Børns rettigheder, Indien, Nyheder, Partnere, Verdensmål

 30-års dagen for Børnekonventionen

Aktion Børnehjælp Indien børnekonventionen CECOWOE

Kampen fortsætter

Onsdag d. 20. november fejres Børnenes Dag, som også er den årlige markering og fejring af FN’s Børnekonvention, der blev sat i værk som en universel opbakning om at sikre børns rettigheder. Selvom vi i år fejrer 30-årsdagen for Børnekonventionen, er det dog langt fra alle verdens børn hvis rettigheder bliver overholdt.

Forbud mod børneægteskaber, børnearbejde og misbrug af børn har længe været en del af den Indiske lovgivning, der dermed skal være med til at sikre, at børns rettigheder bliver overholdt. Desværre er det langt fra alle, der har viden og forståelse for børns rettigheder og den eksisterende lovgivning om dette. Og hvordan skal man kunne være med til at sikre børns rettigheder, hvis man ikke engang kender til dem?

At sprede viden og forståelse forbedrer børns vilkår i Indien

I projektet ’Sammenhold om Børns Rettigheder’ arbejder Aktion Børnehjælp, i samarbejde med vores lokale samarbejdspartner CECOWOR i Tamil Nadu i Sydøstindien, netop med at sprede viden og forståelse om børns rettigheder blandt de lokale. Målet med projektet er at de lokale (inklusive forældre, lærere og myndighedspersoner) via workshops og træning bliver de klædt bedre på til at kunne identificere brud på børns rettigheder samt at drage til handling for at få disse rettighedsbrud stoppet.

 

Aktion Børnehjælp Indien Børnekonventionen CECOWOR

(Repræsentanter af lokale myndighedspersoner er samlet hos CECOWOR for at drøfte børns rettigheder)

Som en del af ’Sammenhold om Børns Rettigheder’ afholder vores partner CECOWOR derfor jævnligt workshops og træning om børns rettigheder for forskellige grupper af den lokale befolkning. Ud over at stoppe brud på børns rettigheder nu og her, er et af de langsigtede mål med træningen, at de lokale yderligere kan være med til at sprede viden og forståelse om børns rettigheder efter projektets udgang i 2020.

Viden og forståelse er med til at skabe en fremtid, hvor endnu flere børn kan nyde godt af de rettigheder de har og få en værdig barndom.

Vores partner CECOWOR har gennem vores fælles projekter omkring børns rettigheder opnået stor anerkendelse for deres arbejde i delstaten Tamil Nadu. I forbindelse med spredningen af viden og forståelse for børns rettigheder, havde vores partner CECOWOR for nyligt besøg af den lokale Tv-station.
Klik her for at se klippet med CECOWOR