Af Anja Nielsen, programleder 

Mens Danmark lukker mere og mere op, er nedlukningen i Indien blev forlænget til måneden ud, og antallet af smittede er på sit højeste med over 8000 nye registrerede smittede om dagen. 

Den 2. maj blev nedlukningen forlænget for tredje gang. Samtidig blev landet opdelt i zoner: røde zoner, med betydelig risiko for spredning af COVID-19; grønne zoner, med ingen registrerede smittede i tre uger; orange zoner, som ligger imellem de to. Graden af restriktionerne og nedlukningen varierer, alt efter hvilken zone man befinder sig i. Bortset fra børnehjemmet på Indiens sydspids, der befinder sig i en orange zone, befinder alle vores projekter og samarbejdspartnere sig i røde zoner. Her har genåbningen lange og usikre udsigter. 

Usikkerhed skaber frygt 

Vores samarbejdspartner CECOWOR, som arbejder i en af de hårdest ramte stater, fortæller:  

“Antallet af smittede stiger hver dag. Et privat universitet tæt på vores kontor er blevet omdannet til COVID-19-isolationscenter. Næsten alle gader i byen er lukket af, og regeringen er begyndt at lukke af for de omkringliggende landsbyer, så indbyggerne ikke kan forlade dem.”

De høje smittetal, nye restriktioner og usikkerheden omkring fremtiden skaber frygt og angst blandt befolkningen. De afsidesliggende områder er ofte karakteriseret af et utilstrækkeligt sundhedsvæsen, og mange frygterhvad der vil ske, hvis de bliver smittet. 

Mange mistede deres arbejde og indkomst fra den ene dag til den anden, da landet lukkede ned i marts. Hjælpen fra staten har været begrænset og langt fra nok til at kunne brødføde familierne. Mange har solgt eller pantsat alt, hvad de havde af værdi, brugt opsparingen og optaget lån for at kunne brødføde familien. Forlængelse af nedlukningen skaber frygt for, om familien kan overleve krisen. 

Nødhjælp og oplysning 

Sammen med vores samarbejdspartnere i Indien har vi arbejdet på løsninger for at kunne hjælpe de hårdest ramte familier gennem uddeling af nødhjælpspakker med fødevarer og hygiejneartikler samt oplysning om coronavirussen, forholdsregler og retningslinjer. Vores samarbejdspartnere har sideløbende knoklet for at mobilisere ekstra hjælp fra myndighederne, lokale organisationer og private. De har også udnyttet deres status og samarbejde med myndighederne til at advokere på vegne af de udsatte familier under krisen. Landsbykomitéerne etableret under børnerettighedsprojektet har under krisen udnyttet deres viden til at netværke med relevante myndigheder for adgang til madrationer og sanitetsartikler deres landsby. I vores ernærings- og fødevaresikkerhedsprojekt har de nye køkkenhaver betydet alverden for de familier, der trods tab af arbejde og indkomst har haft adgang til friske grøntsager. 

Har du lyst til at støtte en familie med mad, så send et valgfrit beløb til 92188 med teksten MAD. Se flere muligheder for donation her.

 

Sommeren er endelig her, og for mange danskere betyder det en tur til stranden med en god bog i skyggenMåske er det i år, du vælger at dykke ned i noget andet, end du plejer? Vi har samlet en række boganbefalinger af indiske forfatteresom uden tvivl vil give dig nyespændende læseoplevelser og et unikt indblik i det mangfoldige landMange indiske bøger er ikke oversat til dansk, men det er vores anbefalinger heldigvis! 

God læselyst.  

New Delhi-Borås af Per Andersson (2013) 

En sand historie om inderen Pikej, der cyklede fra New Delhi til Sverige for at gense sin tidligere flamme LottaHan tror på, at dette er hans skæbnesom blev forudsagt af stjernerne ved fødslenJagten på kærligheden får ham ud på sit livs rejseder starter på cykel gennem blandt andet Pakistan, Afghanistan og Iran, inden han når frem til Borås i Sverige. Udover at være en smuk fortælling om kærlighed, er det også en historie om den kasteløse Pikej, der mod alle odds kæmper sig op i et samfund, der ikke levner ham mange muligheder. 

‘En hårfin balance’ af Rohinton Mistry (1999) 

Året er 1975Premierministeren Indira Gandhi har erklæret undtagelsestilstand i Indien. På landet opretholdes kastesystemet med ubarmhjertighed, brutalitet og vold. Med håb om en bedre tilværelse søger to skræddere til byen og ender i et arbejdsfællesskab med indehaveren, enken Dina Dalal og en ung studerende. Arbejdsfællesskabet bliver ramme om et umage venskab. Dette er en barsk, men fængslende fortælling om kastesystemet og et land i dyb krise. 

‘Bag det evigt smukke’ af Katherine Boo (2012) 

Asha er dronning af slummen. Abdul lever af at videresælge de riges affald. Begge drømmer de om at få del i Indiens rigdom – og kæmper på hver deres måde for at komme tættere på Mumbais nye, glitrende virkelighed. Asha ønsker magt og indflydelse, koste hvad det vil. Abdul drømmer om en hustru, der kan holde lugten af ham ud. Lugten fra slummen er nemlig ikke let at slippe af med. Dette er en hjertegribende og sand historie om fattigdom, håb og knuste drømme. 

Ministeriet for den ypperste lykke af Arundhati Roy (2018) 

I denne dragendfortælling skildres Indien i en moderne tidsalder gennem en række forskellige karakterer. Vi følger blandt andet den transkønnede Anjum, der blev opdraget som en dreng, men som 15-årig vælger at leve som det modsatte køn. Vi møder også oprørslederen Musa, der kæmper for et frit Kashmir. ‘Ministeriet for den ypperste lykke’ er en grum og farverig fortælling fyldt med smerte, håb og kærlighed. 

Den hvide tiger af Aravind Adiga (2008) 

‘Den hvide tiger’ er en barsk historie om undertrykkelse – og selvundertrykkelse – blandt de laveste i Indiens kastesystemMunna skriver breve til den kinesiske præsident, der skal på statsbesøg i Indien. Hun fortæller præsidenten den rå sandhed om sit hjemlandhvor han ikke skyer nogen midler i sin stræben efter at undslippe den skæbne, han er født til. Trods de alvorlige temaer i bogen er historien fortalt med så meget humor, at tårene triller ned af kinderne. 

Q&A: Drengen der havde svar på alt’ af Vikas Swarup (2005) 

Dette er den fantastiske bog bag filmen Slumdog Millionaire. Ram Mohammed Thomas beskyldes for svindel i en stor tv-quiz, hvor han vinder en milliard Rupees. Ingen tror påat esimpel gadedreng uden uddannelse kan svare rigtigt på alle spørgsmålene uden snyd. Sammen med en advokat gennemgår han spørgsmål for spørgsmål. Hvert spørgsmål danner ramme om en historie fra hans liv, der tilsammen tegner et billede af en omskiftelig, broget og fortumlet tilværelse i det indiske samfund. 

Kan du lide vores anbefalinger? Og mangler du inspiration til, hvad du skal streame? Så læs vores seneste artikel her, hvor vi anbefaler inspirerende og underholdende film fra Indien. 

Af Christine Michelsen

I delstaten Orissa er vi i fuld gang med projektet Familier Bekæmper Fejlernæring, som skal forbedre ernæringstilstanden i 10 landsbyer. Men da den indiske regering i marts indførte lockdown i hele landet, måtte mange af projektets aktiviteter sættes på pause. Det har dog ikke stoppet ildsjælene i vores partnerorganisation ARM, som i stedet fokuserer deres indsats på at oplyse landsbyboerne om, hvordan man bedst begrænser smitten. Metoden? En lokalradio med navnet ‘Radio Smile’.  

Landsbybeboerne må på grund af udgangsforbud ikke forlade deres hjem mere end højst nødvendigt, og det er derfor svært at få adgang til den nødvendige information. Men nu kan de gennem ARM’s radiokanal Radio Smile hver dag få seneste nyt om virussen og regeringens tiltag. Nogle af informationerne bliver endda formidlet gennem musik og digte – noget som spreder glæde blandt lytterne i en svær tid.

For at sikre at ingen landsbyboere går glip af de vigtige oplysninger om virussen og hvilke forholdsregler, man bør tage, besøger ARM også familierne i en dør-til-dør-kampagne og kører rundt til landsbyerne i en vogn med en mikrofon, hvorfra de leverer information, så hele landsbyen kan høre det.  

Større adgang til sæbe 

Som vi ved, er det at vaske hænder grundigt og hyppigt en af de mest effektive måder at begrænse coronasmitten på. Desværre mangler mange af beboerne i projektlandsbyerne viden om basal hygiejne og adgang til sæbe. Derfor har vi sammen med ARM flyttet midler fra projektet til indkøb af sæbe, som ARM nu uddeler til 3.000 familier, så alle kan beskytte sig mod virussen bedst muligt.   

For de landsbyboere, som er med i projektet, har lockdownen også haft alvorlige konsekvenser for muligheden for at brødføde deres familier. Mange arbejder som daglejere uden fast arbejde og lever derfor fra hånden til munden. Andre lever af at sælge afgrøder, som de gror på deres små jordstykker. Alle har de mistet deres indtægtskilder under lockdownen, hvor man kun må tage de mest nødvendige ture ud af huset, og markederne må holde lukket.  

Stadig brug for mad 

Heldigvis har mange af familierne i forbindelse med vores projekt etableret køkkenhaver, hvor de gror forskellige næringsrige grøntsager og på den måde kan sikre god ernæring til hele familien. Disse haver er endnu mere afgørende nu, hvor nogle af familierne kan have svært ved at skaffe mad på andre måder.  

Der er stadig mange familier i Indien uden samme adgang til hjælp til at klare sig gennem nedlukningen. Heldigvis du kan hjælpe! For kun 30 kroner kan du forsøge en familie på seks personer med mad til en hel dag. Send beløbet via MobilePay med teksten ‘MAD’ til 92188. Læs også om vores andre støttemuligheder her.

Vi takker for din hjælp i en særlig svær tid.

 

Af Sabrina Øster

Butter Chicken er en lækker krydret og cremet ret, der er let at lave. Retten kræver lidt forberedelsestid, for jo længere tid kyllingen får lov at ligge i marinaden, des bedre bliver den  

Ingredienser  

  • 500 g kyllingebryst 
  • 120 g naturel yoghurt 
  • spsk chili (kan justeres alt efter den ønskede styrke) 
  • tsks stødt kardemomme 
  • 3 tsks stødt spidskommen 
  • 3 stødte nelliker 
  • tsks garam masala 
  • 3 fed hvidløg, pressede 
  • tsks stødt gurkemeje  
  • spsk revet ingefær 
  • 1 dåse hakkede tomater 
  • 2 skiveskårede løg 
  • ½ dl madfløde (helst en med en lidt højere fedtprocent)  
  • 70 g smør 
  • Salt og peber 
  • 3 dl ris 

Fremgangsmåde 

Skær kyllingekødet i tern, og kom det op i en skål.  

Kom dåsetomater, hvidløg, ingefær, garam masala, gurkemeje, spidskommen, kardemomme, chili, yoghurt og de stødte nelliker i en blender og rør det sammen, til det har en lind konsistens. Hæld det derefter over kyllingekødet, og lad det stå i minimum 1 time – gerne længere.  

Kom smør på en pande og sautér løgene, til de bliver gyldne og bløde. Tilsæt herefter kyllingen, marinaden og madfløden og lad det simre i ca. 40 minutter. Inden retten er færdig, smages den til med salt og peber.  

Server retten med dampende varme ris – velbekomme!  

Af Hanna Fritzon

Inden for hinduismen opfattes de fleste dyr som hellige, da de alle repræsenterer liv. Men der er forskel på, om dyr bliver anset som rene eller urene, og nogle dyrearter anskues tilmed som yderst hellige. En af dem er koen – af mange tilbedt som ”nationens moder”. Den forsyner nemlig den indiske befolkning med mælkeprodukter, brændsel og gødning, og når den entrerer de indiske veje, må øvrige trafikanter affinde sig med, at koen selv bestemmer, hvor den vil gå (eller ligge). Dette er den første artikel i serie indiens hellige dyr.  

En ko er en ko – og så alligevel ikke  

Den indiske ko må ikke dræbes og spises, dog må man gerne konsumere dens mælk – og dén indtages i linde strømme. Med langt over 123 millioner køer er Indien verdens største mælkeproducent.  

Alt ved koen er helligt i Indien. Nogle indere drikker sågar koens urin, da den anses for at være rensende. Inden koen blev fredet, var den et offerdyr i den hinduistiske religion. Sidenhen er den blevet et symbol på det moderlige, frugtbare og kvindelige og med denne udvikling altså fredet. Flere delstater har endda ministerier for køer, som arbejder for, at koen får status som ”nationens moder”. 

Livstidsfængsel for slagtning  

For mange indere er dét at slagte en hellig ko på linje med at dræbe sin egen mor. Derfor vanker der strenge straffe til den person, der udfører denne grumme handling. I den indiske delstat Guajarat passer man ekstra godt på køerne. Slagter man en ko her, risikerer man at blive idømt fængsel på livstid.  

No-kill-politikken betyder naturligvis også, at antallet af køer er støt stigende. Og køer der ikke længere giver mælk, er dyre at holde for fattige bønder. Måden mange kommer omkring det på er ved at sætte køerne fri til at klare sig selv. For at hjælpe de mange hjemløse køer, har myndighederne nogle steder oprettet gaushalassom er tilflugtssteder for køer, der trænger til mad og ly. 

Møg til jord giver godt på bord 

Men det er ikke kun mælken, der er værdifuld. Kokasserne, der efterlades på vejene, er det også. En ko producerer flere tons komøg om året. Det er rigeligt med møg der, udover at bruges som brændsel, kan give god organisk gødning til bøndernes jord.  

De mange ernæringshaver, som Aktion Børnehjælp har iværksat gennem projektet Familier bekæmper fejlernæring, gør kun brug af organisk gødning. Projektet handler om at lære fattige landsbybeboere at så grøntsager alle de steder, hvor der er jord at dyrke i tilknytning til hjemmet. Er der ingen jord at tilgå, sås der i plantesække. Kunstig gødning og pesticider er dyrt, og ved at gøde økologisk får familierne udbytte af et stykke jord, de ikke udnyttede før, samtidig med at den mad der bliver produceret er billigere og sundere. Det er ”win win” på alle fronter.  

Læs om projektet Familier bekæmper fejlernæring.