Jul i Indien

Af Julie Eltong Mogen

I landsbyen Aniladi i Gingee i delstaten Tamil Nadu bor John Bosco og hans familie. Han arbejder som projektleder hos vores partner CECOWOR, hvor han er tilknyttet projektet ”Sammenhold om børns rettigheder”. John og hans familie er en del af det kristne mindretal i Indien og fejrer jul hvert år, hvilket de altid har gjort. Vi har spurgt ham om, hvordan de fejrer højtiden, og hvad der gør julen særlig for ham.

John fortæller, at han i juledagene får besøg af andre familiemedlemmer eksempelvis hans brødre, der bor i andre byer, som kommer for at fejre jul. Af særlige traditioner køber familien nogle gange nyt tøj til højtiden.

Julen er tid med familien

Herudover mødes familierne og laver lækker mad sammen eksempelvis lækkerier, som de deler ud til naboerne. I Johns landsby bor der både hinduer og muslimer, som de også besøger med slik og andre søde sager. Nogle gange kommer der personer fra de større byer til landsbyen og medbringer kage, som de deler ud. Han fortæller, at de velhavende kristne indere spiser kage i julen. For ham er det væsentligste ved julen at dele med andre og tilbringe tid sammen med familien.

Hen over julen bliver der sludret og nogle gange drukket alkohol. Til jul får de kød, hvilket er en luksus, som der ikke altid er råd til i hverdagene. Julemaden kan bestå af gris, oksekød, kylling og nogle gange biryani (som mest er spist af velhavende).

Den traditionelle tur til fortet

Om aftenen tager hele familien til julemesse i kirken. Efter messen giver alle deres velsignelse til de ældre, hvilket John understreger er rigtig vigtigt, og noget de altid har gjort.

En anden tradition for juledagene er, at de nogle gange tager børnene med i biografen eller hen og besøger Gingee Fort. Det er et historisk fort med gratis adgang. Det er et populært udflugtssted til en picnic med familien særligt i højtiden, hvor mange mennesker samles. Her køber de is og slik og deler med de andre besøgende. Det er væsentligt varmere i Tamil Nadu end i Danmark i december, hvorfor en is netop kan være en lækker kølig forfriskning.

Juletræ af plastik

Af andre forskelle fortæller John, at de ikke har et juletræ i landsbyen eller i huset, men at der altid står et i plastik inde i kirken. I Johns landsby har man heller ikke tradition for at have en julemand.

I forhold til gaver, så er det mest børnene, som modtager nyt tøj eller penge til slik fra deres familiemedlemmer, men John køber dog hvert år en ny sari eller jakke til hans mor i julegave.

Da John til slut blev spurgt om, hvad hans bedste juleminde er, svarede han, at det var julen i 1999. Det er hans favorit jul og juleminde, fordi han blev gift det år, og det var deres første jul sammen som ægtefæller.

To gange om året udkommer ABNyt, som er vores magasin, der fortæller om vores projekter, fadderbørn, genbrugsbutikker og generelt om Indien.

I det seneste splinternye magasin har vi det meget aktuelle tema ”en hverdag med COVID-19”. Vi sætter i denne udgave fokus på, hvad situationen er i Indien i forhold til uddannelse, livsvilkår, status på projekter og fadderbørnene i Indien, men også hvordan det står til herhjemme i en af vores genbrugsbutikker.

Lyder det interessant?

Du kan finde de tidligere udgaver af ABNyt på vores hjemmeside.

Julebrev fra fadderbarn

Af Julie Eltong Mogen

Hver december modtager fadderne et julebrev fra deres fadderbarn. I brevene fortæller børnene om, hvordan det er gået i skolen og derhjemme siden det seneste brev (sommerbrevet). Det er en god måde for både fadder og fadderbarn at være i kontakt med hinanden.

Her er et udklip fra et julebrev fra sidste år fra en af sygeplejeeleverne på Skt. Thomas:

 

Kære sponsor

Hvordan har du det?

Jeg vil gerne dele lidt om mig. Jeg var meget glad for at starte på sygeplejeuddannelsen og for, at min drøm om at blive sygeplejerske kan gå i opfyldelse på grund af din hjælp og støtte. I denne periode har jeg gennemført mit første år og afventer svar på min eksamen. Jeg gjorde mit allerbedste. På andet år vil jeg forbedre min praktiske viden indenfor sygepleje. Vi skal have fire emner, og jeg skal arbejde på et hospital. Jeg er glad for at have så inspirerende og opmuntrende undervisere i mit liv. Min familie og jeg har det godt.

Jeg ønsker dig og din familie en glædelig jul og et godt nytår. Jeg forsikrer dig om, at jeg vil arbejde hårdt på studiet og gøre mit bedste.

Kærlig hilsen

Lina

Vil du være fadder for et barn?

Kheer: Indisk risengrød

Af Julie Eltong Mogen

Denne lækre, krydrede og knasende ret er en traditionel dessert i Indien. Den er let at lave og smager virkelig skønt særligt på de kolde vinteraftener. Hvis risengrød også er en af dine klassiske juleretter, så prøv denne eksotiske og lækre variant.

Ingredienser

  • 1 liter mælk
  • 90 gram grødris
  • 20 gram sukker
  • 1 kanelstang
  • 1/2 tsk. stødt kardemomme
  • 40 gram rosiner
  • 80 gram smuttede og hakkede mandler
  • 1 hel nellike
  • 1 spsk. rosenvand (valgfrit)
  • 1/2 tsk. salt
  • Kanel (topping)
  • 30 gram ristede og hakkede mandler (topping)

Fremgangsmåde

  • Kom mælken i en gryde og varm det til kogepunktet. Tilsæt grødrisene og skru ned på et lavt blus.
  • Lad risene simre i 45 minutter under jævnlig omrøring.
  • Tilsæt alt undtagen toppings og lad det simre i 8-10 minutter. Herefter smages retten til med salt.
  • Anret risengrøden i tallerkener og drys med kanel og ristede mandler.

Velbekomme!

Indien – et mosaiksamfund

Af Mathilde Nielsen

Indien er på mange måder et alsidigt land, der rummer alt fra tør ørken i nord, grønne troper i syd, og over 100 talte sprog. Det store geografiske område, Indien strækker sig over, samt den optimale placering med lange kyststrækninger, har i flere århundrede krydret landet med kulturer og religioner fra hele verden. Selv i den indiske grundlov nævnes det, hvor stor værdi det giver landet, at være en sammensat kultur. Diversitet i religion er heller ingen undtagelse.

Indiens mange religioner

Traditionelt anses hinduisme, jainisme, buddhisme, og sikhisme som religioner, der stammer fra Indien. Hvordan de praktiseres, afhænger i stor grad af, hvor i landet man befinder sig. Selv hvilke guder der tilbedes, kan variere fra landsby til landsby. På den måde er der både stor diversitet og anerkendelse af forskellighed indenfor de enkelte religioner.

Gennem tiden er andre verdensreligioner, såsom islam, kristendom og jødedom også kommet til landet, både gennem invasioner, handelsrejsende og i kolonitiden. I dag praktiserer omkring 15% af den indiske befolkning islam og ca. 2,5% kristendom. Der er altså tale om minoriteter, men dermed ikke sagt, at religion ikke har spillet en vigtig rolle både politisk og kulturelt.

Religion og politik

Religion har i mange århundrede spillet en rolle i politiske magtkampe. F.eks. har hovedstaden Delhi skiftet mellem at være styret af hinduistiske og muslimske ledere gennem tiden. Dette ses blandt andet ved de mange forskellige templer, moskeer og prægtige gravsteder til ære for tidligere sultaner og moguler.

Også i nyere har tid har religion spillet en rolle i politik, herunder opdelingen af det tidligere Britiske Indien i 1947. Opdelingen skabte de nuværende tre nationer Indien, Pakistan og siden Bangladesh, hvoraf Indien primært befolkes af hinduister og både Pakistan og Bangladesh af muslimer.

Opdeling af det Britiske Indien resulterede i voldsomme optøjer og episoder. Det skønnes, at omkring 10-12 millioner mennesker blev fordrevet fra deres hjem og historier fortæller, at naboer af forskellig religiøs overbevisning fra den ene dag til den anden gik fra venner til fjender.

Men religion har også bragt positive tiltag til politik, for eksempel kan man drage paralleller mellem Gandhis filosofi om ‘ikke-vold’ og jainismens ord for det sammen princip ahimsa.

Religion og kaste

Ud over magtkampe mellem forskellige folkeslag, har religion også spillet en rolle i interne magtkampe mellem Indien befolkning. Nogle mener nemlig, at kastesystemet (indisk klassesamfund) begyndte i brahminsk hinduisme under navnet varna. I den brahminske hinduisme er der fire klasser, der bygger på forskellige erhverv, bl.a. præster, lærere, krigere, håndværkere og bønder.

I kastesystemet findes også klassificeringen “urørlig”, der i flere generationer er blevet diskrimineret. Herunder har mange fra denne kaste ikke haft adgang til at gå skole og få en uddannelse. I et forsøg på at bryde ud af kasterne har flere forsøgt at konvertere til andre religioner såsom kristendom eller buddhisme, da det i disse religioner er en ret for alle at opnå ‘oplysning’. Dog oplever mange fortsat at blive nægtet lige rettigheder.

Vores partnere arbejder hårdt på at sikre lige ret for alle uanset kaste, religion eller politisk overbevisning.

Det kristne mindretal i Indien

Af Yvette Brennalt

Antony George har i 11 år boet i Kerala i det sydvestlige Indien, og han fortæller her, hvordan det er at være kristen og holde jul med sin famile. Først kaster vi et kort blik på, hvordan kristendommen overhovedet kom til Indien.

Kristendommen kom til Indien i tre bølger. Første bølge siges at være startet af apostlen St. Thomas, også kendt som Thomas Tvivleren, som ankom til Sydindien i år 52 og missionerede i Kerala. Sammenlignet med Danmark, så nåede kristendommen altså Indien hele 900 år tidligere!

Anden bølge kom med portugiserne som grundlagde katolske menigheder i bl.a. Goa i 1500-tallet.

I 1800-tallet spredte briterne den tredje bølge af kristendommen især i Tamil Nadu og den indiske østkyst. Indien var en koloni under Storbritannien i ca. 100 år og blev først selvstændigt i 1947.

At være kristen i Indien

I dag er kristendommen Indiens tredjestørste religion. 2-3 % af Indiens befolkning er kristne, hvilket indbefatter ca. 28 millioner mennesker. Kristendommen er mest udbredt i Syd- og Nordøstindien, men findes over hele landet.

Èn af de 28 millioner mennesker hedder Antony. Han er født og opvokset i Kerala og har tilmed boet i Tamil Nadu, Maharashtra og Delhi. Han forklarer, at Kerala har en af de største koncentrationer af kristne, og at kristendommen derfor er meget til stede i den sociale fortælling i form af politik og kultur. Han fortæller videre:

“For mig er kulturen et af de største træk ved at være kristen i Indien. Dermed mener jeg økosystemet af festivaler og traditioner i forbindelse med dem, kirkesamfundet, maden og musikken. Den kristne kultur varierer meget og de traditioner vi har, er meget kultur-, region-, og sprogspecifikke”.

Han beskriver, hvordan de til jul i Kerala bager lækre frugtkager og pynter alle slags træer:

“Folk bruger de træer, de har, eller falske træer. Så du kan få nogle sjove juletræer. Jeg tror, jeg endda har set nogle kokospalmer blive dekoreret.”

Og om en særlig festlig juletradition:

“Vi har også en julesangstradition, hvor kirkesamfundet går fra hus til hus med en eller to personer med trommer (og andre instrumenter afhængigt af kirken), en fyr klædt ud som julemanden og en præst. De synger et par sange ved hvert hus og ofte kommer de ind i huset og synger med beboerne. Det er en temmelig højlydt affære – mere larmende end en “Glade jul, dejlige jul”-scene”.