Den 20. februar er FN’s verdensdag for social retfærdighed. Dagen er også vigtig for Aktion Børnehjælp, hvor vi hver dag arbejder for en verden med mindre social uretfærdighed.

FN-bygning i Geneve

Af Daniel Kloppenborg Degn, frivillig i Bedre sanitet giver bedre sundhed

Siden 2009 har den 20. februar været synonym med FN’s Verdensdag for social retfærdighed. Denne dag minder FN hele jordens befolkning om, at social uretfærdighed stadigvæk eksisterer. Målet med dagen er at oplyse offentligheden om problemets omfang, mobilisere politisk vilje og -ressourcer, samt at fejre de resultater, som vi allerede har opnået. Det bifalder vi i Aktion Børnehjælp, hvor vi hver dag arbejder for en verden med mindre social uretfærdighed.

Hvad er social (u)retfærdighed?

Begrebet social retfærdighed kan spores tilbage til samfundsdebatten i begyndelsen af 1800-tallets England, hvor industrialiseringen gjorde sit indtog, og den økonomiske vækst tog fart.

Social retfærdighed handler i høj grad om fordeling af og adgang til de goder, som samfundets økonomiske vækst bibringer. For at fremme social retfærdighed skal vi derfor fjerne de barrierer for social mobilitet, som folk møder på grund af deres køn, race, etnicitet, religion og handicap.

Debatten er højaktuel i dag, hvor bevægelser som #MeToo og Black Lives Matter kæmper for lige vilkår for kvinder og personer af farve. Disse bevægelser er blevet globale fænomener, og de viser, hvordan social uretfærdighed finder sted i alle verdens lande.

Netop derfor har FN oprettet Verdensdagen for social retfærdighed. Én dag ud af årets 365 dage, hvor vi markerer den sociale uretfærdighed, der finder sted året rundt.

Aktion Børnehjælps arbejde med social uretfærdighed

At give børn en stemme, står helt centralt i alle Aktion Børnehjælps projekter, men vores projekter hjælper også andre udsatte grupper, der ikke nyder de rettigheder, som de bør. ’Bedre sanitet giver bedre sundhed’ forbedrer hygiejnen i landsbyer ved at gøre dem fri fra besørgelse i det fri, hvor seksuelle overgreb er et problem, der særligt rammer kvinder.

Projektet ’Lige ret til læring og sundhed’ har til formål at forbedre forholdene for Romaer og stammefolk i delstaten Tamil Nadu, som historisk set er blevet ekskluderet og diskrimineret i Indien.

Hvis vi vil opnå en verden med mindre social uretfærdighed, er det vigtigt, at vi hele tiden er opmærksomme på de problematikker, der eksisterer for udsatte grupper i vores samfund. Her er FN’s Verdensdag for social retfærdighed et vigtigt skridt på vejen. I Aktion Børnehjælp er hver dag en kamp for social retfærdighed.

Sådan kan du støtte Aktion Børnehjælps arbejde.

Kamala Devi Harris, som blev indsat 20. januar 2021 som vicepræsident i USA, har rødder i en af de indiske stater, som Aktion Børnehjælp arbejder i.

Kamala Devi Harris, USA’s vicepræsident, har rødder i Indien.

Af Julie Eltong Mogen

Kamala Harris er ikke blot er den første kvindelige vicepræsident i USA men også den første vicepræsident med afrikansk- og asiatisk-amerikansk baggrund. Vicepræsidentens mor er faktisk indisk og stammer fra en af de stater, som Aktion Børnehjælp har projekter i.

Fejring af vicepræsidenten

Kamala Devi Harris, der blev født i Californien i USA 20. oktober 1964, er datter af en jamaicansk far (Donald J. Harris) og en indisk mor (Shyamala Gopalan). Vicepræsidentens bedstefar er fra landsbyen Thulasendrapuram i den indiske stat Tamil Nadu.

I den lille landsby blev der på valgdagen i november lavet plakater og bannere med foto af Kamala Harris, og nogle af de lokale tog til templerne for at bede om, at Biden/Harris vandt valget. Da resultatet kom om, at demokraterne havde vundet, og at Kamala Harris blev den nye vicepræsident i USA, blev det til festligheder i landsbyen i form af fyrværkeri, uddeling af søde sager, og der blev farvet mønstre på jorden (rangolis). Den indiske premierminister, Narendra Modi, fik da også lejlighed til at ønske vicepræsidenten et særligt tillykke på de sociale medier.

Vicepræsidentens bedstefar flyttede som 20-årig væk fra landsbyen og ind til Chennai, som er placeret i den samme sydindiske stat, Tamil Nadu, hvor også Aktion Børnehjælp har en række projekter. Kamala Harris mor er født og opvokset i Chennai, men hun emigrerede som 19-årig til USA for at studere på UC Berkeley og giftede sig i 1963 med Harris far.

Vicepræsidenten relation til Indien

Kamala Harris mor opdragede børnene til at være stolte af deres indiske baggrund. De har været i Indien og heriblandt besøgt hinduistiske templer og spist indiske retter, som Harris ofte har nævnt bl.a. den sydindiske ret idli. Vicepræsidenten er meget stolt og glad for sine indiske rødder særligt hendes bedsteforældre, som hun nævner på sociale medier som Instagram:

”My grandparents were phenomenal. My grandfather fought for and was a defender of the freedom of India, while my grandmother traveled across India—bullhorn in hand—to talk to women about accessing birth control. Their passion and commitment to improving our future led me to where I am today.”

Det er tydeligt at se, at den nye vicepræsident er stolt af og har et tilhørsforhold til sin indiske baggrund, og det bliver derfor spændende at se i de kommende år, om det kan få en særlig betydning for samarbejdet mellem Indien og USA.

I Aktion Børnehjælp arbejder vi målrettet med FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling i vores projekter i Indien.

Af Kristoffer Larsen

Verdensmålene blev vedtaget den 25. september 2015 af FN’s generalforsamling. De udgør en historisk ambitiøs målsætning for en social, økonomisk og politisk forandring af det globale samfund. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016.

De skal frem til 2030 være det bærende omdrejningspunkt for bæredygtig udvikling. Målene har bl.a. fokus på bekæmpelse af fattigdom, sørge for gode uddannelsesmuligheder, ligestilling mellem kønnene og udvikling af stærke politiske institutioner.

Fokus på Uddannelse og Sundhed

I Aktion Børnehjælp arbejder vi med forskellige verdensmål afhængig af projekternes problemstillinger.

I projektet Lige Ret til Læring og Sundhed, arbejder vi aktivt med mål 3, Sundhed og Trivsel, samt mål 4, Kvalitetsuddannelse. Projektet har til formål at sikre, at børn af oprindelige folk og romaer i delstaten Tamil Nadu får adgang til skolegang og får forbedret deres livsvilkår. Børnene har som alle andre børn ret til at gå i skole i Indien. Befolkningsgruppen har yderligere ret til adgang til statslige programmer, der kan forbedre deres livskvalitet.

Realiteten viser dog et andet billede. Børnene har ikke adgang til undervisning og befolkningsgruppen får ikke hjælp til at forbedre deres livsvilkår. De mangler viden omkring hvad de er berettiget til. Derudover eksisterer der diskriminerende normer imod befolkningsgruppen fra samfundets side af.

Samspillet mellem Verdensmålene

For at vi kan komme i mål med verdensmålene, er man nødt til at arbejde med alle verdensmålene og forstå sammenspillet imellem dem. Projektet Lige Ret til Læring og Sundhed er et eksempel på, hvordan et projekt, der aktivt arbejder med mål 3 og 4 indirekte berører andre verdensmål.

Ved at sikre børnene deres ret til skolegang samt og får forbedret deres sundhed og livsvilkår, får de en mulighed for at bryde ud af ulighedscyklussen. Projektet arbejder derfor også med verdensmål 10, Mindre Ulighed.

Især mål 10.3 relaterer til projektet. Det fokuserer på at reducere uligheder, der eksisterer på baggrund af diskriminerende love, politikker eller normer. Romaer og oprindelige folk har ikke gavn af de rettigheder, de er berettiget til, da de diskrimineres af samfundet. Igennem projektet øges befolkningsgruppens viden om deres rettigheder bl.a. ved regelmæssig skolegang for børnene.

175 af årets dage har FN dedikeret til at markere specifikke begivenheder, hylde personer eller grupper og sætte fokus på bestemte emner. FN benytter blandt andet dagene til at skabe opmærksomhed omkring globale problemstillinger og til at skabe politisk velvilje til at løse dem. Læs med og bliv klogere på FN-dagene og deres bidrag til en positiv udvikling i verden.

Globus

Af Kasper Waale

FN-dagene er ikke per definition FN-påfund. Faktisk er flere af dagene blevet markeret, fejret eller afholdt inden organisationens grundlæggelse i 1945, og deer derefter blevet omfavnet af FN.

I 1950 vedtog FNs generalforsamling, at den 10. december fremover skulle være international menneskerettighedsdag. Siden da er 174 FN-dage gradvist blevet tilføjet til kalenderen.

Nogle datoer har flere FN-dage knyttet til sig. Fx er d. 21. marts både international dag for skov og træer, international dag mod racisme, international dag for poesi, international dag for den persiske højtid Nowruz og international dag for Downs syndrom.

Det er hovedsageligt FN’s medlemslande, der foreslår dagene, hvorefter organisationens generalforsamling beslutter. om de skal blåstemples.

Nogle FN-dage er dog proklameret af organisationens underinstanser såsom UNESCO, og bliver senere formelt adopteret af FN.

Hvad er formålet med FN-dagene?

FN forsøger at relatere dagenes temaer til organisationens arbejde for blandt andet fred og sikkerhed, bæredygtig udvikling og beskyttelsen af menneskerettigheder. Det vil sige, at de FN-dage, der ikke åbenlyst knytter sig til ovenstående arbejde, alligevel rummer en relevant vinkel.

Eksempelvis forklarer FN, at formålet med den internationale jazzdag er at skabe opmærksomhed om jazz som en forenende kraft, der bidrager til fred, enhed, samarbejde og dialog mellem mennesker.

FN bruger også dagene til at råbe stater op og opfordre dem til at være med til at løse globale problemer. Fx inviteres medlemslande jævnligt til at underskrive protokoller og erklæringer for at beskytte natur og rettigheder og bekæmpe uretfærdigheder på FN-dage. Dagene bruges altså ikke blot som anledninger til at sætte fokus på bestemte emner, men også til at skabe handling, som bidrager til positive forandringer.

FN-dagenes effekt

Man kan fristes til at tro, at FN-dagene blot er varm luft, men faktisk kan de i mange tilfælde føre til brugbare resultater. FN bruger dagene til at øge opmærksomheden og kendskabet til diverse emner, hvilket skaber grobund for, at positiv udvikling kan tilstræbes. Fx benytter skoler verden over FN-dagene til at undervise deres elever i dagenes emner, så eleverne fremover har indsigt og værktøjer til at tage handling.

Mange internationale dage markeres også ved arrangementer og initiativer verden over. Tilslutningen til disse arrangementer giver et indtryk af, hvor stor opbakningen er til dagene og til de mål og principper, der hører til dagene.

I konfliktplagede Sydsudan byttede hundredevis af soldater og politifolk deres våben ud med løbesko i anledning af den internationale dag for menneskerettigheder, mens der i andre lande var udstillinger eller afholdtes konkurrencer for at skabe opmærksomhed om kampen for at beskytte menneskerettighederne.

Dagene bruges også til at lægge politisk pres på stater for at bidrage til en positiv udvikling i verden, og i Aktion Børnehjælp forsøger vi også at gøre opmærksom på FN-dage, der sætter fokus på vigtige emner.