dem. Vinderen var 13-årige Jasweer, og her kan du læse et uddrag af hendes flotte essay!

Se desuden også denne video, hvor Jasweer og hendes mor fortæller om hendes deltagelse i essaykonkurrencen:

Af Karen-Maria Kristensen, Frivillig i Aktion Børnehjælp

Aktion Børnehjælps nyeste børnerettighedsprojekt Sammenhold om Børns Rettigheder er nu i fuld gang. Det startede op i december og vil forløbe over de næste 4 år. Det er en videreudvikling af det tidligere Børn, Kend Jeres Rettigheder! projekt. Sammen med vores lokale partner CECOWOR, vil vi under projektperioden arbejde målrettet for at minimere antallet af rettighedskrænkelser mod børn i Tamil Nadu i det sydøstlige Indien.

Lovgivning støtter børns rettigheder i Indien

I Indien findes der allerede lovgivning om børns rettigheder. Lovgivningen ulovliggør på nuværende tidspunkt børneægteskaber og børnearbejde. Alligevel oplever mange børn, at deres rettigheder på den ene eller anden måde bliver krænkede. Det kan bunde i, at mange ikke kender til lovgivningen omkring børns rettigheder. Dette gælder ofte også de lokale myndigheder og politi, der ellers netop har til opgave at håndhæve loven og sikre børnene mod rettighedskrænkelser. Det er præcist en af de ting Sammenhold om Børns Rettigheder projektet vil lave om på.

Under projektet vil der afholdes træning og workshops for lokale ansvarshavende, og det vil blandt andet omfatte de lokale myndigheder og politiet. Her vil de arbejde med den allerede eksisterende lovgivning om børns rettigheder. Dette skal være med til at sikre, at de lokale ansvarshavende har fuld forståelse for lovgivningen omkring børns rettigheder. De vil også tilegne sig viden og indsigt i hvordan de kan implementere denne viden og sikre børn mod rettighedskrænkelser i lokalsamfundet.

Bæredygtigt projekt

Aktion Børnehjælp har haft 2 børnerettighedsprojekter i samarbejde med CECOWOR. Begge har de haft fokus på at sprede viden og skabe forståelse for børns rettigheder, samt at hjælpe folk til at forstå vigtigheden af disse. Et essentielt mål i det nye projekt er desuden at sikre bæredygtigheden af projektets resultater. Derfor er målet med de forskellige aktiviteter i projektet ikke bare at skabe en positiv forandring i ansvarshavendes og lokalsamfundets opfattelse af børns rettigheder. Det er i høj grad også at sikre, at denne forandring vil vare ved efter projektets udgang i 2022.

Et godt eksempel

Af Cecilia Nielsen, Praktikant

 

I 2018 er det lykkedes Aktion Børnehjælps lokale samarbejdspartner ARM at få involveret lokale uddannelsesmyndigheder i deres arbejde for børns uddannelse. ARMs skole, Idealskolen, der går fra børnehaveklasse til 5. klasse skal fremadrettet bruges som en model for de 187 andre skoler i Balasore distriktet i Orissa, for at øge elevernes deltagelse og forbedre deres indlæring.

Men hvordan gør man det i et land hvor næsten 30 % af børn ikke begynder i mellemtrinet?

Globalt fokus

I november blev Børnenes Dag fejret verden over på Børnekonventionens fødselsdag d. 20. november. Netop i 2018 var der særligt fokus på børns tidlige udvikling samt inddragelse af børn i beslutningsprocesser vedrørende dem.

Når vi skal give børn den bedste uddannelse, er det nemlig essentielt at dette forgår i et miljø hvor børnene er bevidste om egne og andres rettigheder. Det skaber fundamentet for et miljø baseret på gensidig respekt og trivsel.

Samme konklusion nåede ARM til.

Hele mennesker

Hos ARM ved man at et barns frafald i mellemtrinet kan skyldes mange forskellige ting. For at komme denne problematik til livs er det derfor nødvendigt at skolen har god kontakt til forældrene, så man kan finde ud af hvad den kan hjælpe i den enkelte situation. Derfor har ARM fokus på forældreinddragelse, eksempelvis i form af møder hvor de informerer og taler om børns rettigheder både bredt og ifht. uddannelse. Det øger forældrenes forståelse for vigtigheden af uddannelse, og søger for at eleverne har den nødvendige opbakning til at fortsætte deres skolegang. Børneægteskab, børnearbejde, mishandling og seksuelle overgreb er svære emner, men nødvendige at tage fat i hvis børnene skal trives.

Derudover er det essentielt at læringen forgår i et miljø tiltænkt børn. Hvis børnene har positive oplevelser med skolegang, er de nemlig mere motiverede til at fortsætte i mellemtrinet. Dette påvirker en række aspekter af skolen, såsom udflugter til seværdigheder, feedback til eleverne på deres arbejde og en nultolerance for vold i skolen.

Disse tiltag betyder at eleverne klarer sig godt hos ARM. Men arbejdet for skoleadministrationen og lærerne slutter ikke der. Når eleverne på ARM forlader 5. klasse og begynder i mellemtrinet på en ny skole, tager lærerne ud til skolerne som eleverne er blevet indskrevne på, for at sikre sig at de også begynder. Og for at holde øje med om de elever der begyndte i 6. klasse sidste år nu er fortsat til 7. klasse.

I år vil mange millioner børn begynde i skole i Indien, og forhåbentligt vil mange millioner også begynde i mellemtrinet. Vi håber at I også i år vil følge og støtte vores arbejde for disse børn.

Læs mere om vores andre samarbejder med ARM her

Af Mathilde Nielsen, Frivillig i Familier Bekæmper Fejlernæring

Mange af os laver et nytårsforsæt eller to, når vi springer ind i et nyt år. Ofte handler de om at spise sundere og dyrke mere motion. Egentligt, at få en sundere, stærkere krop og derved også en bedre hverdag.

Sådanne nytårsforsæt minder om det alle involverede i Familier Bekæmper Fejlernæring satte for 2019. Nemlig at fortsætte indsatsen mod under- og fejlernæring blandt de mange landbyboer i Orissa, så de kan få en sundere hverdag.

De første skridt blev faktisk allerede taget i november 2018. Der fik vores indiske partner ARM nemlig deres første undervisningssession. Her lærte ARMs team blandt andet om hvordan social ulighed kan være skyld i fejlernæring, da nogle grupper af samfundet ikke oplever samme adgang til en sund og varieret kost. De lærte også om hvad fejlernæring konkret er og hvordan det opstår. Til workshoppen fik teamet også diskuteret det store omfang af kvinder og unge piger der lider af fejlernæring i landbyerne, som den baseline undersøgelse der blev foretaget i efteråret 2018 kunne vise. Herefter blev teamet undervist i at identificere fejlernæring og særligt udsatte kvinder, så de på den måde kan hjælpe bedst muligt. Alle disse emner skal teamet i det nye år undervise landbyboerne i, så de selv kan lære at genkende signaler og symptomer på fejlernæring og være med til at udbedre og forebygge tilstanden.

Som mange af os selv ved, så er det en helt ny livsstil der skal til, og ikke blot en hurtig kur, for at opnå gode resultater af vores nytårsforsæt.

På samme måde kan hverken Aktion Børnehjælp eller ARMs team komme med en let og hurtigt løsning. Det er familierne i landsbyerne selv der kan skabe forandringer og en sundere livstil.

Vi glæder os til at følge udviklingen i det nye år! Du kan løbende følge med i nyhedsbrevet, på Aktion Børnehjælps Facebook, eller via vores hjemmeside.

Blomkålsfritter med raita

  • 1 blomkålshoved

Marinade

  • 5 spsk. yoghurt naturel
  • 2 tsk. Graham Marsala
  • 1 tsk. chilipulver
  • 1 ½ tsk. gurkemeje
  • Saften af ½ citron
  • 1 tsk. Sennepsfrø
  • ½ tsk. gul karry
  • 2 fed hvidløg
  • 2 cm revet ingefær
  • Salt og peber efter smag

Raita

  • Yoghurt
  • ½ agurk i tynde skiver
  • 2 spsk. hakket mynte
  • 1 tsk. ristet spidskommen
  1. Bland alle ingredienserne til marinaden.
  2. Del blomkålshovedet op i små buketter.
  3. Bland blomkålsblomsterne og marinaden i en plastikpose, og miks grundigt. Lad blomkålshovederne marinerede i min. 30 minutter, men gerne natten over.
  4. Tænd ovnen på 200 grader, eller 180 varmluft. Spred blomkålsblomsterne jævnt ud over en bageplade, og bag i 40 minutter. Vend blomkålshovederne engang i mellem så de bages jævnt.
  5. Bland imens alle ingredienserne til raitaen i en skål.
  6. Server straks blomkålshovederne er færdigbagte.

NYT BØRNERETTIGHEDSPROJEKT!

Følger I os på de sociale medier, har I sikkert allerede set den gode nyhed; D. 1. december skød Aktion Børnehjælp et nyt børnerettighedsprojekt i gang sammen med vores partnerorganisation CECOWOR i Tamil Nadu.

Projektet hedder Sammenhold Om Børns Rettigheder, og går ud på at forene lokale ansvarshavere, landsbyråd, og måske vigtigst af alt, børnene selv i kampen for børns rettigheder.

En lang historie

Det er langt fra første gang Aktion Børnehjælp og CECOWOR samarbejder om at forbedre børns rettigheder. Aktion Børnehjælp og CECOWOR har samarbejdet i 21 år, og afsluttede så sent som d. 30. november det 3-årige projekt Børn, kend jeres rettigheder. Hvor Børn, kend jeres rettigheder primært fokuserede på at skabe opmærksomhed omkring børns rettigheder, blandt andet ved at give børnene den nødvendige viden til at advokere for dem selv, skal Sammenhold Om Børns Rettigheder rette mere fokus mod de lokale myndigheder ansvarlige for at sikre at disse rettigheder bliver overholdt. Projektet videreudvikler derved de gode resultater fra Børn, kend jeres rettigheder, og foranker dem i lokalsamfundene.

Rettigheder i børnehøjde

I år fejrede FN’s Børnekonvention 29-års fødselsdag, bl.a. med særligt fokus på en større grad af børneinddragelse i rettighedsarbejdet. Børn kan og bør involveres i kampen for deres rettigheder, så vi kan være sikre på, at den sker på deres præmisser og med udgangspunkt i deres virkelighed. I Danmark har arbejdet med at inkludere børn blandt andet ledt til etableringen af Rettighedsskoler, hvor elever, lærere og forældre arbejder med at skabe et skolemiljø baseret på børnerettighedskonventionens værdier.

På mange måder minder involvereingen af børn og de voksne ansvarlige for dem  om hvad Sammenhold Om Børns Rettigheder sætter sig for. Og på mange måder er det helt anderledes.

For virkeligheden i Tamil Nadu er at kun 64 % af alle børn færdiggør grundskolen

Virkeligheden er at hvert fjerde børneægteskab i Indien finder sted her.

Virkeligheden er at en konvention ikke er nok, hvis hverken børnene eller de lokale ansvarshavere kender dets indhold.

Vejen fremad

Misbrug, børnearbejde og børneægteskab er blevet identificerede som de rettighedskrænkelser der har den største konsekvens for børns adgang til uddannelse. Derfor vil vi sammen med CECOWOR og lokale myndigheder fokusere på at stoppe disse krænkelser, bl.a. ved at organisere og træne lokale myndigheder, NGO’er og andre ansvarshavere. Når projektet slutter om 4 år, vil disse grupper nemlig forsat kunne arbejde for børns rettigheder og holde hinanden fast på rettighedernes fundamentale status i deres lokalsamfund.

Vi takker alle der har bidraget til og fuldt med i Børn, kend jeres rettigheder, og vi glæder os til at tage endnu et skridt i retning mod en verden hvor alle børn har adgang til lige rettigheder sammen med jer.

Af Julia Samokhvalova, frivillig i projektet Choices, Childhood and Rights 

Der er lidt over 700 forskellige indfødte folkeslag, som udgør 8,6% af befolkningen i det multietniske Indien. Det er etniske grupper, der befinder sig udenfor det traditionelle indiske kastesystem og historisk set har været marginaliseret og dårligst stillet i samfundet. De indfødte folk er anerkendt i den indiske grundlov som Scheduled Tribes, og følge den indiske lov har de en række rettigheder, primært retten til land og selvbestemmelse og positiv særbehandling i forhold til adgang til uddannelse og job. I praksis bliver lovgivningen dog ikke fuldt, og der foregår stadig diskrimination og overgreb imod stammesamfundene, der siden kolonitiden er blevet presset væk fra deres leveområder.

Choices, Childhood and Rights

Aktion Børnehjælp samarbejder med den lille NGO SEEDS, der i over 20 år har arbejdet på at fremme udviklingen og advokere for rettigheder for de lokale stammefolk i den sydøstlige stat Andhra Pradesh. Det fælles projekt Choices, Childhood and Rights, der er ved at nå sin ende, omfatter 7 afsides landsbyer, der ligger fjernt fra storbyerne i et stort skovområde med klipper, dale og floder. De indfødte folk Koya og Konda Reddi har traditionelt levet af svedjebrug og jagt, men deres levevis bliver begrænset i dag, da naturområdet blev fredet som nationalpark i 2008, hvilket sætter nogen bestemte regler og krav til, hvordan skovområderne må ejes og benyttes. Ifølge den indiske skovstyrelse er privat ejendomsret forbudt i en fredet park, så landsbyboerne lever under konstant risiko for at blive tvunget væk fra deres leveområder. De bliver også chikaneret af lokale embedsmænd, der vil lease jordlodder fra dem for at producere salgbare afgrøder.

Under Aktion Børnehjælpes monitoreringsbesøg i juni 2018, fortæller SEEDS’ jurist om de mange retssager, der bliver rejst imod landsbyboerne og som altid bliver trukket i langdrag, uden at der kommer en egentlig afgørelse. Landsbyboerne har nemlig ikke dokumenter på, at de ejer deres jord, og myndighederne nægter at udstede sådanne dokumenter, da det vil betyde, at stammefolkene ikke vil kunne tvangsforflyttes, hvis det skulle blive nødvendigt.

Som en del af projektet har SEEDS påtaget sig den opgave at oplyse og forklare de indfødte folk om deres rettigheder, blandt andet deres ret til land og selvbestemmelse. De færreste af landsbyboerne har et uddannelsesniveau over grundskole, og SEEDS har arrangeret og faciliteret en række møder mellem landsbyboerne, deres jurist og repræsentanter fra de lokale myndigheder for at gøre stammefolkene bevidste og opmærksomme på deres rettigheder og krænkelser af disse. Landsbyboerne bliver oplært i lovgivning, hvilke rettigheder, de har, og hvordan de skal henvende sig til de lokale myndigheder.

Udover retten til land, fokuserer SEEDS også på retten til sundhed og uddannelse, som er en central del af FN’s menneskerettigheder. De indfødte folk omfattet af projektet bor langt væk fra både hospitaler og uddannelsesinstitutioner og er stort set afskåret fra byerne på grund af dårlig infrastruktur og skiftende vejrforhold. SEEDS tager især hånd om småbørn, gravide kvinder og ammende mødre som de mest udsatte hvad angår underernæring, dårlig hygiejne og mangel på vitaminer og mineraler. Ved at starte pre-schools i hver landsby har SEEDS opnået at samle børnene dagligt til klasseundervisning, aktiviteter, sunde vaner, leg og samvær med jævnaldrende børn, der skal sikre dem skoleparathed og en god start på livet. Alt vil i sidste ende styrke stammesamfundene, så de i fremtiden kan modstå krænkelser og lovbrud og kræve, at deres rettigheder bliver overholdt.

Du kan læse mere om projektet HER

Indisk konfekt

Glædelig jul!

I Indien fejres julen af de ca. 25 millioner kristne, fortrinsvist i de store byer. Julen fejres, som de fleste andre højtider i Indien, med strålende farver og lys. Kirkerne bliver dekoreret med forskellige lysshows, og højdepunktet for de kristne indere er midnatsmessen d. 25.  december. Dagen efter bliver brugt på at besøge familie og venner, gerne med hjemmelavede snacks og søde sager. Har du lyst til at prøve noget nyt til konfektbordet i år, har vi her samlet 3 forskellige opskrifter til dig.

Laddu med kokos

  • En dåse kondenseret mælk. Hvis du har lyst, kan du bruge kondenseret mælk med chokoladesmag i stedet
  • 350 g. kokosmel
  • En tsk. kardemomme
  • 2 tsk. kanel, hvis du bruger kondenseret mælk med chokoladesmag
  • hakkede pistacienødder eller tørrede abrikoser
  • Varm kondenseret mælk op. Tilføj kokosmel lidt ad gangen for at finde frem til den ønskede konsistens. Massen bør være ensartet, men fast nok til at du kan forme af dem.
  • Rør kanel og kardemomme ud i massen. Ønsker du at tilføje hakkede nødder eller tørret frugt, gør det da her
  • Tag af varmen. Når massen er lun, begynd da at forme små kugler af dem. Vend med det samme i kokos
  • Stil på køl i min. 30 minutter før de servers

 

Ristede kikærter

  • 2 dåser kikærter
  • 1 spsk. Olie per bradepande
  • 2 tsk. Graham marsala og 1 ½ teske salt per bradepande
  1. Tænd ovnen på 200 grader, eller 180 grader varmluft
  2. Hæld vandet fra dåserne med kikærterne. Tør kikærterne mellem to viskestykker eller to lag køkkenrulle, og fjern deres hinder.
  3. Ved kikærterne i olie, så det olien er jævnt fordelt.
  4. Bland salt, Graham marsala og drys henover kikærterne
  5. Bag midt i ovnene på 200 grader indtil kikærterne er sprøde og gyldne hele vejen igennem. Dette burde tage ca. 20-25 minutter
  6. Server enten lunt eller koldt

Konfekt med dadler og sesam

  • 400 g dadler
  • 2 håndfulde sesamfrø
  • 1 tsk. kardemomme eller 2 frø
  • 1 knivspids kanel
  • Nødder, hakket figener eller en smule revet ingefær kan tilsættes efter smag
  1. Rist dine sesamfrø på en pande til de begynder at dufte og er let gyldne. Fjern dem fra varmen, og lade dem køle af
  2. Knus frøene sammen med kanel og kardemomme i en morter
  3. Hvis dadlerne er tørrede, så hak dem forholdsvist fint og vend dem på en pande med kokosolie ved lav til mellem varme
  4. Ælt dadlerne til en klistret mase. Begynd at ælte sesamfrøene ind i massen, gem ca. en tredjedel
  5. Hvis du ønsker at tilføje nødder eller tørret frugt, gør det da her.
  6. Rul dadel og sesammasse ud i en lang pølse. Bræk små stykke af og form til kugler
  7. Rul kuglerne i resten af sesammelet og stil på køl

Therese Boje Mortensen, frivillig på projektet Børn, kend jeres rettigheder

Prøv engang at spørge dit barn eller et barn du kender, hvad en ”børnevenlig skole” er. Hvad tror du hun ville sige?

Det spørgsmål har ti landsbyråd og børnerettighedsklubber i det sydlige Indien stillet sig selv i løbet af de seneste par år. De kom frem til, at børnevenlige skoler er skoler, hvor lærere ikke slår elever; hvor det er sikkert for piger at gå alene til og fra skole; hvor toiletterne er hygiejniske; hvor drikkevandet er rent; hvor børn ikke bliver diskrimineret på baggrund af kaste eller køn, så de har lyst til at komme i skole hver dag. Med andre ord, det er skoler, hvor børns rettigheder bliver respekterede.

Børnerettighedskonventionen

Børns universelle rettigheder er nedskrevne i Børnerettighedskonventionen fra 1989. Den blev vedtaget den 20. november 1989 af de Forenede Nationer (FN)’s Generalforsamling, og derfor fejrer vi Børnenes Dag den 20. november hvert år. Børnerettighedskonventionen er den af FN’s menneskerettighedskonventioner, som er ratificeret af flest medlemslande – faktisk er det kun USA, der ikke har ratificeret den. Danmark gjorde det i 1991, og Indien i 1992. Dermed har vores regeringer forpligtet sig til at beskytte børns rettigheder. Det er ikke en nem opgave i Indien, et land med over en milliard indbyggere.  Selvom Indien har vedtaget en lang række love som skal sikre Børnerettighedskonventionen nationalt, er implementering et stort problem. For eksempel vedtog Indien i 2009 Right to Education Act, som – i teorien – sikrer alle børn mellem 6 og 14 år retten til skolegang, men der er stadigvæk masser af børn som vokser op uden at lære at læse eller skrive.

Hvad gør vi?

Aktion Børnehjælp og vores lokale partnere arbejder for, at børn og deres familier kender til børns rettigheder. Ved at oplyse om lovgivninger som for eksempel Right to Education Act, bliver forældre og børn bevidste om hvad de har ret til, og hvordan de kan kræve deres ret.

Men landsbyrådene og børnerettighedsklubberne er gået længere end blot at kræve deres egne børns rettigheder. De har også taget det på sig at sikre, at dem der ikke var med i Aktion Børnehjælps oplysningsprojekt også kender til børns rettigheder. Derfor har de fået lavet vægmalerier på de lokale skoler, som fortæller hvad der er lovligt og hvad der er ulovligt på skolen. For eksempel står der på nogle af vægmalerierne, at man må ikke slå børn. Dette er en meget konkret måde at gøre børns rettigheder synlige på: børn bliver konstant mindet om, at der er forkert, hvis de bliver slået, og de ved at flertallet i landsbyen vil støtte dem hvis det sker; og lærerne ved, at landsbyrådene holder øje med om der bliver slået.

Danske børn ville måske bringe helt andre problematikker op, hvis vi spurgte dem, hvad en børnevenlig skole er. Måske nogle helt andre rettigheder ville komme på bane. Men det er værd at spørge dem. Den 20. november hvert år minder os om at vi  – danskere, indere, det internationale samfund – er blevet enige om at opretholde børns rettigheder både herhjemme, og i solidaritet med andre lande. Så alle vores skoler kan blive børnevenlige.

Den bedste start på livet

Af Malene Helledie, frivllig hos Aktion Børnehjælp

Den bedste start på livet er en sund og hygiejnisk start på livet.
Det er international toiletdag i denne måned, og derfor sætter vi fokus på vores sanitetsprojekt  hvor vores partner ARM forbedrer de sanitære forhold i landsbyerne. På informationsmøder rundt om i de små landsbyer fik deltagerne vejledning til at opføre deres eget latrin, der kan give bedre hygiejne i og den bedste start på livet for børnene.

Mød Susama
Susama Jena bor i landsbyen Badatalapda og er omkring 55 år. Hun deltog I ARMs oplysningskampagne, og var chokeret over at opdage de sanitære konsekvenser forbundet med besørgelse i det fri.
Hun besluttede sig for, at hun ikke ville tillade sit barnebarn at spise mad forurenet af afføring, og begyndte forberedelserne til at kunne opføre et latrin.

For Susama var der dog flere udfordringer, før hun kunne forbedre hygiejnen for hendes barnebarn. Den manglende infrastruktur mellem hendes hjem og landsbyen gjorde det svært at skaffe de materialer, hun skulle bruge til opførelsen af latrinet. Hun måtte bede sin søn, der arbejder som bygningsarbejder, om at finde en lille cementkumme der kunne transporteres på cykel, og bringe den med hjem. Derefter fik de sammen og på kreativ vis opsat et latrin med bambus og presenninger.

Hun blev et forbillede for resten af landsbyen, der også ønsker en bedre sanitet og hygiejne for familien. Hun er også et strålende eksempel på, hvordan man kan forbedre sanitære forhold på trods af den udfordrende infrastruktur, som landsbyen lider under.