Af Julie Eltong Mogen

Indien er et udviklingsland med en enorm økonomisk fremgang, og særligt antallet af kvinder på arbejdsmarkedet er steget markant. Det er en positiv udvikling. Dog risikerer de mange millioner af kvinder, der dagligt anvender den offentlige transport til arbejde og skole, at blive udsat for seksuel chikane og overgreb. Med andre ord er kvindernes frihed forbundet med en sikkerhedsrisiko, så snart de træder ud i det offentlige rum.

De fleste husker da også busvoldtægten i New Delhi i 2012, der trak overskrifter og forargelse verden over. Den voldsomme gruppevoldtægt af Jyoti Singh satte endnu engang debatten om kvinders manglende sikkerhed i Indien på dagsorden.

Togvogne kun for kvinder

Det har i denne forbindelse i nogle år været muligt i Indien at rejse med transport udelukkende forbeholdt kvinder og små børn, hvilket er en stigende tendens og mulighed i landets storbyer. Den indiske jernbane har også tydeliggjort, hvilke kupeer i togene der udelukkende er for kvinder ved at farve dem med en lyserød stribe.

Det har de gjort for at øge sikkerheden særligt i myldretiden, sådan at kvinderne hurtigt kan identificere kvindevognen, som er rigtig populær. Jernbanerne er ved lov pålagt at øremærke transport til kvinder.

Denne tendens er dog ikke unik for Indien. Flere lande blandt andet Mexico og Japan har også transportmidler udelukkende for kvinder. I en undersøgelse lavet af Plan International fra 2018 blandt 400 eksperter i 22 storbyer på seks kontinenter viste, at seksuel chikane er det største globale sikkerhedsproblem for piger og kvinder verden over.

77 % af eksperterne mente, at den seksuelle chikane ofte sker i det offentlige rum i byerne. I spørgsmålet om, hvor står en risiko seksuel chikane for unge piger og kvinder udgør i det offentlige rum i Delhi, mente 95 %, at risikoen var høj eller ekstrem høj, hvilket placerede byen som nummer 3 ud af de 22.

Kønsopdelt transport gør det sikrere for kvinder

Den kønsopdelte offentlige transport er dermed med kvindernes sikkerhed for øje. Der er dog i debatten blevet stillet spørgsmålstegn ved, om transportmuligheden ikke udelukkende symptombehandler, og ikke er en løsning på det egentlige problem.

Der er ingen tvivl om, at der er behov for handling, når det kommer til at bekæmpe seksuel chikane og overgreb på kvinder. Spørgsmålet er mere hvordan.

Transportmidler forbeholdt kvinder er et forsøg på at løse det ved at adskille kønnene og dermed forhindre, at kvinder risikerer at blive udsat for chikane og overgreb, mens de udfører deres daglige gøremål og bevæger sig fra punkt A til B. På denne måde er transport for kvinder en rigtig fin løsning.

Samtidig er det dog vigtigt også at have ”det lange lys på” ved at kigge på roden til problemerne heriblandt accepten af chikanen og victim-shaming, hvor kvinderne får skylden i form af deres påklædning, eller det at de går ude alene.

Herigennem skal der findes nogle holdbare og langsigtede løsninger, så at der i fremtiden er bedre plads til alle i det offentlige rum.

Skolegang er en billet til friheden

Af Mathilde Nielsen

Corona smækkede dørene til Indiens skoler med et brag, da hele landet lukkede ned 24. marts 2020. Siden da har skolerne være lukket, og det er først nu, 7 måneder senere, at dørene så småt begynder at stå på klem.

Fra november måned har nogle skoler tilladt, at eleverne mødes med deres lærer for sparring, men det er endnu ikke klart, hvornår skolerne for alvor åbner og hvordan. Jo længere skolerne holder lukket, desto større bliver konsekvenserne for børnene.

Når skolerne holder lukket, får især pigerne trange kår

I Indien har man i flere år arbejdet målrettet for sikre alle børn, både piger og drenge, en god uddannelse og derved muligheden for at skabe en lysere fremtid. Et af fokuspunkterne har været at få flere piger indskrevet i skolerne og indsatsen har virket.

Ifølge UNESCO var over 90 % af alle piger i skolealderen indskrevet i grundskolen i 2013 og 2018 færdiggjorde 87 % deres grundskoleuddannelse. Med uddannelse følger mulighederne for at få et job og derved ikke være bundet til hjemmet og afhængig af en mand, som mange kvinder til stadighed er.

Når pigerne får lov at gå i skole, er det ikke kun en uddannelse, de får. De får også skolemad, og skolegangen er også en billet til ikke at blive giftet bort i en tidlig alder.

Der er flere grunde til, at mange familier har praktiseret børneægteskaber. En af dem er fattigdom. Jo flere munde, der er at mætte, jo flere penge skal familien skrabe sammen. Derfor har det at gifte sine døtre væk i en tidlig alder, kunne betale sig for familierne, da pigerne flytter ind ved svigerfamilien og forsøges af dem.

Selv om der i flere år har kørt adskillige kampagner, heriblandt UNICEF’s globale program for at stoppe børneægteskaber, og vores egne projekter blandt andre Sammenhold om Børns Rettigheder, ses desværre en sørgelig tendens i lyset af Corona; flere piger bliver giftet bort før de er fyldt 18.

Red Barnet estimerer, at alene i Sydasien vil 200.000 mindreårige blive giftet bort som en følge af Corona-pandemien. Der kan være flere både fysiske og psykiske konsekvenser forbundet med børneægteskaber så som komplikationer i forbindelse med tidlige graviditet eller en følelse af at være isoleret fra venner på grund af tidligt endt skolegang.

Læs, dengang 13-årige, Jasweers tanker om børneægteskaber her.

Børnene arbejder for familiens overlevelse

Udover de alvorlige konsekvenser for pigerne, er der også en anden tendens, nemlig at pandemien går værst ud over børnene fra de fattigste familier.

Siden marts er skolebørnene blevet opfordret til at følge med i undervisningen hjemmefra via tv eller online lektioner. Men i mange af de fattigste familier er det ikke en mulighed, fordi familien ikke ejer tv, computer, eller internetforbindelse. Derved bidrager skolernes nedlukning til at holde de fattigste børn fra at bryde det sociale mønster og få sig en uddannelse.

Mange familier er endda så pressede, at vi lige nu ser en ubærlig udvikling, nemlig at mange børn fra de fattigste familier er begyndt at arbejde på fabrikker.

Børnearbejde for børn under 14 år er ulovligt i Indien, men mange familier er så pressede, at de ikke ser anden udvej end at lade børnene arbejde.

Avisen the Guardian har talt med en 12-årig dreng, der er stoppet i skole for at kunne arbejde, og hjælpe sin familie til at overleve pandemien. Før han begyndte at arbejde, gik han ofte i seng på tom mave.

Men når først børnene har været ude af skolen, er det svært at vende tilbage og mange børn bliver i de dårligt betalte og usikre jobs.

Derudover finder det ulovlige børnearbejde ofte sted på fabrikker, også kaldt sweatshops, hvor arbejdsforholdene allerede før Corona har været kritisable, og børnene har ekstremt lange vagter til under mindsteløn på usunde eller direkte farlige fabrikker.

Langt de fleste fabriksarbejderne er ansat uden en kontrakt, hvilket gør det vanskeligt at klage over de dårlige arbejdsforhold så som ulønnet overarbejde eller dårlige eller skadelige arbejdsmiljøer.

Støt arbejdet med at sikre børns skolegang

Det er derfor vigtigere end nogensinde før, at familierne hjælpes til alternativer til at gifte deres piger bort og lade deres børn tage arbejde på fabrikker. Vores partnere i Indien gør en kæmpe indsats for at sprede budskabet om de store konsekvenser og uddeler stadig nødhjælpspakker til familierne, så de kan beholde deres børn hjemme.

Vil du også hjælpe med holde børnene i skole? Du kan sikre at en børnefamilie ikke går sulte i seng for 30 kr. Og mad på bordet i en hel uge for 210 kr. Vil du støtte, kan du sende et beløb via MobilePay til 92188 med teksten ‘MAD’.

Klassisk festmåltid: Samosaer

Af Julie Eltong Mogen

Denne lækre sprøde delikatesse er en indisk klassiker og er en del af det store festmåltid under Diwali. Det særlige ved samosaer er, at man kan lave dem med alverdens forskellig fyld. Disse samosaer er med ærter, blomkål, løg og kartofler, og de smager helt fantastisk!

Det kan virkelig anbefales at nyde den sprøde lille snack sammen med en dip, hvoraf raita er en personlig favorit.  Retten kan også serveres med ris og/eller salat.

Ingredienser

Samosa kan laves med forskelligt fyld. Her er det kartofler, blomkål, løg og ærter.

  • 1 filodej
  • 350 gram kartofler
  • 250 gram frosne ærter
  • 100 gram blomkål
  • 1-2 finthakkede løg
  • 2 finthakkede fede hvidløg
  • 1 spsk. stødt spidskommen
  • 1 spsk. revet frisk ingefær
  • 1-2 tsk. garam masala
  • 1-2 tsk. stødt koriander
  • Salt, peber og olie

Fremgangsmåde

  1. Start ud med at koge kartoflerne, lad dem køle af og herefter mos dem groft.
  2. Lad blomkålen koge i en gryde i ca. 3 minutter og tag herefter vandet fra.
  3. Hvidløg og løg finthakkes og svitses kort på panden. Tilsæt alle krydderierne og rør det hele sammen. Dernæst tilføjes kartofler, ærter og blomkål. Retten smages til med salt og peber.
  4. Pak filodejen ud og pensl den med olie på hver side. Herefter skal dejen skæres i små rektangler. Tilsæt 2-3 spsk. fyld i det ene hjørne af dejen. Fold herefter dejen omkring nogle omgange til formen udgør en trekant, og alle samosaer har fået flere lag. Pensl alle samosaer med olie.
  5. Bag dem i ca. 15 minutter til de er sprøde og gyldenbrune i en forvarmet ovn på varmluft ved 200 grader.
  6. Tag de sprøde varme samosaer ud af ovnen og server dem med lækkert tilbehør.

Velbekomme!

Kvindens rolle i Diwali

Af Mathilde Nielsen

Højtiden Diwali er for mange indere, hvad jul er for os danskere. En højtid fyldt med traditioner, gaveudvekslinger og kærlighed. Højtiden byder på flere ritualer, der primært udføres af kvinder.

Ligesom moder har hovedrollen i køkkenet i juleklassikeren “Højt Fra Træets Grønne Top,” har den indiske højtid Diwali også bestemte ritualer, der primært udføres af kvinder. Her er nogle af de mange ting, som kvinderne får tralvt med i den november måneds højtid.

Indkøb

Når der skal fejres Diwali i Indien, skal der købes ind til en fem dages festival, hvor lys, lykke og velstand fejres. Indkøbene består blandt andet i de mange råvarer til flere festmåltider, smukke silkesarier, fyrværkeri, små holdere til vokslys håndlavet i ler, friske blomsterkranse og søde sager til at give i gave til familie og venner. Flere og flere familier har gjort det til en tradition, at tage ud og købe ind til højtiden sammen.

Udsmykning af huset

Det siges, at hvis familien hus er rent og smukt, vil gudinden Lakshmi besøge hjemmet og bringe velstand til familien. Derfor består en stor del af forberedelserne i at gøre rent og pynte op, med både blomster, lysguirlander og små vokslys i massevis.

Familiens børn hjælper med at sætte lysene op i alle rum. Men en helt særlig opgave, som det mest er mødre og døtre, der tager sig af, er at tegne den traditionelle rangoli. En rangoli er et lille kunstværk lavet af farvet pulver på gulvet foran husets hoveddør. Den signalerer en varm velkomst til familie og venner, og ikke mindst gudinden Lakshmi.

Tilberedning af festmåltid

Som regel er det kvinderne i hjemmet, der forbereder Diwalis festmåltid. Flere steder i Indien er det traditionen, at manden og sønnerne spiser først, og døtrene og moderen spiser bagefter. Men til Diwali er det mere almindeligt, at hele familien spiser sammen og fejrer højtiden samlet.

Har du set, at vi giver en opskrift på samosas, der er en typisk del af Diwali måltidet?

Fadet med offergaver

Under Diwali er det typisk gudinden Lakshmi og guden Ganesha, der tilbedes. Nogle familier tager i et tempel, hvor andre bliver hjemme og sætter deres eget lille alter op. Her har kvinden som regel også en vigtig rolle.

Det er oftest hende, der udsmykker og holder det traditionelle fad med offergaver, på hindi kaldt Pooja Thali. For mange indiske kvinder spiller fadet og dets udsmykning en stor rolle. Fadet udsmykkes med smukke farver, spejle og religiøse symboler så som tegnet Om.

Derudover skal de rigtige offergaver ligge på fadet. Disse tæller blandt andet hele riskorn, rødt pulver lavet af gurkemeje, røgelsespinde, kokos, blomster, søde sager.

Diwali er lysenes fest i Indien

Af Kasper Waale og Eltong Mogen

Diwali er en af de vigtigste højtider i Indien. I fem dage i november er levende lys, fyrværkeri og massevis af søde sager på dagsordenen for milliarder af hinduer verden over.

Er Diwali det samme som jul og nytår?

Diwali minder på mange måder om den årlige jule- og nytårsfejring. Julen falder på en måned, hvor de mørke dage er lange, og vi tænder da også lys på juletræet, i vinduet og generelt i gadebilledet. På samme måde falder årets mørkeste nat i den hinduistiske kalender i løbet af Diwali, som i år er den 14. november 2020.

Under højtiden er indernes boliger og gader oplyst med traditionelle olielamper og anden belysning, hvorfor det på samme måde som julen går under navnet ”Lysenes fest”.

Under Diwali samles familierne for at nyde lækre hjemmelavede måltider og søde sager sammen, og der bliver affyret fyrværkeri.

Til trods for lighederne har Diwali dog flere unikke kendetegn. I begyndelsen af Diwali rengøres hjemmene, hvorefter husgulvene dekoreres med farverige rangolier. En anden anderledes del af højtiden er, at mange indere spiller kort og gambler om penge i løbet af festlighederne. Fejringen af Diwali indeholder mange forskellige skikke og ritualer alt efter, hvor i Indien man befinder sig.

Mange fortolkninger

Diwali forbindes med mange forskellige historier fra hindu-religiøse tekster. Fælles for de fleste af historierne er, at de omhandler det godes sejr over det onde og lysets sejr over mørkets.

I det nordlige Indien er historien om kong Ramas sejr over den onde kong Ravana populær. Ved hjælp af en hær af aber befriede han sin kone, Sita, og myrdede kong Ravana. I Ramas kongerige spredtes millioner af lys for at byde regenterne hjem igen efter 14 år i eksil.

Længere sydpå forbindes Diwali til historien om hinduguden Krishna, der befriede 16.000 kvinder fra den onde kong Narakasura, hvilket blev fejret med lys og fyrværkeri.

Rejser man i stedet vestpå, betragtes Diwali af mange som en fejring af det nye år, og i det østlige Indien er fejringen til ære for krigsgudinden Kali.

Mange hinduer forbinder også højtiden med gudinden Lakshimi, der er gudinde for lys, visdom og velstand. På baggrund af disse historier er især lys blevet en fast bestanddel af Diwali-fejringen. De rengjorte hjem skal lokke Lakhsimi til og bringe held til familien, ligesom gambling skal fremprovokere Lakshimis tilstedeværelse. Herudover fejres Diwali også på særlige måder og versioner blandt landets jainister, sikher og visse buddhister.

Diwali og julen er begge ”Lysenes fest”. Det er de, fordi de falder på årets korteste og mørkeste dage, og derfor står i stærk kontrast til hinanden; Lyset og mørket eller det gode og det onde, hvilket er netop det budskab, som mange af de religiøse fortællinger om Diwali bygger på – en sejr til lyset og til det gode.

Glædelig Diwali!

Bliv fadder for et barn i Indien

Af Julie Eltong Mogen

Hos Aktion Børnehjælp kan du blive fadder og hjælpe et udsat barn i Indien.

Du kan selv vælge, om du vil støtte et barn på en kostskole, som vores partnere driver, et barn, der bor hjemme eller videregående uddannelse for unge kvinder.

Læs mere om at blive fadder.

Fadderbarnet sender dig to breve årligt

Som fadder modtager du to gange årligt et brev fra fadderbarnet. Her er et brev fra et fadderbarn, der som mange andre desværre har været en del igennem under COVID-19 pandemien.

Fadderbrev på engelsk

“How are you? Hope that you are doing well. How is the situation in Denmark with COVID-19 pandemic?

I have two news to tell. The first news – I have promoted to 7th grade.

The second news is that I have undergone surgery for appendicitis in June. I was hospitalized for 15 days. The pain was really bad. I did not have any of the symptoms of appendicitis, but suddenly one day early in the morning I had a lot of stomach pain and I vomited and then my parents took me to the hospital. It was the corona time, so we were afraid to go to the hospital, but the pain was so bad that we left anyway. I was taken by ambulance to government hospital in Villupuram and was admitted. The hospital blocks and rooms had been changed to corona isolation wards. I was very scared to stay there, but the doctors and nurses were so kind and humble in treating me, which I will never forget. Now I am pain free and I am well again.

I just wanted to share this news with you. Once again, I thank you for supporting me to continue my school education.

Thank you and take care!

Vil du være fadder for et barn i Indien?

Start dit fadderskab i dag. Læs mere om fadderskaber eller skriv til os på mail kontakt@aktionb.dk.