Aktion børnehjælp ngo indien kvinders rettigheder

Af Julia Samokhvalova

 

Mød Es Sarada, der er stammeleder i seks landsbyer

De fleste indiske landsbyer er stadigvæk overvejende manden, der er den primære forsørger, familiens overhoved og muligvis politisk engageret på det lokale niveau. Kvinderne står for de traditionelle huslige pligter som madlavning og børnepasning. Men engang imellem møder vi også stærke og handlekraftige kvinder, der færdiggør skolen, bliver lærere, sygeplejersker eller endda lokalt valgte ledere.

Sådan en kvinde er Es Sarada på 45 år.
Es Sarada fortæller, at hun er den valgte stammeleder eller ”præsident” for seks af landsbyerne i Panchayat – den mindste politiske enhed med en vis form for selvstyre i Indien. Hun bor nu i Geddepalle – en af landsbyerne i East Godavari distriktet, hvor Aktion Børnehjælp har støttet et projekt om børns udvikling og sundhed i to år. Vores frivillige møder hende på et monitoreringsbesøg i juni 2018, da de besøger den lokale partnerorganisation SEEDS.

Hun blev valgt ind i 2013 for en femårig periode, uden at hun faktisk ønskede det til at starte med. Hele landsbyen, der har stor respekt for Es Sarada, stemte for, at det var hende, der skulle have den position og hun lod sig til sidst overtale. Embedsmændene fra den lokale regering ville gerne have, at en kvinde blev valgt ind, da kvinder er meget underrepræsenterede både på det lokale og på det nationale politiske niveau. I modsætning til de traditionelle stammeledere i hver landsby, er hun et niveau over dem og et slags mellemled imellem den lokale regering og landsbyerne.

Es Sarada er flov over sit lave uddannelsesniveau, men i et samfund, hvor de fleste piger dropper ud af skolen, når de når puberteten og bliver gift, kan alt over 7 klasser anses for anerkendelsesværdigt.

 

Es Saradas rolle i landsbyerne

En af Es Saradas roller har er at være mægler i konflikter mellem landsbyboerne. Hvis der opstår et skænderi mellem nogen, kalder hun de uenige parter og andre stammeledere sammen til et råd for at løse problemet. Den skyldige i konflikten bliver påbudt at betale en mindre bøde, der går til den fælles landsbykasse. Pengene derfra bliver brugt til fællesudgifter, når der er helligdage og festivaler.

Hun fortæller om sin motivation for at træde til og tage ansvaret på sig, da hun blev valgt. Hun ville gerne gøre en indsats for at løse nogle af de praktiske udfordringer, landsbyerne har, såsom dårlig infrastruktur, mangel på vandtanke og bygninger i dårlig stand. Hun har selv været med til forhandlings- og beslutningsprocesserne om at få nogle vandtanke bygget i landsbyerne og færdiggjort nogle bygninger. Det har krævet meget gåpåmod, ihærdighed og tålmodighed fra hendes side, når hun skulle overbevise embedsmændene om at give penge til projekterne og se til, at de blev udført. Nu kan hun stolt vise en vandtank frem i sin landsby, der blev bygget under hendes lederskab.

”Jeg har gjort mit arbejde. Jeg har fuldført alt det her”, siger Es Sarada tilfreds om de 5 år, hun har været leder og tjent sit folk.

  

Uddannelse til alle 

Aktion børnehjælp ngo indien visdomsskolen

Af Christine Michelsen

 

Uddannelse er en af de vigtigste forudsætninger for bæredygtig udvikling. Når vi går i skole, lærer vi at forstå verden omkring os, og vi får værktøjer til at skabe forandringer. FN’s verdensmål nummer 4 handler om at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring”. Selvom alle børn i Indien har ret til gratis grundskoleuddannelse, er der mange børn i fattige landområder, som enten kun har adgang til skoler, hvor læringen er dårlig, eller som bliver taget ud igen efter få års skolegang. 

Derfor støtter Aktion Børnehjælp tre forskellige grundskoler i Indien. En af disse er Visdomsskolen, hvor 140 elever fra fattige familier i 30 landsbyer får mulighed for at komme i skole fra børnehaveklasse til 8. klasse. Sammen med Visdomsskolen har Aktion Børnehjælps partner SRD et børnehjem, hvor 70 af eleverne bor. Børnene på børnehjemmet er drenge, der enten er forældreløse, eller kun har en forælder.  

 

Når det er svært at komme i skole  

Visdomsskolen ligger i et område, hvor det er meget svært for børn at komme i skole. De fattige familier har ikke råd til at sende deres børn i skole, og selv hvis de havde, ligger skolerne langt væk i et område med rige familierKastesystemet i Indien betyder, at de fattige børn på disse skoler bliver udsat for diskrimination i form af adskillelse fra de andre eleverStatens gratis skoler ligger også langt vækkvaliteten af undervisningen er dårlig og også her oplever børnene diskrimination. På Visdomsskolen bliver alle børnene behandlet lige uanset deres baggrund.  

En anden udfordring for skolegangen er, at mange af børnenes forældre ikke kan finde arbejde i de afsidesliggende landsbyer og derfor må migrere til større byer. Dette betyder, at mange børn i landsbyerne enten er forældreløse eller kommer med deres forældre på arbejde i stedet for at komme i skole. Med Visdomsskolen og børnehjemmet sørger SRD og Aktion Børnehjælp for, at disse børn kan få et sted at bo og komme i skole frem for at ende på gaden eller som børnearbejdere.  

 

 Aktion Børnehjælp ngo visdomsskolen

 

Pigerne skal også med 

På Visdomsskolen arbejder lærerne for at give børnene bedre muligheder, end deres forældre havde. Derfor er det vigtigt, at forældrene forstår vigtigheden af uddannelse, så de er motiverede til at sende deres børn i skole.  

Et af delmålene under FN’s verdensmål 4 er, at ulighed mellem kønnene under uddannelse skal afskaffes. Visdomsskolen sørger derfor også for, at forældrene forstår, hvor vigtigt det er, at deres piger kommer i skole. Dette har betydet, at flere forældre sender deres piger i skole. Hvor lærerne før kunne se, at pigerne på Visdomsskolen blev taget ud af skolen, når de kom i puberteten, fortsætter alle piger nu hele vejen til og med 8. klasse.   

Det er også vigtigt, at børnene kender deres rettigheder, og på Visdomsskolen arbejder de for, at især pigerne lærer, at de har de samme rettigheder som drengene. På denne måde kan pigerne få styrke til at kræve deres rettigheder i fremtiden.  

Se hvordan DU kan være med til at sikre børnenes skolegang og give dem en bedre fremtid HER

  

Indisk kvindekamp

ngo indien nødhjælpsarbejde kvindernes kampdag

Af Nanna Capion

Kvindernes internationale kampdag markeres hvert år overalt i verden d.8. marts – Også hos vores partnere i Indien. I anledningen af dagen stiller vi skarpt på piger og kvinders rettigheder, og de mange kvindelige ansatte hos vores samarbejdspartner CECOWOR. De giver et indblik i, hvad der motiverer dem ved deres arbejde med udsatte børn og unge i Indien.

Indien blev sidste år udnævnt som verdens farligste land for kvinder. Kvindekampen er slet ikke ovre endnu, og der er fortsat meget at kæmpe for. Nogle af udfordringerne er seksuel vold og overgreb, undertrykkelse, ekskludering fra

samfundet, diskrimination på baggrund af køn og et konservativt kvindesyn. Udfordringerne er til stede i alle dele af det indiske samfund, og derfor er det så vigtigt at fortsætte kampen for piger og kvinders rettigheder. 

 

Vores kvindelige partnere gør en forskel 

I anledningen af kampdagen gav vi ordet til de seje kvindelige ansatte hos CECOWOR for at høre, hvad deres arbejde betyder for demog hvilken forskel de tror på, at de kan være med til at gøre for udsatte indiske børn og unge. 

Achana på 26 år er førskolelærer og ikke i tvivl om, hvorfor arbejdet giver mening for hende: 

”Folk gjorde grin med mig, da jeg valgte at arbejde indenfor dette felt, efter jeg havde færdiggjort min uddannelse som ingeniør. Men det at arbejde med at oplyse og styrke børn i deres rettigheder, så de kan tale højt og åbent om deres problemer er det, der skaber værdi i mit arbejde. 

Zeenathamman er 34 år og arbejder også som førskolelærer. Hun fortæller, at det var motivationen for at gøre noget godt for andre og være med til at gøre en forskel, som drev hende til at arbejde med udsatte børn og ungeI følge Zeenathamman er noget af det vigtigste ved hendes arbejde at: ”Hjælpe marginaliserede børn af oprindelige folk og motivere dem til at gå i skole og få en uddannelseog støtte de gravide kvinder og hjælpe dem med at komme til deres regelmæssige undersøgelser. 

Blandt de kvindelige ansatte hos CECOWOR er de er stolte af det arbejde de udretter. De mener, at noget af det vigtigste de kan gøre, er at være med til at udbrede kendskabet til børns rettigheder. Så kan børnerettighedskrænkelser stoppes og børnene få den nødvendige støtte og videnDe vil specielt gerne give de unge piger muligheden for at få en god uddannelse og troen på dem selv. 

 

Kvindernes kampdag aktion børnehjælp ngo indien

 

Aktion Børnehjælp støtter kampen for pigerne og kvinderne 

Ligestilling og styrkelsen af piger og kvinders rettigheder er et vigtigt element i Aktion Børnehjælps arbejde. Gennem børnerettighedsprojekter oplyser både børn og forældre det lokale samfund og myndigheder om hvor vigtigt det er, at opretholde børns rettigheder.  

Vi ser nemlig, at piger og kvinder fra fattige lavkaste og marginaliserede grupper ofte er udsat for diskrimination på baggrund af deres køn, og en stor del oplever vold og seksuelle krænkelser. Derfor går en stor del af vores arbejde med oplysning, træning og undervisning i landsbyerne. Her forsøger vi at komme de underliggende problematikker i samfundet til livs, for at skabe en bæredygtig og langsigtet udvikling i samfundene og for de næste generationer.  

Et af de centrale punkter i FN’s verdensmåls er piger og kvinders rettigheder – og et vigtigt fokus i den globale fattigdomsbekæmpelseDer kæmpes for ligestilling for piger og kvinder, og der arbejdes for lige adgang til uddannelse, økonomiske ressourcer, seksuel- og reproduktiv sundhed. Der arbejdes for at ende seksuel vold og overgreb og diskrimination på baggrund af køn. Alt sammen med håbet om en bæredygtig fremgang, der vil bringe stor gavn og muligheder i alle samfund. 

Og derfor støtter vi ikke kun op om kvindernes internationale kampdag, men vi støtter piger og kvinder i udsatte positioner hver eneste dag.