aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_ARM_11

Inden vi når 2030 skal verdens fattigdom være udryddet. Sådan lød det, da verdens ledere i 2016 blev enige om 17 verdensmål, som skal forbedre levevilkårene for hele verdens befolkning. Mål nr. 2 lyder på at stoppe sult. Ønsket er, at alle børn og voksne skal kunne spise sig mætte i sund og nærende mad. Et meget basalt behov, som for os i Danmark kan virke som en selvfølge. På verdensplan er der dog stadig over 800 millioner mennesker, der sulter. En fjerdedel af disse mennesker bor i Indien.

Landet der sulter

Næsten 200 millioner mennesker i Indien – 15 % af befolkningen – går sultne i seng hver dag. Det svarer til 3 gange Frankrigs befolkning og gør Indien til det land i verden, med flest underernærede og fejlernærede. Underernæring og fejlernæring er begge konsekvenser af dårlig kost. Ved underernæring får kroppen for lidt mad til at kunne fungere normalt. Fejlernæring opstår, hvis den kost, man spiser, er for ensidig og kroppen derfor mangler nærringstoffer.

I Indien kæmper store dele af befolkningen således både med for lidt og for dårlig kost. Mangel på mad er tæt forbundet med fattigdom. Når folk sulter, er det ikke nødvendigvis, fordi der ikke er mad, men fordi man ikke har råd til at købe nok mad. En stor del af den indiske befolkning lever af landbrug. Det betyder at mange er dybt afhængige af deres afgrøder for at overleve. Samtidig er helt basal manglende viden om sund og nærende mad skyld i at også fejlernæring er udbredt blandt den indiske befolkning.

Børnene er fremtiden

Næsten halvdelen af alle børn i Indien under fem år er undervægtige. Derudover bor en tredjedel af alle underudviklende børn i Indien. 3.000 børn dør hver dag på grund af sygdomme relateret til fejl- eller underernæring. Det svarer til mere end to børn i minuttet.

Børnene er Indiens fremtid. Det er dem, der skal bringe landet videre og forhåbentlig bringe landet ud af den massive fattigdom og sult, der hersker i dag. Det er derfor afgørende, at vi gør en indsats for, at børnene får den nødvendige ernæring, og at vi igangsætter sundhedsmæssige tiltag, der kan sikre, at børnene kan vokse op og blive aktive medborgere.

Hvad gør Aktion Børnehjælp?

Flere af Aktion Børnehjælps projekter har som formål at øge sundhedstilstanden og adgangen til mad for børn i Indien. Bl.a. får børnene på de skoler og børnehjem, der er støttet af Aktion Børnehjælp, hver dag et gratis måltid mad. I projektet ’Sundhed og Læring’ er børn under 2 år, mødre og gravide kvinder en del af et større ernæringsprogram, der har til hensigt at øge børnenes vægt og generelle sund samt forbedre mødre og gravide kvinders sundhed, så de er i stand til at amme deres børn.Derudover laver Aktion Børnehjælp oplysningsarbejde i de landsbyer hvor vi arbejder, for at gøre lokalbefolkningen opmærksomme på deres sundhedsmæssige rettigheder og vi hjælper dem med at få adgang til disse rettigheder. F.eks. har alle kvinder og børn under 6 år i Indien ret til gratis vaccinationer, supplerende ernæring og rutinemæssige lægebesøg gennem det nationale velfærdsprogrammet ICDS.

 

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_ARM_10

I 1948 vedtog FN enstemmigt Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Menneskerettighederne gælder for alle mennesker i hele verden og dermed også for børn. Alligevel vedtog FN 41 år senere den 20. november 1989 Konventionen om Barnets rettigheder (også kaldet Børnekonventionen). Bortset fra USA, Sydsudan og Somalia har alle verdens lande ratificeret konventionen. 

Hvorfor er der behov for Børnekonventionen?

Børnekonventionen stiller krav til medlemslandene om at anerkende og respektere børns grundlæggende ret til liv, udvikling, beskyttelse og deltagelse. Inden konventionen blev vedtaget, var barnets retslige status i en række lande først og fremmest knyttet til deres forældres – og deres ret til at bestemme over deres børn. Børnekonventionen blev vedtaget for at opnå almen anerkendelse af, at børn også er selvstændige individer med særskilte behov og rettigheder. Børn har de samme rettigheder som voksne, men er en særlig udsat samfundsgruppe. Børn har ofte ikke den samme indflydelse som voksne, og vil i mindre grad kunne påvirke deres eget liv. Derfor har børn ret til særlig beskyttelse og til særlige rettigheder, såsom at blive beskyttet mod hårdt og farligt arbejde eller at blive beskyttet mod narkotiske stoffer. Børnekonventionen slår også fast, at børn skal have et godt liv. F.eks. hvis børn sulter, skal de have mad, fordi at de har ret til det og ikke bare fordi, at det er synd for dem. Derudover gør Børnekonventionen det tydeligt, at børn lige såvel som voksne har ret til bl.a. at sige deres mening, vælge deres religion og ikke blive udsat for vold og misbrug. FN’s Børnekonvention består af 54 artikler (paragraffer), og blandt de 54 artikler er der fire rettigheder der fortjener ekstra opmærksomhed, fordi de betragtes som fundamentale. Disse rettigheder er:

  • Artikel 2; ikke-diskrimination,
  • Artikel 3; sikring af barnets interesser,
  • Artikel 6; ret til overlevelse og udvikling,
  • Artikel 12; ret til at blive hørt.

Børns rettigheder i Indien

Rettighederne i Børnekonventionen gælder for alle børn under 18 år, uanset, race, nationalitet, farve, køn, sprog, religion, holdning, rigdom og handicap. Men i Indien oplever mange børn at få krænket deres rettigheder dagligt. Indien ratificerende Børnekonventionen i 1992 og har udover denne, flere forskellige former for lovgivning der skal beskytte børn. Der findes bl.a. en regeringsnedsat kommission, der har til formål at beskytte børns rettigheder og sikre overholdelse af de love, der fremgår af den indiske forfatning om personer under 18 år og FN’s Børnekonvention. På trods af det, er der store problemer med indiske børn der er underernærede, mangler skolegang, som bruges i børnearbejde eller som giftes væk i en alt for tidlig alder. På trods af at Indien har gennemgået en voldsom udvikling og forbedring af økonomien de seneste årtier, findes der stadig millioner af børn, som ikke har adgang til de mest basale fornødenheder, som er fejl- eller underernærede, som mangler skolegang, tryghed og sikkerhed og som ikke ved, at de har ret til alt det.

Hvad gør Aktion Børnehjælp?

Aktion Børnehjælp har etableret børnerettighedsklubber i delstaterne Tamil Nadu, Andhra Pradesh og Orissa i Indien. Formålet med disse klubber er at oplyse indiske børn om deres rettigheder, så de selv kan være drivkraften bag at skabe positive ændringer i samfundet. Børns rettigheder og krænkelsen af disse omfatter mange vigtige emner, men i vores arbejde har vi valgt at have specielt fokus på misbrug, børneægteskaber og børnearbejde. Med børnerettighedsgrupperne arbejder Aktion Børnehjælp og børnene selv for, at de skal blive bevidste om og turde kæmpe for deres ret til uddannelse og sundhed. For at bidrage til at sikre, at børnenes rettigheder ikke bliver krænket, uddanner vi også grupper af den voksne lokalbefolkning i børns rettigheder. Disse voksne er lokale ledere, religiøse ledere, politifolk, ledere af civilsamfunds-organisationer, advokater og andre lokale med ansvar for at børns rettigheder overholdes.

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_SEEDS_05

Antallet af personer der besørger i det fri, er rekordstort i Indien. Dette har store sundhedsskadelige konsekvenser for især børns sundhed og udvikling. Over 600 millioner mennesker – eller 53 procent af de indiske husstande – lever uden toiletfaciliteter. Selvom toiletter er tilgængelige, er mange mennesker stadig ikke overbeviste om at afstå fra åben afføring og bruge toiletter istedet. Derfor er behovet for adfærdsmæssig forandring afgørende ud over levering af toiletter. En præference for åben afføring kan skyldes traditionel kulturel praksis eller manglende adgang til toiletter – eller begge dele.

Sanitære forhold i Indien

Indien har det største antal af mennesker som besørger i det fri og lever under dårlige sanitære forhold. Over 50 % af Indiens befolkning besørger i det fri og har ikke adgang til sanitære toiletfaciliteter. I 2012 havde kun 25% af landbefolkningen adgang til forbedret sanitet og over 600 millioner mennesker må som konsekvens heraf forrette deres nødtørft i naturen; på marker, i vejkanten, i byparker, på togskinner, på stranden.
Den indiske regering benytter årligt adskillige midler til at konstruere toiletter via den nationale ’Hold Indien ren’-kampagne, der har til formål at forbedre landets helbredssituation. Kampagnen skulle derudover fokusere på uddannelse, hvor børn skulle lære om hygiejne. Men antallet af mennesker uden adgang til toiletter, er stadig meget højt. Dette skyldes i høj grad manglende bevidsthed om vigtigheden af at alle i landsbyen bruger toiletter, hvilket medfører, at mange dele af befolkningen ikke er motiverede til at ændre deres sanitære vaner og benytte toiletter. Derudover er der en lang tradition for afføring i det fri blandt mange grupper i Indien. Befolkningen i landdistrikterne i Indien er især ikke vant til at bruge sanitære toiletter, og det er ikke i deres traditionelle tankegang at tænke på toiletter som en mulighed. Et højt antal af folk der besørger i det fri er direkte koblet til høj børnedødelighed, et højt niveau af underernæring, højt niveau af fattigdom og store forskelle mellem rig og fattig. Undersøgelser viser at ekstrem fattigdom og mangel på sanitet er statistisk forbundet. Eliminering af åben besørgelse ses derfor som værende en vigtig del af udviklingsindsatsen og er en del af de nye Verdensmål mod 2030.

Alvorlige helbredskonsekvenser

Når der besørges i det fri, bliver bakterierne herfra spredt af eksempelvis fluer, der kommer i kontakt med mad. Ligeledes risikerer bakterierne at blive spredt i drikke- og badevandet. 400.000 indiske børn dør hvert år af diarré, og flere børn må jævnligt blive hjemme fra skole grundet sygdom, som ofte foranlediges af de dårlige sanitære forhold. Videnskabelige undersøgelser viser, at mange underenærede børn under 5 år verden over lider mere af helbredsmæssige problematikker direkte forårsaget af dårlig hygiejne, end af mangel på mad. Undersøgelser viser desuden, at 80% af de mest almindelige sygdomme kan forebygges ved adgang til vand- og sanitetfaciliteter. Nogle af konsekvenserne af dårlig sanitet og adgang til toiletfaciliteter i Indien er:

• Høj grad af børn der dør før de fylder 5 år (56/1000 i 2012). Mange af disse dødsfald er direkte og indirekte forbundet med dårlig sanitet, da omkring 400.000 børn dør af diarré hvert år.

• Høj grad af underudviklede børn under 5 år. 48% af børn i Indien under 5 år er moderat til stærkt underudviklet på grund af hyppige diarré, der er forårsaget af dårlige sanitære forhold. En konstant udsættelse for bakterier gør at børnene ikke får mulighed for at opnå en sund kropsvægt, uanset hvor meget mad de spiser.

• Underudvikling er forbundet med nedsat hjernens udvikling og varig nedsat funktionsevne, hvilket fører til signifikant reduceret læringsevne.

• Mange børn og voksne i Indien dør hvert år som følge af diarré.

• Indien mister årligt 53,8 mia. dollars på grund af manglende og dårlige sanitære forhold. Dette er omkring $ 48 pr. Indbygger, hvilket er en meget stor sum penge for de fattige i Indien, som i gennemsnit tjener $ 45 pr. Måned i en husstand på 4-5 personer.

Hvad gør Aktion Børnehjælp?

I de områder hvor Aktion Børnehjælp arbejder, har 95% af befolkningen i de målrettede landsbyer ikke har adgang til sanitetsfaciliteter som latriner. Langt over halvdelen af befolkningen af underernæring og underlagt dårlige hygiejniske forhold. Mere end 88% af befolkningen har ikke adgang til sikkert drikkevand, og de fleste af befolkningen lider derfor af forskellige vandbårne sygdomme. I samarbejde med vores lokale partner, Alternative for Rural Movement (ARM), fokuserer Aktion Børnehjælp på at skabe adfærdsændringer blandt landsbyboerne i 5 forskellige landsbyer i delstaten Orissa ved at understrege vigtigheden af god hygiejne. Formålet er at skabe incitament til at benytte toiletter fremfor at besørge i det fri. Ved at få landsbyboerne til at stoppe med at besørge i det fri, vil projektet på sigt være med til at mindske børnedødeligheden, de mange diarre-tilfælde samt begrænse børnenes sygdomsfravær i skolerne og derved styrke børns uddannelse.

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_ARM_06

Børnearbejde, få børn, der går i skole samt begrænset adgang til basale sundhedsfaciliteter er fremtrædende problemer i landsbyen Kantabani, som ligger i det østlige Indien. Månedlige børnerettighedsmøder på den lokale skole i landsbyen er med til at skabe opmærksomhed herpå.

Børnerettighedsgrupper
Aktion Børnehjælp har i samarbejde med Alternative for Rural Movement (ARM) oprettet 20 børnerettighedsgrupper i Balasore distriktet, der har til formål at skabe større opmærksomhed omkring børns rettigheder.

Netop Kantabani udgør en af de landsbyer, hvori der er dannet en børnerettighedsgruppe. Landsbyen er hovedsageligt bosat af marginaliserede samfundsgrupper, der lever i desperat fattigdom. Særligt indbyggernes begrænsede adgang til basale sundhedsfaciliteter er et stort problem i landsbyen.

Sundhed på dagsordenen
På den lokale skole i Kantabani bliver der månedligt afholdt børnerettighedsmøder. Under det månedlige møde i marts var det særligt sundhedsproblemer samt børns rettigheder inden for sundhedsområdet, der stod højt på dagsordenen.

Til dette møde blev medlemmerne informeret om de offentlige sundhedsarbejdere, der tilbyder basale sundhedsfaciliteter til gravide, børn og unge piger. Herudover blev medlemmerne også gjort opmærksomme på tilgængeligheden af jern og folsyre tabletter, som udleveres på sundhedscentrene.

Mødets indhold blev efterfølgende diskuteret sammen med deltagernes ældre søskende, forældre og piger fra landsbyen.

Gadeteater og folkesange
Under en kulturaften i midten af april blev Kantabanis øvrige borgere ligeledes gjort opmærksomme på unge pigers sundhed samt de offentlige sundhedsarbejderes rolle via gadeteater og traditionelle folkesange.

I forlængelse af kulturaftenen lykkedes det en gruppe unge piger at komme i kontakt med en ansat fra det offentlige sundhedspersonale, som underviste pigerne i personlig hygiejne samt vigtigheden af at indtage nærende mad.

Efter at have modtaget undervisning fra den offentlige sundhedsarbejder er pigerne blevet inspireret til at opretholde en sund livsstil.

Inspiration og vidensdeling
Kantabanis befolkning udviste siden hen stor begejstring over for medlemmerne af børnerettighedsgruppen, som de mente havde gjort en imponerende indsats.

En stor del af indbyggerne i Kantabani er nu opmærksomme på de offentlige sundhedsarbejderes rolle og har tilegnet sig mere viden om sundhed og rettigheder. Således er de månedlige børnerettighedsmøder samt de festlige kulturaftener med til at skabe rum for vidensdeling blandt indbyggerne i Kantabani.

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_ARM_07

“Do we become infertile if our sanitary pad that is left in open is eaten or sniffed by a snake?”

Sådan spørger pigerne i et studie foretaget af et forskerhold i Pune i Indien i 2014 (Chothe et al., 2014). Her er myter og misforståelser omkring menstruationen utroligt udbredte.

Halvdelen af jordens befolkning bløder, har blødt eller vil komme til at bløde. En kvinde vil sandsynligvis bløde 1800 dage i sit liv. Alligevel er menstruationen et af verdens største tabuer.

I Indien er menstruation betragtet som urent. Det er associeret med onde ånder og skam.  Og et hav af myter knytter sig til menstruationen. I Indien bliver en mand blind, hvis han ser menstruationsblod. En kvinde bliver ufrugtbar, hvis en slange eller en hund ser blodet. En ko bliver ufrugtbar, hvis en menstruerende kvinde rører den. Mad bliver dårligt og vand forurenet ved blot et fingerstrejf.

Kvinden er simpelthen uren. Hver eneste måned. Derfor må den menstruerende kvinde ikke træde ind i et tempel eller deltage i religiøse ceremonier og bryllupper. Hun må ikke sætte sin fod i køkkenet eller røre ved madvarer. Og hun må ikke være nær en dreng eller mand.

Samtidig benytter kun 12 % af indiske kvinder hygiejniske former for menstruations-beskyttelse. Mest udbredt er det at bruge og genbruge gamle stofstykker til at beskytte sig mod at bløde på tøjet. Alternativt benytter fattige kvinder sig af aske, aviser, savsmuld, blade, bark eller lignende. Dette har store helbredsmæssige konsekvenser. Benytter en kvinde uhygiejnisk menstruationsbeskyttelse, stiger risikoen for underlivsinfektioner markant. Ubehandlet kan den slags infektioner i sidste ende være livsfarlige.

Grundet det store tabu, der omgiver menstruationen, har denne også stor betydning for pigers skolegang. Mange skoler mangler private toiletfaciliteter, hvorved piger ikke kan skifte menstruationsbeskyttelse i løbet af skoledagen. Blandt andet derfor dropper op mod 23 % af alle piger i Indien ud af skolen, når de får deres første menstruation. Desuden bliver mange piger holdt hjemme på dage, de bløder, hvorved de kommer bagud i skolen og i værste fald må droppe ud, fordi de ikke kan følge med.

Forskerne er enige: Der er brug for at adressere problemet gennem en holistisk tilgang, hvor vand- og sanitetsprojekter går hånd i hånd med uddannelse og oplysning. Aktion Børnehjælps arbejde hjælper med at give bedre muligheder for sundhed og skolegang for piger og kvinder i Indien. Gennem det nystartede sanitetsprojekt gives kvinder bedre muligheder for at praktisere hygiejne under menstruationen. De skoler, vi samarbejder med i Indien, har kønsligestilling og rettigheder for øje, hvorved private sanitetsfaciliteter sikres, mens biologi-undervisningen afskriver grundlæggende myter om menstruation.

Piger og kvinders sundhed og uddannelse er helt essentiel for deres og deres børns fremtidsmuligheder. Derfor skal tabu og myter omkring menstruationen brydes.

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_SRD_02

Indien ratificerede FN’s børnekonvention for mere end 20 år siden, og der er heldigvis sket forbedringer, men især ude på landet i Indien er der stadig tusindvis af børn og voksne, der ikke kender deres grundlæggende rettigheder.

Piger har højere fravær

Sabnam har ligesom mange andre piger et brændende ønske om at få en uddannelse. Desværre er der i hendes familie ikke tradition for at sende piger i skole, da de helst skal blive hjemme og hjælpe til med husholdningen.

I lighed med Sabnams familie er der mange familier, der tøver med at sende deres døtre i skole. Uddannelse bliver nemlig ofte betragtet som en luksus, da børnenes skolegang ikke bidrager øjeblikkeligt til familiernes økonomi.

Tendensen afspejler sig i de seneste undersøgelser af læsefærdigheder i Indien, der viser, at bare 66 % af Indiens kvinder kan læse, hvorimod over 80 % af Indiens drenge kan læse.

Takket være den fokuserede indsats med undervisning i grundlæggende menneskerettigheder, er det dog lykkedes Sabnam at overbevise hendes forældre om, at hun har ret til at gå i skole og få en uddannelse.

Vi vender tendensen

I samarbejde med vores indiske partner, Alternative for Rural Movement (ARM), underviser vi i alt 1.000 børn i grundlæggende rettigheder. I 20 forskellige landsbyer i Baliapal i delstaten Orissa mødes børnene en gang om måneden og lærer om deres rettigheder. Særligt retten til uddannelse og sundhed står højt på dagsordenen.

For at skabe mest muligt opmærksomhed om børns rettigheder samarbejder vores partner, ARM, også med de lokale medier. Fire gange om året er der et indstik i aviserne, så læserne holdes orienterede om udviklingen indenfor fremme af børns rettigheder.

Børnene arbejder ligeledes med børnerettighedsmagasiner, der er rettet mod alle deres kammerater på skolerne samt deres forældre og undervisere. Målet er at give både børn og voksne viden og brugbare redskaber til at skabe positive forandringer i deres lokalsamfund og på sigt mindske det høje frafald i skolerne.

Uddannelses betydning

Meget forskning tyder på, at når du uddanner en kvinde, uddanner du hele hendes familie. Aktion Børnehjælp giver hver dag redskaber og viden til både piger og drenge, og vi vil gerne hjælpe endnu flere. Vil du være med?

Romaer har ret til uddannelse

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_cecowor_09

Romaer udgør en af de mest udsatte befolkningsgrupper i Indien. Grundet diskrimination og fattigdom får de færreste romabørn en uddannelse. Dette har stor betydning for børnenes fremtidsudsigter.

Leg og læring

Vores indiske partner CECOWOR har i flere år kæmpet for at sætte handling bag romaernes rettigheder og sikre børn af romaer adgang til uddannelse. Med henblik herpå har vi i samarbejde med Cecowor etableret både børnehaveklasser og fritidsklubber målrettet romabørn, hvor leg og læring kobles.

Målet er at give romabørn muligheden for at få en god uddannelse. Noget der ikke har været tradition for i romasamfundet, hvor mange af forældrene lever af at sælge smykker, de selv producerer. Det betyder også, at analfabetraten blandt forældrene er på næsten 100 %, hvilket gør det svært for børnene at få hjælp til lektielæsning hjemmefra. Børnene har derfor brug for at modtage hjælp andetsteds fra.

Børnehaveklasserne og fritidsklubberne forbereder de små til at starte i skole, og skolebørnene får hjælp med lektielæsning.

Sætter handling bag rettigheder

Blandt romaerne spiller diskrimination også en afgørende rolle for børnenes mulighed for skolegang. Flere oplever at blive nægtet adgang til områdets skoler, og skolebusserne nægter at tage børnene med. Som følge heraf ender mange af børnene med at droppe ud.

Sammen med CECOWOR arbejder vi hårdt på at sikre børnene adgang til områdets skoler og skolebusser ved at gå i dialog med skolerne og fremhæve romaernes rettigheder.

Uddannelse er en luksus

Da der ikke er tradition for at sende børn i skole blandt romaerne, er det dog først og fremmest nødvendigt at gå i dialog med forældrene og understrege vigtigheden af uddannelse for at motivere forældrene til at sende deres børn i skole.

Blandt romaerne bliver uddannelse nemlig betragtet som en luksus, da uddannelse ikke bidrager med et øjeblikkeligt tilskud til familiens indkomst. Derfor er der meget få forældre, der er motiverede til at sende deres børn i skole. I stedet arbejder størstedelen af børnene for at bidrage til familiens indkomst.

I samarbejde med CECOWOR går vi i dialog med familierne og oplyser dem om deres rettigheder samt vigtigheden af uddannelse. Vil du også at være med til at sætte handling bag romaernes rettigheder og give børn af romaer muligheden for at tage en uddannelse? Støt her.

 

aktion_børnehjælp_støt_børn_indien_SEEDS_04

Grundet myter og traditioner udgør enker en udsat befolkningsgruppe i Indien. De udsættes dagligt for diskrimination og lever i dyb fattigdom.

En stigmatiseret befolkningsgruppe

På landet i Indien udsættes enker ofte for diskrimination. Mange familier frygter endda, at det bringer uheld at leve med en enke, hvorfor de tilbageværende familiemedlemmer ofte vender ryggen til.

Kvinder ender i yderst sårbare positioner, når de mister deres ægtefælle, da det ofte er manden, der forsørger familien. De fleste kvinder på landet er hjemmegående med ansvaret for hus og børn, og uden sin ægtefælles indkomst er det svært for kvinden at klare sig. Desværre er det for mange af kvinderne en stor udfordring at finde et job, da de ofte har meget begrænset uddannelse og skolegang.

Da det som regel er kvinden, der har ansvaret for hus og børn, ender manden ligeledes i en svær situation, hvis han mister sin kone. For de enlige fædre er det ofte svært at få de lange arbejdsdage til at hænge sammen med det huslige ansvar.

Enlige forsørgere

Grundet fattigdom har de enlige forældre svært ved at sende deres børn i skole, da børnenes skolegang er en ekstra udgift for familien. I stedet bliver børnene ofte sendt i arbejde, så de kan bidrage til familiens økonomi.

Lykkedes det kvinderne at finde et job, modtager de ofte halvdelen af, hvad en mand i samme position får, og for de kvinder, der har børn, er det nærmest umuligt at forsørge både dem selv og deres børn.

Børn, der har mistet en eller begge forældre, ender derfor ofte med at droppe ud af skolen, og børnenes sårbare position medfører, at de ofte ender som børne-arbejdere eller tiggere i stedet.

Vi støtter børns skolegang

I samarbejde med vores indiske partner, Cecowor, arbejder vi for at give enkebørn adgang til uddannelse. Vi driver i den forbindelse et drengehjem, hvor 20 af drengene fra projektet bor, da deres familier ikke er i stand til at forsørge dem. På drengehjemmet får drengene kost, logi og økonomisk støtte til køb af bøger og skoleuniformer samt skolepenge.

Derudover støtter vi 25 piger på pigehjem og 100 hjemmeboende børn, så de bliver i stand til at betale for deres skolegang og kan fortsætte deres uddannelser. Vil du være med til at give udsatte børn adgang til uddannelse?