Det oprindelige folk

Aktion Børnehjælp Indiens flag

Af Christine Michelsen

Den 9. august er det international dag for verdens oprindelige folk. I den anledning sætter vi her fokus på de millioner af oprindelige folk i Indien, som lever mere eller mindre adskilt fra den moderne verden 

 

En særlig befolkning 

Indien udgør oprindelige folk omkring 9% af befolkningen fordelt på mere end 500 forskellige stammer. De oprindelige folk bor over hele Indien i områder, som dækker omkring 15% af landet. De fleste stammer bor i skovområder i det centrale Indien. Historikere mener, at disse oprindelige folk nedstammer fra en af verdens første civilisationer, som levede i Indusdalen og blev fordrevet til skovene, da andre grupper indtog det nuværende Indien. Andre af de tilbageværende oprindelige folk bor i bjergene eller på forskellige øer.   

De forskellige stammer har hver deres særprægede kultur med egne traditioner som sprog, religion, højtider, mad, dans og musik. Det er meget forskelligt, hvor isolerede de forskellige oprindelige folk er fra resten af befolkningen. Nogle lever stadig isoleret som jæger-samlere, mens andre lever af smålandbrug, fiskeri og håndarbejde og er en del af det omkringværende samfund.  

Sammen med dalitterne, også kaldet de kasteløse, har de oprindelige folk bestemte privilegier, som er indskrevet i den indiske forfatning. For eksempel er der pladser i alle lovgivende forsamlinger såvel som på uddannelsesinstitutioner og offentlige arbejdspladser reserveret til både dalitter og oprindelige folk.  

 

Sundhed og læring til børn af oprindelige folk 

I Indien udgør de oprindelige folk nogle af de fattigste og mest marginaliserede grupper i samfundet. Analfabetisme er meget udbredt, og andelen af børn, der dropper ud af grundskolen, er dobbelt så høj som i resten af befolkningen. Det skyldes bl.a. at mange børn af oprindelige folk ikke kan få hjælp til deres lektier derhjemme, og at de ikke bliver undervist på deres modersmål 

Derfor har vi i Aktion Børnehjælp fokus på oprindelige folk. I projektet ’Sundhed & Læring’ har vi gennem ansættelse af lokale lærere og frokostordning sikret at alle børn fra 3-5 år i projektlandsbyerne er kommet i førskole. Her lærer de gennem leg bogstaver, tal, former og farver, som de skal kunne når de starter i 1. klasse. Før førskolerne, måtte mange af børnene tage med forældrene på arbejde i marken, hvor de enten hjalp til med hårdt arbejde eller sad i hjørnet af marken og passede sig selv mens forældrene arbejdede. Nu kan børnene i stedet lege og have det sjovt med de andre børn. Udover at gøre børnene klar til skolestart, er legen også med til at udvikle børnene kognitivt, sprogligt og motorisk, så de får den bedste start på livet. 

 

Retten til at være sig selv  

Over hele verden er de mest isolerede oprindelige folk, som bor i endnu uudforskede områder, truede af modernisering, turisme og nysgerrige fremmede. Mange steder, herunder Indien, bliver oprindelige folk fjernet fra det land, hvor de har boet i tusinder af år, for at gøre plads til infrastrukturelle projekter som dæmninger og motorveje. 

På den indiske ø North Sentinel Island i Andamanerne i Den Bengalske Bugt bor verdens måske allermest isolerede stammefolk kaldet sentineleserne. Der anslås at være 50-200 medlemmer af stammen, men man ved stadigvæk meget lidt om dem og deres levevis. Sentineleserne er nemlig berygtede for at sky al kontakt med omverden og de er fjendtlige mod alle fremmede, der nærmer sig deres ø. Oftest skyder de efter udefrakommende med pile. Derfor er North Sentinel Island også kendt som et af verdens farligste steder. Så sent som i november 2018 blev en 27-årig amerikaner dræbt af sentineleserne, da han prøvede at gå i land på øen med det formål at missionere og omvende de lokale til kristendommen.  

Truslerne mod verdens oprindelige folk har de sidste 20 år medført et øget fokus på at sikre oprindelige folks rettigheder til at bevare deres land og levevisI 2007 kom verdens oprindelige folk også på FN’s dagsorden idet de vedtog en erklæring om oprindelige folks rettigheder. Erklæringen fastslår oprindelige folks ret til at bevare deres særegne identitet, kultur og sprog, samt deres ret til adgang til beskæftigelse, sundhed og uddannelse. I mange lande er der dog stadig langt fra erklæring til praksis.  

 

Aktion Børnehjælp Køkkenhaver

Af Vanessa Raben Alberg

I foråret 2019 sendte vi en lille delegation til Indien for at lave et monitoreringsbesøg for projektet Familier bekæmper fejlernæring. Der er sket meget siden opstarten af projektet, og vi har fået nogle rigtig fine og brugbare resultater. Dem, der var afsted er kommet hjem med rørende og inspirerende oplevelser og fortællinger, så læs endelig med.

En udvikling der ikke er til at tage fejl af

De første køkkenhaver er blevet etableret og Mette Olsen, som har været med i projektet lige fra dets idéfase i 2015 fortæller,
”At høre hvordan en hel landsby igennem generationer har gået med den opfattelse, at de ikke kunne dyrke grøntsager på den sandede jord – og nu på grund af projektet er begyndt at dyrke grøntsager i ny anlagte køkkenhaver og se deres begejstring er simpelthen så rørende. ”

Mette bliver bakket op af Mathilde Nielsen, der siger,
“Det har gjort et stort indtryk på mig, at høre landsbyboerne fortælle om deres drømme om, at udvide køkkenhaverne, som de indtil for blot et halv år siden, ikke troede var mulige at anlægge! Det er rørende at se, hvor glade og stolte kvinderne er af deres køkkenhaverne. Det lyser ud af dem, når de viser afgrøderne frem.”

Som Mette udtaler, så fokuserer projektet en hel del på sundhed, og hvordan landsbybeboernes kost kan blive optimeret, så vi bl.a. får brudt den onde cirkel med underernærede børn. Ligeledes gælder det deres dyrkning af jorden, og der bliver nu i større grad benyttet organisk gødning i stedet for pesticider og kemiske fertiliser, hvilket er et skridt i den rigtige retningen ang. bæredygtighed. Cyklonen Fani, der hærgede i maj måned har også haft store konsekvenser for Orissa og ikke mindst køkkenhaverne, men landsbybeboerne har fået opbygget en ny tillid til dem selv omkring deres evne til at dyrke flere afgrøder, hvilket kan hjælpe dem videre efter Fanis ødelæggelser. Mette Olsen fortæller,

”Landsbybeboernes selvopfattelse har ændret sig betydeligt. Før så de sig kun som daglejere, men nu er de begyndt at anse sig selv som bønder. Noget de slet ikke troede de kunne mestre. Vi har i projektet fokuseret meget på sundhed, men at vi også kan være med til, at de vokser som mennesker og får opbygget selvtillid er fantastisk. ”

Dette var bare en lille fortælling i blandt mange, så følg endelig med de næste par måneder, da der vil komme flere spændende nyheder fra os om Orissa.

 

Kvinder i Indien. Aktion Børnehjælp

 

 

 

                                                                                                               Af Carmen Robrahn

 

Indien fik sin uafhængighed i 1947, efter mange års kamp mod det britiske styre, og det fejres hvert år d. 15 august som national mærkedag. Dagen markerer Indiens uafhængighed fra det britiske styre i 1947, som følge af en frihedskamp, der kan dateres langt tilbage i tiden.

I denne artikel vil vi se nærmere på nogle få af de mange kvinder, hvis indsats i uafhængighedsbevægelsen fortjener at blive husket.

 

Rani Kittur Chennamma

Rani Kittur Chennamma Aktion BørnehjælpEn ganske nævneværdig kvinde er Kittur Chennamma (1778 – 1829), der var Rani (dronning) af Kittur i staten Karnataka. Som en af de første kvindelige herskere, der gjorde oprør mod det britiske styre, blev Chennamma en folkehelt og et symbol på uafhængighedsbevægelsen i Indien.

Som ganske ung modtog hun træning i ridning, sværdkamp og bueskydning, og hun blev kendt i sin landsby for sin tapperhed. Hun blev særligt kendt som frihedskæmperen, der ledte væbnede styrker mod det britiske Ostindiske kompagni i 1824, som reaktion på britisk annekteringspolitik i området. Chennamma sejrede stort over de britiske styrker i 1824, men blev tilfangetaget i 1829 og bragt til Bailhongal Fort, hvor hun mødte sit endelige.

Selvom hendes gravsted i dag er i ringe stand, blev der i 2007 rejst en statue i hendes minde i New Delhi, af den daværende indiske præsident Pratibha Patil – den første kvinde til at besidde posten.

 

Kasturba Gandhi

Når vi taler om den indiske uafhængighedsbevægelse, tænker de fleste nok på frihedskæmperen Mahatma Gandhi.

Aktion Børnehjælp KasturbaMen ved sin side kæmpede mange beundringsværdige kvinder, hvis indsats ikke skal gå ubemærket hen. En af disse var Mahatma Gandhis ægtefælle, Kasturba Gandhi (1869 – 1944). Hun var en passioneret social aktivist, der adskillige gange måtte udstå fængselsstraffe som følge. Hun var politisk aktiv i både Sydafrika og Indien, og tog del i Quit India-bevægelsen i 1942, der forlangte enden på det britiske styre i Indien. Kasturba Gandhi blev fængslet, og døde i 1944 under varetægt, som følge af dårligt helbred.

“I learned the lesson of non-violence from my wife” – Mahatma Gandhi

 

 

Bhikaiji Rustom Cama

En anden vigtig skikkelse i uafhængighedsbevægelsen var Bhikaiji Rustom Cama (1861 – 1936), der, inspireret af suffragette-bevægelsen, var stor fortaler for lighed mellem kønnene.

Bhikaiji Cama Aktion BørnehjælpHendes vision var et frit Indien, og hun viede derfor det meste af sit liv til at kæmpe for dette. I 1902 blev Cama sendt til England, hvor hun mødte en række personer med tilknytning til uafhængighedsbevægelsen. Efterfølgende fik hun at vide af myndighederne, at hendes tilbagevenden til Indien ville blive forhindret, medmindre hun underskrev en erklæring, hvor hun lovede ikke at deltage i nationalistiske aktiviteter. Dette nægtede hun, og flyttede i stedet til Paris, hvorfra hun distribuerede revolutionær litteratur til Indien, gennem den dengang franske koloni Pondicherry i Sydindien.

Camas passion for uafhængighed udmøntede sig blandt andet i hendes “Flag of Indian Independence”, der senere gav inspiration til Indiens nationalflag. Flaget repræsenterer både Hinduisme, Islam og Buddhisme og teksten i midten siger “Vande Mataram”, på engelsk “I bow to thee Mother”.

Cama levede i eksil i Europa indtil 1935, og først da hun blev dødeligt syg, tog hun imod ultimatummet givet til hende år tilbage, og vendte tilbage til Bombay i 1935, hvor hun døde 9 måneder senere.